Strøtanker om bæredygtighed

Herhjemme kalder vi det hedebølge, når termometeret nærmer sig 30°C. Men i disse dage er Indien ramt af en massiv hede, hvor store dele af landet når over 40°C og visse områder over 45°C med forventninger om, at de værst ramte områder i de kommende dage vil nå op til 50°C. Yderligere er det en hede, som mange steder akkompagneres af høj fugtighed, så kroppen har sværere ved at komme af med varmen. Dag for dag er de rapporterede dødstal da også vokset, 1.000, 1.100, 1.700, 1.800 og i skrivende stund kommer de første meldinger om mere end 2.000 døde, hvoraf de fleste i Andhra Pradesh og Telangana (på kortet den nordlige del af Andhra Pradesh) i det sydøstlige Indien.

Mange andre steder i verden ville situationen øjeblikkeligt være blevet koblet sammen med klimaforandringerne og den massive luftforurening, som indhyller store dele af Indien i en varmeabsorberende dis. Det skal nok også komme i Indien, men NGO-tætheden og de kritiske briller i det store land er lille, og Modi-regeringen har lagt stort pres på NGO-verdenen om ikke at konstant at stille spørgsmålstegn ved den valgte udvikling og stille landets ledelse i dårligt lys. Presset er lige nu så stort, at 9.000 organisationer har fået inddraget deres tilladelse til at virke i Indien. En organisation som Greenpeace har fået spærret sine konti og et tæt på at måtte lukke ned for sine aktiviteter i landet. Der kører lige nu en retssag, med den påstand fra den indiske stat, at Greenpeace Indien har modtaget økonomisk støtte fra udlandet, som ulovligt bliver brugt til at øve politisk indflydelse i landet, som er skadelig for landets økonomi. Dagbladet Politiken skriver 28. maj, at en hemmelig rapport, som ligger til grund for regeringens indgreb, vurderer, at udenlandske miljø- og menneskerettighedsorgansiationers aktivitet reducerer den økonomiske vækst med 2-3% om året ved at skræmme potentielle investorer bort. De massive miljø- og fattigdomsproblemer, som følger med Indiens industrialisering, løser blot ikke sig selv ved at kvæle kritikken deraf.

Der er da også enkelte referencer til klimaforandringer. For eksempel henviser en artikel i Time til IPCCs seneste rapport, som konstaterer, at hedebølger i Sydøstasien siden 1950 er blevet flere og voldsommere. Den indiske National Disaster Management Authority siger tilsvarende, at hedebølger er stigende på grund af den globale opvarmning, og at de har en “devastating impact on human health”.

“The worst heat wave in living memory sweeping across Telangana and Andhra Pradesh is an “extreme climate event” and if steps are not taken to reduce human-induced warming, summer temperatures could soon rise to 50 degree Celsius in many areas, top climate change experts warned”, skriver Beppa Majumdar 29. maj i Times of India: “‘There is now sufficient evidence to suggest that the increase in temperatures is linked to climate change and we will see more such extreme weather patterns in the near future,’ Nitin Desai, a key member of Prime Minister Narendra Modi’s Climate Panel, told TOI.” Så vi kan forvente, at Indien i den kommende tid vil styrke sit krav om en hurtig og målrettet global klimaindsats ikke mindst fra verdens rige lande.

Billeder som disse, hvor asfalten i den bagende varme er blevet flydende, har de seneste dage cirkuleret verden rundt.

Men i Indien modstilles klimaproblematikken systematisk med Indiens ret til at gennemløbe en udvikling som de gamle industrilande, baseret på afbrændingen af store mængder af kul. Og vi har efterhånden ved mange klimaforhandlingsrunder set Indien tøve med at lægge nogen form for bånd på sine udviklingsmuligheder, ikke bare når det gjaldt basal udvikling, men selv hvis der var ansatser til en blot symbolsk CO₂-afgift på flyrejser. Vi er blot efterhånden så snublende nær ved det punkt, hvor en udvikling baseret på vedvarende energi er lige så billig som en kulbaseret udvikling. Samtidig ville det være en fantastisk win-win-situation for alle, hvis Indien ikke forfulgte et mål om at blive det sidste fossile samfund, men gik efter at blev den første store grønne økonomi, som ikke tog hele vejen gennem den tidligt industrielle fase, hvor prisen i ødelagt miljø og depraverede levevilkår for ikke at tale om menneskeliv er alarmerende.

