Strøtanker om bæredygtighed

CAN Canada (Climate Action Network Canada) udsendte i torsdags en pressemeddelelse på baggrund af offentliggørelsen af Canadas INDC – Canadas Intended Nationally Determined Contributions – forud for FNs klimakonference til december i Paris. Indledningen lyder som følger:

“Canada today announced that it will cut carbon pollution by 30 percent below 2005 levels by 2030. The proposed target would be achieved five years later than the United States, relies on questionable carbon accounting practices in the forestry and land use sectors, includes international offsets to compensate for growing oil sands emissions rather than regulating the country’s fastest growing source of greenhouse gas emissions, and would emphasize regulations of methane and nitrous oxide rather than the primary greenhouse gas, carbon dioxide.”

Canada har ellers i årevis fastholdt, at man ville følge USAs klimapolitik, hvilket var en komfortabel position, så længe der ikke rigtig skete noget i USA. Det passede også med, at hvor Canada da det stod klart, at man ikke kunne overholde den reduktion i udledningerne på 6%, som man ifølge Kyoto-aftalens første del havde forpligtet sig til inden 2012, så meldte man sig bare ud af traktaten og lod udledningerne stige – igen som USA, som aldrig nåede at underskrive Kyoto-aftalen. Men hvor Obama i sin anden præsidentperiode rent faktisk har givet klimaindsatsen høj prioritet, har Canada i mellemtiden forvildet sig ud i et gigantisk tar sands-eventyr, som ikke bare er i fuld gang med at rasere store oprindelige landskaber, men har forplumret Canadas klimapolitik dertil, at Canada har gjort sig til en af den globale klimaindsats’ store bremseklodser.

Yderligere er man, som CAN påpeger, indstillet på at bruge alle beregningsmæssige smuthuller, inklusive at købe sig til reduktioner uden for Canadas grænser, for stadig at have plads til at afbrænde de store mængder af fossil energi, som skal til for at udvinde tar sands-olien. Billederne herover giver et par smagsprøver på udvindingen i Alberta, hvor et område på størrelse med Frankrig potentielt kan ende med at blive endevendt. Så oliesand-udvindingen må betragtes som verdenshistoriens største planlagte landskabsødelæggelse.

Man kunne ønske sig, at det var fornuften, som sejrede, så Canadas politiske ledelse stoppede dette absurde projekt, som James Hansen på et tidspunkt betegnede som ‘game over for the climate’, hvis det blev fuldt udrullet. Den canadiske befolkning ønsker det afviklet, men har endnu ikke formået at trænge igennem. Derfor giver det god mening, at protesterne mod Keystone XL har fået den centrale næsten symbolske rolle, som den har. I snart mange år er det lykkedes at holde en udvikling stangen. Men efterhånden er den mest realistiske grund til, at størstedelen af den canadiske tar sand-olie endte med at forblive uudnyttet, ikke, at politikerne endelig kom til fornuft, men at det med de faldende energipriser, som vi har set de seneste par år, nærmer sig det punkt, hvor det er urentabelt at udvinde tar sands-forekomsterne. For ikke nok med at de har en væsentlig større klimabelastning pr. udvundet energienhed, de er også væsentligt dyrere at udvinde end for eksempel den saudiarabiske olie eller den amerikanske skifergas, samtidig med at de vedvarende energikilder fortsætter med at blive billigere, så selvom det kan være svært at stoppe et projekt med så gigantiske investeringer, så er det stadig vanskeligere at se det økonomiske perspektiv i udvindingen og den dermed følgende ødelæggelse af landskaber og atmosfære. Hvis vi som, det lige nu tegner til, her til december i Paris ender med at få vedtaget en reel pris på CO₂-udledninger fra 2020, så ligner det canadiske tar sand-eventyr mere og mere en gigantisk fejlinvestering. Men det er nok for meget at forvente af den nuværende canadiske regering, at den skal kunne erkende dette efter i en årrække at have sat alt, ind på at få gang i udvindingen, kapital, prestige og global lobbyisme.

