Strøtanker om bæredygtighed

I tiden efter Fukushima-katastrofen samlede de store ugentlige demonstrationer mod A-kraft i Tokyo langt over 100.000 demonstranter. Herover protesterede nogle få hundrede mennesker i dag i Satsumasendai mod genstarten af den første reaktor siden Fukushima-katastrofen i 2011 efter de nye sikkerhedsregler. 

Så skete det. 4½ år efter Fukushima-katastrofen er den første japanske reaktor genstartet. Der er tale om den ene af to reaktorer ved Sendai-værket, som ligger på det sydvestligste Kyushu, hvor kernekræfterne nu er sat i gang. Fra starten af september vil der således igen være elektricitet fra A-kraft i de japanske stikkontakter. Den anden reaktor ved Sendai-værket, som ligeledes har opnået den japanske sikkerhedsinstans NRAs godkendelse, forventes at blive gjort klar til opstart i oktober. De blev begge lukket ned i september 2011 for et årligt sikkerhedscheck og genpåfyldning med brændselslegemer. Men som det skete over hele Japan, var der efterfølgende ingen som turde lægge navn til godkendelsen af genstarten, så i tiden efter Fukushima-katastrofens begyndelse blev samtlige reaktorer gradvist taget ud af drift.

Forud for genstarten er gået et langt politisk slagsmål, tre store undersøgelseskommissioner, store offentlige høringer om Japans fremtidige energiforsyning, som endte med en beslutning om at udfase Japans atomkraft inden 2030erne. Så det lignede i løbet af 2012, at Fukushima-katastrofen i det mindste havde formået at blive katalysator for en ny kurs, hvor Japan blev et bæredygtigt ligevægtssamfund baseret på vedvarende energi. Men så kom et regeringsskifte, som gjorde, at man på trods af det stærke ønske i den japanske befolkning om at udfase A-kraften alligevel er på vej tilbage i det gamle spor med en massiv udbygning af A-kraften – så vidt muligt som om intet var hændt. Dog er NISA, den gamle sikkerheds- og kontrolinstans, som med sin pinagtigt sløsede måde at forvalte sin opgave på var stærkt medvirkende til, at en Fukushima-katastrofe overhovedet kunne ske, skrottet, og en helt ny instans, NRA, er bygget op fra bunden. Eller rettere er ledelsen ny, men mere eller mindre samtlige ansatte i NISA er fortsat i NRA.

Endda synes NRA under ledelse af Shunichi Tanaka at have formået at tilføje sikkerhedsarbejdet en ny klarhed og præcision, selv i en situation, hvor der har været et voldsomt politisk pres for at få reaktor-godkendelserne kørt hurtigt igennem. Mange havde da også forestillet sig, at godkendelser og genstarter efter at NRAs nye sæt af sikkerhedsregler lå klar i juli 2013 ville komme på stribe. Men Tanaka synes at have formået at stå fast på, at godkendelserne ikke bare skulle jappes igennem som en skueproces, men at man rent faktisk brugte situationen til at søge at skabe den optimale sikkerhed.

Hvis det nogensinde lykkes at genskabe den japanske befolknings tillid til A-kraften, er det således i høj grad hans fortjeneste, for TEPCO, som drev Fukushima Daiichi-værket, har ikke på samme måde formået at sadle om, men har gang på gang siden 2011 vist sig at fortie vigtig information, som den japanske befolkning havde al ret til at være informeret om. For eksempel undlod man behændigt at informere om, at der dagligt siver 400 ton radioaktivt forurenet grundvand ud i Stillehavet, indtil en uge efter det valg, som sikrede en pro atomkraft-regering.

Men tilbage Sendai-værket, er de to første reaktorer efter Fukushima-katastrofen endelig klar til at kunne genstartes efter de nye sikkerhedsregler. De kommende par år vil så vise, hvor mange af de 54 reaktorer, som Japan havde inden Fukushima-katastrofen, som kommer i gang, og hvor hurtigt det kan gå. Lige nu har NRA modtaget ansøgninger om genstart af 25 reaktorer – heriblandt dem, som man må formode har er størst chance for at få genstartet. Hvor mange flere, de store regionale forsyningsselskaber, som driver reaktorerne, vil forsøge at få i gang, er endnu uvist – det synes som om, alle holder vejret og vil se, hvordan det går med de første opstarter og hvor store opgraderinger af det sikkerhedsmæssige, som der skal til, før der bliver taget endelig beslutning om de sidste. For mange af de ældre reaktorers vedkommende vil de nødvendige opgraderinger sandsynligvis blive så bekostelige, at det ikke vil kunne betale sig at søge om genstart med den forventede restlevetid.

Foreløbig står det klart, at de 6 reaktorer ved Fukushima Daiichi ikke kommer i gang, samt (uformaliseret) at de fire reaktorer ved det nærliggende Fukushima Daini heller ikke skal regne med genstart, da man har lovet Fukushima Amt fremover at kunne basere sin eksistens på en 100% vedvarende energiforsyning. Yderligere er der ved de øvrige værker foreløbig truffet beslutninger om, at 5 reaktorer ikke vil blive søgt genstartet. Så bruttogruppen er nede på 39, hvoraf 12 er over 30 år, yderligere 18 er over 20 år, og blot 9 af disse reaktorer er under 20 år. Det blev efter Fukushima-katastrofen foreslået at gøre 30 år til den maksimale alder, men NRA har foreløbig fastslået, at 40 år er den maksimale løbetid.

Til gengæld var tre nye reaktorer under opførelse i 2011, hvoraf man har videreført byggeriet af den ene, Oma-værket på det nordligste Tohuku.

Selv blandt de 25 reaktorer, som der nu er indgivet ansøgninger for, er der adskillige, som af forskellige årsager sandsynligvis ikke kommer i gang. Nogle af disse årsager er korrigerbare, men 10 af disse reaktorer er af samme ‘boiling water’-type som de tre nedsmeltede, hvor man må formode, at sikringsarbejdet vil være særligt bekosteligt. For andre er der ikke noget at stille op. For eksempel blev Japans første atomkraftværk, Tokai-værket, i sin tid placeret uden for Tokyo. Men byen har siden da bredt sig ud over alle grænser, så værket i dag ligger ganske uhensigtsmæssigt placeret i bymæssige omgivelser med over 1 mio. mennesker i evakueringszonen, hvor man omkring Fukushima-værket ‘kun’ måtte evakuere 170.000. Den mest radikale grund til ikke at kunne tillade genstart, er, hvis en reaktor er placeret umiddelbart over geologiske foldelinjer, som det vurderes har bevæget sig inden for de seneste 120-130.000 år. Her vil jordskælv kunne blive særligt voldsomme, hvorfor det ifølge japansk lovgivning ikke er tilladt at drive et anlæg som et atomkraftværk. Foreløbig er kun en enkelt reaktor dømt ude på den konto, men der er en række andre sager, hvor det endnu ikke er endeligt afklaret.

Her fyldes der for 4 uger siden brændselslegemer i en reaktor ved Sendai-værkets reaktor 1. 

NRAs godkendelsesarbejde synes at have været grundigt til det omstændige, samtidig med, at der under vejs har været signaleret fra NRA, at der går megen tid til spilde med, at værkerne ikke var tilstrækkeligt præcise i deres tilbagemeldinger. Ansøgningen om genstart af Sendai-reaktorerne blev indgivet i juli 2013 og fik i marts 2014 fik tildelt fast track-status, for at man i det mindste fik nogle få reaktorer hurtigt klar til start. Selvom NRA siden da har fremmet processen så meget som muligt, har godkendelsen Sendai-reaktorerne, hvor der kun har været behov for minimale justeringer, taget godt to år og omkring 40.000 sider dokumentation.

En lang række detaljer er blevet ændret. For eksempel er bygninger blevet forstærket, så de kan modstå større belastninger fra jordskælv, og det er blevet klarlagt, at undergrunden seismisk set er stabil. Der er bygget høje tsunami-sikringer, og en række døre er ændret, så de kan modstå oversvømmelse. Backup-systemer på strømforsyningen er tilføjet og sikret, så de ikke kan oversvømmes og kølingen af reaktoren og dens kølebassin kan opretholdes selv i alvorlige krisesituationer, ligesom der er lavet faciliteter for de ansatte, som bedre muliggør arbejdet i krisesituationer – alt sammen afspejler det den alvorlige hovsa ved Fukushima-værket i 2011, hvor kernenedsmeltningerne kunne have været undgået, hvis blot nogen af disse sikkerhedsforanstaltninger havde været på plads.

Yderligere to reaktorer ved Takahama-værket opnåede i februar NRAs godkendelse. Men her blev der efterfølgende rejst sag mod genstarten, og i april nedlagde en lokal domstol forbud mod, at de genstartes. Så der kører lige nu en positionskrig om, hvor langt man kan gå i forberedelserne til genstarten uden at overtræde skrevne og uskrevne regler. Det pågældende forsyningsselskab, KEPCO, har anket sagen, og der ligger lige nu et voldsomt politisk pres på at få dommen omstødt. Men selv hvis retten ender med at tillade den, vil det sandsynligvis først kunne blive i 2016. Så lige nu er bedste (for ikke at sige eneste) chance for genstart af yderligere reaktorer i 2015 en reaktor ved Ikata-værket på Shikoku, der som den seneste har opnået NRAs godkendelse. Ligesom ved Sendai-værket ligger den langt fra de store byer, hvor den lokale modstand må forventes at være tilsvarende lav. Men guvernøren i Ehime Amt, Tokihiro Nakamura, har stadig ikke besluttet sig, og selv efter NRAs godkendelse kræves der lokalpolitisk accept dels på amtsplan, dels fra den kommune, hvor værket er placeret.

For få dage siden blev det meddelt, at to reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket nu ville blive tildelt fast track-status. Imidlertid er det et åbent spørgsmål, hvor hurtigt det kommer til at gå, for det ligner politisk set nogle af de allervanskeligste reaktorer at få genstartet, selv hvis de opnår NRAs godkendelse, for her er den lokalpolitiske modvilje mod overhovedet at indlede diskussionen om genstart massiv. Kashiwazaki-Kariwa-værket ejes af samme TEPCO, som forulykkede Fukushima Daiichi-værket. Og nøgternt set har den lokale guvernør Hirohiko Izumida – som blankt har afvist at tale om genstart før årsagerne til at det kunne gå så galt, som det gik i Fukushima, er fuldt afdækket – ret i sin betragtning om, at TEPCO ikke har kørekort til at drive atomkraftværker (se blog-indlægget: Alligevel retsligt opgør om Fukushima-katastrofen). Så ingen ved i dag, hvor mange af reaktorerne i det nuværende ansøgerfelt som kommer til genstart. Og med NRAs nuværende godkendelseshastighed kan godkendelses- og opstartsprocesserne meget vel komme til at strække sig ud over dette årti.

Tilbage i 2013 var NRA selv tilbageholdenede i sin vurdering af, om Kashiwazaki-Kariwa overhovedet kunne komme på tale, og sendte TEPCO tilbage med besked om at prioritere at få mere styr på situationen ved Fukushima Daiichi, før man begyndte at bruge kræfter på at genstarte andre værker. Samtidig er der det principielle problem, at de to reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket, nr. 6 og nr. 7, som der er søgt om tilladelse til genstart ved, er af samme ‘boiling water’-type, som dem som nedsmeltede ved Fukushima Daiichi. NRA signalerede på den baggrund, at det var vigtigt, at man kom helt i bund med at forstå årsagerne til de tre kernenedsmeltninger, så det er ganske overraskende, at man har accepteret at lade disse to reaktorer komme forrest i køen. Genstartsstrategisk havde det nok været enklere at have valgt en af de øvrige af de 10 reaktorer af boiling water-typen, som der nu er ansøgninger inde ved NRA på. Og fast track-behandlingen af de to Kashiwazaki-Kariwa-reaktorer vil uundgåeligt blive udlagt som eksempel på, at NRA har ladet sig presse politisk.

Simply Info har lavet en vurdering af genstartsmulighederne, hvor de 54 reaktorer er delt i fire kategorier. Heraf er de 13 i sort kategori, hvor det er afklaret, at der ikke bliver tale om genstart. 8 reaktorer er i rød kategori, som overvejende sandsynligt ikke kommer til genstart, hvor det blot endnu ikke er endeligt afklaret. 21 reaktorer er i orange kategori, hvor der er problematiske forhold, men hvor der måske endda kan blive tale om genstart, mens 12 reaktorer er i grøn kategori, hvor der ikke umiddelbart synes at være er tekniske, sikkerheds- eller placeringsmæssige forhold, som taler mod genstart.

Det kan være svært at spå om fremtiden, men som landet umiddelbart ligger lige nu, kunne man forvente, at op imod en tredjedel af de 54 reaktorer, som var i gang før Fukushima-katastrofen, kommer i gang igen (svarende til den grønne og halvdelen af den orange kategori). Men hvis Japan om godt to år får endnu et regeringsskifte, er det et ganske sandsynligt scenario, at vi vil se endnu en kovending i den japanske energipolitik, som sigter på en afvikling af A-kraften samtidig med en massiv udbygning af den vedvarende energi, hvor den nuværende regering trods sine valgløfter om at mindske afhængigheden af A-kraften mest muligt er i fuld gang med at revitalisere atomkraftindustrien ved ud over at få så mange som overhovedet muligt af de eksisterende reaktorer i gang at forberede en massiv udbygning med nye reaktorer.

Greenpeace vurderede for nylig, at man frem for den fremlagte energiplans andel af A-kraft på 20-22% af den samlede energiforsyning snarere ville ende nede omkring 2-8% (hvis ikke der bliver igangsat nye reaktorprojekter, hvilket premierminister Abe endnu ikke har turdet tale om).

Herover ses Sendai-værket. Adgangsforholdene har været kritiseret som repræsenterende en risiko, da der i det bjergrige vulkanske landskab kun er en enkelt adgangsvej til værket. Og hvis denne bliver stoppet af en lavastrøm, vil den nødvendige styring af værket kunne blive vanskeliggjort.

Stapczynski & Humber skriver på Bloomberg, at det ikke er uproblematisk med genstarter efter at reaktorene har stået i længere tid: “One lesson learned elsewhere is that the process rarely goes smoothly. Of 14 reactors that resumed operations after being offline for at least four years, all had emergency shutdowns and technical failures, according to data from the International Atomic Energy Agency and regulators in the U.S. and Canada.” Både udstyr og personale kan være blevet rustent af den lange ventetid, siger Allison Mcfarlane, tidligere leder af den amerikanske atomkraft-sikkerhedsinstans NRC.

En anden tidligere leder af NRC, Gregory Jaczko, påpeger i samme artikel, at man må gøre sig klart, at der er visse uheld (accidents) som man ikke kan forebygge: “The question Japan has to ask itself is: Is the country willing to have another accident? And if the answer is no, then the answer has to be no more nuclear power.”

Og det vil være dumt at lukke øjnene for, at A-kraften rummer betydelige risici. Som Marc Jacobsen fra Stanford for nylig opsummerede det som del af et argument for at udarbejde en energiplan for USA med 100% vedvarende energi i 2050 (og dermed uden A-kraft), så har foreløbig 1½ ud af hver 100 reaktorer i verden haft kernenedsmeltning.

NRAs leder Shunichi Tanaka har tilsvarende søgt at skabe forståelse for, at A-kraft selv med de bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger aldrig blive 100% sikker. Hvor det for en videnskabsmand m/k trænet i at håndtere sandsynligheder er forståeligt og til at leve med, så er det svært at goutere i en politisk retorik og svært at rumme i en mere folkelig forståelse. Og en katastrofe som Fukushima afføder naturligt en stærk  folkelig forventning om, at politikere og embedsmænd beskytter mod gentagelser, og at A-kraften selvklart skal være uomtvisteligt sikker, før det kan komme på tale at genstarte den. Her svigter videnskabsmændene ved ikke at forklare sig bedre, og politikerne ved ikke at lytte. Og her svigter A-kraften ved ikke efter mere end et halvt århundrede endnu ikke at have fundet et modent stadie, hvor den er blevet sikker, billig og ren – som det ofte har været hævdet.

I det seneste halve år har den internationale presse endelig opgivet at dække alle små hændelser i Fukushima-katastrofens fortsatte udfoldelse, og der optræder dage, hvor der ikke udrulles nye aspekter af Fukushima Daiichi-katastrofen og det store oprydningsarbejde derefter. Men Bloomberg bragte 5. august en lille analyse af driftssikkerheden for de reaktorer i verden, som har været standset i mindst fire år for herefter at være genstartet. Og de havde alle efterfølgende “emergency shutdowns and technical failures, according to data from the International Atomic Energy Agency and regulators in the U.S. and Canada.” Reaktor 1 ved Oskarshamn, som var standset fra 1992 til 1996 havde “six emergency shutdowns in the following year and a refueling that should have taken 38 days lasted more than four months after cracks were found in equipment.” Så noget kunne tyde på, at reaktorerne står og ‘ruster’, og at der venter en lidt besværlig indkøringsfase. Hvis sådanne løbende driftsstop og problemer bliver dagligdagen i de japanske opstartsforløb, så vil det givet igen fylde i medierne og være med til at fastholde det ganske negative billede af A-kraften. Og hvis (når) A-kraft-industrien derfor søger at mindske og styre pressestrømmen, er vi tilbage til alle de mekanismer, som ender med at øge mistilliden til A-kraften og gør den svært at håndtere rigtigt i et demokratisk samfund.

Når man forud for Fukushima-katastrofen ofte undlod at drøfte sikkerhedsforhold, som borgerne pincipielt burde være vidende om, og undlod at lave katastrofe-øvelser, som hvis uheldet var ude kunne øge chancen for at gennemføre effektive evakueringer, var det typisk med forvaklede argumenter om, at det bare ville skabe ‘unødig’ ængstelse. Her har A-kraften hård konkurrence fra sol- og vindenergien. For ja, en solfanger kan blæse af taget og i værste fald ramme et menneske, og en vindmølle kan løbe løbsk og måtte repareres. Men det er afgrænsede problemer, som det er let at rette op på efterfølgende, hvor en Fukushima-katastrofe nu på femte år holder et land i noget nær en undtagelsessituation og holder et landområde ubeboeligt samtidig med at ingen ved om den nuværende vurderinger af, at oprydningen efter de tre nedsmeltede reaktorer vil tage 40-50 år, vil holde.