Målt pr. indbygger er de indiske CO₂-udledninger er stadig lave. Men hvis Indien skal ‘have lov’ til at udvikle sig som de kinesiske eller de amerikanske, før man går i gang med at reducere udledningerne, så vil det medføre en meget stor yderligere CO₂-pulje at belaste vores fælles atmosfære med. Og selvom man måske kan være enig, at Indien har ret til at navigere sig ud af fattigdommen – hvilket man er i fuld gang med – så er følgeslutningen, at man har ret til at gøre det med kulafbrænding, ligesom I-landene har gjort det, måske mindre indlysende. For i industrialiseringens første lange fase vidste man faktisk ikke, at de fossile afbrændinger indebar et problem.

Heldigvis ser det ud til at prisen på en kombination af solceller og små lagringsmuligheder bliver ved med at falde dertil, at det er attraktivt at laver små decentrale vedvarende energiløsninger for Indiens mange landsbysamfund. Og hvis der stadig er marginale forskelle, burde den rige del af verdens lande træde ind med støtte til, at Indien endda kunne vælge den grønne vej.

Indiens premierminister Narendra Modi markerede da også sidste år, at han ville sigte på at Indien i 2022 nåede op på 100 GW solcellekapacitet, hvilket svarer til en 30-dobling i forhold til den nuværende kapacitet. Det indiske energibehov er blot lige nu så umætteligt, at det ikke er afvejningen mellem den ene eller den anden energikilde, men en ‘all of the above’-tilgang med mest muligt af det hele – de 100 GW solcelleanlæg vil til den tid blot dække omkring 10% af landets energibehov. Så her vil det også forrykke billedet definitivt til den vedvarende energikilders fordel, hvis det lykkes at få etableret en global O₂-afgift så stor, at kullene bliver en dyr løsning – som de retteligt burde være qua deres store klima- og miljøpåvirkning.

På blot tre år er prisen pr. MW installeret solcelleanlæg i Indien faldet til en tredjedel, og alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. Så udviklingen er lige om hjørnet. Og selv de kuleksporterende landes nylige forsøg på at præsentere kullene som fattigdomsbekæmpende er meget tæt på at være sort snak.

Indien står med samme problem som mange andre lande, at udbygningen med vedvarende energi ud over et vist punkt kræver en form for intelligent net parret med en afvejning af de enkelte kilder, som kan håndtere det svingende influx fra sol og vind. Særligt har mange landsbyer knapt nok forbindelse til det store elnet. Her arbejdes der lige nu med pilotprojekter, som med en kombination af sol og vind og biogas via biomasse (aneaerob gæring af ukrudt og kokasser) kan sikre en selvforsyning på lokalt niveau.

Tilbage til hedebølgen ses herover til højre et diagram over kropslige reaktioner på forskellige temperatur- og fugtighedsforhold. Hvis man for eksempel tager det varmgule område, hvor hårdere fysisk arbejde er vanskeliggjort, kan man se, at det ved en 90% luftfugtighed indtræder allerede ved omkring 27°C, mens det under ekstremt tørre forhold først sker ved temperaturer over 50°C.

Til venstre ses en liste over dødstallene for de 10 værste hedebølger i verden. Man ser her, at de alle har fundet sted inden for de seneste 35 år, og kun to af dem er ikke fra det 21. århundrede. Dette er en klar indikation af, at hedebølger med de senere års klimaforandringer er blevet markant voldsommere. Det vi i disse uger ser i Andhra Pradesh og Telangana, er desværre en situation, som vi i de kommende årtier må formode bliver stadig hyppigere.

I de nærmest forestående døgn rammer monsunen det sydøstligste Indien med nedbør og køligere vejr – lige nu anslår IMD, Indiens meteorologiske institut, at monsunregnen i år når kysterne 5. juni. Men som man kan se af kortet herover, vil der gå adskillige uger, før monsunen har fået kølet de centrale og nordligere dele af det indiske rige, så dødstallene for denne hedebølge kan meget vel risikere i de kommende par uger at nå endnu højere.

Monsunen er ikke kun enden på den kvælende hede. Det er også det livgivende vand, som skal sikre Indiens kommende afgrøder. Med udsigten til en monsun med nedbørsmængder under det normale (93%), kan man allerede nu forudse en fødevareproduktion lidt under det normale. Men den indiske regering meddelte 26. maj, at landet havde tilstrækkelige fødevarelagre til at kunne håndtere situationen.