En 30% reduktion i forhold til 2005 lyder ikke helt uambitiøst, men havde man, som FN foreskriver det, valgt 1990 som basisår, er det nærmest ingenting. Et land som Canada, som i årene efter 1990 blot ladet stå til og ladet CO₂-udledningerne fortsætte med at stige, kan føle sig fristet til at vælge et senere basisår for at signalere større reduktioner, end de mere nøgternt set præsterer. For eksempel de amerikanske klimabestræbelser – hvor taknemlig man end kan være for at amerikanerne endelig har taget fat på omlægningsarbejdet – vil i 2020 føre til, at udledningerne er cirka det samme som i 1990, hvilket er noget mindre præsentabelt end de 17% (i forhold til 2005) som Obama præsenterede efter København i 2009. Og vi så for nylig Japan vælge 2013, hvor hele atomreaktorflåden var standset, som udgangspunkt, så en ganske beskeden klimaindsats kan pustes op.

Kurven herover viser, hvordan Canadas CO₂-udledninger siden 1990 har fluktueret kraftigt som billede på en meget inkonsistent klimaindsats, og niveauet i dag er omkring 50% højere end i 1990. Den 6% reduktion, som man ifølge Kyoto-aftalen havde lovet i 2012 blev således på et tidspunkt helt umulig. Efter COP15 i København i 2009 lovede Canada efterfølgende en 17% reduktion i 2020, men i praksis er der ikke gjort noget for at det samlede niveau falder. Den gule stiplede linje viser Canadas nu indmeldte INDC. Med den reduktionstakt kommer Canada først omkring 2035 tilbage på niveau med 1990 og CO₂-neutralitet ligger først ved århundredets slutning. Oppositionspartierne har været fortaler for en 34% reduktion i forhold til 1990, hvilket ville indebære en ganske radikal reduktionsrate, og Canada ville allerede i 2030 ligge lige så langt under 1990 som EU, selvom udledningerne har været langt højere under vejs. Det er sådanne målsætninger som skal til for at verdenssamfundet har en chance for at holde 2°C-målsætningen.

Hvis man glemmer den historiske del og blot ser på, hvad klimaindsats-tilsagnene betyder fremadrettet, så offentliggjorde WRI i dag en hurtig analyse, som viser, at hvor EUs og USAs reduktionsmål for årene 2020-30 svarer til en årlig reduktion på 2,8%, så svarer det canadiske kun til 1,8% (samtidig med at det dække over en lang række fixfaxerier, som gør at Canadas CO₂-udledninger sandsynligvis vil ende med at falde væsentligt mindre frem mod 2030. For at udfase brugen af fossile brændstoffer i 2050, som IPCCs carbon budget lægger op til, hvis vi skal have en chance for at holde den 2°C-målsætning, som verdenssamfundet vedtog i København i 2009, skal et land som Canada, som først starter nu, op på en udfasningshastighed på omkring 3% pr. år.

Alt sammen virker det underligt bagstræberisk, fordi der ligger en stor økonomisk fordel ved at være på forkant med udviklingen, mens det kan blive dyrt at undlade eller at hænge i bremserne, ligesom den massive prioritering af tar sand-udvindingen til trods for at alle klimaalarmklokker har ringet i mange år nu, meget vel kan vise sig at være en alvorlig fejldisponering af landets økonomi.

Samtidig har Canada i forhold til de fleste andre lande en kolossal vandkraft-reserve. Og flere af de canadiske provinser har mere end 90% af deres energiforsyning dækket af vandkraft. Når Canadas per captia-udledninger endda er blandt verdens højeste hænger det sammen med, at alt er stort og industrielt og dårligt isoleret. Men hvor mange andre lande må lave nøje afvejninger af deres mix af vedvarende energikilder for at sikre en konstant forsyning selvom sol og vind svinger anderledes end forbrugsmønsteret, da gør Canadas enorme vandkraftressourcer, at man langt hen ad vejen bare kan koble på. Man kunne endda forestille sig, at canadisk vandkraft blev buffer og energilager ikke bare for den canadiske energiforsyning, men også for USA, ligesom vi i Danmark har glæde af norsk vandkraft, når der hverken er sol eller vind. Men det kræver en vilje til at ville en energiforsyning baseret 100% på vedvarende energi, som med Obama er kommet til i USA, men som stadig mangler i Canada, hvor man har lagt en kæmpe indsats for at få gang i udvindingen af det enorme tar sands-forekomster. Som man kan se af kortet herunder er det efter Saudi-Arabien verdens største kendte olieforekomst.

Når der bliver set så skævt til tar sands-olien, hænger det sammen med, at der er langt større CO₂-udledninger forbundet med udvindingen af den end en klassisk oliekilde. På diagrammet herover kan man se, at tar sands-forekomsterne i Alberta fører til en CO₂-udledning på 26,7 g pr MJ udvundet energi, hvor en anden canadisk olieforekomst (Hibrenia) kun fører til udledninger på 7,3 g pr. MJ til udvinding, transport og raffinering – eller en forskel på faktor 3,6.