Det japanske energiforbrug er størst i sommertiden, hvor der fra midten af juli til midten af september lægger sig en tæt fugtigvarm luft over store dele af øriget. I år har været særlig varm, og mange steder har termometeret ni dage i træk været over 35°C. Med tør luft er det stadig indenfor det behagelige, men med den meget høje luftfugtighed opleves det næsten kvælende varmt, fordi kroppen ikke kan komme af med varmen ved at svede. Så airconditioning-anlæggene kører på højtryk. Endda har der været rigeligt med energi, kun i de færreste tilfælde har forbruget været over 90% af det maksimalt mulige output. Den første sommer efter var man i flere omgange oppe på at forbruge 97% af det maksimalt mulige. Men en kombination af betydelige besparelser og etableringen af betydelige mængder af solenergi siden da gør, at marginalerne igen er større.

Det at Japan i nu to år har kunnet klare sig igennem selv den værste hedebølge uden at mangle energi – og denne sommer uden at måtte lægge op til andet end frivillig tilbageholdenhed – gør det for mange japanere ekstra svært at forstå, hvorfor det er så vigtigt at få de mange reaktorer i gang. Så genstarten af Sendai-værket kommer i allersidste øjeblik, hvis ikke argumentet for A-kraftens nødvendighed skal tabes helt på gulvet.

Noget andet er, at når gamle næsten-udrangerede kulkraftanlæg bliver fyret op som del af nødforsyningen, så øger det Japans CO₂-udledninger betragteligt. Klimamæssigt var det derfor en god idé at få de sikreste af de eksisterende værker i gang og så bruge den energi på at få etableret en ordentlig vedvarende energiforsyning.

Fra en sikkerhedsøvelse forud for genstarten af Reaktor 1 ved Sendai-værket.

I forbindelse med godkendelsen af de to reaktorer ved Sendai-værket har der været rejst kritik af, at der ikke i tilstrækkelig grad har været taget hensyn til de særlige vulkanske forhold i området, hvor ikke bare lavastrømme vil kunne afskære adgangsforhold, men også tykke lag af pimpsten og vulkansk aske vil kunne indhylle alt. Landskabet har spor efter fem meget store kratere, som viser, at her tidligere har været en endog meget voldsom vulkansk aktivitet. Her har NRAs Shunichi Tanaka leder igen været ude at måtte sige, at den fuldstændigt sikre A-kraft ikke findes – hvilket ikke følges op i den politiske dimension, hvor premierminister Abe tværtimod i stadig stærkere vendinger fremfører, at Japan har de skrappeste sikkerhedsforskrifter, og dermed snart også de sikreste reaktorer i verden. Det kan, som Japan Times i en leder i dag påpeger, give bagslag: “An absolute faith in the new standards threatens to revive the ‘safety myth’ of nuclear power that was prevalent until it was shattered in the 2011 disaster.” Ikke mindst fordi NRAs sikkerhedgodkendelser fokuserer alt for snævert på de tekniske aspekter.

Hvis der er optræk til større vulkanudbrud, vil man ifølge den nu godkendte sikkerhedsplan, standse produktionen i reaktorerne og forud for udbruddet fjerne de brugte brændselslegemer fra værkets kølebassin pr. skib. Lige den del virker ikke særlig sikkerhedsoptimeret, men afspejler, at NRA og Sendai-værket vurderer, at risikoen for at stort, værktruende vulkanudbrud er så forsvindende lille, at … man faktisk ikke tager det alvorligt som problem. For eksempel har man endnu ikke nogen plan for, hvordan transporten i givet fals skulle foregå, eller hvor værkets brugte brændselslegemer fra 30 års produktion skal ende. Og rundt omkring på øvrige atomkraftværker der er ved at være fuldt hus, da Japan stadig efter et halvt århundrede med A-kraft ikke har fået løst sin affaldsdeponeringsproblematik, så man kan ikke bare regne med at der på noget enkelt værk vil være plads til 2.000 ekstra. Et udvalg under NRA har fastslået, at der ikke i dag findes nogen teknologi, som tilfredsstillende kan forudsige timing og størrelse af kommende vulkanudbrud, så det er også langt fra givet, at man nogensinde nåede at få brændselselementerne flyttet som planlagt, hvis det store vulkanudbrud skulle ske. Et andet udvalg vil fra september blive nedsat med fokus på varslingen. Men hele problematikken omkring vulkansk aktivitet er ikke noget, man har villet give opsættende virkning.

Asahi Shimbun har i ledere både for et år siden og i sidste uge med udgangspunkt i IAEAs sikkerhedsguidelines påpeget, at sikkerheden omkring et atomkraftværk er bygget op af en række komplementerende cirkler. Hvor de inderste har med teknikken og driften at gøre, da består den yderste cirkel af de beskyttelsesforanstaltninger, som er forberedt i det omgivende samfund, hvis katastrofen skulle være ude. Her kan man stadig gennem at være godt forberedt sikre, at skaderne bliver minimale. Men ifølge Asahi er “the mitigation and evacuation plans currently in place … far from reassuring to local residents. The responsibility to establish the “final barrier” and ensure the safety of residents rests with the local government. There should be no headlong rush toward restarting the reactor when serious safety concerns persist.”

Hele denne del af sikringsarbejdet er af uransagelige grunde holdt uden for NRAs domæne og hører under lokaladministrationen. Men her synes der stadig at være store mangler i forberedelserne til genstarterne. Selv omkring Sendai-værket har man kun lavet detaljerede evakueringsplaner for institutioner i op til 10 km radius, selvom der efter de nye sikkerhedsbestemmelser skal udarbejdes evakueringsplaner for et område op til 30 km i radius. Asahi Shimbun har klarlagt, at kun 2 ud af 85 sundhedsenheder og 15 ud af 159 plejeinstitutioner inden for den 30 km evakueringszone har udarbejdet egentlige evakueringsplaner. Der bor 220.000 mennesker inden for en radius på 30 km, og næsten 1 mio. mennesker inden for en radius på 50 km. Så hvis katastrofen sker samtidig med kraftige jordskælv, hvor for eksempel strømmen går og det overordnede vejsystem beskadiges, kan en evakuering blive meget kaotisk.

Det er for Sendai-værket beregnet, at det i bedste fald (hvis al infrastruktur er bevaret) vil tage 10 timer, i værste fald (hvis hovedveje er blokeret et eller flere steder) 29 timer at evakuere 90%. Men det er en lidt besynderlig størrelse at se på evakueringstiden for 90%, for i de sidste 10% kan meget vel ligge en stor del af dem, som ikke kan klare sig selv.

Her kunne en mere gennemgribende analyse af, hvad som blev gjort rigtigt og forkert ved evakueringen omkring Fukushima Daiichi i 2011 give vigtige indikationer på, hvad som er optimalt. I stedet er hele dette arbejde blot lagt ud til de mange små lokalsamfund uden klare direktiver for, hvordan denne del af sikringsarbejdet bedst gribes an.

Der var i de første dage efter Fukushima-katastrofen eksempler på, at man midt i forvirringen har evakueret mennesker fra steder med næsten ingen stråling til steder med højere stråling. Og selvom den massive evakuering af 170.000 mennesker plus den store kontrol med, at kosten var strålingsfri (under ganske strenge grænseværdier) har gjort, at befolkningen sandsynligvis i store træk går fri af strålingsskader, så har der vist sig omfattende følgevirkninger for de langtidsevakuerede, så dødstallet nu er oppe over 1.900 i høj grad på grund af psykologisk-mentale følgelidelser. Problemet er her, at man ikke bare kan behandle det, at ens fødested, ens leve- og bosted, er gjort ubeboeligt på ubestemt tid.

For de evakuerede samfund vil det så godt som kun være de ældste som ønsker at vende tilbage – de mest driftige er for længst i gang andre steder, og børnefamilierne vil forblive borte af hensyn til børnenes tarv. Så selv den dag, hvor man kan erklære et område for dekontamineret og klar til at genbebo, vil man stå uden komponenterne til etableringen af bæredygtige samfund.

Trods den lange forberedelsestid vil det stå som en sejr for Abe-regeringen endelig at have fået en reaktor i gang, mens det for anti-A-kraft-bevægelsen er en streg i regningen. Men målinger fra Asahi & Mainichi 9. august viser samstemmende, at 57% af befolkningen er imod og 30% for. Det er en højere andel, som er imod genstarten end ved begyndelsen af året. Selvom de kræfter, som ønsker A-kraften revitaliseret, nu har fået hul på processen, kommer genstarterne således ikke bare til at falde tæt efter hinanden. Tværtimod bliver det lutter svære fødsler, hvor modstanden og hindringerne for langt de fleste reaktorer bliver betydeligt større.

Hvis premierminister Abe ender med at strande politisk, bliver det dog ikke kun – eller primært – i kraft af A-kraft-politikken. Men dels synes hans Abenomics (økonomiske politik) ikke at formå at forløse Japans fastkørthed og strukturelle krise, men kun at bedre forholdene for de i forvejen rigeste. Dels møder han stor folkelig modstand sit store nationalistiske projekt, at genskrive historien om Japans rolle som kolonimagt og at redefinere Japan som moderne militærmagt, som forlader det pacifistiske fundament, som har båret efterkrigstidens Japan. De tre ting tilsammen burde kunne give en opposition gode muligheder for at komme tilbage. Problemet er bare, at det lige nu er svært at se hvem i det forudgående regeringsparti DPJ eller i oppositionen i det hele taget, som vil være i stand til at tage over.

Med genstarten af Sendai-reaktorerne følger der masser af hjemmearbejde til politikerne i centraladministrationen. Dels er der i forbindelse med genstarten opstået den diskussion, om centraladministrationen ved katastrofer som den i Fukushima skal overtage ledelsen – det virker her paradoksalt, at den diskussion ikke er taget og afklaret, og at man ikke har sikret udarbejdelsen af evakueringsplaner med samme grundighed som NRAs omkring selve værkerne i god tid inden opstarten. Dels står der rundt omkring på landets atomkraftværker i tusindvis af brugte brændselslegemer fra flere årtiers drift, så det efterhånden er i sidste øjeblik for Japan at få afklaret, hvad man gør ved sit radioaktive affald, herunder landets 47.8 ton plutonium. For to årtiers massive investeringer i en oparbejdningsproces, så man ville kunne genbruge brændslet næsten i det uendelige, er indtil nu endt blindt, og der har været så store driftsmæssige uregelmæssigheder ved forsøgsanlægget ved Monju, at det burde være lukket det ned for længst.

Demonstranterne har igen og igen råbt: “Vi behøver ikke atomkraftværker,” i går med deltagelse af tidligere premierminister Naoto Kan, som i sin tale til demonstranterne kredsede om det basale, at Fukushima-katastrofen “exposed the myth of safe and cheap nuclear power, which turned out to be dangerous and expensive. Why are we trying to resume nuclear power?”

Genstarten i Sendai virker mere som en gigantisk trodshandling, som et eklatant magtmisbrug, som en fornægtelse af Fukushima-katastrofens demonstration af hvor sårbar A-kraften er i et vulkansk plaget land som Japan – end som noget, som vil bringe Japan godt videre i det 21. århundrede.

Update 12.08. – Der er mange dagen derpå-reaktioner, frustrationer, vrede, lettelse, advarsler – og en god portion skuffelse over, at man har ladet den økonomiske ‘nødvendighed’ fremtvinge genstarten før alle sikkerhedsmæssige forhold var klarlagt, særligt den vulkanske problematik og det forhold, at der stadig ikke foreligger nogen reel evakueringsplan. Samtidig har situationen til overmål været brugt til at repetere de mange uløste problemer med håndteringen og slutdeponeringen af den japanske A-krafts radioaktive affald.

Måske mest tankevækkende er der i en leder i dagens Asahi Shimbun en kritik af den overordnede energiplanlægning, hvor A-kraften har været promoveret som en nødvendig base-load, som kan køre døgnet rundt. Men, skriver Asahi: “in advanced nations, the baseload concept itself is being phased out. The current trend is to maximize reliance on wind, solar and other sources of renewable energy, and position nuclear and thermal power generation as “regulating valves” for when power from renewable sources is insufficient.”

En erkendelse, jeg ikke tidligere har set udtryk i japanske medier (men som jeg har ved flere lejligheder kommenteret om energiscenarier på Asahi Shimbun med henvisning til den franske nedskrivning af sin A-kraft-andel og scenarier for 100% vedvarende energiandel). Så ja, vi har brug for ‘flex load’ og er det noget A-kraften ikke er god til, så er det at være flex load. Derfor vil man sandsynligvis i de modne vedvarende energisystemer se A-kraftenhederne forsvinde, fordi de er for dyre og for ufleksible.

“What the government needs to be doing now is definitely not to reactivate offline reactors one by one and bring nuclear power generation back as the mainstay of the power industry”, skriver Asahi Shimbun: “The government’s task should be to decommission older reactors and those with safety concerns although it may have to temporarily turn to nuclear power generation, while nurturing the renewable energy industry at the same time.”

Lederen advarer derefter mod at satse for enstrenget på solenergi, og den slutter sådanher:

“Of course, it takes time for society to diversify its energy sources and switch to relying mainly on renewable energy. Various problems are also bound to arise along the way. The public will have to be prepared to make some sacrifices, such as paying bigger electricity bills at times. Still, the Fukushima disaster has taught us to fear nuclear power generation. And that is where we start in seeking a new energy society.”

Update 13.08. – Denne kurve stammer fra EIA og giver et meget godt overblik over, hvilke tumulter, den japanske energiforsyning har været igennem som følge af Fukushima-katastrofen. Den stiplede line viser energiforsyningens sammensætning ved Fukushima-katastrofens udbrud i 2011 med 24% kul, 20% gas, 7% olie, 27% A-kraft, 8% vandkraft og 3% termisk, sol og vind. I løbet af meget kort tid forsvinder A-kraften, og hullet lukkes med en blanding af kul, gas og olie ud fra hvad man overhovedet havde mulighed for at kunne genstarte af gamle backup-enheder osv., samt ved ganske betydelige besparelser. De første somre med påtvungne reduktioner, men selv efter at besparelserne er blevet frivillige, er forbruget fortsat på et nyt og lavere niveau. Ikke mindst LNG-gassen har været dyr, så genstart af blot nogen af landets reaktorer vil lindre betalingsbalancen betragteligt. I løbet af 2012 fik man gang i en feed-in-tarif, som satte en betydelig udbygning af sol og vind i gang – hvis kurven var blevet yderligere opdateret ville man se, at andelen her var vokset.

Hvis man ser på udviklingen i de 10 år forud for Fukushima-katastrofen, så er det bemærkelsesværdigt, at A-kraftens andel allerede her nærmest er svindende. Udbygningen var næsten gået i stå, og Kashiwazaki-Kariwa-værket med sine syv reaktorer døjede med lang tids standsning efter voldsomme jordskælv. Selvom Japan i 1998 var vært for verdens første klimaaftale, Kyoto-aftalen,  lod man således i årene efter gradvist det fossile forbrug vokse, hvilket var medvirkende til, at den japanske klimaindsats på trods af den betydelige andel A-kraft var så svag, at man kun lige med lodder og trisse klarede sin 6% reduktion i aftalens første fase og er droppet ud af den anden fase.

Ifølge de netop indgivne klimaplaner skal A-kraften i 2030 levere 20-22% af energien og den vedvarende energi 22-24%, mens gas og kulkraft skal stå for henholdsvis 27% og 26% af energiforsyningen. Det er da også blevet karakteriseret som aldeles utilstrækkeligt.

Eigi Oguma, som er professor i historisk sociologi ved Keio-universitetet skriver da også  i dagens Asahi Shimbun om disse procentsatser for energiforsyningen i 2030, at de blot er (nærmest tilfældige) tal. De afspejler ikke nogen egentlig plan, blot uenighed mellem forskellige instanser (handels- og økonomiministeriet vs. miljøministeriet), som ikke kunne blive enige. “Figures like these can be altered any time you like,” har en embedsmand udtalt: “Their only role is to show that the use of nuclear power will continue to be promoted. They carry no other significance.” En anden embedsmand er citeret for at sige, at: “Saying it over and over gives rise to a trend for thinking that nuclear power should not be reduced too much. That’s what really matters.” Andelen af A-kraft vil sandsynligvis vil blive væsentligt lavere (end de 20-22% i 2030), da det under de nuværende forhold synes ganske urealistisk at kunne etablere nye reaktorer.

Hermed risikerer den japanske klimaindsats endnu en gang at blive den store taber. For en ting er, at det ikke er gangbart at opføre nye værker, men sikrer man sig så klimamæssigt ved at udbygge de vedvarende energikilder yderligere? Selv hvis en tredjedel af værkerne kommer i gang, vil A-kraft-andelen kun stige til omkring 10% – Bloomberg New Energy Finance vurderede i juni, at der var så store hurdler for reaktorgenstarterne, at en mere realistisk A-kraft-andel i 2030 ville være 8,9%. Så hvis ikke denne manglende A-kraft, i forhold til hvad der er forudsat i klimaplanen, bliver dækket enten gennem investeringer i yderligere vedvarende energi eller ved systematiske energibesparelser og energieffektiviseringer, så vil Japan end ikke kunne klare sin nu utilstrækkelige klimamålsætning, fordi disse 10-12% eller mere vil blive dækket ved fossile brændstoffer.

Der er i den nuværende situation stærkt brug for en japansk regering, som både respekterer klimaudfordringen og den japanske befolknings ønsker og er i stand til at omsætte dette felt til en stærk plan for Japans overgang til grønt ligevægtssamfund drevet på vedvarende energikilder.

Update 14.08. – Fra i dag producerer reaktor 1 ved Sendai-værket igen elektricitet, foreløbig omkring 30% af fuld produktion (890 Mw), men i løbet af det kommende uger vil processen gradvist blive øget til fuld kraft.

Tadahiro Katsuta er japansk forsker med fokus på “the technical and political aspects of Japan’s spent fuel management problems, with particular emphasis on the Fukushima Daiichi nuclear power plant accident and the resulting new regulatory standards for commercial nuclear power reactors, nuclear fuel facilities, research reactors, and nuclear waste storage and disposal facilities”. Katsuta er pt. gæsteforsker på Princeton og stiller i en artikel i Bulletin of the Atomic Scientists i dag spørgsmålet: Why was the Sendai nuclear power plant restarted? Han giver i sin artikel først tre grunde til, at man har godkendt Sendai-reaktorerne, men har alvorlige kritikpunkter til hver af dem, og konkluderer derefter, at det ikke så meget er det sikkerhedsmæssige, som det økonomiske, som har dikteret genstarten. For det koster enorme summer at have reaktorerne stående stille samtidig med, at man må klare sig igennem med øgede mængder af kul, olie og gas.

