Paris 2015 – Kinas INDC

30. juni 2015

Allerede under forhandlingerne i Bonn i starten af måneden blev det blevet sivet, at Kina snart var klar til at fremlægge sine INDC, (Intended Nationally Determined Contributions), og i dag blev de så frigivet. De kinesiske klimamålsætninger er fundamentalt vigtige alene af den grund, at de kinesiske CO2-udledninger i de seneste årtier er vokset betydeligt mere end i resten af verden i takt med, at landet har haft en næsten eksplosiv vækst og det forhold, at en stadig større del af de rige landes primære produktproduktion har været udflaget til Kina. Trods en imponerende indsats med vedvarende energi vokser den kinesiske kulafbrænding derfor stadig, mens trafikken svulmer dertil, at de kinesiske udledninger i dag udgør mere end 25% af verdens samlede udledninger. Udledningen pr. indbygger er i dag større i Kina end i Europa.

Endda har Kina fastholdt, at man er et udviklingsland, som ikke på samme måde som de gamle industrilande kan være underlagt absolutte reduktionsmål. I stedet har man gradvist strammet målsætninger for, hvor meget mere økonomien skal vokse end udledningerne. Og i en bilateral klimaaftale med USA lovede Kina sidste år for første gang, at udledningerne ville kulminere inden 2030. Dette mål går igen i de i dag indleverede INDC. Heri fastslås det, at de kinesiske udledninger vil kulminere hurtigst muligt og i god tid inden 2030. Samtidig vil man reducere udledningerne pr. GDP-enhed med 60-65% mod 40-45% for 2020, mens andelen af vedvarende energi og atomkraft vil øge til mere end 20% af den primære energiproduktion.

Det er alle målsætninger, som kræver en betydelig indsats, alene fordi den kinesiske økonomi har nået et så gigantisk volumen, som den har – omkring en tredjedel af den samlede udbygning med vedvarende energi på verdensplan sker lige nu i Kina.

Men det er også hvad man kunne kalde forsigtige målsætninger i forhold til, hvad Kina rent faktisk ville kunne præstere. Når det gælder klimamålsætninger har det kinesiske styre altid overperformet i forhold til hvad man kunne kalde meget konservative målsætninger. Så lur mig, om ikke Kinas udledninger kulminerer væsentligt før – det indenlandske pres på regeringen for at gøre noget seriøst ved den massive luftforurening, som for en stor dels skyld stammer fra fossile afbrændinger, er massivt, og flere rapporter har på det seneste sandsynliggjort, at de kinesiske udledninger ville kunne kulminere allerede i 2025.

Selvom der ikke er nogen enkelt størrelse som kommer til at afgøre, om vi klare 2°C-målsætningen eller ej, så er spørgsmålet, hvor hurtigt det lykkes kineserne at standse stigningen i CO2-udledningerne, og hvor hurtigt de derefter kan reduceres, i kraft af størrelsen den vigtigste enkeltfaktor heri. Med de kinesiske INDC på banen er der fremlagt klimaplaner for omkring 60% af verdens samlede udledninger.  Og man kan allerede nu sige, at det gør en forskel i forhold til business as usual, men at der er langt til at kunne overholde 2°C-målsætningen, og fortvivlende langt til at komme i nærheden af 1½°C-målsætningen.

En faktor, som sjældent gives fuld opmærksomhed i fremskrivningen af den kinesiske udvikling er den demografiske udvikling, som for eksempel Japan står i til halsen i disse år – som også i mildere form præger mange europæiske økonomier – at en meget hurtig økonomiske udvikling gør, at man går fra at alle mere eller mindre arbejdede til at man har en ganske stor forsørgeropgave fra den ganske store del af befolkningen er gået på pension, hvilket nogle gange med et noget uskønt udtryk bliver kaldt ‘ældrebyrden’. Det var en stærkt medvirkende årsag til, at det japanske mirakel i 1990erne næsten fra dag til dag mistede pusten og aldrig rigtig har genvundet balancen. Og den demografiske baggrund for denne udvikling har i Kina været forstærket af etbarnspolitikken, så landet i de kommende år vil stå med stadig færre i den produktive alder set i forhold til, hvor mange der er at forsørge. Her kan Kina så slække på sin etbarnspolitik, men det vil blot føre til endnu mere pres på den kinesiske befolkning, som i løbet af det 21. århundrede er blevet mange gange større end hvad der historisk har været livsgrundlag for. Man ser da også allerede de første antydninger af, at de kinesiske vækstrater ikke bare fortsætter som hidtil.

Allerede inden for det første døgn har det været forsøgt at analysere de kinesiske tal. Med de forudsatte vækstrater og en decarbonisering af økonomien i den højeste ende af de kinesiske INDC vil de kinesiske udledninger kulminere i 2027. Og hvis vækstraten skrumper yderligere, hvilket ikke er usandsynligt, når man ser på den tilsvarende udvikling i Japan, så udledningerne falde markant hurtigere og kulminationen komme endnu tidligere.

Update 03.07. – Fra flere sider har der været rejst tvivl om, om Kinas klimamålsætninger nu ville føre til en kulmination inden 2030, mest fordi det er formuleret som en CO2-intensitetsmålsætning med de usikkerhedsmomenter, det giver. Joe Romm fra Climate Progress siger omvendt, at de kinesiske udledninger er på vej til at kulminere i 2025, og at de må flade ud (pleateau) langt tidligere. Og han siger det vel at mærke på baggrund af lige at være hjemvendt fra seks dage i Beijing, hvor han har talt med en lang række centrale skikkelser i den kinesiske klimaindsats.