Update 02.06. – Ifølge Reuters har dødstallene nu passeret 2.500. “Let us not fool ourselves that there is no connection between the unusual number of deaths from the ongoing heat wave and the certainty of another failed monsoon,” siger den indiske earth science minister Harsh Verdnan: “It’s not just an unusually hot summer, it is climate change”.

Årets monsunregn synes stadig at tøve, så dødstallet vil fortsætte med at stige i de kommende uger. Allerede nu er dødstallet på linje med verdens hidtil fjerdestørste hedebølge (Indien 1998), og hvis ikke monsunen inden for få dage når ind over Andhra Pradesh og Telangana, hvor varmen og dødstallene er de højeste, kan det meget vel ende på højde med den tredjestørste hedebølge i det sydlige Europa i 2006, hvor 3.400 mennesker bukkede under for varmen.

Det er ikke kun mennesker, som lider under varmen. Det er således anslået, at den intense varme i maj har ført til at 17 mio. kyllinger er omkommet i varmen, hvilket har bragt prisen på fjerkræ til rekordhøjder.

Update 06.06. – I dag nåede monsunregnen det sydlige Indiens kyster. Der forventes regn over størstedelen af det sydligste Indiens kystegne med lokalt op til 70 mm regn inden for 24 timer. Den indiske vejrtjeneste IMD siger, at monsunregnen har etableret sig over den sydvestligste provins Kerala, og at forholdene i de næste 48 timer er favorable for, at monsunen rykker yderligere frem. Det fremgår endnu ikke, hvornår regnen når de hårdest ramte egne i Telangana og de indre dele af Andhra Pradesh, men i løbet af de kommende to uger vil monsunen gradvist dække størstedelen af det indiske kontinent med frigivelsen af de livgivende og kølende dråber.

Monsunen forudsiges nu at give 88% af den normale nedbør, hvilket på det tørre kontinent vil være med til at påvirke det kommende høstudbytte i nedadgående retning.

Update 14.06. – Monsunen dækker nu hele den sydlige del af Den indiske Halvø, så de hårdest ramte områder i Telangana og de indre dele af Andhra Pradesh er kølet ned for denne gang. I dansk skala er der stadig tale om hedebølge, men dagtemperaturerne holder sig i 30erne hvor de før monsunen daglige nåede op midt i 40erne. Men nord for monsunregnen er der stadig en massiv hedebølge. I forhold til tidslinjerne for monsunen på kortet ovenover synes monsunen i år stadig at være godt en uge forsinket i sin gradvise udbredelse over det indiske kontinent.

Update 24.06. – Også i Pakistan har temperaturerne forud for monsunen i år nået udsædvanlige højder. AP skriver, at der i de seneste dage er registreret mindst 749 dødsfald som følge af varmen. Termometrene er flere steder nået op på 49°C i dagtimerne, og på Wikipedia (opdateres løbende) er det vurderet, at hedebølgen i løbet af juni har kostet 1.000-1.200 menneskeliv eller mere, heraf de fleste omkring Karachi, hvor situationen i de seneste dage har været forværret af strømsvigt, udmattelse på grund af ramadanen og det forhold, at varmeø-fænomenet kan øge temperaturen i tæt bebyggede områder med adskillige grader. Men i går faldt temperaturen i Karachi til 34°C efter at monsunen frigav sine første kølende dråber i år. Så inden for de næste par uger vil monsunen gradvist udfri Pakistan fra dette års ekstraordinære hede, som desværre med den accelererende klimaudvikling må forventes i de kommende årtier at blive det normale.

Update 28.06. – En ulykke kommer sjældent alene. I Gujarat-provinsen – der ligger ved den indiske vestkysts hage ind mod Pakistan – har monsunen givet så store nedbørsmængder, at Shetrunji-floden og dens tilløb er gået over sine bredder. Over alt er afgrøder ødelagt og husdyr druknet, jernbanebroen er kollapset, mens strømmen mange steder er røget og kommunikationslinjer brudt sammen. Omkring 600 ud af 838 landsbyer i Amreli-området er oversvømmede og adgangen til mere end 400 landsbyer er umuliggjort i en oversvømmelse, som karakteriseres om den værste i området i 90 år.