Anden del af Katsutas artikel er for så vidt mere interessant, fordi han giver en grundig gennemgang af 4½ års lokalpolitiske trakasserier, hvor han viser, at Kyushu Electric ret systematisk ikke har villet gå i nogen bredere dialog med lokalbefolkningen, og at det foreløbig her på det sydlige Kyushu er lykkedes at holde de lokalsamfund, som ligger uden for 10 km fra værket, men inden for den 30 km evakueringszone, som nu er defineret, uden for beslutningsprocessen. Og at en del af grunden til, at man ikke har udarbejdet egentlige evakueringsplaner for hele evakueringszonen, er, at man så ville åbne op for en situation, hvor dels flere skulle være med til at godkende genstarten, dels flere lokalsamfund med rimelighed kunne forvente at modtage deres del af kompensationen.

Igen kan man konkludere, at Kyushu Electric måske på den korte bane har vundet genstarten af to af sine seks reaktorer. Men man har gennem sin fremfærd – falske mails, undercover-metoder og blank afvisning af dialog med NGO-grupper, timing af godkendelse og genstart, så det ikke blev noget politisk emne ved de regionale valg osv. – forødet muligheden for at skabe tillid i befolkningen til sig selv og til fænomenet A-kraft. Så chancen for, at Japan på bare lidt længere sigt igen bliver drevet på A-kraft, synes uigenkaldeligt tabt.

Update 15.08. – På billederne herover ses vulkanen Sakurajima, som ligger blot 50 km fra Sendai-værket. Det er en af Kyushus mest aktive vulkaner, og selv i stille perioder står der en røgfane fra den 1.117 m høje vulkan, som er spektakulært placeret umiddelbart over for områdets største by Kagoshima. I de seneste dage har den for en god ordens skyld rørt så kraftigt på sig, at man for første gang siden varslingssystemet blev indført i 2007 har måttet udstede varsel på niveau 4, hvilket indebærer at beboerne af tre landsbyer ved foden af vulkanen må være klar til at evakuere med kort varsel. Varslingen kommer med den besked, at “the possibility for a large-scale eruption has become extremely high for Sakurajima.”

Billedet til højre stammer fra august 2003, hvor Sakurajima spyede store askeskyer 5 km i vejret og landede så meget aske over Kagoshima, at man en overgang måtte indstille togdriften for at rense sporene. Større stenblokke nåede dog kun op til 1,8 km fra krateret.

Kyushu Electric, som ejer de to Sendai-reaktorer, har da også i dag meddelt, at de følger situationen, men at de ikke agter at foretage sig noget, da et eventuelt udbrud ikke vil have nogen indflydelse på situationen ved Sendai-reaktoren. NRA udtrykker ligeledes, at det ikke vil få nogen indflydelse på genstarten.

Update 15.08. – Kyushu har generelt gode forhold for solenergi, og hvor en god dansk solcelleplacering har en samlet årlig indstråling på omkring 1.000 kWh pr. m², så har Kyushu omkring 1.500-1.600  kWh pr. m².

Japan fik en feed-in-tarif i juni 2012 med ganske favorable støtteordninger, og i løbet af kort tid væltede det ind med ansøgninger til først og fremmest sol- og vindanlæg. Her er det tydeligt, at solcelleanlæggene er meget simplere at etablere, såallerede efter et år var der etableret en solcellekapacitet, svarende til 4 atomreaktorer – ikke i døgndrift, men i den japanske spidsbelastningsperiode, når airconditioning-anlæggene kører på fuld tryk for at holde den værste sommervarme stangen.

Siden 2011 er det japanske solcelleareal omkring tidoblet, og på Kyushu nidoblet. Så ifølge Japan Times er der på en solrig sommerdag, når der er allermest brug for det, et tilskud fra solcelleanlæggene svarende til 10-12 atomreaktorer. Derfor har man kunnet se, at forbruget selv under den meget voldsomme hedebølge i juli på intet tidspunkt nåede op over 90% af den til rådighed værende kapacitet.

Allerede efter det første år med feed-in-tariffen begyndte forsyingsselskaberne da også at ømme sig, og i september 2014 meddelte Kyushu Electric som det første af Japans 11 forsyningsselskaber, at man ikke ville godkende flere aftaler om at aftage strøm fra vedvarende energikilder – ud fra et argument om, at nettet ikke kunne klare mere (underforstået, hvis der stadig skulle være brug for og plads til at få reaktorerne tilbage). På det tidspunkt var der tilkoblet 3,4 GW, svarende til mere end tre reaktorer af Sendai-størrelsen på en klar solskinsdag. Og der var alene på Kyushu givet tilsagn om feed-in-tarif-støtte til solcelleanlæg med en yderligere kapacitet på 8,4 GW. Så i dag er det kun muligt at få helt små husstandsanlæg tilsluttet til nettet.

Kyushu Electric sagde, da de bremsede op for yderligere tilslutninger, at man hvis man accepterede alle anlæg ville have en sol- og vindkapacitet på 12,6 GW, svarende til 80% af Kyushus maksimale forbrug på en varm sommerdag. Så man ville kunne komme ud for, at man på tidspunkter med lavt forbrug ikke kunne gøre brug af al strømmen.

Til sammenligning havde vi i Danmark for blot få uger siden en situation, hvor danske vindmøller en kort overgang producerede, had der svarede til 145% af forbruget. Det var imidlertid ikke noget problem, fordi den overskydende strøm kunne afsættes til Norge, Sverige og Tyskland. Men det japanske elnet er slet ikke gearet til på samme måde at udveksle strøm med nabodistrikterne, og en del af løsningen bliver her sandsynligvis at få de store fluktuerende energimængder lagret. Kunne man blot gemme solstrømmen fra dagtimerne, så den også var tilgængelig i aftentimerne, ville meget være nået. Samtidig ligger det i kortene, at Kyushu Electrics motivation for at løse gridkapacitets-spørgsmålet er meget lille, så længe der stadig er håb om at få reaktorer genstartet.

Herover ser man til venstre med Sakurajima på horisonten et 70 MW stort solcelleanlæg anlagt på et tidligere værftsområde. Til venstre ses Japans største solcelleanlæg ved Oita med en kapacitet på 81,4 MW. Der er tilsvarende eksempler på, at der er anlagt solcelleanlæg på nedlagte lufthavne, tidligere golfbaner og inddæmmede saltudvindingsområder, og viljen til at investere har været massiv fra de største til de mindste anlæg.

Situationen er ikke blevet bedre for Kyushu Electric af, at der på Kyushu er dukket små selskaber op, som køber strømmen fra vedvarende producenter og kan betale 1 yen mere pr kWh og endda sælge strømmen billigere end Kyushu Electric – i første omgang til offentlige kunder. Så med nye producenter og distributører på banen er forsyningsselskabernes monopolsituation, som har fungeret i mere end et halvt århundrede, i opløsning. Det er også en væsentlig baggrund for at mange forsyningsselskaber har kastet sig ud i at etablere nye kul- og gasfyrede anlæg, for ikke at blive kørt helt af banen mens man ventede på at få sine reaktorer gjort klar til start. De skulle blot tvinges til at etablere vedvarende energianlæg – uanset Fukushima er vi i en fase af verdenshistorien, hvor et rigt land som Japan burde have bygget sit sidste kulkraftværk.

Men forsyningsselskaberne har ret i, at Japan står overfor at måtte udbygge sit forsyningsnet – og kunne man tilføje redefinere sin forsyningsstrategi – hvis det fremover skal kunne tage store mængder af vedvarende energi og sikre en stabil energiforsyning som i løbet af relativt kort tid er primært forsynet via vedvarende energi. Måske det vil kræve en adskillelse af producenter og ejere af distributionssystemet – der er lagt op til en sådan liberalisering af det japanske energimarked inden for de nærmeste år. Det er blot svært at tænke klart, når der stadig er nogen som helst så at man vendte tilbage til det den gamle model, hvor atomreaktorerne trak det store læs. Men inden for de næste par år vil der være et langt klarere billede af, hvilke reaktorer, som bliver genstartet, og hvilke, som bliver lukket ned. Og hvis man primært lokaliserede den videre udbygning med vedvarende energikilder de steder, hvor reaktorer tages ud, så burde der dels være en vis distributionskapacitet at tage udgangspunkt i, dels vil der være en betydelig grøn jobskabelse, som kan kompensere for det hul, som måtte opstå efter at atomkraftværkerne drejer nøglen om.

Update 18.08. – Ifølge en rapport fra SolarSuperState Association var Japan i 2014 det land i verden, som tilføjede mest solcellekapacitet i verden pr. indbygger (med 76 watt pr. indbygger), mere end lande som USA og Tyskland, som ellers satser markant på solenergien, så det har ikke lykkedes forsyningsselskaberne helt at standse udviklingen i 2014. Men Japan vil for 2015 lande langt længere nede på samme liste.

SolarSuperState opgør også den installerede vindkapacitet pr. indbygger. Her har Japan i 2014 kun øget sin kapacitet med 1 watt til 22 watt, mens vi i Danmark ligger helt i top med 852 watt pr. person. Ifølge SolarSuperState er “red tape and environmental policy bureaucracy” den vigtigste årsag til, at der investeres så lidt i japansk vindkraft. Det kan undre dobbelt, for ved Middelgrundens Vindmøllelaug har der ikke mindst efter Fukushima-katastrofen været rigtig mange besøg fra Japan.

Update 21.08. – Kyushu Electric meddelte i dag, at man ville udsætte at skrue op for produktionen ved den nyligt startede reaktor, idet der var tegn på, at havvand havde fundet vej ind i kølesystemet. Reaktoren er nu oppe på at levere 75% af fuld kapacitet og skulle efter planen have nået 100% 24. august, hvilket nu bliver en uges tid forsinket.

Fejlen er oprettelig uden driftsstop og skulle være sket i alt 50 gange før i japansk atomkrafts historie. Det bliver interessant i den kommende tid at se, i hvor høj grad reaktorerne, som en række eksperter har givet udtryk for bekymring om, har fået problemer ved at have være taget 4 år ud af drift. Erfaringsmæssigt har der været indkøringsproblemer med reaktorer, som har været standset i længere tid.

Update 22.08. – Evakueringen af de 77 indbyggere i tre små landsbyer ved foden af Sakurajima blev i dag ophævet og erstattet af et mildere beredskabsniveau for et større område omkring Sakurajima, hvor man stadig bør være klar til hurtig evakuering. Det kommer på baggrund af, at risikoen for et større end sædvanligt udbrud er vurderet igen at være i aftagende, og de opstigende magmastrømme synes at være standset.

Update 24.08. – Nu hvor det ovenfor blev nævnt, at to af de syv reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket er blevet fast tracked, er det interessant at se kommentarerne fra Niigatas guvernør Hirohiko Izumida i forbindelse med et møde, han i dag holdt med NRAs leder Shunichi Tanaka. “It’s too early to discuss the restart of Kashiwazaki-Kariwa,” siger Izumida ifølge Bloomberg: “The restart is not even at the stage of discussion because review of the Fukushima accident is needed.”

En reaktorgenstart ved Kashiwazaki-Kariwa vil således enten kræve en tilbundsgående undersøgelse af katastrofen eller at man fra centraladministrationens side vælger at tromle Izumida – og dermed politisk at lægge sig ud med samtlige lokalregeringer på amtsplan – hvilket vil kunne få meget alvorlige politiske følger. Så det ligner en eskalerende konfliktsituation, som vil kunne trække ud i endog meget lang tid. Og med den proceshastighed, NRA har, kunne man spørge sig selv, om det ikke gav bedre mening at fast tracke en reaktor eller to, hvor udsigten til at få lokalpolitisk samtykke var blot lidt bedre.

Update 29.08. – Ifølge Asahi Shimbun er de små utætheder i kølesystemet nu udbedret og de sidste trin i indkøringen igangsat, så der reaktoren fra i dag kører med fuld kapacitet. Det endelige pre-opreation check fra NRA vil finde sted 9. og 10. september, præcist 4½ år efter Fukushima-katastrofen.

Update 30.08. –  Kyushu Electric Power Company, som driver Sendai-værket og det andet atomkraftværk på Kyushu, Genkai-værket, har yderligere en lang række kul- og gasfyrede enheder til at sikre, at der døgnet rundt er energi i stikkontakterne. Og så har man en række små geotermiske anlæg med en kapacitet på i alt 200 MW, hvilket udgør 40% af Japans samlede geotermiske kapacitet. I dag indviede man enhed nr. 7, og ved åbningsceremonien meddelte Kyushu Electrics præsident Michiaki Uriu, at, at man vil fordoble sin geotermiske kapacitet inden 2030.

I dag fylder den geotermiske varme kun omkring 1% af Kyushus energiforsyning, men hvis man satsede på i 2030 ikke at nå 2% men 20% eller 30%, så ville man samtidig have sikret sig, at prisen for at høste energi på denne måde blev så meget lavere, at det ville blive en stærkt konkurrencedygtig energi, samtidig med at man ville have den perfekte ikke flexload-energikilde, som kunne fylde hullerne i forsyningen af den mere fluktuerende vind- og solenergi. Og måske det er på vej, for ved åbningen af enheden i dag sagde præsident Uriu om planerne om at fordoble den geotermiske kapacitet i 2030, at: “That will not be enough. We will add yet more.”

Der ville således være mere format over at sige, at man ville udvikle en geotermisk enhed, som kan masseproduceres og stilles op, så den sammen med en ekspanderende solcellekapacitet kunne overtage energiforsyningen i takt med, at de i alt seks reaktorer, man nu har, bliver er tjenlige til at blive sendt på pension. For den situation er lige om hjørnet – de to reaktorer ved Sendai-værket er henholdsvis 29 og 30 år gamle og har max 10 år tilbage, mens det allerede står klart, at den ene af de fire reaktorer ved Genkai-værket aldrig vil blive genstartet, mens de tre andre er henholdsvis 17, 21 og 34 år gamle, hvor den ældste her meget vel også vil vise sig kostbar at gøre klar til genstart, at den aldrig kom i gang igen.

Det har ikke været uden problemer at få de få anlæg, man allerede har, i gang igen. Kyushu har et meget stort antal onsen, gæsthuse bygget op omkring badefaciliteter forsynet med vand fra arme kilder, og der er en næsten panisk (om end stærkt overdreven) frygt for, at tapningen af den geotermiske varme i større skala kunne risikere at køle grundvandet. Men ved det senest opførte anlæg har Kyushu Electric lavet en afregningsaftale, hvor man betaler en landsby omkring 4½ mio. kr om året for den varme man hiver op af undergrunden – og så synes det hele at gå bedre.

Selvom den geotermiske varme på mange måder er den mest oplagte vedvarende energikilde at udvikle i Japan, hvor varmen fra jordens indre bogstaveligt lurer lige under overfladen – ikke mindst på Kyushu, hvor store dele af landskabet er dannet af vulkaner – er det et indtil nu totalt underudforsket og underudviklet område i japansk energiforsyning. Det udgør ellers den perfekte vedvarende energikilde, for når man først har fået etableret den ønskede  kapacitet, kan man fuldstændig uproblematisk  skrue op og ned for energiproduktionen, hvilket hverken sol eller vind eller A-kraft kan klare.

Som nævnt ovenfor er der masser af solcelleprojekter, som er klare til at rulle ud, så hvis Kyushu Electric ellers kunne se dette som en mulighed og ikke som en trussel, og dernæst koncentrerede sig om at lavere den nødvendige flexload/lagring og det nødvendige distributionssystem, så ville Kyushu have sin omlægning til 100% vedvarende energi inden 2030 inden for rækkevidde, og Kyushu Electric ville have sikret sig sin centrale rolle også i fremtidens energiforsyning på Kyushu.

Update 01.09. – Reuters har lavet et opdateret outlook for sandsynligheden for, hvilke reaktorer, som blive genstartet i de kommende år (‘the next few years’). Vurderingen baserer sig på data fra NRA, og hvor en tilsvarende outlook for bare et år siden forventede at op til 14 reaktorer ville blive startet i de kommende år, så er forventningerne nu, at der ud over den netop startede reaktor ved Sendai-værket kun kommer yderligere 7 i gang i ‘the next few years’. 9 reaktorer kommer med al sandsynlighed aldrig i gang igen, mens det er tvivlsomt med de resterende 26, i hvert fald set over en femårs periode.

Hvis dette outlook holder, er der meget langt til klimaplanens 20-22% A-kraft i 2030. Og fem år længere fremme vil forældelsesaspektet være alvorligt. Mange af Japans reaktorer var i forvejen godt oppe i årene, og har de først stået stille 9-10 år, så gør alene det forhold det vanskeligt at få dem godt i gang igen.

Update 03.09. – Asahi Shimbun skriver i dag, at den japanske solcellestrøm denne sommer har bevist sit værd. For på de varmeste sommerdage, hvor det japanske strømforbrug er størst på grund af at airconditioning-anlæggene kører på fuld tryk, leverede de mere end 15 GW, svarende til 10% af energiforbruget. I Japan er produktionen for de fleste reaktorer lige omkring 1 GW, hvis ellers de kører, så solcellerne leverede her i max forbrugsøjeblikket energi svarende til 15 reaktorer. På årsbasis leverer solcellerne dog stadig kun omkring 2% af energiforbruget, men den installerede kapacitet er tidoblet siden 2009.

På Kyushu, som har mere solskin end de fleste andre egne i Japan, dækkede solcellerne 6. august, hvor Kyushus elforbrug toppede, 24,6% af Kyushus samlede energiforbrug, eller 3,65 GW, svarende til tre reaktorer af samme størrelse som den netop genstartede ved Sendai-værket.

Solenergiforsyningen har sin svingende natur, men lige præcis i denne situation, kan man være sikker på, at solcellerne producerer, når sommervarmen bager allermest.  Så i en optimal japansk vedvarende energimix vil der naturligt være mere solcellestrøm end i en tilsvarende dansk.

Apropos Reuters’ analyse fra 1. september, så har den nye leder af Det Internationale Energiagentur IEA, Fatih Birol,  udsendt en meddelelse, at Japans målsætning om an andel af A-kraft på 20-22% i 2030 virker realistisk. Han forklarer ikke positivt hvordan, men argumenterer den anden vej rundt, at det vil være vanskeligt for Japan at undvære.

