1. juli 2015 arkiv

Paris 2015 – Islands INDC

1. juli 2015

Hvis man ellers kan se ud over den klima- og miljømæssige elendighed i den danske andedam, så har det i de seneste dage nærmest vrimlet med gode klimanyheder, dels på den juridiske front, hvor en række retssager giver håb om at juraen kan bruges, hvor stater svigter i forhold til at gennemføre den nødvendige omstillingspolitik. Dels har en række lande indgivet deres klimamålsætninger forud for COP21 i Paris. 30. juni fik vi således også Islands klimamålsætning for 2030.

Island har gjort som Norge og taget EU-blokkens klimamålsætning om en CO2-reduktion i 2030 på 40% i forhold til 1990 til sin. Og man understreger, at det primært vil ske gennem indenlandske aktiviteter – altså ikke gennem at købe sig ind i forskellige CO2-reduktionsprojekter andre steder i verden. Samtidig er Island tilknyttet det europæiske kvotemarked, så man ville kunne gøre brug af dette.

Islands samlede udledninger ligger i dag noget højere end i 1990 (5,2 mio. ton CO2e i 2012 overfor 4,7 mio. ton CO2e i 1990), så det vil kræve en betydelig indsats at nå de 40%. Set i forhold til indbyggertallet lå de islandske udledninger i 2012 på 13, 9 ton CO2e pr. person. Det fremgår da også, at der der ligger et omfattende tværministerielt forarbejde til grund for gårsdagens indberetning af de islandske klimamålsætninger.

I den indberettede INDC (pdf) kan man under afsnittet afsnittet Additional clarifications on emissions from Iceland læse, at:

In determining Iceland‘s efforts for climate mitigation, and assessing their ambition level and fairness, it is useful to look at Iceland‘s circumstances regarding size and the proportional impact of relatively large single projects, the high percentage of renewable energy, and Iceland‘s high level of integration into European carbon markets, notably through participation in the EU-ETS and Iceland‘s participation in joint commitment under the second commitment period of the Kyoto Protocol. These factors are briefly explained here below.

Iceland‘s electricity production and heating comes almost 100% from renewable energy, with minimal emissions. This was mostly achieved before 1990. This means that Iceland must look to other sectors for mitigation options, including transport, agriculture, fisheries, industrial processes, waste and LULUCF. Iceland considers the utilization of its renewable energy sources to have global benefits from a climate change mitigation perspective.

Men den tætte integration med klimaindsatsen i resten af Europa kan man derfor meget vel forestille sig, at Island og Norge føler det naturligt at følge med, hvis EU for eksempel løfter sin 2030-målsætning til 45% eller 50% som del af en generel opjustering af de enkelte landes klimamålsætning. Og det bliver der brug for, for med indberetningerne i går også fra Kina er der nu klimamålsætninger for 2030 for mere end halvdelen af verdens lande. De gør en betydelig forskel i forhold til business as usual, men der skal stadig væsentligt kraftigere reduktioner til for at holde 2°C-målsætningen. Og 1½°C-målsætningen kræver lige nu et mirakel.

Se en grafisk evaluering af de enkelte landes indsats på Climate Action Tracker.
Se oversigt over samtlige indgivne INDC på Carbon Pulse INDC Tracker.
Se indgivne INDC på UNFCCCs hjemmeside.

Se tidligere blog-indlg: Vatnajökull smelter.
Se samtlige blog-indlæg tagged INDC.

Iceland Submits its Climate Action Plan Ahead of 2015 Paris Agreement, UNFCCC 30.06.2015.

Ben Garside: Serbia, Iceland lean towards EU to meet UN climate pledges, Carbon Pulse 30.06.2015.

Iceland to submit climate plans for UN global deal, Climate Action 30.06.2015.

 

Share

Paris 2015 – Sydkoreas INDC

1. juli 2015

I går fremlagde en række lande deres klimamålsætninger, de såkaldte INDC, forud for COP21 i Paris, heriblandt Sydkorea. Sydkorea har godt 50 mio. indbyggere og havde i 2012 samlede udledninger på 592 mio. ton CO2, hvilket svarer til 11,9 ton CO2 pr. person. Dermed er Sydkoreas udledninger pr. indbygger i løbet af de seneste år vokset sig højere end de japanske, og betydeligt højere end de danske og EU-gennemsnittets. Så Sydkorea har i dag verdens syvendehøjeste udledninger og de sjettehøjeste udledninger pr. indbygger.

Den sydkoreanske klimaindsats har været lidt slingrende gennem årene.  Således fremlagde Sydkoreas præsident Lee Myung-bak forud for COP15 i København en klimamålsætning med en reduktion på 30% i forhold til business as usual mellem 2005 og 2020, svarende til en 4% reduktion i absolutte tal. Men udledningerne har siden 1990 været konstant stigende – således lå de samlede udledninger i 2012 5-6 gange over udledningerne i 1990, på trods af en betydelig andel af A-kraft i energiforsyningen.

Forud for indberetningerne har der i Sydkorea været fremlagt fire reduktionsscenarier, som alle har været karakteriseret som værende utilstrækkelige. NGOer har protesteret kraftigt, og Obama skulle 12. juni have ringet Sydkoreas præsident Park Geun-hye op med opfordringer til at fremlægge en stærk og ambitiøs klimaplan. Derfor har det fra  international side været hilst varmt velkommen, at de nu indberettede INDC indebærer en reduktion frem mod 2030 på 37% i forhold til business as usual, hvor de fire scenarier, som har været offentligt diskuteret forud, kun indebar 14,7-31,3% under business as usual. Lederen af de sydkoreanske industriorganisation derimod har forudsigeligt bebrejdet regeringen den skærpede klimaindsats, og at dens behov for at please det internationale miljø kan blive bekosteligt for nationen: “The government’s excessive cuts plan will act like another ‘cancer-like’ regulation that holds business back.” Dette til trods for, at industriens andel af reduktionen er på samme 12% som i de tidligere scenarier.

Business as usual er for 2030 ansat til 850,6 mio. ton CO2e, hvilket med 37% reduktion svarer til 535,9 mio. ton CO2e. Dette svarer ifølge Carbon Pulse til en reduktion på omkring 22% i 2030 i forhold til 2014. Udledningerne i 2030 vil således stadig ligge adskillige gange over 1990. Men hvis den sydkoreanske udvikling bliver som beskrevet, er der tale om, at et af de store tunge udviklingslande i løbet af de allernærmeste år lykkes at vende en stigende kurve til en faldende. Faktisk var udledningerne for 2014 en anelse under 2013.

Sydkoreas INDC åbner op for, at ikke alle reduktionerne sker indenlands, men at op imod en tredjedel af reduktionen sker gennem kvotekøb i andre systemer.

Læs mere »

Share