Tabet af menneskeliv i Amreli-området er umiddelbart meget begrænset i forhold til hedebølgen, som stadig hersker blot få hundrede kilometer mod nordvest. Men skaderne på den spinkle infrastruktur er omfattende, og de indiske meteorologer står med en række nye vejrekstremer som følge af klimaforandringerne, som man endnu kun næsten er nået at blive fortrolige med.

Samtidig har der været oversvømmelser i Assam (nord for Bangladesh) i den modsatte side af det store indiske kontinent, hvor Brahmaputra på et tidspunkt i juni oversvømmede mere end 700 landsbyer – 12. juni blev det vurderet, at mere end 300.000 mennesker var evakueret. Her måtte næsten 1,5 mio. mennesker i 2012 evakueres på grund af oversvømmelser. Og der er nu varsler om, at tilsvarende oversvømmelser vil kunne finde sted i den nordligste provins Kashmir, når monsunen i de nærmeste dage når frem her. I Mumbay (Bombay) har monsunen mellem 11.-24. juni givet 907 mm regn, hvilket svarer til 155% af det normale for hele juni. Så i forhold til forudsigelserne om en monsun med lavere nedbør end normalt, har der indtil nu været mere af de livgivende dråber så man tør håbe på en god høst – omend nedbøren synes at falde i voldsommere portioner.

Update 03.07. – WHO og WMO har i fællesskab udgivet den første guide til udviklingen af et varslingssystem, som kan være med til at afbøde de ofte alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser af hedebølger. I forordet fastslås det indledende, at “Heatwaves are among the most dangerous of natural hazards, but rarely receive adequate attention. They often lack the spectacular and sudden violence of other hazards, such as tropical cyclones or flash floods. Even the related death tolls are not always immediately obvious. For example, the European heatwaves in the northern hemisphere summer of 2003 were responsible for the deaths of tens of thousands of people.”

Således døde der i 2003 døde 70.000 mennesker under den europæiske hedebølge, heraf de fleste i Frankrig. Og med 14 af de 15 varmeste år i det 21. århundrede må vi forvente, at hedebølgernes voldsomhed vil være tiltagende i årene fremover.

Guiden er 114 sider lang stort set uden illustrationer. men at dømme efter indholdsfortegnelsen og executive summary’et ser man mere på, hvad man kan gøre i verden som den er, end på de bagvedliggende systemiske grunde. I et land som Indien har antallet af døde efter hedebølger i de senere år markant tiltagende som følge af de fremadskridende klimaforandringer. Og som man også har kunnet se af dødstallene, så har de indiske  dødstal en voldsom social slagside i og med at det her i forsommerens hedebølge i høj grad er hjømløse, som er bukket under for varmen.

G.M. McGregor et al. (Eds.): Heatwaves and Health: Guidance on Warming-System Development, World Meteorological Organization and World Health Organization 2015 (pdf).

Update 19.06. – Der har været mere stille om situationen, men den indiske forsommer har igen i år været usædvanlig varm og nedbørsfattig, med temperaturer over 45°C allerede i april og ny indisk varmerekord for nylig med 51°C. Og med monsunregnen i 2014 og 2015 henholdsvis 12% og 15% under normalen er Indiens vandreservoirer efterhånden ved at være hårdt prøvede. Tilstrømningen til byerne har således her i foråret også været drevet af vandmangel i mange landdistrikter. For få dage siden blev det meddelt, at vandbeholdningen i Indiens største vandreservoirer nu er nede på 15% af kapaciteten, og det er vurderet, at en fjerdel af den indiske befolkning, eller omkring  330 mio. mennesker, er direkte påvirket af tørken. Flere steder har der været ansatser til uroligheder, og krav til regeringen om at den gør noget ved de 51°C!

På den baggrund er det glædeligt, at der i år er varslet en monsunregn over det normale. Men det er et åbent spørgsmål, om det er nok til at fylde de indiske vandlagre. Og klimaudviklingen over det indiske kontinent vil i de kommende årtier gøre de i forvejen meget varme og tørre måneder maj og juni endnu varmere og mere tørre.

