Strøtanker om bæredygtighed

Fra venstre mod højre Tsunehisa Katsumata, Sakae Muto og Ichiro Takekuro, hhv. formand og visepræsidenter for TEPCO i marts 2011, da Fukushuima-katastrofen begyndte.

To gange tidligere har de japanske domstole afvist, at der kunne blive tale om at gøre TEPCOs ledelse ansvarlig for den tredobbelte reaktornedsmeltning som fulgte i kølvandet på den tsunami, som 11. marts 2011 ramte Fukushimas kyst og på få øjeblikke lammede reaktorkølingen ved Fukushima Daiichi-værket. De to nyeste af værkets seks reaktorer lukkede planmæssigt ned, men i de efterfølgende døgn viste det sig, at sikkerhedsforanstaltningerne var helt utilstrækkelige til det opståede scenario, så processen løb løbsk i tre af de fire reaktorer med reaktornedsmeltninger til følge. Reaktor 4 var på ulykkestidspunktet standset for udskiftning af brændselslegemer, så her begrænsede skaderne sig til, at den omgivende bygning eksploderede som følge af indsivende gas fra Reaktor 3.

Men i dag nåede et borger(lægmands)panel under det japanske retssystem (Tokyo No. 5 Committee for the Inquest of Prosecution) frem til at anbefale, at der anlægges sag mod TEPCOs øverste ledelse for “professional negligence resulting in death and injury.” Det drejer sig ud over TEPCOs formand på katastrofetidspunktet Tsunehisa Katsumata, om TEPCOs to vicepræsidenter, Sakae Muto og Ichiro Takekuro, som ifølge panelet “failed to take pre-emptive measures knowing the risk of a major tsunami.”

Det har i den brede befolkning været meget svært at forstå, at der ikke kunne hæftes noget ansvar på en så alvorlig ‘forbrydelse’, ikke mindst på baggrund af, at TEPCO i årene forud havde erkendt og lavet simulering, som viste, at værket var utilstrækkeligt sikret mod en tsunami som den som ramte kysten 11. marts 2011, og at en katastrofe kunne udfolde sig. Alligevel valgte man ikke at handle. Den ledelse, som tog sit sikkerhedsansvar alvorligt, ville på baggrund af de opstillede scenarier have forhøjet tsunami-beskyttelsen. Og hvis man ville lave flere undersøgelser af, hvor meget, digerne skulle forhøjes, inden man gjorde det, kunne man i det mindste have sikret sig, at nødstrømsforsyningen, som skulle sikre kølingen i katastrofesituationer, ikke var placeret i kælderen, hvor den nu blev oversvømmet. Eller at man havde haft en backup strømforsyning at kunne trække på i sikker afstand fra tsunamiens vandmasser.

Nu fangede tsunamien værket på det helt forkerte ben. Allerede fra første minut var man helt uden for de sikkerhedsrutiner, man havde opstillet. Selvom man havde indset, at en katastrofe som den som skete, kunne ske, havde man overhovedet ikke taget de nødvendige forholdsregler, selvom det havde været relativt enkelt at gøre. TEPCO har da også haft ganske travlt med at karakterisere det skete som en naturkatastrofe, hvor omvendt den måske klareste konklusion fra en af de tre store undersøgelser, som blev iværksat i månederne efter, konkluderede, at katastrofen var “made in Japan”, at den var menneskeskabt og kunne  – og burde – være undgået. Det er her, retssagen nu vil sætte ind.

Reiji Yoshida skriver i Japan Times (31.07.), at:

“Before the catastrophe, Tepco had conducted simulations and concluded that critical facilities at Fukushima No. 1 would be flooded and critically damaged if a major earthquake struck off the Tohoku coast and tsunami of more than 10 meters in height hit the plant. But prosecutors concluded that it was impossible for Tepco to predict such gigantic tsunami would actually hit the plant, as opinions from quake experts were not established regarding the possibility of such a powerful quake.

The judicial review committee said the Tepco executives were obliged to prepare for a worst-case scenario even if the possibility of such a disaster was considered very small. The simulations provided a good indication that a major crisis was possible, but the three neglected their obligation to prepare for such an eventuality, the committee concluded in a 30-page document explaining its decision.”

The Guardian skriver (18.06.), at , en forhøjelse af tsunami-beskyttelsen ved Fukushima Daiichi på et møde i september 2008 ifølge et internt TEPCO-dokument blev betegnet som ‘indispensable’. Endda havde man ikke gjort noget ved sagen, da tsunamien 2½ år senere ramte kysten. På den baggrund vil TEPCO få endog meget vanskeligt ved at bevise, at man forud havde gjort alt, hvad der stod i sin magt for at undgå en katastrofe som den skete.