Update 05.09. – Det står nu klart, at arbejdet med at klargøre opstarten af den anden af de to reaktorer ved Sendai-værket, som har fået NRAs godkendelse, går i gang i den kommende uge. Arbejdet med at indsætte de 157 brændselselementer forventes at tage fire dage.

Update 10.09. – I dag blev de sidste check af Sendai-værkets reaktor 1 gennemført, og reaktoren er nu godkendt til at levere strøm de næste 13 måneder, indtil næste regulære sikkerhedseftersyn. Bortset fra mindre problemer med køleanlægget synes der således ikke at have været andre problemer i opstarten.

Arbejdet med at isætte brændselselementer i reaktor 2 påbegyndes i morgen. Når den efter planerne også inden for en måneds tid er kommet i fulde omdrejninger, vil det give Kyushu Electric et øget indtjening på 15 mia. yen pr. måned, og man håber allerede i år at kunne fremvise et plus-regnskab efter fire år med røde tal.

Med genstarten af de to reaktorer ved Sendai-værket har Japan strøm fra A-kraft for første gang i 2 år. Og bortset fra de to reaktorer ved Oi-værket, som ekstraordinært blev midlertidigt genstartet den første sommer (og var stærkt medvirkende til at koste Noda-regeringen livet) er det første gang siden Fukushima-katastrofen i 2011, at reaktorer er i ordinær drift. Alle ser derfor på, hvad der genstartsmæssigt vil blive det næste, som sker. Yderligere to reaktorer ved Takahama-værket har opnået NRAs godkendelse, men her blokerer en retskendelse for genstarten. Så hvis det skal lykkes for de japanske forsyningsselskaber at få endnu en reaktor genstartet i år, er nærmest eneste chance Reaktor 3 ved Ikata-værket på Shikoku. Men her peger tidslinjen på, at aktivering tidligst kan blive i januar, så der synes ikke at være basis for flere genstarter i år.

I går meddelte NRA, at det så meget vanskeligt ud at få genstartet en reaktor ved Mihama-værket i Fukui Amt. Mihama-værket har tre reaktorer, hvoraf KEPCO allerede har meddelt, at man agter at tage de to ældste ud af drift. Men selv reaktor 3, som man har ansøgt om tilladelse til genstart for, er 38 år gammel, og der ligger en beslutning fra efter marts 2011 om, at reaktorer kun under meget særlige omstændigheder og med meget skærpede sikkerhedskrav vil kunne holdes i drift ud over 40 år. Så nøgternt set synes reaktor 3 mindre oplagt at genstarte. Når KEPCO endda har søgt om genstart, kan det være af politiske grunde, fordi alene processen udskyder det punkt, hvor man må igangsætte dekommissioneringen. For én ting er, at det er dyrt at have reaktorerne stående uden at producere, men det bliver endnu meget dyrere den dag, de skal tages rigtigt ned. Og en undersøgelse for et par år siden viste, at der for flere af reaktorerne slet ikke var sparet tilstrækkeligt op til dekommissioneringsarbejdet. Uanset hvad der ligger bag, så synes KEPCO ikke at levere den dokumentation, som NRA som del af godkendelsesprocessen har udbedt sig, for at processen kan fortsætte. Så sandsynligvis har KEPCO også opgivet genstart af denne reaktor, men blot ikke meddelt kart derom.

Update 11.09. – Under overskriften Who Opens a Reactor Next to a Volcano? bringer Jake Adelstein i dag i The Beast med udgangspunkt i IAEAs nylige rapport om Fukushima-katastrofen, som igen pegede på den menneskelige faktor som afgørende for, at en katastrofe som Fukushima-katastrofen rent faktisk kunne ske, en slags oversigtartikel om de japanske bestræbelser på at få løbet atomreaktorerne i gang igen. Det er ikke teknologien i sig selv, men samspillet – eller rettere det svigtende samspil mellem menneske og teknologi – som muliggør, at selv relativt banale situationer, som kunne have været undgået, går alvorligt galt, herunder i høj grad forestillingen om, at den japanske atomindustri var en usårlig, ufejlbarlig evighedsmaskine, som døgnet rundt dag efter dag år efter år uden nogen slingren leverede energi til det højteknologiske japanske samfund.

På den baggrund er det paradoksalt, at NRAs bestræbelser på at opgradere sikkerheden ved de japanske atomkraftværker næsten udelukkende synes at være af rent teknologisk karakter. Forstærket dit, mere af dat, bedre isolering dér, højere diger her osv. er alt sammen med til at gøre den i forvejen perfekte maskine endnu mere perfekt, men alt det, som kan gå galt via menneskenes håndtering af og interaktion med teknologien, synes i foruroligende grad i baggrunden. Hvor er sikringen af den nødvendige stadige opmærksomhed, som gør, at selv de mindste faresignaler ænses og imødegås, mens de stadig er små, hvor er de endeløse iterationer af mulige fejlscenarier sammen med træning af relevant imødegåelse, hvor er den ydmyghed overfor situationen, som kan give håb om, at en situation som Fukushima-katastrofen ikke kan ske igen? Den politiske ledelse med premierminister Abe i spidsen gør sit for at forplumre situationen ved igen og igen at forsikre, at den japanske A-kraft nu er verdens sikreste, og kort og godt genskabe det A-kraftens usårlighedsmantra, som gør, at Japan åbner sig for, at katastrofen igen vil ske.

Yderligere har NRAs sikkerhedsproces helt set bort fra alt det omkring atomkraftværkerne. Så de fem reaktorgodkendelser, som er kommet indtil nu (og som foreløbig har ført til de to Sendai-reaktorers genstart), er sket helt uden at forholde sig til evakueringsplaner og sikkerhedsplaner i det omgivende samfund. Man har udvidet evakueringszonen fra 10 km til 30 km, men evakueringsplanerne er aldeles utilstrækkelige – og yderst vanskelige at lave. For der er så mange ubekendte i planernes forudsætninger, at man ikke bare kan lave tre scenarier, hvorefter man er man dækket ind.

Jeff Kingston (professor, forfatter til bogen Contemporary Japan og hyppig skribent ved Japan Times) kalder i artiklen evakueringsplanerne for en makaber joke: “If there is an accident, it won’t be possible to get people out of harm’s way in an orderly and timely fashion.” “The restarts illustrate that the lessons of Fukushima are being ignored and that authorities are still wishing risk away,” siger han og tilføjer, at: “The new, so-called strict guidelines do not meet global standards and focus on hardware, whereas the main lesson of Fukushima is that human error was a major factor contributing to the meltdowns. It is clear that these significant risks remain unaddressed in the rush to restart. Yet again corners are being cut and public safety is being risked to help the bottom line.”

Nu lige med Sendai-reaktorerne, som ligger i et af verdens mest vulkansk aktive områder, har man sikret sig, at de kan fungere – eller lukkes reglementeret ned – med et dække af op til 15 cm vulkansk aske. Men når man ser sig rundt i det omgivende landskab, må man blot håbe, at statistikken har ret, at de ekstreme vulkanske hændelser er så sjældne, at de ikke sker, mens vi fortsat har A-kraftværker kørende. Men man står med det paradoks, at man ved at skulle gennemspille sådanne scenarier med de buschauffører, hjemmeværnsfolk og hospitalsansatte og offentligt ansatte, som ud over værkets faste stab vil være aktører, hvis der en dag der skal evakueres omkring værket, samtidig med at man ville bedre chancerne for at kunne lave hensigtsmæssige evakueringer under en lang række vanskelige forhold, også ville øge modviljen mod overhovedet at have atomkraft. Så man er tilbage i det gamle problem, at det er lettere og mere komfortabelt ikke at tale for meget derom og så håbe på, at det ikke går så galt som det kan.

Såvidt Adelsteins Who Opens a Reactor Next to a Volcano?

Update 14.09. – Analysen af IAEAs rapport fortsættes i dag i Japan Times i lederen End the nuclear ‘safety myth’. Den starter med at konstatere, at ingen i dag vover at tage ansvaret for de genstartede reaktorers sikkerhed, for “while the NRA itself states that compliance with the new standards does not guarantee the plants’ safety, the government says the plants are ready for restart because they meet the NRA criteria.” Premierminister Abe bruger enhver lejlighed til at fremhæve, at Japan nu har verdens sikreste reaktorer, hvilket måske er rigtigt, men endda en problematisk position, fordi han samtidig er med til at genskabe den ‘safety myth’, som så at sige var den systemiske årsag til, at Fukushima-katastrofen kunne ske:.

“The IAEA report, compiled by around 180 experts from 42 countries and submitted to an annual general conference of the United Nations nuclear watchdog this week, highlights the “assumption” held by Japan’s nuclear plant operators prior to 2011 that a crisis of that magnitude would not happen, which was never challenged by the government or regulatory authorities, leaving the nation unprepared for a severe accident.”

Lederen fortsætter: “Citing Tepco’s failure to take precautionary action against such external hazards despite an estimate prior to the disaster that a powerful quake off Fukushima could cause a tsunami of roughly the same scale that hit the plant site, the report said ‘there was not sufficient consideration of low probability, high consequence external events,’ partly because ‘of the basic assumption in Japan, reinforced over many decades, that the robustness of the technical design of the nuclear plants would provide sufficient protection against postulated risks.’ This assumption led to ‘a tendency for organizations and their staff not to challenge the level of safety’ and ‘resulted in a situation where safety improvements were not introduced promptly.'”

“The regulation of nuclear safety in Japan at the time of the accident was performed by a number of organizations with different roles and responsibilities and complex interrelationships. It was not fully clear which organizations had the responsibility and authority to issue binding instructions on how to respond to safety issues without delay,” fastslås det i IAEAs rapport: “The regulations, guidelines and procedures in place at the time of the accident were not fully in line with international practice in some key areas, most notably in relation to periodic safety reviews, re-evaluation of hazards, severe accident management and safety culture.”

Lederen slutter med at rejse spørgsmålet om tendensen til at set bort fra risici, når sandsynligheden er meget lille. Er det for eksempel acceptabelt – set i lyset af bestræbelserne på at undgå alvorlige ulykker – når man som det er tilfældet ved de nu genstartede reaktorer ved Sendai-værket ser bort fra risikoen for meget store vulkanske katastrofer, fordi sandsynligheden for, at de sker i løbet af reaktorernes driftstid, er meget lille?

19.09. – “The International Atomic Energy Agency’s recently released postmortem on the Fukushima nuclear accident of 2011 makes for grim reading and serves as a timely reminder of why the restart of the Sendai nuclear plant in Kyushu is a bad idea.”

Sådan indleder Jeff Kingston sin ganske læseværdige artikel Rearranging the deck chairs on the nuclear Titanic. Heri stiller Kingston med henvisning til IAEAs rapport og Lochbaum & xxs bog “Fukushima: The Story of a Nuclear Disaster,”et alvorligt spørgsmålstegn ved, om Japans nye sikkerheds-foranstaltninger nu også er verdens skrappeste? Eller om de forandringer, man har foretaget med etableringen af NRA, er kosmetiske og ikke formår at få fat i de underliggende grunde til, at tingene kan gå grueligt galt, og at Japan langsomt men sikkert er ved at glide tilbage i samme uheldsvangre sikkerhedsmyte:

“Both the IAEA report and Lochbaum emphasize the need for defense in depth, meaning multiple levels of safety infrastructure, equipment and redundancy to reduce the possibility of a nuclear accident.

Defense in depth depends on manifold barriers that lessen risk, but Lochbaum points out all the barriers that failed at Fukushima: off-site power was lost, on-site power was lost, backup on-site power could not be deployed in time, the protective sea wall was insufficient, and more.

‘Had just one of these barriers worked, Fukushima would not have happened,’ Lochbaum says. ‘There was simply not enough what-iffing going on’ – what the IAEA describes as a ‘failure to challenge existing safety systems.’

By not preparing for the worst and relying on probabilistic scenarios based on overly optimistic assumptions, the IAEA implies that Japan’s nuclear regulators and plant operators were derelict in their duties. There is a danger that the NRA, in touting its new safety regime, is yet again nurturing a myth of safety.”

Update 15.10. – I dag kl. 10:30 japansk tid (3:30 dansk tid) blev Sendai-værkets Reaktor 2 igangsat. Der forventes, at processen når ‘criticality’ efter 12 timer, og hverefter vil processen gradvis øges over de kommende dage. Onsdag i næste uge vil den første strøm gå på nettet, og fra midt i november er der tale om regulær drift det næste års tid, indtil man igen må stoppe processen, fjerne de udbrændte brændselslegemer og erstatte dem med nye.

Hermed har Japan to aktive reaktorer i gang igen ud af de 54 reaktorer, som kørte, da Fukushima-katastrofen for godt 4½ år siden satte ind. I mellemtiden er en række reaktorer taget ud, så man regner i dag med, at Japan har 43 kommercielle reaktorer. Tiden må vise, dels hvor mange af disse som kommer i gang, dels om den nu igangsatte Reaktor 2 efter fire års stilstand får startvanskeligheder ligesom det var tilfældet for Reaktor 1.

Mandag protesterede omkring 2.000 mennesker i den nærmeste  større by, Kagoshima. Ikke som for to år siden i Tokyo, hvor der ugentligt var op til flere hundredtusinde demonstranter på gaden. Men stadig en stor demonstration i en provinsby i et land, som ikke har nogen tradition for at demonstrere.

Asahi Shimbun skiver i den anledning en leder med overskriften Safety put on the back burner as another nuclear reactor is restarted, at man synes at have villet genstarte for enhver pris frem for at foretage forbedringer af sikkerheden, som man havde planlagt allerede i 2009, ved at udskifte tre dampgeneratorer. Men man havde endnu ikke fet det gjort, da Fukushima-katastrofen i marts 2011 brød ud. Og i mellemtiden har NRA godkendt opstarten med de gamle. Beslutningen om at udskifte generatorerne i reaktor 2 kom efter at man i 2008 måtte udskifte de tilsvarende generatorer i Reaktor 1, fordi de var alvorligt tærede. Lederen slutter med at konstatere, at: “Last year, Prime Minister Shinzo Abe said he would not allow a reactor startup unless its safety is completely confirmed. But the process of approving reactor restarts at the Sendai nuclear power plant has not been in line with his pledge at all.”

Update 01.11. – Sendai-værkets Reaktor 2, som blev igangsat for to uger siden, har nu også nået fuld produktion. Til forskel fra den første reaktor, hvor der viste sig problemer med køleanlægget, har der tilsyneladende ikke været nogen tekniske problemer i forbindelse med opstarten af reaktor 2.

I de mellemliggende to uger er der kommet lokal godkendelse for reaktor 3 ved Ikata-værket på Shikoku, som i Juli opnåede NRAs godkendelse. Dermed bliver denne reaktor sandsynligvis den tredje japanske reaktor, som det lykkes at få genstartet efter de nye sikkerhedsregler vedtaget efter Fukushima-katastrofen. Shikoku Electric, som ejer og driver Ikata-værket, regner herefter med at kunne være klar til at igangsætte reaktoren fra marts næste år. Denne proces bliver fulgt i en opfølger til dette blog-indlæg: Japan skruer igen op for A-kraften II.

Ikata-værket er evakueringsmæssigt set ganske problematisk placeret, idet det er placeret inderst på den lange smalle Sadamisaki-halvø, som kun har én vej. Hvis der opstår alvorlige problemer, vil man her kunne risikere at skulle evakuere adskillige tusinde mennesker via søvejen.

To reaktorer genstartet i 2015 er en begyndelse. Men for en regering, som har sat alt ind på at få flest mulige reaktorer genstartet hurtigst muligt, er det helt utilfredsstillende. Og spørgsmålet er, om processen får lov at køre som hidtil med den tid, som det tager for at få clearet situationen omkring hver enkelt reaktor. For næst efter Ikata-reaktoren venter de to reaktorer ved Takahama-værket, som også har modtaget NRAs godkendelse. Men de er blokeret af retskendelser, hvorfor de ikke kan genstartes i den nuværende situation. Yderligere er det som belyst ovenfor besluttet, at to af de syv reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket skal fast trackes ved NRA, selvom der her nok er tale om det atomkraftværk, hvor det bliver allermest vanskeligt at indhente den lokale accept. Så med de sagsbehandlingstider, som der er ved NRA, kan det få lange udsigter med genstarten af yderligere reaktorer, ud over Ikata-reaktoren.

Update 17.11. – Reaktor 2 ved Sendai-værket overgik i dag til ordinær kommerciel drift efter at have ‘bestået, NRAs afsluttende ibrugtagningstest. Japan har dermed to reaktorer i ordinær drift.

Update 24.01. (2016) – Man kan nogle gange spørge sig selv, om den japanske atomindustri vitterligt ønsker, at den japanske befolkning opnår den tillid til atomkraften, som ville gøre det naturligt at fortsætte udbygningen af den japanske A-kraft? Eller om man bare ikke er i stand til at se det, hvordan ens handlinger passer ind i det store billede af en industri, som til enhver tid sætter profit og kortfristede gevinster først?

Nu senest har Kyushu Electric fået de to første reaktorer i gang efter de nye sikkerhedsregler, som blev etableret efter Fukushima-katastrofen. Som del af den godkendelse havde KEPCO lovet at etablere et jordskælvssikret kontrolrum, men havde fået accept af at kunne genstarte reaktorerne inden. Men allerede her to måneder efter melder KEPCO ud, at man ikke er til sinds at etablere de jordskælvssikrede kontrolrum nu, hvor det eksisterende er blevet godkendt.

Det minder påfaldende om den japanske dagligdag, hvor almindelige mennesker er særdeles pligtopfyldende og lovlydige – landet har en prisværdigt lav kriminalitet – men jo højere op i systemerne i virksomheder og institutioner, man kommer, jo større ‘ret’ ikke har man – men tar man sig – til at se stort på regler og aftaler.

NRAs leder Shunichi Tanaka siger ifølge Asahi Shimbun, at: “The company obtained approval with the quake-proof building as a precondition so it should fundamentally abide by that stance. While we would welcome any change that moves in a safer direction, if it is only being done to save money then we will have to significantly intensify the screening process.” (link)

Jeg var en gang tilbage i 1990erne på et phd-kursus på RUC, hvor to fra den tids industriministerium fortalte om kontrolarbejdet med danske virksomheder, at de ud fra en systemisk afledt forståelse inddelte danske virksomheder i de reaktive, de proaktive og de kreative. Hvor de reaktive kræver rigide regler og systematisk kontrol – og klar besked om, hvad de må og ikke må, så behøver de proaktive mere konsulenthjælp. De kreative behøver hverken hjælp eller kontrol, men har fattet deres opgave – også i et bredere samfundsperspektiv.