Tilbage fra 1980erne har der i Indien ligget planer om at forbinde 30 flodsystemer med kanaler, så man kan divertere vand fra floder med rigelige vandmængder til mere vandlidende flodsystemer. Faktisk går planerne tilbage til 1800-tallet, hvor den tids koloniherrer tilsvarende forbandt de britiske flodsystemer til transportsystem. Disse planerne har fået ny aktualitet med Indiens nuværende premierminister Modi, som i 2014 havde projektet med i sit valggrundlag. Projektet kan da også umiddelbart synes besnærede. For hvis ellers der er vand nok, ville det muliggøre, at store nye arealer kunne overrisles med øget fødevareproduktion til følge. Men mens der lige nu er vandoverskud i afstrømningsarealet syd for Himalaya-bjergene, så er det et åbent spørgsmål, hvor meget der er vundet ved at forbinde de mange vandlidende flodsystemer på den højereliggende indiske halvø. Kritikere mener her, at man fuldstændig overvurderer, hvor meget ‘overskudsvand’, som der er at gøre godt med, og at det blot vil ende med et stort nytteløst ingeniørprojekt, som tvang mange til at måtte flytte. En lang række økologer og miljøorganisationer advarer da også stærkt om sådanne indgreb og fremhæver, at man ikke blot kan se på en flod som en vandressource, men må forstå det som et samlet økosystem. Et projekt som dette vil kunne medføre omfattende ødelæggende virkninger for de mange økosystemer, som et sådant projekt griber stærkt forandrende ind i, og det mindste man kunne gøre, inden man gik i gang med gravearbejderne, er, at gennemføre en fuld undersøgelse af miljøkonsekvenserne.

Update 03.09. – En artikel i Nature Scientific Reports kaster mere lys over, hvorfor den indiske monsunregn i de senere år har været svigtende. Det er relativt simpelt, i og med at den fordampning, som sker fra skovarealer, hvor bladarealet er stort, er markant større end den fordampning, som sker fra urbane områder eller ryddede marker. Når den såkaldte evapotranspiration falder, falder den samlede nedbør. Det passer med, at monsunregnen har været særlig markant faldende i de nordlige egne, over Ganges-dalen og det nordøstlige Indien. For jo længere monsunen kommer fra havene, jo større en del af nedbørsmængderne er så at sige ‘genbrug’ via fordampningen.

Artiklens hovedforfatter siger ifølge Mongabay, at denne mekanisme ikke udelukker andre faktorer, som at monsunen generelt synes at svækkes med klimaforandringerne, men at det er med til at uddybe problemerne med svingende monsunregn særligt i de nordlige og nordøstlige dele af Indien.

Shreya Dasgupta: Deforestation reducing monsoon rainfall in India: new study, Mongabay 02.09.2016.

Paul Suphanta et al.: Weakening of Indian Summer Monsoon Rainfall due to Changes in Land Use Land Cover, Nature Scientific Reports 24.08.2016.

India drought leaves land parched and cattle emaciated – in pictures, The Guardian 17.06.2016.

India’s record-breaking heatwave – in pictures, The Guardian 23.05.2016.

Vidhi Doshi & Jon Boone: Indians demand government action after temperatures hit 51C, The Guardian 23.05.2016.

India records its hottest day ever as temperature hits 51C (that’s 123.8F), (AFP)The Guardian 20.05.2016.

Vidhi Doshi: India set to start massive project to divert Ganges and Brahmaputra rivers, The Guardian 18.05.2016.

Vidhi Doshi: Delhi schools ordered to close early for summer as temperatures soar, The Guardian 04.05.2016.

Vidhi Doshi: India’s drought migrants head to cities in desperate search for water, The Guardian 27.04.2016.

Tess Riley: India’s changing climate – in pictures, The Guardian 21.04.2016.

Indian drought ‘affecting 330 million people’ after two weak monsoons, (AFP) The Guaridan 20.04.2016.

Saleem Shaikh: Deaths mount as Pakistan heatwave is linked to climate, Climate News Network 06.07.2015.

Ed King: Northern hemisphere heatwave frequency increasing, says WMO, RTCC 05.07.2015.

Lucy Westcott: United Nations Issues First-Ever Guidelines on How to Survive a Heat Wave, Newsweek 03.07.2015.

Saudamini Das, Priya Shyamsundar & Saleem Shaikh: Pakistan and Indian governments ‘unprepared’ for heatwaves, RTCC 01.07.2015.

Pakistans hedebølge dræbte de hjemløse, (Ritzau) Information 29.06.2015.

Navin Singh Khadka: Scientists in South Asia struggle to understand heatwave, BBC News 27.06.2015.

