Shell-direktør: The Future of Energy

12. juli 2015

Denne video stammer fra Toronto Global Forum, som har været afholdt 8.-10. juli, hvor Matt Winkler fra Bloomberg under overskriften “The Future of Energy” 9. juli interviewede Shells direktør for det nord- og sydamerikanske område, Marvin Odum.

Winkler går måske af strategiske grunde meget ærbødigt til Odum. Så han bliver meget lidt konfronteret med Shells bedrifter, men skaber omvendt derved et fortrolighedsrum til at tænke højt om et olieselskabs mulige fremtidige rolle. Under vejs i den 21 min. lange samtale siger Odum direkte, at Shell overvejer at stryge ‘oil’ fra sit firmanavn (8:50 ff.).

I det engelsk-hollandske moderselskab er denne udvikling i gang – de seneste to år har Shell udvundet mere gas end olie. “Climate change is real,” siger Odum, og vi hører her en virksomhed tage bestik af situationen og positionere sig i den forestående omstillingsproces. Shell ved så godt som de fleste, at selvom vi hurtigst muligt må vænne os fra de fossile brændsler, så bliver der ikke lukket ned for efterspørgslen fra dag til dag. Han ved, at tiden er kort, og at den ‘nødvendige’ procesenergi i omstillingsfasen kan leveres med mindre klimabelastning, hvis det kommer fra naturgas end fra olie (som omvendt er bedre end kul og tar sands-forekomster).

Kul har en klimabelastning på ~950 g CO₂ pr. kWh, olie ~650 g CO₂ pr. kWh, og gas ~400 g CO₂ pr. kWh. Så der ligger en klar virksomhedsstrategi i at prioritere gassen – og måske en relevant klimastrategi i at udfase kul og ukonventionelle olieforekomster først, og så slippe naturgassen (som gradvist kan produceres fra overskydende vindstrøm) sidst.

Ikke mindst i USA og Canada er den slags ikke lige, hvad man forventer at høre fra et olieselskab. Texasbaserede Houston Chronicle skriver da også som underroverskrift til artiklen Shell Oil exec says transition to renewable energy is here, at “Another European oil company executive is spouting heresy about the future of energy”. Det overhovedet at tænke i udfasningen af fossile brændsler er kætteri overfor oliebranchen.

Selvom selvom man kunne ønske sig, at de store olieselskaber rykkede i fællesskab, så ser det lige nu mest ud til, at verdens olieselskaber er i færd med at bryde op i to blokke – de amerikanske, som stadig søger at købe sig vej til at kunne fortsætte det fossile samfund, og en gruppe af overvejende europæiske selskaber, som meget gerne vil skifte spor og bidrage til transformationen til post-possile samfund revet på vedvarende energikilder.

Man kunne have ønsket sig, at en virksomhed som Shell tænkte videre end gassen og så sig som medspiller i opbygningen af dén vedvarende energiforsyning, som skal tage over. Det gjorde DONG ganske flot under Eldrup – besluttede sig i 2010 for inden for en 10-årig periode at halvere sit klimaaftryk pr. energienhed og på sigt omlægge virksomheden fra en aktivitetsportfolio med 85% kul og 15% vedvarende energi, til 15% kul og 85% vedvarende energi. Allerede fem år senere virker det indlysende at DONG går endnu videre og inden for få år kan annoncere at have brændt sit sidste stykke kul.

Dette diagram stammer fra DONGs lancering af sin nye strategi i 2010.

Eldrup er der ikke mere. Til gengæld er Goldman Sachs rykket ind i maskinrummet – sandsynligvis for at kunne tappe denne omstillingsviden og den ekspertise på vindområdet, som DONG har opbygget. Man hører mindre til sådanne overvejelser nu, men det synes som om udfasningen af kulkraften i hvert fald i det nordlige Europa om noget er gået hurtigere, end man i 2008-10 forestillede sig. Hvor den energi, DONG leverer, i 2008 havde en klimabelastning på 638 g CO₂ pr. kWh, var den i 2014 faldet til 374 g CO₂ pr. kWh, så målet for 2020 på 260 g CO₂ pr. kWh synes at kunne nås før tid.