Der har verseret forlydender om, at TEPCO havde lavet sådanne simuleringer, som viste, at tsunami-beskyttelsen var alt for lav, men dokumentet, som viser, at det har været drøftet i TEPCOs ledelse, er først kommet frem medio juni 2015 i forbindelse med en anden retssag fra mere end 40 af TEPCOs aktionærer. For nok er det med den kommende retssag første gang, at TEPCOs ledelse bliver gjort ansvarlig for katastrofen, men TEPCO står til halsen med sagsanlæg og erstatningssager i forbindelse med de omfattende evakueringer, tab af levesteder og erhvervsmuligheder, dødsfald som følge af evakueringer osv. Den japanske regering har således lige måttet hæve sin samlede støtte til TEPCO til 7 trillioner yen. Ellers ville selskabet økonomisk set være for længst. Når staten ikke bare forlængst har ladet TEPCO kollapse, er det for ikke at stå tilbage med ansvaret.

Nøgternt set er det ikke interessant at få retfærdighed overfor de tre TEPCO-ledere, for det er langt hen ad vejen en systemisk fejl. Den japanske atomkraft-verden var forud lullet ind i en verden, hvor alle stolede blindt på, at intet kunne gå galt i en grad, så opmærksomheden og årvågenheden svigtede. Det var et system, hvor kontrolsystemet ofte havde de kontrollerede til selv at lave deres indberetninger – for det var jo blot en formssag, og mange af dem som sad i ‘kontrolapparatet’, sad der i et pensionistjob efter lang tids tjeneste på den anden side.

Hele dette kompleks har man forsøgt at komme til livs ved at etablere en ny sikkerhedsinstans helt fra bunden (NRA), som havde som første opgave at etablere et nyt sæt sikkerhedsregler. Det er en medvirkende grund til, at det her mere end fire år efter tsunamien først er lige ved at komme dertil, at de to første reaktorer bliver genstartet. Og når man ser, hvor meget, denne nye sikkerhedsinstans fokuserer på det rent tekniske, så kan man spørge sig selv, hvor godt Japan trods de omfattende sikkerhedsopgraderinger endda er dækket ind overfor de menneskelige svigt.

Hvor det står klart, at de sidste to reaktorer ved Fukushima Daiichi aldrig kommer i gang igen, ligesom det nærliggende Fukushima Daini-værk med andre fire reaktorer efter al sandsynlighed heller ikke kommer i gang igen, så har TEPCO store forhåbninger om, at Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med syv reaktorer er verdens største atomkraftværk, meget snart kommer i gang igen. Men her har Niigata Amts guvernør Hirohiko Izumida indtil nu stået meget stejlt på, at der end ikke kunne blive tale om drøftelser om genstart, før man var kommet til benet af, hvad der gjorde, at en katastrofe som den ved Fukushima Daiichi kunne ske. Han har ikke været særlig specifik med, hvad dette indebar, men en væsentlig del heraf er givet spørgsmålet, hvordan en virksomhed som TEPCO kunne være viden om at en sådan katastrofe kunne ske og så endda ikke tage konsekvenserne deraf. Han erklærede da også efter Fukushima-katastrofen, at  TEPCO simpelthen ikke magtede at drive atomkraftværker – hvilket ikke er helt ved siden af, for erfaringerne forud fra Kashiwazaki-Kariwa-værket var da også en lang række af mere eller mindre graverende misforhold i driften.

Men nu får Japan endelig en retslig afklaring af ansvaret for Fukushima-katastrofen – denne gang kan anklagemyndigheden ikke afvise at rejse sagen, men er tvunget til at udarbejde et anklageskrift og igangsætte den retslige proces. Spørgsmålet er blot, om processen her fire år efter med så mange forsøg fra TEPCOs side på at dække over situationen kan tjene som demonstration af, at man fremover ønsker at gøre tingene bedre, eller om det blot vil bekræfte det ganske store flertal af den japanske befolkning i, at landet var bedst tjent med at afvikle sin A-kraft.