Og man må sige, at de japanske energiselskaber igen og igen demonstrerer, at de hører til i den stærkt reaktive ende. Ved at udfordre systemet som nu risikerer KEPCO, at der bliver indført langt stærkere kontrol og at tilsvarende genstarter andre steder i landet ikke bliver gjort afhængige af, hvad man vil gøre i de kommende år (hvilket er en erkendelse af vigtigheden af at få gang i reaktorerne) men af at de rent faktisk er foretaget inden genstart.

Selv hvis det lykkes Kyushu Electric at forhale investeringen i det lovede jordskælvssikre kontrolrum, kan man være sikker på, at atomindustrien ved fortsat at agere så primitivt reaktivt, og end ikke forsøge overfor befolkningen at give indtryk af, at man sætter deres sikkerhed lige så højt som ens indtjening, stille og roligt saver sin egen gren over.

Det er ikke blot noget enestående tilfælde. Den manglende respekt for sikkerhedsvaretagelsen og dens myndighed har gennem årene præget den japanske atomindustri – man har nærmest været vant til at kunne skrive både reglerne og rapporterne. Og selv efter Fukushima-katastrofen har det været svært i A-kraft-industrien at se en fælles erkendelse af, at man må gøre det anderledes. Man har dukket sig lidt og investeret mere i en valgsejr til den nuværende premierminister, end man nok ellers ville have gjort. Men når det gælder handlinger noget reelt forsøg på at fremstå som moden ansvarlig industri er der ikke tale om. Det må massive TV-kampagner, som de lige nu kører i Niigata-området for at skabe forståelse for genstarten af Kashiwazaki-Kariwa-værket, klare. Men det formår de jo ikke, når man i praksis hele tiden gør noget andet.

NRAs leder Shunichi Tanaka har nok forsøgt at måde den japanske atomindustri på den proaktive bølgelængde, også for ad den vej at tilskynde til en ny proaktiv sikkerhedskultur. Men måske han ikke helt har erkendt, hvor meget lømmel og gadedreng, der er tale om. Han står nok overfor at måtte demonstrere, at tingene har ændret sig. At man ikke bare kan regne med at få en reaktor genstartet, hvis eksperter har nået den konklusion at undergrunden er seismisk ustabil, at man ikke bare som hidtil gør som det passer en bedst. At en aftale er en aftale.

Update 26.01. – I dag fik Kyushu Electric så afslag fra NRA på deres ansøgning om ikke at bygge det jordskælvssikrede kontrolrum, som var forudsat som del af igangsættelsen, og som

skulle have stået færdig her inden udgangen af marts i år. Kyushu Electric havde ellers lige set, at den midlertidige løsning var ‘god nok’ – så god at den kunne gøres permanent – så de ikke behøvede at gøre som lovet. Kyushu Electric må nu fremsende et nyt projekt, men intet tyder på, at dette vil kunne stå klar til udgangen af marts. Spørgsmålet er så om Kyushu Electric får at vide, at de må standse de to genstartede reaktorer fra ultimo marts indtil det ekstra jordskælvssikrede kontrolrum er etableret? Det gør de sandsynligvis ikke, men det var måske den slags konsekvenstænkning, som skal til, hvis energiselskaberne ikke hele tiden skal forsøge at hoppe over, hvor gærdet er lavest.

.
Update 05.02. – som man kan se af dette lille videoklip (00:39 ff.) har Sakurajima igen rørt på sig, og vulkansk materiale er eksploderet i alle retninger, dog ikke mere end at alle glødende dele indtil nu er landet på selve vulkankeglen. Udebruddet har været forventet siden december, hvor der har været hyppige smårystelser. Sakurajima letter ofte på trykket, og dette udbrud er blot gennemsnitligt, så Sendai-værket 50 km borte er uden for rækkevidde. Men beredskabet er hævet fra niveau 2 til niveau 3, hvilket indebærer, at det er forbudt at færdes i en zone på selve vulkanen.

Update 08.04. – I forbindelse med genstarten af Sendai-reaktorerne lagde en gruppe borgere sag an mod Kyushu Electric med krav om at tilladelsen til genstarten af reaktor 3 og 4 blev suspenderet, da det grundlag, hvorpå genstarten var blevet tilladt, ikke var rationelt, og ikke fuldt ud sikrede mod alvorlige uheld for eksempel i forbindelse med vulkanudbrud. I april sidste år blev sagen dog afvist med henvisning til, at der ikke var noget irrationelt i det grundlag, tilladelserne til gensarterne var blevet givet på, hvorrefter sagen blev anket til en højere retsinstans (Fukuoka High Court i Miyazaki). Her blev sagen igen afvist, selvom retten gav medhold i en række delforhold. Og borgergruppen har nu meddelt, at man ikke agter at få sagen prøvet ved højesteret, efter sigende for ikke at risikere at danne presedens for afvisning af tilsvarende sager andre steder i landet, hvor chancerne for at få rettens medhold i det utilstrækkelige grundlag for genstarterne er større.

For eksempel ved genstarten af Takahama-værket lykkedes det at få retten til at udstede forbud mod genstarten (se blog-indlægget Domstol bremser reaktor-genstart i Fukui). Denne afgørelse blev senere omstødt, men en anden sag ved distriktsretten i Otsu fandt i marts, at grundlaget for genstart var utilstrækkeligt, så de to reaktorer, som lige netop var kommet i gang, måtte standses (se opdateringer for blog-indlægget: Japan skruer igen op for A-kraften III – Takahama-værket).

Det er en gruppe på omkring 300 sagførere og jurister, som koordinerer indsatsen – og gradvist finder den argumentationsplatform, som kan give den retslige dimension på genstarterne. Det er i japansk historie usædvanligt, at retssystemet på den måde griber korrigerende ind i politiske processer. Men genstarterne rummer træk, som selv i japansk skala nærmer sig magtmisbrug både fra regering og forsyningsselskaber, og hvor økonomiske interesser har fået lov at overtrumfe arbejdet med at optimere sikkerheden og dens varetagelse. I hele taget er det lovgrundlag, som førte til skrotningen af de hidtidige sikkerhedsinstanser og skabelsen af NRA på en række områder utilstrækkelige. For eksempel er der ikke taget stilling til, hvordan udarbejdelsen af evakueringsplaner for de nye større evakueringszoner omkring atomkraftværkerne skal håndteres – eller om godkendelsesprocesserne skulle have været ændret for at afspejle det forhold, at for eksempel Takahama-værkets sikkerhedszone spænder over tre amter, mens det kun er det amt, hvor værket er placeret, som tager del i godkendelsesprocessen.

Forsyningsselskaberne har kæmpet med næb og kløer for at undgå at få flere parter ind i opstartsproceduren, da disse godkendelser skal fornyes hvert år forud for genstarterne efter reaktorernes årlige standsning for at få skiftet brændselselementerne og gennemført sikkerhedsscreening. Men netop denne udelukkelse synes nu at give baggrund for at sag efter sag kan blive rejst fra borgergrupper, som er påvirket af genstarterne, men ikke har haft nogen muligheder for noget forudgående samtykke.

Update 21.04. – I den forgange uge har en serie voldsomme jordskælv ramt Kyushu. Nær epicenteret, i Futagawa-foldelinjen cirka hvor de to foldelinjer på kortet ovenfor mødes, har skælvene været så voldsomme, at en lang række bygninger er styrtet sammen. 100.000 mennesker er stadig evakueret, og dødstallet er foreløbig omkring 50. Ganske dramatiske luftfotografier viser sammenstyrtede broer, splintrede asfaltbelægninger og synlige forskydninger i overfladen.

Det har vakt stor frygt i befolkningen for, at der skulle ske noget med de japanske atomreaktorer, særlig Sendai-værket, som ligger blot 100 km syd for jordskælvsområdet, og eksperter vil på baggrund af de mange fortsatte efterskælv ikke udelukke, at der kan komme flere store jordskælv. En gruppe journalister og forfattere har da også krævet, at NRA tog konsekvensen og beordrede Sendai-værket lukket, indtil jordskorpen igen var faldet til ro i området. Dette har NRA dog afvist med henvisning til, at påvirkningerne er små. Samtidig har man understreget, at dette ville være en politisk opgave, som ligger uden for NRAs domæne. Men efter et møde mandag har man øget overvågningen af de fire atomkraftværker i regionen.

Der har ud over flere hundrede småskælv været to meget store jordskælv med få dages mellemrum. Ved det første var belastningen på Sendai-værket 8,6 gal, hvor reaktorerne er bygget til automatisk at lukke ned, hvis belastningerne overstiger hhv. 80 gal og 260 gal i hhv. lodret og vandret belastning. Lidt afhængig af, hvor reaktorerne er placeret, er de designet til at kunne modstå fra nogle hundrede gal og opefter. Ved Genkai-værket har den maksimale belastning været 20 gal. Her er værket, som har været lukket ned siden Fukushima-katastrofen, designet til at lukke ned ved hhv 70 og 170 gal. Reaktorerne ved det nu genstartede Sendai-værk er dimensioneret til at kunne klare belastninger på op til 620 gal – eller 75 gange mere end det var udsat for ved det voldsomste af jordskælvene. Så jordskælvene skal ramme ganske tæt på værkerne for at belastningen nærmer sig dimensioneringen. Det er også grunden til, at man er så opmærksom på, at reaktorerne ikke må ligge umiddelbart nær foldelinjer. Og derfor er der, som det ser ud lige nu, 5-10 reaktorer, som sandsynligvis aldrig bliver genstartet, fordi de er placeret så tæt på foldelinjer, at de belastningerne lokalt blive voldsomt store.

Frygten for atomkraftværkerne kan virke overdreven, men ud over det jordskælv, som udløste Fukushima-katastrofen har der været eksempler på, at japanske atomkraftværker har været voldsomt ramt – i nogle få situationer faktisk med større belastninger end de var konstrueret til. Det gælder for eksempel Kashiwazaki-Kariwa-værket i Niigata Amt, hvor flere af reaktorerne ved et jordskælv blev så alvorligt beskadiget, at de var ude af drift i flere år.

Selvom de nylige jordskælv på Kyushu er små i sammenligning hermed, så viser de problemerne med at lave evakueringsplaner, hvis en atomkraft-ulykke er udløst af jordskælv. For én ting er at evakuere i titusindvis af mennesker – enkelte værker har op mod 1 mio. indbyggere inden for sikkerhedszonen. Noget andet er, at man ikke ved, hvilke broer, som er sammenstyrtede og veje, som er brudt op af jordskælv eller begravet i jordskred. Så man er nødt til at planlægge med et næsten uendeligt sæt af åbne parametre.

.
Disse droneoptagelser langs en brudlinje aktiveret af jordskælvene i sidste uge giver en fornemmelse af, hvor voldsomme belastninger, der kan være tale om, og hvorfor placeringen af infrastruktur som et atomkraftværk ifølge japansk lov ikke må finde sted.

Update 29.04. – Siden de to store jordskælv for godt en uge siden har der været mere end 1.000 mindre efterskælv, hvilket ikke usædvanligt som fænomen, men omfanget er  ganske usædvanligt. Og usikkerheden på Kyushu har bredt sig til en usikkerhed, om Tokyo-området er forberedt for det næste meget store jordskælv, som historsk er sket med omkring 85 års mellemrum plus minus nogle år.

Kyushu Electric, som står for strømforsyningen på Kyushu og dermed også driver øens to atomkraftværker, har i de seneste dage måttet besvare i tusindvis af henvendelser om sikkerheden på de to atomkraftværker, heraf mange med indtrængende opfordringer til at standse de to igangværende reaktorer, indtil tingene er faldet til ro igen. Så nu er man gået ud i befolkningen med det budskab (som bakkes op af NRA), at den nuværende situation ikke udgør nogen fare for atomreaktorerne. Næst efter Kansai-området, hvor man i 2011 inden Fukushima-katastrofen var nået op på 50% A-kraft, var Kyushu med 40% den region, som havde mest A-kraft i stikkontakterne. Så selvom det var enkelt at lukke reaktorerne, og de mellemliggende 4½ år har vist, at man mageligt ville kunne klare sig uden, så er man meget utilbøjelig til at bøje af overfor sådanne ønsker.

Flere af områdets gennemgående motorveje blev stedvist kraftigt beskadiget 14. april, hvor også en bro fra en krydsende vej styrtede ned over kørebanerne. I alt 600 km hovedvej har været afspærret. Men i dag åbnede det sidste stræk på Expressway 7, og der tilbagestår nu kun en enkelt strækning på 18 km i Oita Amt, som forventes at kunne være klar til genåbning 9. maj.

Update 02.05. – I forlængelse af de nylige jordskælv på Kyushu har der i forhold til evakueringsplanerne for sikkerhedszonerne omkring de japanske atomkraftværker fra borgerside været rejst tvivl om det hensigtsmæssige i, at en del af befolkningen, hvis der er problemer, i første omgang blot skal holde sig inden døre. Kun dem som bor nærmere end 5 km fra katastrofestedet skal evakueres øjeblikkeligt.

Shunichi Tanaka fra NRA har deroverfor sagt, at det for afstande større end 5 km strålingsmæssigt set vil være forsvarligt i første omgang blot at holde sig inden døre. Når man ønsker at evakuere  de nærmestliggende områder først, er det også fordi trafikken med stor sikkerhed ville bryde totalt sammen, så ingen kunne komme frem eller tilbage, hvis alle blot forsøgte at køre ud af området samtidigt. Men evakueringseksperter siger heroverfor, at det er urealistisk at regne med, at folk ikke bare begynder at køre bort fra hele området. Ligeledes kan man heller ikke bare regne med at veje og jernbanelinjer er til rådighed.

Samtidig har mange i forbindelse med den seneste tids mange voldsomme jordskælv på Kyushu oplevet, at deres hus var så medtaget af jordskælv, at det var farligt at opholde sig inden døre. I en sådan situation, som er ganske sandsynlig, da jordskælv i et land som Japan vil være en hovedårsag i de fleste katastrofescenarier, vil det være nødvendigt at evakuere øjeblikkeligt også uden for en 5 km radius. Men de nuværende evakueringsplaner tager ikke højde for dette. Typisk indgår mere end 85% af alle offentlige bygninger i evakueringsberedskabet. Men det viste sig i forbindelse med de nylige jordskælv på Kyushu, at en række af de evakueringsmuligheder, som var medregnet en del af beredskabet, ikke kunne bruges på grund af risiko for sammenstyrtning.

Før Fukushima var sikkerhedszonen blot 8-10 km. Men efterfølgende er der defineret sikkerhedszoner på 30 km i diameter. Men radioaktiviteten udbreder sig ikke bare jævnt i alle retninger. I forbindelse med Fukushima-katastrofen har man kunnet erfare, at nogle af denne zones ydre arealer ikke havde behøvet at blive evakueret, mens vinden i bestemte retninger, har ført radioaktivt materiale uden for zonen i en koncentration, så man har måttet evakuere 40-50 km fra de nedsmeltede reaktorer.

I alt bor der 4.8 mio. japanere i disse sikkerhedszoner, fordelt på 135 kommuner i 21 amter. Og selvom man i de situationer, hvor genstartsplanerne er længst fremskredne har indledt planlægningen af evakueringerne i disse zoner, så er de stadig langt fra på plads. Og der er stadig meget stor uklarhed over, hvilke retningslinjer, der skal udarbejdes efter, og hvem som har ansvaret for hvad. Her havde det nok været mere rigtigt ikke at tillade genstart af reaktorer – måske endda at man ikke kunne søge om sikkerhedsgodkendelse – før disse planer var fuldt på plads. For så ville de have været på plads for længst. Og det at man demonstrerede, at sikkerheden var fuldt så vigtig som at få reaktorerne hurtigst muligt i gang, kunne måske have været med til at mindske den nu omfattende frygt i befolkningen.

Update 08.06. – Mainichi bringer i dag en tankevækkende reportage fra Kyushu, hvor en rundspørge blandt øens erhvervsvirksomheder viser, at der er flere virksomheder, som ikke oplevede nogen gener ved energiforsyningen efter Fukushima-katastrofen, end virksomheder, som oplevede det. Dette til trods for at der i de første år efter i sommermånederne var pålagt visse restriktioner.

Selvom man til dels valgte Kyushu som første genstart fordi man her var nogenlunde sikker på ikke at støde på alt for voldsom modstand fra borgerside. Så viser det sig, at A-kraften i bedste fald er tålte. Flere giver overfor Mainichi udtryk for, at de ikke behøver den, og at de næste reaktorer må ligge et andet sted.

De planer, som der var for at opføre en reaktor 3 ved Sendai-værket inden Fukushima-katastrofen i 2011, synes ikke at blive til noget. For tilladelsen hertil blev inddraget efter katastrofen i 2011. Og Hideo Iwakiri, som er borgmester for Satsumasendai (Sendai-værkets værtskommunene), siger, at man er i gang med at sikre, at man har den nødvendige vedvarende energi, når de to reaktorer skal sendes på pension.

Update 13.06. – Kunihiko Shimazaki, som tidligere har været en del af NRAs ledelse med ansvaret for de seismiske aspekter af sikkerheden ved de japanske atomkraftværker, siger i dag via Jiji, at NRAs nuværende beregningsmodel på baggrund af, hvad man har kunnet iagttage ved de nylige jordskælv på Kyushu, risikerer at undervurdere de mulige belastninger af bygningsdele fra jordskælv. Det har her vist sig, at at et jordskælv af en given størrelse kan føre til en større mekanisk belastning af bygningsstrukturer, end de nuværende beregninger når frem til. Derfor må NRAs beregningsmodel reevalueres og beregningerne for Takahama-værket, Oi-værket og Genkai-værket burde genberegnes (og de tekniske krav til bygningene rekalibreres) ved brug af en anden model.

Takahama-værket har allerede fået NRAs godkendelse Reaktor 3 og 4, mens en 20 års forlængelse af driftsperioden for Takahama-værkets Reaktor 1 og 2 er lige på trapperne og godkendelsesprocessen er igangsat for de to andre værker. Så Shimazakis udmelding vil givet vække fortvivlelse blandt forsyningsselskaberne, da det vil forsinke genstartsprocesserne yderligere.