Det er også paradoksalt dette forhold, som gør, at de store investeringer i udvindingen af tar sand-olien kan vise sig at være en gigantisk fejlinvestering. For udvindingen af tar sands-forekomsterne kom først rigtigt i gang efter at oliepriserne steg betragteligt, og med den nylige prisudvikling, hvor Saudi-Arabien har dumpet markedet, er det pludselig så kostbart at udvinde olien, at det rent forretningsmæssigt kun dårligt kan svare sig. Med priserne på vind- og solenergi stadigt faldende og udsigten til vedtagelsen af en pris på CO₂ ved COP21 i Paris til december, så kan situationen meget vel ende dér, hvor størstedelen af tar sands-olien blev liggende under Albertas udstrakte skovlandskaber, ikke fordi den canadiske regering kom til fornuft, men fordi det simpelthen er urentablet af udvinde den. Her har det også haft sin betydning, at det i nu adskillige år er lykkedes at forsinke etableringen af Keystone XL-rørledningen fra Alberta til de store raffinaderier i Texas.

Oil Change International udsendte på dagen for offentliggørelsen af de canadiske klimamål denne kommentar: “Anyone who has paid attention to the Harper Government through the years should know better than to take them at their word on addressing climate change. One has to look no further than what is not included in these targets — the tar sands — to understand where their priorities lie. If Harper were half as concerned about climate as he is about unchecked development of the tar sands, the world would be a safer – and cooler – place.”

En ting står fast – de nuværende  canadiske udmeldinger om de planlagte klimaindsats frem mod 2030 er håbløst utilstrækkelige og må stå som en rød klud i ansigtet på de mange fattige lande, som uden at have bidraget til den globale opvarmning er ofre for den. Det skal blive interessant at se, om Canada i tiden frem mod COP21 i Paris kommer under så massivt pres, at man strammer planerne op. Men indtil nu er Canadas klimaudmeldinger nok på verdensplan blandt de allerringeste.

Update 01.06. – I begyndelsen af maj skete der det ganske uventede, at den politiske magt i Alberta er skiftede til NDP, The New Democratic Party, efter at provinsen, som på mange måder er Canadas modsvar til Texas, i 44 år har været konservativt ledet. Det betyder ikke, at tar sands-projekterne bliver lukket ned fra dag til dag, dertil er de allerede for integreret en del af hele provinsens identitet og økonomi – hele fremtiden har været bygget omkring udvindingen heraf. Men det vil givet føre til skrappere miljøkrav og dermed yderligere fordyrelser af udvindingsdelen. NDPs provinsleder for Alberta, Rachel Notley, siger om Keystone XL, at hun ikke vil drive lobbyvirksomhed overfor Obama derom. Så for olieindustrien, som har været vant til at have politikerne til rådighed for deres olieinteresser, er det lidt af et chok. Den canadiske miljøpolitiks nestor David Suzuki slutter en artikel i The Guardian bygget op om spørgsmålet but can it go green? at: “Alberta has a chance to make real progress ahead of the United Nations climate conference in Paris in December, where the world will be expecting high-polluting regions to commit to positive change. The people of Alberta want to be part of that conversation – Notley should make sure their voice is heard.”

Ganske overraskende har en række af Albertas olieselskaber bed en event arrangeret af Canada’s Ecofiscal Commission erklæret sig enige i, at en CO₂-pris vil være en god ting. Så der kan meget vel foreligge planer for CO₂-pris for endnu en provins i Canada inden Paris.

Update 05.06. – i forbindelse med to ugers klimaforhandlinger i Bonn forud for COP21 i Paris har Canadas klimamålsætning i de seneste par dage været voldsomt kritiseret og Canada været afæsket svar på, om man har tænkt sig – og overhovedet er i stand til – at overholde sine klimatilsagn for 2020. Samtidig har FNs tidligere generalsekretær Kofi Annan i forbindelse med offentliggørelsen af Africa Progress Report 2015 langet voldsomt ud efter fire lande – Canada, Rusland, Japan og Australien – og påpeget at de kører på frihjul  i en situation, hvor der er brug for at alle yder deres yderste. Den sandsynlige præsident efter Obama, Hillary Clintons kampagnechef John Podesta har for blot få dage siden været ude med markeringer af, at Canada bliver nødt til at tage hånd om udledningerne fra tar sands-udvindingerne. Og Canada må forvente, at kritikken af den manglende klimaindsats tager til i de kommende dage, hvor Angela Merkel ved G7-topmødet i Tyskland har sat klimaspørgsmålet øverst på dagsordenen.