Stadig kan man undre sig over, at General Electric, som i sin tid designede reaktorerne i samarbejde med Hitachi og Toshiba, så fuldstændig går fri. For der var tidligt tre fra GE, som sagde op netop på grund af fundamentale designproblemer i den reaktortype, hvoraf tre nedsmeltede ved Fukushima Daiichi. Greenpeace har forsøgt at rejse dette aspekt af sagen, men indtil nu uden held (se optegnelser for 17.03.2013: Greenpeace ønsker producenterne stillet til regnskab). Og når vi er ved medansvarlighed, så må en del af ansvaret ligeledes kunne placeres ved den nu nedlukkede sikkerheds- og kontrolindsats, som man allerede inden vidste ikke levede op til sit formål, at fastholde et sikkerhedsklima omkring driften af atomreaktorerne, som gjorde, at alle var årvågne og intet kunne gå galt. Tværtimod lod man sig i stadig højere grad lulle ind i forestillingen om, at intet kunne gå galt, og selv når der var noget, man kunne have påpeget, så undlod man at gøre det offentligt for ikke at vække unødig bekymring. Det var bekymrende. En del af dette ansvar kunne så sendes videre til de politikere, som dels havde lavet en alt andet end montesquieusk organisering af sikkerheds- og kontrolapparatet, som på et tidspunkt måtte ende galt, dels ikke greb ind i tide, selvom der under vejs har været flere situationer, som demonstrerede det stærkt uhensigtsmæssige i den måde grænsen mellem det kontrollerende og det kontrollerede ud over at flyde i erkendtligheder efterhånden flød helt ud.

Update 26.09. – Der er nu frigivet dokumenter fra 5 interviews foretaget i forbindelse med den japanske regerings store undersøgelse i forlængelse af Fukushima-katastrofen, som viser, at TEPCO i 2009 af den daværende sikkerhedsinstans NISA blev opfordret til at gentænke sin tsunami-beskyttelse set i lyset af, at en tsunami i 869 havde været højere end de da nuværende tsunami-værn. Men TEPCO afslog med henvisning til endnu en undersøgelse, som ville foreligge i marts 2012, selvom TEPCO selv inden var kommet til tilsvarende resultat, at beskyttelsen var utilstrækkelig, og at en katastrofe præcist som den som skete, var et muligt scenario.

Pågældende embedsmand fra NISA havde samtidig  påpeget det problematiske i, at pumperne til kølevandet var placeret blot 4 m over havoverfladen. Han foreslog direkte at placere dem inde i en sikret bygning, så de ikke blev oversvømmet og sat ud af drift, hvis uheldet skulle være ude.

Men en TEPCO-repræsentant svarede blot: “Our company cannot make a decision without seeing the results of the (studies by the) society of civil engineers.” En anden tilføjede: “Do you think you can stop the reactors?”

Så man har forud været fuldt ud klar over, at problemet kunne opstå, men på grund af det helt fejlagtige forhold mellem NISA og de forsyningsselskaber, som driver atomreaktorerne, blev sikkerheden ikke varetaget forsvarligt, og der blev ikke sat krav op.

TEPCO får således meget vanskeligt ved at fastholde, at de ikke kunne have forudset hændelsen, for de havde aktivt afvist at tage konsekvenserne af præcist det scenario, som 2 år senere udspillede sig. Men en del af ansvaret burde sendes videre til NISAs meget slappe varetagelse af sin opgave (NISA var på den tid helt i lommen på A-kraft-industriens interesser) og dermed den stat, som svigtede ved ikke at sørge for tilstrækkelig sikkerhedskontrol.

Asahi Shimbun bringer meget apropos i dag på sin faste forside-spalte Vox Populi en artikel med overskriften The art of avoiding responsibility a Japanese trait. Den handler ikke om TEPCO, men om  kunsten ikke at tage ansvar for Japans vej ind i 2. verdenskrig – en fortrængning eller ansvarsfraskrivelse, som stadig her 70 år efter 2. verdenskrigs afslutning forplumrer landets selvforståelse og relation til de omgivende lande.

Samtidig konkluderer en undersøgelse offentliggjort i Journal Philosophical Transactions of the Royal Society, at Fukushima-katastrofen kunne være undgået. I præsentationen på  University of Californias hjemmeside kan man læse, at: “They [Costas Synolakis & Utku Kânoğlu] found that ‘arrogance and ignorance,’ design flaws, regulatory failures and improper hazard analyses doomed the coastal nuclear power plant even before the tsunami hit. ‘While most studies have focused on the response to the accident, we’ve found that there were design problems that led to the disaster that should have been dealt with long before the earthquake hit,’ said Synolakis, professor of civil and environmental engineering at USC Viterbi. ‘Earlier government and industry studies focused on the mechanical failures and ‘buried the lead.’ The pre-event tsunami hazards study, if done properly, would have identified the diesel generators as the linchpin of a future disaster. Fukushima Daiichi was a sitting duck waiting to be flooded.'”

Costas Synolakis & Utku Kânoğlus analyse af situationen er vigtig læsning – det viser, hvor svært det kan være at komme fra, at nogen har indset et potentielt problem, til at der bliver taget hånd om situationen og problemet bliver imødegået.