Jiji giver kun få detaljer, men baggrunden for Shimazakis udmelding synes at være den, at man i den konkrete situation ved jordskælvene på Kyushu har set større ødelæggelse fra jordskælv af en given størrelse end forventet, hvorfor de tre nævnte værker beliggende nær ved foldelinjer med en tilsvarende situation risikerer at være underdimensioneret.

Update 17.06. – Shimazaki har tydeligvis ekspertstatus inden for sit felt, og Mainichi skriver i dag, at NRA har fastlagt et møde 20. juni, hvor man vil søge at revurdere beregningsgrundlaget for en række af Japans atomkraftværker. Det kommer oveni et møde i NRA i går, hvor Shimazaki overfor NRA påpegede nødvendigheden i at bruge forskellige beregningsmetoder afhængig af

Mainichi skriver, at Shimazaki har påvist, at i de situationer, hvor en aktiv foldelinje er lige op og ned i forhold til jordoverfladen eller tæt på at være lodret, bliver de beregnede bevægelser for små i den nu brugte beregningsmetode i forhold til, hvad man kunne måle i virkeligheden ved det nylige jordskælv på Kyushu.

Shimazaki har redegjort for dette i dokument til underbygning af en sag ved retten i Nagoya, som søger at bremse genstarten af Oi-værket, hvor der tidligere har været rejst store spørgsmålstegn ved et system af foldelinjer, som løber tæt under atomkraftværket.

Ifølge Mainichi medgiver professor emeritus fra Kyoto University, Kojiro Irikura, som har udviklet NRAs nuværende beregningsmetode, at hans model skal bruges med forsigtighed, da den giver små bevægelser ved lodrette eller næsten lodrette foldelinjer og siger, at hans “formula should be used with caution to avoid an underestimate.”

Ifølge NRA er er der i forhold til ovennævnte problematik tale om, at belastningsforholdene omring Takahama-værket, Oi-værket og Genkai-værket ville skulle genberegnes. Sikkerhedsgodkendelserne for Oi- og Genkai-værket er stadig under behandling ved NRA, så dér kan det stadig nås at få de reviderede behandlinger med. Men for Takahama-værket har man allerede givet grønt lys for Reaktor 3 og 4, og er meget tæt på at give den endelige tilladelse til en 20-års levetidsforlængelse for Reaktor 1 og 2 (se blog-indlægget Japan skruer igen op for A-kraften III – Takahama-værket). Særlig for disse gamle rektorer synes det marginalt, om det vil kunne betale sig at gennemføre de omfattende opgraderinger, som skal til for at sikre yderligere 20 år. Og hvis det viser sig at de fornyede beregninger gør forstærkningerne af bygninger of fundamenter markant dyrere, vil det måske kunne gøre videreførelsen urentabel. Men Shimazaki vurderede efter mødet i går, at problematikken først og fremmest gjaldt for Oi-værket, hvorimod han ikke så, at en ændret beregningsmodel ville ændre det store for Genkai- eller Takahama-værket.

 

Update 10.07. – I dag har der været valg til en stor del af pladserne i det japanske overhus. Her har premierminister Abe sikret sig et to tredjedeles flertal. For selvom det lykkedes for oppositionen at finde fælles fodslag (hvilket er nødvendigt, hvis man vil vinde i det japanske valgsystem, som favoriserer de største partier), så havde man ikke de mærkesager, som for alvor kunne vække genklang i befolkningen. I det hele taget formår oppositionen i disse år ikke rigtig at etablere noget klart alternativ til LDP-regeringen. Uanset at der er betydelig utilfredshed med LDPs og Abes politik – ikke bare energipolitisk, men nok så meget hans forsøg på at ændre konstitutionen og få Japan videre fra den pacifisme, som nærmest blev konstitutionelt indskrevet efter 2. verdenskrig – så passer han lige godt ind i det patriarkalske samfunds forestilling om den japanske nations lederskikkelse, at mange stemmer på ham.

Valgresultatet for overhuset er så snært, at de fire partier, som går ind for de konstitutionelle ændringer umiddelbart har opnået 161 af de 162 pladser, som skal til for at kunne mønstre et to tredjedeles flertal. Men en række uafhængige medlemmer synes at bakke op om LDP-koalitionen, og som man har set Abe, så er han ikke en mand som tager et nej for et nej. Så han vil i den kommende tid presse hårdt på for at sikre et flertal. Omvendt har regeringspartneren Komeito (højreorienteret buddhistisk-pacifistisk) efter valgresultatet meldt ud, at der ikke kan komme på tale at ændre konstitutionens §9, som siden 2. verdenskrigs afslutning har defineret Japans status som pacifistisk nation.

Ud over valget til overhuset har der været en række lokale valg, herunder valget til guvernørposten til Kagoshima Amt. Og her tabte den af LDP og Komeito støttede  Yuichiro Ito, som søgte genvalg til sin fjerde periode, til en atomkraftmodstander, Satoshi Mitazono, som opstillede som uafhængig med støtte fra en række af de vigtigste oppositionspartier, Det Demokratiske parti (tidligere DPJ) og Socialdemokratiet, samt en række konservative, som normalt ville støtte LDP-kandidaten – og derudover havde en meget energisk opbakning fra antiatomkraft-græsrodsbevægelser.

Hvor den lokale godkendelse af genstarten af de to Sendai-reaktorer således gik relativt let – alle genstarter kræver samtykke fra amtet og fra værtskommunen – så er det på ingen måde givet fremover. Sendai-værkets to reaktorer blev opstartet i august og i oktober sidste år, og vi derfor begge i løbet af efteråret skulle standses for det årlige sikkerhedscheck i forbindelse med udskiftningen af brændselselementerne. Og her kan der meget vel vise sig, at Satoshi Mitazono vil stille langt mere præcise krav om sikkerheden og evakueringsplanerne, før han giver sit samtykke, og vil kræve, at Kyushu Electric overholder den aftale de lavede med NRA om at udarbejde et nyt jordskælvssikret kontrolrum. Så den videre drift af de to eneste reaktorer, som endnu er i gang her godt fem år efter Fukushima-katastrofen, er med dette valgresultat alt andet end givet.

“I have consistently asserted, ‘Let’s make a nuclear-free society,’” sagde Mitazono efter sejren var en kendsgerning. Igennem valkampen har han tilbagevendende krævet, at Sendai-værkets reaktorer blev midlertidigt standset for at checke, om der var skader som følge af de voldsomme jordskælv, som i april og maj ramte Kyushu. Og i dag sagde han ved en pressekonference, at: “We will not activate any reactors the safety of which is not guaranteed.”

At risikoen for fremtidige problemer med driften af Sendai ikke blot er tom valgsnak ses måske bedst af, at aktiekursen for Kyushu Electric faldt 7,8% efter at valgresultatet forelå.

Apropos jordskælv, så skriver Asahi Shimbun i dag, at forskere via udgravninger i brudzonene fra det voldsomme jordskælv i april har sandsynliggjort, at området har haft 3 meget store jordskælv inden for de seneste 7.000 år. Ud over det i april i år, har der været et tilsvarende stort for mellem 1.400-2.400 år siden og endnu ét for 2.400-7.000 år siden.

Update 12.07. – Repræsentanter fra Kyushu Electric siger til Asahi Shimbun, at meldingerne om Sendai-værket fra Satoshi Mitazono er alarmerende. Samtidig med at de stiller spørgsmålstegn ved, om han har ret til at kræve reaktorerne standset for inspektion, så erkender de, at det i den nuværende situation kan blive endog særdeles vanskeligt at få de to reaktorer genstartet, når først de er standsede. Og selvom det vil lykkes at snige sig uden om kravet om inspektion efter de voldsomme jordskælv på Kyushu, så vil reaktorerne inden for få måneder alligevel skulle standses for at få skiftet brændselslegemer.

Således står de eneste to reaktorer, som endnu er kommet regulært i gang efter Fukushima-katastrofen overfor igen at blive lukket ned. Men sandsynligvis kommer en reaktor ved Ikata-værket på Kyushu i gang inden for de allernærmeste uger, så Japan i det mindst kan håbe på at have en enkelt reaktor i regulær drift.

Hvor premierminister Abe på det nationale niveau fik en betydelig sejr, så var der regionalt flere resultater, som var klare markeringer imod hans energi- og genopbygningspolitik, samtidig med at landbrugets organisationer, som ellers klassisk har været LDP-støtter, vendte sig mod premierminister Abe på grund af hans TPP-planer, som meget vel kan lukke store dele af det nuværende japanske landbrug.  Således tabte LDPs kandidater i fem af de seks amter i Tohuku, hvor der var kandidater på valg.

Blandt andet tabet justitsminister Mitsuhide Iwaki i Fukushima Amt til Teruhiko Mashiko fra Det Demokratiske Parti. Mashiko, som også var støttet af de øvrige oppositionspartier, gik til valg på at ville sikre, at samtlige 10 reaktorer i Fukushima Amt bliver taget ud af drift. Foreløbig er det sket for de seks reaktorer ved Fukushima Daiichi. Og selvom Fukushima tidligt blev lovet, at der aldrig mere skule være atomkraftværker i Fukushima, så har det knebet med at gøre alvor af beslutningen om at dekommisionere de fire reaktorer ved Fukushima Daiichi.

Update 20.07. – Satoshi Mitazono, som tiltræder som ny guvernør 28. juli, har nu overfor Asahi Shimbun klargjort, at han agter at opfordre Kyushu Electric til at standse Sendai-reaktorerne for inspektion allerede i august, for at sikre, at der ikke har været beskadigelser i forbindelse med de voldsomme jordskælv i april. Samtidig ønsker han, at man på baggrund af de seneste erfaringer reevaluerer de aktive foldelinjer i området omkring Sendai-værket.

Update 28.07. – Ved en pressekonference på sin tiltrædelsesdag i dag bekræftede Satoshi Mitazono, at han ville opfordre Kyushu Electric til at foretage en midlertidig standsning af de to reaktorer ved Sendai-værket for at gennemføre et sikkerhedscheck. Han ville aflevere en kraftig opfordring enten sidst i august eller først i september.

Om det sker, må tiden vise, for han har ikke nogen formel ret til at kræve det. Men i længden vil det være meget vanskeligt for Kyushu Electric at drive reaktorer i Kumamoto Amt uden amtsguvernørens accept. De to reaktorer står til planmæssigt at skulle lukkes ned for det årlige eftersyn og udskiftning af brændselselementer i hhv. oktober og december.

Kyushu Electric har en reaktor 3 for Sendai-værket under planlægning, og ved samme lejlighed gjorde Mitazono det klart, at det ville være vanskeligt at acceptere nye reaktorer på stedet.

Update 19.08. – Mitazono meddelte i dag i forbindelse med et besøg i området omkring Sendai-værket, at han kunne iagttage fejl og mangler i evakueringsplanerne, som straks burde udbedres, og at han ville gennemføre en reevaluering af evakueringsplanerne. Samtidig gentog han sin intention om i begyndelsen af september at bede Sendai-værket om at foretage et sikkerhedscheck. Så ligesom Kyushu Electric har søgt at afprøve grænserne ved at nægte at lave det nye kontrolcenter, som de havde lovet forud for genstarten, synes Mitazono indstillet på at få markeret, at sikkerheden kommer før Kyushu Electrics bundlinje.

Update 26.08. – I dag fik Kyushu Electric opfordringen fra Mitazono til midlertidigt at standse de to reaktorer ved Sendai-værket for at lave et ekstra check af reaktorernes sikkerhed efter den serie af voldsomme jordskælv, som ramte Kyushu tidligere på året, og som ifølge Mitazone har skabt stor bekymring i befolkningen for reaktorsikkerheden. Det skete ved et møde mellem Mitazone og Kyushu Electics topleder Michiaki Uriu. Uriu svarede hertil, at Kyushu Electric vil forholde sig til forespøgslen og drøfte den med mange mennesker. Det formelle svar forventes i begyndelsen af september.

Formelt set har Mitazone ikke nogen ret til at kræve reaktorerne standset, og ifølge Asahi Shimbun er Kyushu Electric dog ikke til sinds at efterkomme Mitazones ønske. Men Mitazone fremtvinger hermed, at Kyushu Electric bliver væsentligt bedre til at kommunikere om værkets sikkerhed.

Sandsynligvis er der ingen problemer med reaktorerne. For selvom jordskælvene var meget voldsomme i en zone omkring 80 km længere nordpå, så var de målte belastninger på Sendai-værket små. Ved det første af de to helt store jordskælv var belastningen ved Sendai-værket på 8,6 gal, hvor reaktorerne er konstrueret til automatisk at lukke ned, hvis belastningerne overstiger hhv. 80 gal og 260 gal i hhv. lodret og vandret belastning. Og reaktorerne ved Sendai-værket er dimensioneret til at kunne klare belastninger på op til 620 gal. Så en ingeniør ville sige, at bekymringerne var ubegrundede. En kommunikationsuddannet ville sige, at der er informeret håbløst dårligt om situationen – en situation, som desværre ikke bliver bedre af, at der igennem årtier er blevet fortiet og misinformeret om den japanske atomkraft.

Den ene af de to reaktorer skal efter planen standses til oktober for det årlige eftersyn, den anden til december. Formodentlig vil Kyushu Electric svare, at man nok skal gennemgå reaktorerne særligt omhyggeligt til den tid. Og så vil der blive foretaget nogle yderligere tiltag omkring evakueringsplanerne, som langt fra var landet, da de to reaktorer for snart et år kom i gang som de første i Japan efter de nye sikkerhedsregler.

For Kyushu Electric er risikoen ved ikke at efterkomme Mitazonos ønske, at han ikke er indstillet på at godkende genstarten, når reaktorerne skal i gang igen til oktober og til januar. Her kan det også risikere at give bagslag, at Kyushu Electric overfor NRA foreløbig har nægtet at etablere det fornyede kontrolrum, som var en del af den aftale, som ligger til grund for godkendelsen.

En leder i Asahi Shimbun fremfører 27.08., at forlydener går på, at Kyushu Electric forventes at nægte at standse reaktorerne, men at “Kyushu Electric ought to embrace the safety concerns that the governor has raised.” Senere i samme leder skriver Asahi, at det er rimelige krav, Mitazono stiller, og at Kyushu Elevtric bør svare dem omhyggeligt. Faktisk har Kyushu Electric ikke andet valg end at efterkomme Mitazonos ønsker, hvis man vil gøre sig håb om at få tilladelse til genstart, når de to reaktorer senere på året alligevel skal standses og genstartes.

For de hårdt ramte energiselskaber, som har haft deres reaktorer standset i nu mere end fem år og endelig har udsigt til nogle bedre regnskaber, er det en voldsom beslutning at standse reaktorerne blot på grund af, hvad man fra teknikerside må betragte som irrationel frygt. Men irrationel frygt er også frygt, og Kyushu Electric er nødt til at producere deres energi på en måde, så ikke blot egne teknikere, men hele befolkningen er tryg derved. Hvis man sætter økonomien over varetagelsen af sikkerheden – herunder borgernes oplevelse af sikkerheden – risikerer Kyushu Electric, at de ikke får starttilladelse fra Mitazono.

Han har ikke sagt, at det er konsekvensen, men han er kend sine stærke anti-atomkraft-synspunkter. Mitazono har på den led sat Kyushu Electric i en situation, hvor de bliver nødt til at melde klart ud, om virksomheden er the good guy eller the bad guy.

Update 04.09. – Den krise, som har ramt EDFs reaktorbyggeri ved Flamanville i Frankrig, hvor man har opdaget svækkelser i den støbte stålkappe omkring reaktorprocessen, viste sig, da den blev eftergået, at være langt mere omfattende, for der havde været uregelmæssigheder med sikkerhedscertificeringen ved omkring 400 komponenter fra Arevas fabrik Le Creusot, som i dag sad i atomkraftværker rundt omkring i verden.

I alt 13 af disse måske problematiske er at finde i japanske atomkraftværker, heriblandt de to genstartede reaktorer ved Sendai-værket. Det viser blot, hvor let man overser noget selv når der er lavet fornyet sikkerhedsscreening med i titusindvis af dokumentationssider.

NRA har på baggrund heraf bedt de japanske atomkraftværker om at undersøge de pågældende komponenter, blot for en sikkerheds skyld. Reaktorerne behøver ikke at blive nedlukket øjeblikkeligt, men de pågældende komponenter skal checkes ekstra næste gang reaktorerne er standset.

Ud over de to reaktorer ved Sendai-værket er der tale om Reaktor 2 og 4 ved Fukushima Daini, Reaktor 2 ved Takahama-værket (som lige har fået 20 års levetidsforlængelse), Reaktor 2, 3 og 4 ved  Genkai-værket, reaktor 2 ved Ikata-værket (som ikke er den reaktor, som netop er blevet genstartet), samt Reaktor 1 ved Shika-værket og Reaktor 2 ved Tsuruga-værket. Heraf er der en vis sandsynlighed for, at de to sidstnævnte værker ikke kommer i gang på grund af, at der er konstateret aktive foldelinjer i undergrunden, ligesom genstart af Fukushima Dani-værket også er meget usikker på grund af et tilsagn om, at Fukushima Amt fremover ikke skulle være vært for atomkraftværker.

Selvom NRA udtrykkeligt ikke beder om at få de pågældende reaktorer standset øjeblikkeligt, vil det givet blive inddraget i ønsket om at få checket de to Sendai-reaktorer.

Update 05.09. – Snart sagt som forventet har Kyushu Electric ved et møde i dag afslået opfordringen fra guvernør Mitazono til øjeblikkeligt at standse de to Sendai-reaktorer midlertidigt for at gennemføre sikkerhedsinspektioner. Samtidig afviste man at foretage nye seismiske undersøgelser af potentielt aktive foldelinjer med henvisning til, at man netop havde gjort det i forbindelse med forberedelsen af genstarten. Til gengæld ville man gennemføre de udbedte sikkerhedschecks, når de to reaktorer snart står overfor deres ordinære standsningsperiode – for den ene reaktors vedkommende allerede om en måned, mens den anden bliver standset for det årlige sikkerhedscheck medio december.

Samtidig indvilligede Kyushu Electric som del af svaret i tilføje yderligere ti observationspunkter for jordskælv samt at forberede flere evakueringskøretøjer til brug for evakuering af nærliggende institutioner. Desuden vil Kyushu Electric i tilfælde af jordskælv fremover levere mere information til offentligheden.

