ExxonMobil på langtidsfornægtelse

9. juli 2015

Allerede i 1981 var det amerikanske olieselskab Exxon klar over, at en fortsat udvinding og afbrænding af fossile brændstoffer ville føre til klimaforandringer. Dette er netop kommet for dagen via en email fra Lenny Bernstein, som inhouse klimaspecialisthos Exxon og Mobile igennem tre årtier. Alligevel har ExxonMobil systematisk fortrængt denne indsats og har ifølge opgørelser fra Greenpeace gennem årene bidraget med mere end 30 mio. $ til tænketanke og forskere, som producerede klimafornægtelse.

Tidligere i år stod det klart, at Rockefeller-familien, som i sin tid grundlagde Exxon, allerede i 2004 forsøgte at overtale ExxonMobil til at lægge sin klimafornægtelse bag sig og afsøge, hvordan man kunne blive en konstruktiv del af løsningen på klodens klimaproblemer. Endda fortsatte ExxonMobil i fornægtelsessporet, og var på den tid blandt de største sponsorer af klimafornægtende aktiviteter.

Exxon og Mobil blev i 1999 lagt sammen til ExxonMobil, verdens i dag fjerdestørste olieselskab. Siden 2008 har ExxonMobil officielt ikke støtte klimafornægtende aktiviteter, men alligevel har man i det skjulte fortsat med at støtte mere diskret klimafornægtelse som for eksempel klimaforskeren Willie Soon.

Så sent som i sidste uge måtte Figueres udsende en skarp reprimande til olieselskaberne om at indstille deres fortsatte finansiering af klimafornægtelsen.

E-mailen fra Lenny Bernstein kommer umiddelbart oveni en rapport fra Union of Concerned Scientists med titlen: The climate deception dossiers (pdf). Den rummer en hel serie af interne dokumenter, som viser, at olieselskaberne tidligt har været klar over, at de var med til at lave alvorlige problemer for kloden. Rapporten bliver introduceret med disse ord:

“For nearly three decades, many of the world’s largest fossil fuel companies have knowingly worked to deceive the public about the realities and risks of climate change.

Their deceptive tactics are now highlighted in this set of seven “deception dossiers”—collections of internal company and trade association documents that have either been leaked to the public, come to light through lawsuits, or been disclosed through Freedom of Information (FOIA) requests.

Each collection provides an illuminating inside look at this coordinated campaign of deception, an effort underwritten by ExxonMobil, Chevron, ConocoPhillips, BP, Shell, Peabody Energy, and other members of the fossil fuel industry.”

Herover ses figur 1 fra The climate deception dossiers. Den viser, at det samlede volumen af CO2-udledninger i årene siden 1988 (som rapporten fastsætter som startåret hvorfra olieselskaberne bevidst førte offentligheden bag lyset ved at tie om konsekvensen af deres produkt) er lige så stort som i hele perioden fra industrialiseringens begyndelse til og med 1987. Hvis olieselskaberne havde ageret ærligt og loyalt overfor civilisationen, havde problemet kun været halvt så stort, som det er i dag, og vi kunne have været godt på vej til en 1°C løsning, hvor det nu ser meget vanskeligt ud at samles om en 2°C-målsætning.

Og herunder ses figur 2 fra The climate deception dossiers, hvor James E. Hansen 24. juni 1988 på forsiden af New York Times proklamerer overfor den amerikanske kongres (og nation), at: “it was 99% certain that the warming trend was not a natural variation but was caused by a buildup og carbon dioxide and other artificial gasses in the Athmosphere.” Efterfølgende er han citeret for at have sagt, at: “it is time to stop waffling so much and say that the evidence is pretty strong that the greenhouse effect is here.”

Derfor bruger Union of Concerned Scientists i deres rapport 1988 som skelsår. Før den tid var det måske med rimelighed et tvivlsspørgsmål, som man endda måtte stille sig. Men efterfølgende var det en bevidst fornægtelse, og det er i høj grad den fossile industris “fortjeneste”, at den amerikanske kongres frem til i dag er præget af klimafornægtere, hvis valgkampagner i stor udstrækning er finansieret af oliepenge.

Da de seks store europæiske olieselskaber for nylig gik sammen om et henvendelse til lederen af FNs klimaforhandlinger, Christiana Figueres, om at man var klar til at tage del i håndteringen af klimaudfordringen og ser frem til en CO2-afgift for at understøtte omstillingen, havde de amerikanske olieselskaber forud fået tilbuddet om at være med i henvendelsen. De valgte dog at takke nej, og synes lige nu dybt involveret i at få endnu en klimafornægtende republikansk kongres valgt i 2016 (se blog-indlægget Seks europæiske olieselskaber melder klar til klimaindsats).

At nogen på baggrund af en sådan indsigt standser videre undersøgelser og lukker øjnene for i stedet systematisk at finansiere en klimafornægtelse, er utilgiveligt. Det burde give anledning til et retsligt efterspil.

Update 22.09. – InsideClimate News har lavet et enestående afdækningsarbejde om Exxons tidlige klimaforskning og efterfølgende fornægtelse af egne indsigter, som i disse dage lanceres under overskriften The Road Not Taken. Den vil blive opsummeret i blog-indlægget Exxons klimasvigt: The Road Not Taken.

Se blog-indlæg tagged klimafornægtelse.

Elliott Negin: Internal Documents Expose Fossil Fuel Industry’s Decades of Deception on Climate Change, EcoWatch 09.07.2015.

Aaron Huertas: Exxon Responds to Revelation that Company Recognized Climate Risks as Early as 1981, The Equation, Union of Concerned Scientists 09.07.2015.

Denise Robbins: How Media Has Helped Advance Big Oil’s Climate Deception Campaign, Media Matters 09.07.2015.

John Light: Fossil fuel companies have been lying about climate change for more than 30 years, Grist 09.07.2015.

Dan Zegart: Former Dept. of Justice Official Says Exxon News Worsens Liability Picture, Desmog Blog 08.07.2015.

Former Exxon Employee Says Company Considered Climate Risks as Early as 1981, Union of Concerned Scientists 08.07.2015.

Lindsay Abrams: Big Oil’s decades of deception: Report reveals that Exxon’s known the truth about climate science since 1981, Salon 09.07.2015.

Neela Banerjee: Email Shows Exxon Was Studying Its Climate Impact in the ’80s, InsideClimate News 08.07.2015.

Megan Darby: ‘Climate deception dossiers’ expose oil industry lobbying, RTCC 01.07.2015.

Suzanne Goldenberg: Exxon knew of climate change in 1981, email says – but it funded deniers for 27 more years, The Guardian 08.07.2015.

Ed King: UN tells oil giants to stop lobbying against climate deal, RTCC 01.07.2015.

Suzanne Goldenberg: Rockefeller family tried and failed to get ExxonMobil to accept climate change, The Guardian 27.03.2015.

Suzanne Goldenberg: Work of prominent climate change denier was funded by energy industry, The Guardian 21.02.2015.

Steve Coll: How Exxon Shaped the Climate Debate, Frontline 23.10.2012.

Clyde Brown & Herbert Waltzer: Buying National Ink. Advertorials by Organized Interests in TIME Magazine, Journal of Political Marketing Vol. 5 no. 4 2007, pp. 19-45 (abstract).

Clyde Brown & Herbert Waltzer: Every Thursday: advertorials by Mobil Oil on the op-ed page of The New York Times, Science Direct, Vol. 31 no. 2, juni 2005 pp 197-208 (abstract).

 

Share