Igen er vi tilbage til sikkerhedsmyten – dén naive forestilling, at intet kan gå galt, fordi intet indtil nu var gået galt, sløver i længden den opmærksomhed, som er uomgængeligt nødvendig, hvis menneskeheden skal slippe godt fra at lege med den atomare ild.

Update 03.10. – Strømmen af nye sagsanlæg synes ikke at ville tage nogen ende. Politiet i Fukushima har nu meddelt, at man vil anlægge sag mod 32 tidligere og nuværende ledere af TEPCO for at have overtrådt forureningslovene ved at have håndteret de efterhånden voldsomt mange vandtanke med radioaktivt vand på en så lemfældig vis, at det har ført til hele serier af mindre og større lækager. Selv da det stod klart, at de foreløbige tanke, som var boltet sammen, var en uholdbar løsning, var man meget modstræbende mod at sætte systematisk ind for at minimere den radioaktive forurening. Yderligere bliver der rejst sag mod TEPCO om, at man har forsinket arbejdet med at etablere en afskærmning omkring de nedsmeltede reaktorer for at afsondre den stærke radioaktive forurening fra grundvandsstrømmen, som endnu her 4½ år efter leder 3-400 ton radioaktivt forurenet vand ud i Stillehavet. TEPCO havde tidligt planer o at lave en frostmur omkring de havarerede reaktorer, men forlod planerne fordi det var dyrt og uprøvet. Så man valgte at fortie problemet.

Nu er man i gang med at etablere frostmuren og kan ifølge tidsplanen begynde at nedfryse jorden omkring til januar. Men der synes i begge disse situationer at være tale om klare overtrædelser af hvad man kunne kalde rettidig omhu – og dermed at de 32 har en vis sandsynlighed for at blive gjort personligt ansvarlige for udledningen af enorme mængder af radioaktivforurening i Stillehavet.

Fukushima police sends nuclear contamination case against TEPCO execs to prosecutors, RT 03.10.2015.

Police push for charges against TEPCO, execs over pollution problems after nuclear disaster, Asahi Shimbun 03.10.2015.

Tepco rejected requests for anti-tsunami steps before 2011 nuclear crisis, (Kyodo) Japan Times 26.09.2015.

The art of avoiding responsibility a Japanese trait, (Vox Populi) Asahi Shimbun 26.09.2015.

Fukushima disaster was preventable, new study claims, RT 22.09.2015.

Robert Pekins: Fukushima disaster was preventable, new study finds, USC News 21.09.2015.

Costas Synolakis & Utku Kânoğlu: The Fukushima accident was preventable, Philosophical Transactions A of the Royal Society 21.09.2015.

Kunihiko Yoshizawa & Toru Asami: Behind the Scenes / Proving negligence in TEPCO case daunting, Japan News 22.08.2015.

Bringing Tepco officials to trial, (leder) Japan Times 06.08.2015.

TEPCO execs’ mandatory prosecution reflects the sense among regular citizens, Mainichi 01.08.2015.

Decision to indict ex-TEPCO executives in court over nuclear accident is meaningful, (leder) Mainichi 01.08.2015.

Indictment of TEPCO trio encourages Fukushima nuclear accident victims, Asahi Shimbun 01.08.2015.

Trials of ex-TEPCO bigwigs a chance to take fresh look at disaster, (leder) Asahi Shimbun 01.08.2015.

Utility chiefs to be charged over Fukushima nuclear crisis, A Judicial review panel condemns ex-TEPCO execs for negligence, Yomiuri Shimbun 01.08.2015.

Reiji Yoshida: Judicial review panel votes to indict ex-Tepco execs, Japan Times 31.07.2015.

Panel says ex-TEPCO execs should face mandatory indictment, (Kyodo) Mainichi 31.07.2015.

3 former TEPCO executives face criminal trial over Fukushima crisis, Asahi Shimbun 31.07.2015.

Kentaro Hamada &  Osamu Tsukimori: Tokyo Electric executives to be charged over Fukushima nuclear disaster, Reuters 31.07.2015.

Yuriy Humber & Tsuyoshi Inajima: Ex-Tepco Chairman, Managers May Face Indictment Over Fukushima, Bloomberg 31.07.2015.

Justin Wm. Moyer and Yuki Oda: Power plant executives to face Fukushima charges for first time, Washington Post 31.07.2015.

Utility chiefs to be charged over Fukushima nuclear crisis, (AP) Al Jazeera 31.07.2015.

Three former TEPCO executives to stand trial, (video) NHK 31.07.2015.

Justin McCurry: Fukushima operator ‘knew of need to protect against tsunami but did not act’, The Guardian 18.06.2015.