Mitazono kan ikke kræve reaktorerne standset, men kan udbede sig yderligere uddybelse af svaret, hvis han ikke finder det nu afleverede acceptabelt.

Mitazono har kaldt Kyushu Electrics svar “extremely regrettable”. Og ifølge et indslag i NHKs nyhedsudsendelse i dag vil Mitazono efter at have tænkt over svaret komme med yderligere spørgsmål.

Update 09.09. – Ifølge Kyodo har Mitazono i dag antydet, at han vil være indforstået med, at de to reaktorer ikke bliver standset i utide i og med at der er så kort tid til deres ordinære standsning. Til gengæld fremhævede han, at hans forespørgsel havde været med til at styrke sikkerheden omkring reaktorerne på en række områder.

Så alt tyder på, at de to reaktorer som planlagt kommer til at køre frem til henholdsvis 06.10. og 16.12. Om det vil fremstå som at Mitazono allerede har svigtet sit valgløfte, må de kommende dage vise. Men Kyushu Electric gør nok klogt i at demonstrere lidt samarbejdsvilje og proaktivitet, hvis man vil gøre sig håb om at få Mitazonos velsignelse til genstarterne, når de to reaktorer snart skal genstartes. For her bliver det vanskeligere for Kyushu Electric blot at ignorere signalerne.

Update 06.10. – Kyushu Electric har nu standset Reaktor 3, den ene af de to igangværende reaktorer ved Sendai-værket. Det er del af den normale årlige sikkerhedsprocedure i forbindelse med fjernelse af de brugte brændselslegemer og isætning af nye. men denne gang er der tale om udvidede undersøgelser, som vil strække sig over tre måneder. Reaktor 2 vil blive standest for et tilsvarende check fra 16. december til 27. februar. Så Kyushu Electric synes i hvert fald et stykke hen ad vejen at have imødekommet Mitazono. Og Japan har igen kun to reaktorer i gang. Til december vil der muligvis opstå en kort fase, hvor der kun er en enkelt reaktor i gang.

Update 19.10. – Som nævnt ovenfor står EDFs store reaktorbyggeri i Flamanville i Frankrig stille efter at det er blevet klart, at der er alvorlige problemer med den store jernkappe, som omgiver reaktorprocessen, og som er fremstillet på Arevas specialjernstøberi Creusot. Undersøgelser har vist, at der er et alt for højt indhold af kulstof i jernet, som derved har mindre styrke end forudsat. Ydermere har man søgt at dække over miseren ved at forfalske sikkerhedscertifikater. En nærmere undersøgelse har vist, at det ikke var noget enkelttilfælde, men at der sidder tilsvarende komponenter fremstillet ved Creusot i hundredevis af reaktorer verden rundt, hvor der har været snydt med sikkerhedscertificeringen. Det behøver ikke at betyde, at der er problemer med komponenterne, men omvendt kan det meget vel være tilfældet. Og i hvert fald synes det at stå klart, at man aktivt har søgt at omgå det regelsæt, som er etableret for bedst muligt at varetage sikkerheden.

Dette har samtidig sat fokus på tilsvarende japanske komponenter. Den franske atomsikkerhedsinstans ASN har således påpeget, at komponenter til de store dampturbiner, fremstillet ved JCFC, Japan Casting & Forging Corp., på grund af den fremstillingsteknik, som JCFC benytter, meget vel kan have problemer med for højt kulstofindhold i stålet. Man har foreløbig undersøgt syv reaktorer, hvor der var problemer med for højt kulstofindhold i de fire. På den baggrund har ASN nu beordret sikkerhedscheck af tilsvarende komponenter fra JCFC for yderligere fem franske reaktorer. Ikke noget med at det kan vente til næste gang, de alligevel står stille. Nej de skal standses, og situationen skal være afklaret inden for tre måneder.

Den japanske sikkerhedsinstans NRA har på et møde i dag måttet forholde sig til, at der sidder tilsvarende komponenter fra JCFC i 13 japanske reaktorer. De fleste heraf i reaktorer, som har stået stille siden 2011. Men de to reaktorer ved Sendai-værket, som i 2015 var de første til at komme i gang efter de nye regler, har vitale komponenter fra JCFC.

Premierminister Abe fremhæver ofte, at Japan har verdens strengeste sikkerhedsregler. Men det er ASN (og ikke NRA), som har fundet problemerne med komponenterne fra Creusot og nu også fra JCFC. Og det er ASN, som formår at sætte præcise tidsfrister, som kræver nedlukning i utide – og hermed sætter sikkerheden før økonomien – hvor NRA på vanlig japansk vis ikke beder Kyushu Electric om straks at lukke Sendai-værkets Reaktor 2 og checke stålkvaliteten.

Update 21.10. – Fukushima-katastrofen lukkede ned for atomkraftværker med en samlet effekt på omkring 30% af det samlede japanske elektricitetsforbrug. Selv hvis man satte alt, hvad landet havde af gamle gasturbiner og kulkraftværker i gang igen, kunne man kun lige netop klare sig igennem sommertiden, hvor det japanske energiforbrug er højest. Derfor indførte man en række sparekampagner, og der lå et pålæg også til industrien om at spare omkring 15% af energiforbruget i sommertiden og så vidt muligt brede forbruget ud. På den måde lykkedes det at sikre forsyningen for alle.

I mellemtiden er der ikke mindst på Kyushu kommet betydelige mængder af solenergi til, ikke mindst i sommertiden. Så nu hvor Kyushu Electric har fået to reaktorer i gang, har man genoptaget en kampagne, som kørte før Fukushima-katastrofen om at bruge mere strøm i hjemmene – at gå all electric. Det kan lyde mere ødselt end det er. Men mange bruger stadig gas i køkkenet og har det forfærdeligste opvarmningssystem med indvendige petroleumsbrændere, så der er både klima- og sundhedsmæssige fordele ved at omlægge til el.

Kyushu Electric har samtidig forhåbninger om at få Reaktor 3 og 4 i gang ved Genkai-værket, som ligger i det nordvestlige Kyushu, inden udgangen af indeværende regnskabsår, som slutter i marts 2017. Det synes nu langt fra at være givet. Men Kyushu kan meget vel blot få år fremme stå med en veritabel energipukkel. Så spare-kampagnerne er blevet til brug mere-kampagner.

Update 29.10. – Guvernør Satoshi Mitazono synes nu at have givet efter for presset fra Kyushu Electric og være indstillet på, at Reaktor 1 bliver genstartet omkring 8. december, når det igangværende, markant udvidede sikkerhedscheck er vel gennemført. Det sker på trods af at han gik til valg på at få reaktorerne underlagt omfattende sikkerhedscheck og at få den hidtidige, og på mange måder mangelfulde evakueringsplan evalueret og forbedret.

Tidligere har han sagt, at han ville afklare genstarten på baggrund af anbefalingerne  fra et ekspertpanel. Men ved en pressekonference i går sagde han, at han ikke har nogen beføjelser til at få standset reaktorerne, og at Kyushu Electric vi genstarte dem uanset hvad han siger.  Mitazono regner med at sammenkalde et ekspertpanel i næste måned og i den forbindelse inspicere Sendai-værket. Men nu har han altså inden måttet acceptere genstarterne.

Update 10.11. – Det forlyder nu fra NRA, at sagsbehandlingen af Reaktor 3 og 4 ved Genkai-værket på det nordlige Kyushu nu er nået dertil, at det skulle være muligt at genstarte dem i finansåret 2017, som starter i april 2017. Hvis ellers der bliver opnået den nødvendige lokale accept af genstarterne, har Kyushu hermed fire reaktorer i gang. Samtidig er Kyushu det sted, hvor udbygningen med solcelleanlæg har været mest omfattende, da øen har meget fine solforhold. Og den vulkanrige ø har også fine muligheder for at udnytte den geotermiske varme. Så det skal blive interessant at se, om man på Kyushu bliver i stand til helt at udfase fossile energikilder.

Genstarterne kan dog vise sig at støde på problemer med den lokale godkendelse, som skal indhentes dels i værtskommunen, Genkai, dels i amtet, Saga Amt. Nylig undersøgelse i en lokal avis viste, at 51% er imod genstarterne, mens 39,3% er for.  For blot et år siden var 45,3% imod mens 46,8% var for genstarterne. Der har allerede været forsøg på at standse genstarterne via domstolene, og der vil givet komme flere sådanne initiativer forud for genstarterne.

Update 22.11. – På baggrund af tilbagemeldinger fra de japanske forsyningsselskaber meddeler NRA nu, at der ikke har været anvendt svækkede stålkomponenter i japanske reaktorer.

Update 29.11. – Satoshi Mitazono får nu massiv kritik for at være løbet fra sine løfter om at modvirke genstarten af de to reaktorer ved Sendai-værket. Man har godt nok checket lidt ekstra ved den først standsede reaktor, men ikke noget ud over det sædvanlige. Kritikken kommer fra Yukio Taira, en fagforeningsmand, som trak sit kandidatur for ikke at konkurrere om anti-atomkraft vælgerne. Så for ham er det dobbelt bittert at se Mitazono lade situationen løbe af hænderne. “What he had done over the past months now appears to be a mere publicity stunt,” siger Taira.

Retfærdigvis har Mitazono i går søgt amtsrådet om støtte til oprettelse af det ekspertudvalg, som skulle kulegrave sikkerhedssituationen omkring Sendai-værket. Men det kunne hana have gjort allerede i september. Han havde  stillet i udsigt, at reaktorerne kun blev genstartet, hvis det skete i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger.

“According to one source, the governor told an informal gathering of members of the Liberal Democratic Party, the largest group in the assembly, that he shares the LDP’s direction in nuclear power policy,” meddeler Asahi Shimbun i dag. Hvis det er rigtigt, har han  taget Kagoshimas vælgere alvorligt ved næsen.

Update 08.12. – Kyushu Electric meddelte i går, at man i dag ville genstarte Reaktor 1 ved Sendai-værket efter udvidede sikkerhedscheck i forbindelse med den årlige udskiftning af brændselslegemer. Efter en gradvis opstart vil den være klar til at producere i fuldt omfang 6. januar efter inspektion fra NRA.

Tilsvarende er Reaktor 2 planlagt standset fra 16.12. til 27.02.2017. Der vil således være nogle uger, hvor Japan igen, næsten 6 år efter Fukushima-katastrofen kun har en enkelt reaktor i fuld produktion.

Der er ikke umiddelbart i den engelsksprogede presse nyt om Mitazonos løben fra sine løfter om at bremse de to reaktorer ved Sendai-værket indtil et panel havde analyseret situationen. Han har heller ikke eksplicit accepteret genstarten. Men omvendt sagde han ifølge Kyodo 08.12., at “I have no legal power (to decide) on the restart of the reactor,” hvilket tolkes som hans accept deraf. Og man må tilsvarende formode, at han ikke vil modsætte sig genstarten af Reaktor 2.

Ifølge en senere udgave af samme meddeleles fra Kyodo siger Mitazono i dag, at han vil ” [take] strong action, regardless of the reactor’s operation,” hvis det ekspertpanel, han er i færd med at etablere for at evaluere Sendai-værkets sikkerhed, finder de mindste problemer med sikkerheden.

Dette kort fra et NHK nyhedsindslag i dag giver en god opsummering af situationen for den japanske reaktorflåde her næsten seks år efter Fukushima-krisens begyndelse. Forud havde Japan 54 aktive reaktorer. I dag er tallet nede på 42, idet der dels er fire ødelagte reaktorer ved Fukushima-katastrofen, dels foreøbigt er truffet beslutning om at dekommissionere otte reaktorer. Men væsentligt vlere af de tilbageværende 42 reaktorer må formodes aldrig at komme i gang igen efter NRAs skærpede sikkerhedsforskrifter.

Foreløbig er i alt tre reaktorer kommet i gang, ud over de to ved Sendai-værket er det en enkelt reaktor ved Ikata-værket. Yderligere to reaktorer ved Takahama-værket har tilladelse til genstart og var lige ved at komme i gang, da en domstolskendelse tvang KEPCO til at standse dem. Yderligere tre reaktorer (to ved Takahama-værket og én ved Mihama-værket) har opnået tilladelse til forlænge driftsperioden fra 40 til 60 år. Men her forestår der 3-4 års opgraderingsarbejde, før de kan genstartes. Så genstartsprocessen går langsommere end mere eller mindre alle havde forestillet sig.

Update 25.01.2017 – NRA har nu godkendt genstarten af to reaktorer ved Genkai-værket, det andet af Kyushu Electrics’ to atomkraftværker. Ifølge Kyushu Electrics’ egen tidsplan kan det ske allerede i andet halvår 2017. Men de lokale samtykker fra amt og værtskommune mangler stadig at falde på plads, så processen vil kunne trække ud. Denne proces vil blive fulgt i et særskilt blogindlæg om Genkai-værket.

Update 22.02. – Ifølge et indslag i NHK i dag er Mitazono nu indstillet på at acceptere genstarten af de to reaktorer ved Sendai-værket. Det kommer i forlængelse af, at Kyushu Electrics udvidede undersøgelser af de to reaktorer her hen over nytår har vist, at der ikke er problemer med de to reaktorer uanset de voldsomme jordskælv længere nordpå på Kyushu, samt at det udvalg til undersøgelse af sikkerheden, som guvernør Mitazono fik nedsat i efteråret, nu er kommet frem til samme resultat, at jordskælvene ikke har øget risikoen ved de to reaktorer ved Sendai-værket. Det må derfor formodes, at Mitazono er indstillet på at give sit samtykke til, at også Reaktor 2 nu genstartes.

Ifølge er reaktionerne fra offentligheden blandede – nogle finder, at han på den foreliggende baggrund ikke havde noget valg, mens andre finder at han burde have fastholdt det anti-nucleare standpunkt, han gik til valg på.

Ganske tankevækkende er disse genstarter blevet så dagligdags, at de knapt omtales i medierne.

Der findes her på bloggen en række blog-indlæg om reaktorgenstarter efter NRAs nye regelsæt, som løbende opdateres. Se (om): Sendai-værket, Ikata-værket, Takahama-værket, Kashiwazaki-Kariwa-værket, levetidsforlængelser ved Takahama- og Mihama-værket, Genkai-værket, Oi-værket samt Monju-værket (på vej).

Se tidligere blog-indlæg: Fukushima update III, Fukushima update IV, Fukushima update V – grønt lys for Sendai-reaktorerne, Domstol bremser reaktor-genstart i Fukui,  Paris 2015 – Japans INDC i støbeskeen, Alligevel retsligt opgør om Fukushima-katastrofen, Paris 2015 – Japans INDC og Japansk reaktorgenstart i sigte.

 

Fransk-japanske problemer med støbejernskomponenter

NRA says weak steel components not used in Japan nuclear plants, (Kyodo) Japan Times 22.11.2016.

France’s nuclear watchdog wants to shut down 5 reactors over failure risk, RT 20.10.2016.

Five French nuclear reactors with Japan-made parts ordered to undergo safety tests, (Kyodo) Japan Times 19.10.2016.

5 French reactors ordered to have safety tests ahead of schedule, Mainichi 19.10.2016.

JCFC steel in troubled French reactor also used in 13 Japanese nuclear power plants, (Bloomberg) Japan Times  04.09.2016.

 

Guvernør Mitazonos krav om inspektion efter de store jordskælv

Governor likely to OK Sendai plant operation, NHK 22.02.2017.

Shuhei Shibata & Takeshi Nakashima: Sendai nuclear reactor restarts as governor stays quiet, Asahi Shimbun 09.12.2016.

Kyushu Electric fires up Kagoshima reactor after governor gives OK, (Kyodo) Japan Times 09.12.2016.

Kyushu Electric to reactivate Sendai reactor as governor OK’d, (Kyodo) Mainichi 08.12.2016.

Takeshi Nakashima & Sei Iwanami: Governor under fire as Sendai nuclear reactor likely to restart, Asahi Shimbun 29.11.2016.

Takeshi Nakajima: Kagoshima governor accepts restart of reactor at Sendai plant, Asahi Shimbun 29.10.2016.

Kyushu Electric begins inspection of Kagoshima reactor, (Kyodo) Japan Times 06.10.2016.

Japan nuclear reactor shuttered for safety work, AFP 06.10.2016.

Kagoshima governor hints at dropping action to halt nuclear reactors, (Kyodo) Japan Times 09.09.2016.

Kagoshima governor repeats demand for halt to nuclear plant, Asahi Shimbun 07.09.2016.

Kyushu Electric rejects Kagoshima governor’s call to suspend reactors, (Kyodo) Japan Times 05.09.2016.

Kyushu Electric rejects governor’s call to suspend nuclear reactors, (Kyodo) Mainichi 05.09.2016.

Utility will not suspend reactors despite request, (video) NHK 05.09.2016.

Eric Johnston: Governors’ moves muddle reactor restart bids, Japan Times 31.08.2016.

Kyushu Electric in spotlight after governor calls for shutdown, (leder) Asahi Shimbun 27.08.2016.

Governor asks utility to halt nuclear reactors in Kagoshima, Asahi Shimbun 26.08.2016

Governor to call on Kyushu Elec. to halt nuclear plant operation, (Kyodo) Mainichi 26.08.2016

Anti-nuclear Kagoshima governor asks Kyushu Electric to halt Sendai reactors, (Kyodo) Japan Times 26.08.2016

Kagoshima gov’t to review evacuation plans for Sendai plant accident, Mainichi 19.08.2016.

New Kagoshima governor ready for Sendai plant shutdown fight, Asahi Shimbun 29.07.2016.

New Kagoshima governor to seek suspension of Sendai reactors, (Kyodo) Japan Times 28.07.2016.

 

Jordskælv i Kumamoto-området

Doubts about nuclear plant’s quake resistance shake trust in NRA, (leder) Mainichi 25.07.2016.

TEPCO told to solve problem of harmful water at Fukushima plant, Asahi Shimbun 20.07.2016.

New Kagoshima governor must clarify stance on nuclear reactors, (leder) Asahi Shimbun 18.07.2016.

Kagoshima’s new governor vows to halt Sendai nuclear plant for safety checks, (Kyodo) Japan Times 14.07.2016.

Shuhei Shibata & Toshio Kawada: New governor’s Sendai plant shutdown pledge alarms utility, Asahi Shimbun 12.07.2016.

Stephen Stapczynski: Kyushu Elec. Falls After Vote Puts Reactor Operations in Doubt, Bloomberg 11.07.2016.