Rishi Iyengar: 70 Dead in the Indian State of Gujarat After Heavy Monsoon Flooding, Time 26.06.2015.

Gujarat’s Amreli battles worst flood in 90 years, Times of India 26.06.2015.

Adil Jawad: Pakistan Heat Wave Death Toll Rises To 749 As Wind, Rains Arrive, (AP) Huffington Post 24.06.2015.

Beenish Ahmed: Extreme Heat, Fueled By Climate Change, Leaves More Than 800 Dead In Pakistan, Climate Progress 24.06.2015.

Sehrish Wasif: Heat wave: Under scorching sun, Pakistan swelters, The Express Tribune 21.06.2015.

Laxmi Prasanna: Monsoon makes landfall, heavy rains to lash state in next 24 hours, Times of India 06.06.2015.

Monsoon worries, real or not, The Hindu 06.06.2015.

Monsoon likely to hit Goa on June 11, Times of India 05.06.2015.

Andrea Thompson: The Climate Context for India’s Deadly Heat Wave, Scientific American 04.06.2013.

Nigel Paul: How modern crops can ensure food security in a heatwave, The Conversation 04.06.2015.

Lindsey Adams: Global warming’s scorching toll: Why India’s deadly heat wave can’t be ignored, Salon 03.06.2015.

Rom McElwee: Heat wave spreads from Pakistan to the Gulf, Al Jazeera 03.06.2015.

James Rush: Minister blames India’s heatwave on climate change, as death toll reaches 2,500, Independent 03.06.2015.

Emily Atkin: ‘It Is Climate Change’: India’s Heat Wave Now The 5th Deadliest In World History, Climate Progress 02.06.2015.

Monsoon likely to hit Kerala coast on June 5, says Indian Meteorological Department, (PTI) Times of India 02.06.2015.

Krishna N. Das: Harsh Vardhan blames climate change for deadly heatwave, weak monsoon, Reuters 02.06.2015.

Rajendra Jadhav: Indian chicken prices surge to record as heat wave kills millions of birds, Reuters 01.06.2015.

Aditya Goel: India’s ‘Seabiscuit’ – How Solar Energy Can Be The Symbol Of Hope For India’s Electricity Woes, CleanTachnia 01.06.2015.

Catherine de Lange: The heat and the death toll are rising in India. Is this a glimpse of Earth’s future? The Guardian 31.05.2015.

IMD predicts respite from heatwave, thundershowers expected between June 1-3, (TNN) Times of India 31.05.2015.

Labourers, homeless hit hardest by heatwave, (TNN) Times of India 31.05.2015.

Simon Currie & Stephen Begley: India warms to solar, amid forecasts it will be cheapest power source, beyondbrics 30.05.2015.

Heatwave continues in many parts of India, toll rises to 2,005, (TNN) Times of India 29.05.2015.

Bappa Majumdar: Telangana, AP could face 50° C as water, green cover depletes: Experts, (TNN) Times of India 29.05.2015.

Rohit Inani: The Death Toll From India’s Hellish Heat Wave Is Now More Than 1,800, Time 29.05.2015.

Cole Melino: 11 Stunning Photos Capture India Heatwave, As Death Toll Climbs to 1,500, Ecowatch 29.05.2015.

Vibhuti Agarwal: India’s Heat Wave Claims More Than 1,400 Lives, Wall Street Journal 28.05.2015.

Omer Farooq & Katy Daigle: India Heat Wave Persists, Claiming Over 1,400 Lives, (AP) Huffington Post 28.05.2015.

Jens Bostrup: Indisk dommer lader Greenpeace leve videre, Politiken 28.05.2015.

New renewable energy model combines solar, bio-gas and H2, (PTI) The Times of India 27.05.2015.

David Rose: Why India is captured by carbon, The Guardian 27.05.2015.

Eric Holthaus: India’s Deadly Heat Wave, Slate 27.05.2015.

Neha Madaan: El Nino may bring weak monsoon to Kerala, Times of India 26.05.2015.

Enough food stock to fight weak monsoon: Govt, (TNN) Times of India 26.05.2015.

More than 500 people killed as heat wave bakes parts of India, Reuters 25.05.2015.

Shravan Bhat & Cuckoo Paul: India’s solar power punt, Forbes India 23.04.2015.

Peter Fairley: India’s Ambitious Bid to Become a Solar Power, MIT Technology Review 09.03.2015.