Greenpeace har i den anledning lavet en lille rapport, hvor de kommer frem til det deprimerende resultat, at G7-landene, der som gamle industrilande burde gå forrest i deres reduktion af CO₂-udledningerne kun har mindsket deres samlede udledninger med 1,3% fra 1990 til 2012. Dette spænder over store forskelle, hvor de fire europæiske G7-lande hver især ligger betydeligt under 1990-niveau og er på kurs mod fuld udfasning midt i det 21. århundrede, da ligger de tre øvrige lande, USA, Japan og Canada i dag alle over 1990, og af de tre lande, er det kun USA, som i dag har nedadgående udvikling. Så Canada står til en alvorlig overhaling.

Update 08.06. – Canada slap måske med skrækken på G7-topmødet, da tiden til at diskutere klima i sidste øjeblik blev reduceret til den halve. Men samtidig med, at Japan og Canada fik obstrueret, at G7-landene inkluderede bindende reduktionsmål, så fik Merkel og Obama fremtvunget at begge lande vedkendte sig i løbet af det 21. århundrede at udfase fossile brændsler 100%.

En af de mange artikler i forbindelse med G7-topmødet bragte denne graf, som viser, hvordan Canada har mistet terræn på ven vedvarende energifront. Ganske overraskende figurerer Danmark også ganske lavt, hvilket hænger sammen med, at væksten i den vedvarende energi for en række landes vedkommende er kommet både senere og voldsommere end herhjemme.

Update 11.06. – I går lancerede en gruppe på over 100 amerikanske og canadiske videnskabsmænd m/k et initiativ med krav om etableringen af et moratorium for al yderligere udvinding af tar sands-forekomster:

­

Den del af G7-topmødets deklaration, som vedrører klima og energi, er medtaget i sit fulde omfang i blog-indlægget: G7: Max 2°C og fuld udfasning af fossile brændstoffer.

Se tidligere blog-indlæg: Keystone XL Pipeline – moderne vanvid, Bill McKibben om kampen for klimaet, Canadas klimasvigt, Tar Sands Oil Extraction – The Dirty Truth, Landskaber under ødelæggelse, Garth Lenz: The true cost of oil, James Hansen: Game Over for the Climate, Klimaforskere: Keystone XL dårlig for klima, miljø og sundhed, Obama om Keystone XL, NRCD: Keystone XL øger klimabelastningen markant og To the Last Drop – Canada’s Dirty Oil Sands.

Update 26.06. – Albertas nyvalgte miljøminister varslede i dag, at den CO₂-afgift på 15 $ pr. ton CO₂, som Alberta har pålagt olieudvindingen vil blive fordoblet til 30 $ pr. ton CO₂, og at der var generelle stramninger af Albertas miljøprofil på vej, så man fremover ville stå som ledende på området frem for som nu at være verdenssamfundets sorte får. Selve udvindingen af tar sands-olien udleder omkring 3 gange mere CO₂ end konventionel olie pr. udvundet enhed, så den højere afgift er en begyndelse, men ud fra et overordnet klimaperspektiv ville den rimelige konklusion være at standse yderligere udvinding af tar sands-forekomsterne.

En rapport fra Ernst & Young fra 16. juni anslår, at oliebranchen i de seneste måneder, hvor olieprisen som følge af Saudi-Arabiens dumping har ligget 46% under det hidtidige niveau, har opgivet eller udsat projekter for omkring 200 mia. $. Og investeringerne i tar sands-udvindingen forventes for 2015 at falde med 30% i forhold til året før, mens den samlede skønnede canadiske olieproduktion i 2030 ligger 17% lavere end sidste år. Hvis CO₂-afgiften som nu varslet fordobles, vil det givet holde endnu flere investeringer tilbage.

Noget helt andet er, at det at man som i Alberta kan sætte CO₂-afgiften op fra 15$ til 30$ (hvilket stadig er billigt i forhold til de afledte miljøudgifter), sætter utilstrækkeligheden i det markedsbaserede europæiske kvotemarked i perspektiv. Her ligger kursen på at udlede 1 ton CO₂ stadig og roder nede omkring 5€ pr. ton CO₂.