Anti-nuclear candidate wins governor’s race in Kagoshima, Asahi Shimbun 11.07.2016.

Advocate of halting atomic reactors wins Kagoshima governor race, (Kyodo) Mainichi 10.07.2016.

Nuclear-free society advocate set to win Kagoshima governor race, (Kyodo) Japan Times 10.07.2016.

Kazuya Goto & Maiko Kobayashi: Three major quakes rocked Kumamoto in 7,000 years, Asahi Shimbun 10.07.2016.

U.S. disaster expert sees 3/11 weaknesses laid bare in Kyushu, (Kyodo) Japan Times 17.05.2016.

Major Kumamoto aftershocks possible for months: meteorological agency, Mainichi 14.05.2016.

Kumamoto garden’s spring-fed pond dries up, (Kyodo) Japan Times 02.05.2016.

Former Nuclear Regulation Authority boss calls for review of safety screening method, (Jiji) The Japan Times 13.06.2016.

Kyushu quakes spur national rethink of guidelines for emergency supplies, (Jiji) Japan Times 22.05.2016.

Jin Nishikawa: 70-cm fault slippage in cliff found in Kumamoto, Asahi Shimbun 01.05.2016.

Survey: 49% of evacuees don’t want to leave safety of shelters, Asahi Shimbun 29.04.2016.

Kumamoto quake pattern ‘unprecedented,’ say experts, Asahi Shimbun 21.04.2016.

Kyushu Earthquakes Expose Unaddressed Nuclear Reactor Risks, Simply Info 1904.2016.

NRA to issue nuclear plant info every day amid quake concerns, (Kyodo) Japan Times 19.04.2016.

Eric Johnston: Despite assurances, quakes prompt calls to switch off Japan’s nuclear reactors, Japan Times 18.04.2016.

Tomoko Otake, Mizuho Aoki & Reiji Yoshida: Questions and answers: The Kumamoto earthquakes, Japan Times 18.04.2016.

Kyushu villagers trapped by landslides, severed roads, (Kyodo) Japan Times 16.04.2016.

Mega-disasters possible as this latest massive quake shows, (leder) Asahi Shimbun 16.04.2016.

Kumamoto’s historic castle badly damaged in latest quake, Asahi Shimbun 16.04.2016.

 

Se tidligere optegnelser om Sendai-værket:

NRA: To reaktorer ved Sendai-værket først i køen for genstart – 15.03.2014.

Demonstrationer på Kyushu – 17.03.2014.

 

 

Links om genstart af Sendai-værket

Stephen Stapczynski: Japanese utility urges all-electric homes to sell expected excess of electricity, (Bloomberg) Japan Times 21.10.2016.

Mount Aso eruption dents Kumamoto effort to regain footing, Asahi Shimbun 09.10.2016.

Residents warned as Mount Aso volcano rumbles to life, (Kyodo, AFP/Jiji, AP) Japan Times 08.10.2016.

Atsushi Shingen: Nuclear disaster evacuation plans worry many local authorities, Asahi Shimbun 03.08.2016.

Residents near Sendai nuclear plant agonize over future power supplies, Mainichi 08.06.2016.

Questions raised over nuclear evacuation plans urging residents to remain indoors, Mainichi 02.05.2016.

‘Silent’ volcano spectacularly awakens after Japanese earthquake, blasts ash high into air, RT 01.05.2016.

Finbarr Flynn & Katsuyo Kuwako: In quake-prone Japan, Kumamoto temblors stir worry of ‘Tokyo X Day’, (Bloomberg) Japan Times 29.04.2016.

Nuclear power plant stays online in Japan despite 1,000 quakes, public concern, RT 29.04.2016.

Kyushu Electric assures public that nuclear plant is safe, Asahi Shimbun 29.04.2016.

Plaintiffs not to appeal ruling allowing restart of Sendai reactors, Kyodo 08.04.2016.

Yuri Kageyama & Mari Yamaguchi: Japan lawyer wants no-nukes after Fukushima, AP 07.04.2016.

Reactor ruling ignores lessons, anxiety from Fukushima crisis, (leder) Asahi Shimbun 07.04.2016.

Residents disappointed at high court’s decision over Sendai nuke plant, Mainichi 06.04.2016.

Court decisions divided over risk evaluations of nuclear reactors, Mainichi 06.04.2016.

High court rejects residents’ call to halt reactors in southwest Japan, (Kyodo) Mainichi 06.04.2016.

Sakurajima volcano erupts spectacularly in southern Japan, (AP) Asahi Shimbun 06.02.2015.

Mount Sakurajima erupts in fiery blast, (AFP, Kyodo, Reuters, staff) Japan Times 05.02.2016.

Scrapped emergency plan puts Kyushu Electric’s safety commitment in doubt, (leder) 01.02.2016.

Regulator rejects plant’s emergency office plan, NHK 26.01.2016.

Junichiro Nagasaki, Maiko Kobayashi & Hiromi Kumai: Kyushu Electric accused of ‘cheap trick’ in forgoing quake-proof center at Sendai plant, Asahi Shimbun 24.01.2015.

Accident drills held in Kagoshima for Sendai nuclear plant, (Jiji) Japan Times 21.12.2015.

Nuclear disaster drill held near Japan’s only rebooted plant, (Kyodo) Japan Times 20.12.2015.

Thousands evacuated in disaster drills near Japan’s 1st post-Fukushima nuclear plant, RT 20.12.2015.

Junichiro Nagasaki: Terror attack response centers for Kyushu Electric’s restarted reactors announced, Asahi Shimbun 18.12.2015.

Shusaku Isobe & Junichiro Nagasaki: Kyushu Electric eyes maximum 60-year operations for Sendai nuclear reactors, Asahi Shimbun 19.11.2015.

Second reactor in Japan brought back fully online after Fukushima nuclear crisis, (Kyodo) Japan Times 17.11.2015.

2nd reactor since Fukushima meltdowns in Japan restarts full commercial operation, Xinhua 17.11.2015.

Sendai No. 2 reactor in full-capacity operation, (Jiji) Japan News 01.11.2015.

Japan green lights restarting of 3rd reactor as gov’t eyes 2030 power target, Xinhua 26.10.2015.

Kyushu Electric’s Sendai No. 2 reactor starts power generation, transmission, (Jiji) Japan Times 21.10.2015.

Nuclear reactor begins power generation, transmission, 2nd in Japan, (Kyodo) Mainichi 21.10.2015.

Kyushu Electric poised to turn first profit in 5 years, Nikkei 16.10.2015.

Japan restarts second nuclear reactor despite public opposition, (AFP) The Guardian 15.10.2015.

Kyushu restarts second reactor at Sendai plant under tighter Fukushima-inspired rules, (Kyodo) Japan Times 15.10.2015.

Junichiro Nagasaki: 2nd reactor at Sendai plant brought back online, Asahi Shimbun 15.10.2015.

Safety put on the back burner as another nuclear reactor is restarted, (leder) Asahi Shimbun 15.10.2015.

Takeshi Nakashima: Nearly 2,000 protest restart of 2nd nuclear reactor in Kyushu, Asahi Shimbun 13.10.2015.

Toshio Tawada: Enough power to go around this winter, Asahi Shimbun 10.10.2015.

Second reactor heads for restart after nod from Ehime assembly, (Kyodo) Japan Times 10.10.2015.

Ehime assembly OK’s Ikata reactor restart, (Jiji) Japan News 10.10.2015.

Junichiro Nagasaki & Shuhei Shibata: Kyushu Electric eyes Oct. 15 restart of another reactor at Sendai plant, Asahi Shimbun 03.10.2015.

Japan to restart second reactor on Oct. 15 under post-Fukushima rules, (Kyodo) Japan Times 02.10.2015.

Jeff Kingston: Rearranging the deck chairs on the nuclear Titanic, Japan Times 19.09.2015.

Junichiro Nagasaki: Kyushu Electric finishes installation of fuel rods at second reactor, Asahi Shimbun 15.07.2015.

End the nuclear ‘safety myth’, (leder) Japan Times 14.09.2015.

Junichiro Nagasaki: Nuclear fuel rods installed in second reactor in Kyushu, Asahi Shimbun 12.09.2015.

Jake Adelstein: Who Opens a Reactor Next to a Volcano? Japan’s New Nuclear Gamble, The Beast 11.09.2015.

Junichiro Nagasaki & Takeshi Nakashima: Nuclear reactor resumes business, first in Japan in two years, Asahi Shimbun 11.09.2015.

Kyushu Electric reactor No. 1 set to resume full commercial operation, (Kyodo) Japan Times 10.09.2015.

Regulator warns Kansai Electric may not win approval for Mihama reactor restart, (Kyodo) Japan Times 09.09.2015.

Plant operator to reactivate another reactor, NHK 05.09.2015.

Sohei Ide: IEA chief calls Japan’s 22% nuclear energy policy ‘realistic’, Japan Times 03.09.2015.

Sakurajima alert level lowered as signs of looming major eruption ease, (Kyodo) Japan Times 02.09.2015.

Outlook bleak for nuclear power despite first reactor restart, (Reuters) Japan Times 01.09.2015.

Sendai reactor commercial operations start Sept. 10, (Jiji) Japan News 31.08.2015.

Kyushu nuclear plant reaches full output capacity, commercial operations expected in Sept., Mainichi 31.08.2015.

Junichiro Nagasaki: Kyushu utility to double geothermal power generation by 2030, Asahi Shimbun 30.08.2015.

Junichiro Nagasaki: Sendai reactor to resume commercial operations Sept. 10, Asahi Shimbun 29.08.2015.

Subrata Ghoshroy: Fukushima today: A first-person account from the field and the conference table, Bulletin of the Atomic Scientists 26.08.2015.

Sendai nuclear plant operator set to plug leaks in 5 cooling system pipes, Asahi Shimbun 25.08.2015.

Cracked Condenser Pipes Found In Sendai Reactor, Simply Info 24.08. 2015.

Shoko Ishizuka: Sakurajima residents return home after evacuation order for eruption threat lifted, Asahi Shimbun 23.08.2015.

Sakurajima evacuation alert lifted as eruption risk diminishes; residents remain cautious, (Kyodo, Jiji) Japan Times 22.08.2015.

Kyushu delays increasing output at Sendai nuclear plant after cooling system problems detected, (Kyodo, Jiji) Japan Times 21.08.2015.

Mamoru Sekiguchi: Volcano poses no threat to the Sendai nuclear plant – yep, we’ve heard that one before, Greenpeace 20.08.15.

Another small eruption observed at Mount Sakurajima, (Kyodo) Japan Times 19.08.2015.

Vince Font: Solar Making Big Gains in the Land of the Rising Sun, Renewable Energy World 17.08.2015.

NRA says Sakurajima volcano no threat to newly restarted Sendai reactor, (Bloomberg) Japan Times 17.08.2015.

Japan nuclear utility says no special precautions over volcano, Reuters 17.08.2015.

Warning continues for large-scale eruption on Sakurajima, Mainichi 17.08.2015.

Japan NRA Moves TEPCO’s Kashiwazaki Kariwa To Front Of The Restart Line, Simply Info 16.08.2015.

Mount Sakurajima volcanic activity eases somewhat, (Kyodo, jiji) Japan Times 16.08.2015.

Concerns grow over possible eruption of Sakurajima as residents evacuate, Asahi Shimbun 16.08.2015.

Sakurajima volcano: chance of large eruption ‘extremely high’, (AFP) The Guardian 15.08.2015.

Philip Brasor: Post-3/11 power-conservation goals change the energy game, Japan Times 15.08.2015.

Japan raises warning level on volcano 50 km from just-restarted nuclear plant, (Reuters, Kyodo) Japan Times 15.08.2015.

Junichiro Nagasaki & Masahiro Yuchi: Sendai plant begins producing electricity after nearly 2 years of nuke-free nation, Asahi Shimbun 14.08.2015.

Eiji Oguma: Japan’s irresponsible nuke policy behind latest energy mix target, Asahi Shimbun 13.08.2015.

Trickery ensures nobody gets blamed if nuclear restart goes wrong, (Vox Populi) Asahi Shimbun 13.08.2015.

Tadahiro Katsuta: Why was the Sendai nuclear power plant restarted? Bulletin of the Atomic Scientists 12.08.2015.

Japan reboots nuclear power despite protests and no waste plan, New Scientist 12.08.2015.

Volcano issues unaddressed in nuclear plant restart, (Jiji) Japan Times 12.08.2015.

Protesters gather as reactor in Kagoshima restarts, (Kyodo) Japan Times 12.08.2015.

Power plant operators to invest ¥3 trillion on safety measures, (Jiji) Japan Times 12.08.2015.

Japan should not depend on nuclear power, (leder) Mainichi 12.08.2015.

Sendai No. 1 reactor must not become a model case for future restarts, (leder) Asahi Shimbun 12.08.2015.

Local opinion divided over reactivated nuclear plant, Mainichi 12.08.2015.

Takao Yamada: Japan Political Pulse: Profit and loss must take back seat to economic good and evil, Mainichi 12.08.2015.

Nuclear crisis evacuee says reactor restart ignores Fukushima reality, Mainichi 12.08.2015.

Next reactor to be reactivated following Sendai restart remains unknown, Mainichi 12.08.2015.

Tears, fears, whoops of joy as Sendai reactor restarted, Asahi Shimbun 12.08.2015.

Sendai No. 1 reactor back online without sufficient volcano and evacuation measures, Mainichi 12.08.2015.

Brad Plumer: Why Japan is bringing back nuclear power – four years after Fukushima, Vox 12.08.2015.

Justin McCurry: Japan restarts first nuclear reactor since Fukushima disaster, The Guardian 11.08.2015.

Davide Castelvecchi: Japan’s nuclear revival won’t lower carbon emissions enough, Nature 11.08.2015.

Jonathan Soble: Japan Takes Step Toward Reviving Nuclear Industry as It Restarts Reactor, New York Times 11.08.2015.

Eric Johnston: In major victory for nuclear industry, first reactor goes online under post-Fukushima regime, Japan Times 11.08.2015.

Kayo Mimizuka: Nuclear restart highlights government dilemma over lack of waste disposal sites, (Kyodo) Japan Times 11.08.2015.

Junichiro Nagasaki & Takeshi Nakashima: Amid protests, Kyushu Electric restarts Sendai nuclear plant in Kagoshima, Asahi Shimbun 11.08.2015.

Sendai nuclear power plant restart, Japan Times 11.08.2015.

Japan resumes nuclear reactor operation for 1st time in 2 years, Mainichi 11.08.2015.

Mari Yamaguchi & Elaine Kurtenbach: Japan restarts reactor after break due to Fukushima, AP 11.08.2015.

Protests as Tokyo restarts first nuclear plant since Fukushima disaster, RT 11.08.2015.

Jonathan Soble: Japan Restarts Reactor, Lifting 2-Year Ban Prompted by Fukushima Accident, New York Times 11.08.2015.

Safety concerns linger as Japan returns to nuclear power, Mainichi 11.08.2015.

Protesters voice strong concerns as Japan restarts nuclear reactor, Mainichi 11.08.2015.

Aaron Sheldrick & Issei Kato: Japan to restart reactor in test of Abe’s nuclear policy, Reuters 10.08.2015.

Mari Yamaguchi: Japan to restart 1st reactor under new rules since crisis, AP 10.08.2015.

Kyushu Electric announces Sendai nuclear plant restart amid protests, Asahi Shimbun 10.08.2015.

57% oppose Kyushu nuclear plant’s reactivation: Mainichi poll, Mainichi 10.08.2015.

Justin McCurry: Japan split over restart of first nuclear reactor since Fukushima disaster, The Guardian 09.08.2015.

Kyushu Electric eyes Tuesday restart for Sendai reactor, (Jiji) Japan Times 08.08.2015.

Haisuke Hirabayashi: Utilities pass heat wave test with flying colors without nuclear plants, Asahi Shmbun 08.08.2015.

Concerns about evacuations in nuclear emergencies continue unabated, (leder) Asahi Shmbun 08.08.2015.

Stephen Stapczynski & Yuriy Humber : Japan Heads for Nuclear Unknown With Reactor Restart, Bloomberg 05.08.2015.

Kyushu Electric finishes loading fuel into nuclear reactor, (Kyodo) Japan Times 10.07.2015.

Junichiro Nagasaki: Nuclear fuel loading process at Kyushu reactor nears halfway point, Asahi Shimbun 09.07.2015.

Eric Johnston: Fuel is loaded into Kagoshima reactor as first restart nears, Japan Times 07.07.2015.

Juniciro Nagasaki: Kyushu Electric starts transferring nuclear fuel into Sendai reactor, Asahi Shimbun 07.07.2015.

Stephen Stapczynski: Kyushu Electric Edges Closer to Nuclear Restart With Refueling, Bloomberg 06.07.2015.

Masanobu Higashiyama: Kyushu Electric to load nuclear fuel into Sendai plant reactor ahead of restart, Asahi Shimbun 04.07.2015.

Masanobu Higashiyama & Kenichiro Sakai: City challenges Kyushu Electric, sets up company to sell power to households, Asahi Shimbun 27.05.2015.

Toshio Kawada: Sendai nuclear reactors clear final screening, Asahi Shimbun 27.05.2015.

Tetsushi Kajimoto & Yuka Obayashi: Japan Inc not as keen as Abe government on nuclear power -Reuters poll, Reuters 24.05.2015.

Sendai reactor restart ‘unrealistic,’ regulator says, (staff, Jiji) Japan Times 23.04.2015.

Jonathan Soble: Japan’s Growth in Solar Power Falters as Utilities Balk, New York Times 03.03.2015.

Nation’s largest solar power plant starts operations in Oita, Asahi Shimbun 23.04.2014.

Justin McCurry: Japan moves nearer to restarting nuclear reactors after court gives go-ahead, The Guardian 22.04.2015.

Kyushu Electric suspends buying renewable energy, fearing supply instability, Asahi Shimbun 25.09.2014.

Nuclear safety requires a multilayered defense system, (leder) Asahi Shimbun 17.03.2014.

Ex-NRC Chairman Gregory Jaczko: No More Nuclear Power for Japan Unless Japan Is Willing to Have Another Accident, EXSKF 13.03.2014.

Sendai reactors at front of safety review line, (Kyodo) Japan Times 13.03.2014.

Mount Sakurajima eruption sends ash plume up 5,000 meters; lava flows, (Kyodo, AP) Japan Times 19.08.2013.