Til sammenligning ligger den samlede danske energiforsyning typisk mellem 50-100 g CO₂ pr. kWh, hvilket er muligt dels på grund af den stadig stigende andel af vedvarende energikilder i den danske energiforsyning, dels fordi en del af den strøm, vi importerer fra naboerne, kommer fra vand- og atomkraft. Så der er et stykke vej endnu før DONGs energiproduktion er ligeså klimavenlig som den danske. Fra man undleder at bygge nye kulkraftværker til man lukke for det sidste går der adskillige årtier. Så hvis vi vil holde 2°C-målsætningen, kommer nok til i de kommende år at lukke en række kulkraftværker før de teknisk set er slidt op.

Tilbage til Winkler & Odums samtale ved Toronto Global Forum, så kalder Steve Horn på Desmog Blog Shells navneforandring for greenwashing set på baggrund af, at Shell har presset på for at komme i gang med offshore udvinding af arktisk olie og dybhavsboringer i Den Mexicanske Golf, samtidig med, at Shell er dybt involveret i udviklingen af de canadiske tar sands-forekomster. Yderligere er det måske et lidt billigt stik, at man de seneste to år har produceret mere gas end olie, for det afspejler ikke en generel aktivitetsomlægning, men at man i 2011 opkøbte BG, British Gas – måske som startskud på Royal Shell Gas Corporation.

Så ja, hvis vi skal tage Shell alvorlig som medspiller i omstillingen – og det lagde de seks store europæiske olieselskaber op til i en nylig henvendelse til lederen af FNs klimaforhandlinger Christiana Figueres – så må vi forvente en form for konsekvens i forhold til det globale carbon budget. Så skal der ikke eftersøges olie i det arktiske område, så skal der ikke risikeres flere deepwater-katastrofer, så må alle tar sands-aktiviteter indstilles, så må al støtte til klimafornægtelsen og interfererende lobby-aktivitet overfor det politiske systems forsøg på at håndtere klimaudfordringen, ophøre øjeblikkeligt.

Og så må vi også forvente en strategi for, hvad Shells rolle er i den forestående omstilling af den globale energiforsyning, ud over i en overgangsfase at levere mindre olie og mere gas.

Update 07.08. – Samtidig med, at man i USA i den forgangne uge har kunnet se de store fossile selskaber gøre klar til endnu en valgkamp, hvor man systematisk spiller på de klimafornægtende kandidater og kandidaterne omvendt kappes om klimafornægtende spidsfindigheder for at gøre sig fortjent til deres støtte, så har Shell nu meddelt, at man fra udgangen af 2016 vil afbryde sit videre samarbejde med ALEC, American Legislative Exchange Council, en amerikansk lobby-gruppe, som ganske systematisk har søgt at modarbejde dels etableringen af en videnskabelig konsensus om klimaforandringerne og den nødvendige indsats, dels Obamas forsøg på at etablere en egentlig klimalovgivning i USA.

Med dette skridt, som kommer efter lang tids opfordringer fra NGO-kredse, viser Shell, at man er ved at vikle sig ud af sine inkonsistenser, hvor man med den ene hånd skriver til lederen af FNs klimaforhandlinger Christiana Figueres, at man er klar til at bidrage til den stærkt hastende omstilling til det post-fossile samfund, mens man med den anden hånd støtter en størrelse som ALEC, som systematisk søger at sabotere denne udvikling.

Aaron Huertas fra Union of Concerned Scientists skriver i dag, at “it seems clear that there is a divide, and perhaps a growing one, among fossil fuel companies when it comes to how they want to approach climate change. Those divides seem to exist within the companies themselves, too.”

Så vi kommer nok til at se, at de fossile selskaber ikke flytter sig en bloc, men enkeltvis, som resultat af ydre og indre pres og artikulationen deraf af fremsynede individer. Og vi vil nok i en fase se de europæiske selskaber rykke betydeligt hurtigere end de amerikanske. Shell er ikke alene om at have vendt ryggen til ALEC – tværtimod har store virksomheder som Google, Facebook, Yelp, Yahoo og BP inden for det seneste år vendt ryggen til ALEC.

Se tidligere blog-indlæg: Seks europæiske olieselskaber melder klar til klimaindsats, ExxonMobil på langtidsfornægtelse og DONG på bedre veje.