Update 21.10. – Ved gårsdagens valg led Harpers regering et knusende nederlag, og han er ude af canadisk politik. De Liberale har opnået et flertal, og vil under ledelse af Trudeau skabe et nyt Canada, som tager sin del af klimaudfordringen alvorligt. Der vil sandsynligvis ikke nå at blive en ny INDC klar inden Paris. Men Trudeau har i valgkampen varslet, at han i samarbejde med provinsregeringerne inden for tre måneder vil udarbejde en ny klimaplan.

Avi Lewis & Naomi Klein: Trudeau Is Less Liberal Than You Think, The Daily Beast 24.10.2015.

Trudeau includes opposition in climate talks, (Canadian Press) Blackburn News 24.10.2015.

Bruce Cheadle: Premiers agree to attend Paris climate summit with Trudeau, (The Canadian Press) CBC News 23.10.2015.

Danielle Bochove: Trudeau Seeks a Beyond-Keystone Reboot to Canada-U.S. Relations, Bloomberg 22.10.2015.

James Wood & Darcy Henton: PM hopefuls zero in on climate change, promise to work with Notley, Calgary Herald 05.07.2015.

Jeffrey Rubin: Alberta’s Emission Regulations: A Welcome Step With Unclear Results, Huffington Post 30.06.2015.

Emily Atkin: ‘A New Era’: Canada’s Oil Country Promises To Become ‘World Leader’ On Climate Change, Climate Progress 25.06.2015.

Eriel Tchekwie Deranger: Canada’s tar sands aren’t just oil fields. They’re sacred lands for my people, The Guardian 23.06.2015.

Rebecca Penty & Jeremy Van Loon: Oil-Sands Megaproject Era Wanes as Suncor Scales Back, Bloomberg 18.06.2015.

Bob Weber: 100 Canadian, U.S. scientists call for oilsands moratorium, CTV News 10.06.2015.

Stop oilsands expansion, Canadian and U.S. researchers say, CBC News 10.06.2015.

Over 100 Leading Scientists Call for a Moratorium on New Oil Sands Development, oilsandsmoratorium.org 10.06.2015 (pdf).

Matthew Fischer: Harper commits to stopping fossil-fuel use in Canada by end of the 21st century, National Post 08.06.2015.

Alex Kirby: Rich Countries Fail to Agree to Rapid Decline of Greenhouse Gas Emissions, EcoWatch 08.06.2015.

Simon Evans & Sophie Yeo: G7 leaders target zero-carbon economy, Carbon Brief 08.06.2015.

1 devastating chart shows Stephen Harper’s done diddly squat developing green technologies, Press Progress 08.06.2015.

Kate Konnolly & Suzanne Goldenberg: G7 leaders agree to phase out fossil fuel use by end of century, The Guardian 08.06.2015.

Karl Ritter: G7 Climate Vision Requires Gargantuan Economic Shift, (AP) ABC News 08.06.2015.

Paul Kerrell: Merkel Presses G7 Leaders To Agree To Tough Climate Goals, (Reuters) Huffington Post 08.06.2015.

Mike Blanchfield: Canada, Japan blocking consensus at G7 on greenhouse gas reductions, Globe and Mail 08.06.2015.

Mike Blanchfield: G7 puts Canada on the spot, calls for low emissions in energy sector, Globe and Mail 08.06.2015.

Rebeca Leber: A Sign that Canada’s Climate Obstructionism May Be Coming to an End, New Republic 08.06.2015.

Laureen McCauley: G7 Climate Goal Will ‘Send Shivers Down the Spine’ of Fossil Fuel Industry, Common Dreams 06.08.2015.

Bruce Cheadle: International community pushing Canada hard for climate-change answers, Hamilton Spectator 06.06.2015.

Ed King: Kofi Annan slates climate inaction from Canada, Australia, Japan and Russia, RTCC 05.06.2015.

International community asking hard questions about Canada’s climate ambition, National Observer 05.06.2015.

Shawn McCarthy: UN panel calls Canada a climate laggard, The Globe and Mail 04.06.2015.

Shawn McCarthy: Canada grilled by UN climate officials on emission targets, The Globe and Mail 04.06.2015.

Chris Ragan: Real Talk on Competitiveness and Cap-and-Trade: Expert Panel Recap, Canada´s Ecofiscal Commission 04.06.2015.

Chris Ragan: Way Forward for Ontario: Design Principles for Ontario’s New Cap-and-Trade System, Canada´s Ecofiscal Commission 04.06.2015.

Scott Haggett: Canada’s Alberta pledges new climate regulations by month’s end, Reuters 02.06.2015.