“China clearly has both the desire and ability to move fast in this area. That was confirmed in numerous conversations with environmentalists, academics, government officials, and policy analysts who advise the government,” skriver Romm: “This desire is driven more by the terrible air quality in cities like Beijing than it is by their leaders’ desire to take action on climate change — which itself is quite strong.”

Romms vurdering ligger på linje med en nylig rapport forfattet af blandt andre Lord Stern, som konkluderede, at Kina havde redskaber til at få udledningerne til at kulminere i 2025. Faktisk har Stern & Green’s rapport et scenario for, hvordan Kinas udledninger kan kulminere allerede i 2020 og konkluderer, at Kina ved at vende CO2-kurven mellem 2020 og 2025 kan være med til at sikre muligheden for at overholde 2°C-målsætningen.

Som man kan se af grafen herover, toppede Kinas kulforbrug i 2013. Det er imidlertid stadig lidt for tidligt at afgøre hvorvidt kurven vil falde rent herfra, eller om faldet er midlertidigt. Men klimaindsats og bedret luftkvalitet synes på alle niveauer af af det kinesiske samfund at have høj prioritet, samtidig med at vækstraten er vigende. Så før 2030 kan som Romm udlægger det meget vel ende med at være før 2025.

Se en grafisk evaluering af de enkelte landes indsats på Climate Action Tracker.
Se oversigt over samtlige indgivne INDC på Carbon Pulse INDC Tracker.
Se indgivne INDC på UNFCCCs hjemmeside.

Se tidligere blogindlæg: Kina på vej med CO2-afgifterKinas per capita CO2-udledninger nu på højde med EUsKina indstillet på bindende klimamål, Luftforureningen klipper 5½ år af nordkinesernes levetidAPEC blue og Bevægelser under Himlen.

Se samtlige blog-indlæg tagged INDC.

Joe Romm: Chinese CO2 Emissions Headed To 2025 Peak, May Plateau Much Sooner, Climate Progress 02.07.2015.

China’s climate plan sends positive signal ahead of global deal, WWF 30.06.2015.

Zachary Davies Boren: China submits UN climate pledge, Climate Desk, Greenpeace 30.06.2015.

Cathrine Murphy: Julie Bishop plays down significance of China’s 60% carbon reduction pledge, The Guardian 30.06.2015.

China Submits its Climate Action Plan Ahead of 2015 Paris Agreement, UNFCCC 30.06.2015.

Gerard Wynn: When will China’s greenhouse gas emissions level out? RTCC 30.06.2015.

Simon Denyer: China’s new climate change plan – in four graphs, Washington Post 30.06.2015.

Julien Ponthus: China to cap rising emissions by 2030 in boost to Paris U.N. deal, Reuters 30.06.2015.

Jake Schmidt: China’s new 2030 climate target will contribute to a lower and earlier emissions peak for China and the world, Switchboard 30.06.2015.

China pledges 60-65% cut in carbon intensity by 2030, Carbon Pulse 30.06.2015.

China to cut emissions by 60-65% from 2005 level by 2030: INDC, The Climate Group 30.06.2015.

China makes carbon pledge ahead of Paris climate change summit, (Reuters) The Guardian 30.06.2015.

Ed King: China releases climate plan, targets emissions peak pre 2030, RTCC 30.06.2015.

Ari Philips: China Just Made Its Plans To Fight Climate Change Official, Climate Progress 30.06.2015.

Zhu Liu et al.: Climate policy: Steps to China’s carbon peak, Nature 17.06.2015.

Fred Pearce: CO2 emissions stall thanks to China’s passion for renewables, New Scientist 17.06.2015.

Li Jing: China to ‘strengthen pledges to tackle climate change’, South China Morning Post 17.06.2015.

China reaffirms 2030 climate commitments, (Reuters) Business Standard 13.06.2015.

George Monbiot: Stop using China as an excuse for inaction on climate change, The Guardian 12.06.2015.

Kieran Cooke: World must wake up to China’s energy revolution, Climate News Network 11.06.2015.

Ed King: China could hit emissions peak by 2025 – study, RTCC 08.06.2015.

Alex Pashley: China lags global zeal in curbing climate change – poll, RTCC 08.06.2015.

Chinese greenhouse gas emissions may peak by 2025, says study, (AFP) The Guardian 08.06.2015.

Barbara A. Finamore: How Capping Coal Can Help China Peak Its CO2 Emissions by 2025 and Contribute to the Fight Against Climate Change, Huffington Post 06.12.2015.

Chitra Subramaniam: UN Climate Talks in Paris: India Will Be Unfairly on the Anvil,  The News Minute 04.06.2015.

Mark Clifford: Can China’s top-down approach fix its environmental crisis? The Guardian 04.06.2015.

Cara Anna: UN says China to make pledge for climate treaty this month, AP 04.06.2015.

Lauri Myllyvirta: China coal use falls: CO2 reduction this year could equal UK total emissions over same period, Climate Progress 14.05.2015.

Joe Romm: China Can Stop Catastrophic Climate Change. But Will It? Climate Progress 09.05.2015.

 

Share