The Way Forward for Ontario: Design Principles for Ontario’s New Cap-and-Trade System, (abstract) Canada´s Ecofiscal Commission 02.06.2015.

Canada Drops the Ball on Climate, Climate Reality Project 01.06.2015.

Gillian Stewart: Alberta’s unlikely carbon-tax consensus: Steward, The Star 01.06.2015.

Chris Ragan: Climate “Lovefest” in Calgary? Alberta’s New Carbon Pricing Conversation, Canada´s Ecofiscal Commission 29.05.2015.

Jennifer Rankin: Dozens of Canada’s tar sands projects on hold as prices fall, analysis shows, The Guardian 29.05.2015.

Suzanne Goldenberg: Canada must deal with tar sands emissions, says Clinton campaign chief, The Guardian 28.05.2015.

Mike de Souza: U.S., Canada And Mexico Create New Climate Change Partnership, Huffington Post 25.05.2015.

Alex Pashley: Canada posts pledge for 2015 UN climate change deal, RTCC 22.05.2015.

* Sophie Yeo: Mismatched graph creates confusion in Canada’s UN climate pledge, The Carbon Brief 22.05.2015.

Canada’s INDC: ranked “inadequate,” likely to overshoot both 2020 and 2030 targets, Climate Action Tracker 20.05.2015.

New climate change targets, but no regulations for the oilsands, CBC 16.05.2015.

Canada Submits its Climate Action Plan Ahead of 2015 Paris Agreement, UNFCCC 15.05.2015.

350 Responds to Canada’s INDC Targets, (pressemeddelelse) 350.org 15.05.2015.

Canada’s proposed climate protection target weaker than it looks, (pressemeddelelse) Climate Action Network 15.05.2015.

Rod Nickel and David Ljunggren: Canada sets 30 percent cut in greenhouse gas output, details sparse, Reuters 15.05.2015.

Suzanne Goldenberg: Canada reneges on emissions targets as tar sands production takes its toll, The Guardian 15.05.2015.

Thomas Damassa & Taryn Fransen: Canada’s Proposed Climate Commitment Lags Behind Its Peers’, WRI 15.05.2015.

Bobby Magill: Canada Sets Goal to Cut Emissions by 2030, Climate Central 15.05.2015.

Shawn Mccarthy: Ottawa commits to 30-per-cent cut in GHGs but no regulations for oil sands, The Globe and Mail 15.05.2015.

Canada Announces Weak Climate Target, Danielle Droitsch’s blog, Switchboard 15.05.2015.

Kazi Stastna: How Canada’s provinces are tackling greenhouse gas emissions, CBC News 14.05.2015.

Barry Saxifrage: Canada’s climate success within reach if the tar sands do their fair share, International Observer 13.05.2015.

Barry Saxifrage: Canada falling behind America and unprepared to meet shared climate commitment, International Observer 11.05.2015.

Ales Pashley: Why Canada’s provinces are fighting the Feds on climate, RTCC 11.05.2015.

David Suzuki: Alberta finally shifted left in these elections. But can it go green? The Guardian 08.05.2015.

Margo McDiarmid: Alberta election could break climate change logjam in Canada, CBC News 08.05.2015.

Left turn in Canada’s oil-rich Alberta stuns energy industry, (Reuters) Japan Times 07.05.2015.

Bruce Livesey: How Canada made the Koch brothers rich, International Observer 05.05.2015.

Barry Saxifrage: Climate pledges and progress in Canada, USA and Europe, International Observer 01.05.2015.

Chris Hall: Stephen Harper draws up election 2015 strategy on climate change, CBC News 30.04.2015.

Canada faces climate-change conundrum: Bloomberg View, The Oregonian 29.04.2015.

Katie Valentine: North America’s Oil And Gas Industry Has Taken Over 7 Million Acres Of Land Since 2000, Climate Progress 24.04.2015.

The Way Forward: A Practical Approach to Reducing Canada’s Greenhouse Gas Emissions, (executive summary) Canada´s Ecofiscal Commission 07.03.2015.

Stephen Leahy: Canada’s carbon emissions projected to soar by 2030, The Guardian 14.01.2015.

Damian Carrington: Leave fossil fuels buried to prevent climate change, study urges, The Guardian 07.01.2015.

John Upton: Limiting Tar Sands, Coal, Arctic Oil Is Key to 2°C Goal, Climate Central 07.01.2015.

Tim Dickinson: Inside the Koch Brothers’ Toxic Empire, Rolling Stone 24.09.2014.