Strøtanker om bæredygtighed

Tekst og målinger stadig under udarbejdelse …

Normalt er Larslejsstræde en yderst stille gade, hvor trafikken kun er hektisk de 15-20 minutter om morgenen, hvor børnene bliver sat af ved min nabo, Sankt Petri Skole, som er privatskole. Men to ændringer, som heldigvis begge er midlertidige, har ført til en markant stigning af trafikken, hvor bilerne tidvist i dagtimerne nærmest kører i gåsegang og må holde i kø for hinanden i Sankt Peders Stræde for fra hver side at komme ud gennem Larslejsstræde. Så nu, hvor jeg igen har lånt Miljøpunkts partikelmåler, har jeg ud af vinduet momentant kunnet konstatere partikelkoncentrationer på helt op til 50.000, hvilket er koncentrationer, man ellers kun forbinder med massiv trafik i større gader. På den baggrund tænkte jeg, at det gav god mening at lave en serie lidt mere organiserede målinger, hvor måleren er i gang en halv time ad gangen ud af mit vindue på 2. sal. Foreløbig er der målt på weekend-dage, og der vil i løbet af den kommende uge komme yderligere målinger til.

De midlertidige trafikændringer

Den ene af de midlertidige ændringer stammer fra et trafikeksperiment, hvor man for at undgå en evindeligt cirkulerende nattekørsel i Studiestræde-Vestergade har lavet en række tiltag, herunder vendt trafikken i krydset Studiestræde-Larsbjørnsstræde. Det har haft den utilsigtede, omend helt forudsigelige, konsekvens, at trafikken er steget markant i Larslejsstræde. I de tællinger, som Københavns Kommune (KK) laver, hvor man tæller i dagtimerne 9:00-17:00 og så ud fra en standard-fordeling af trafikken har man kunnet konstatere en stigning i trafikken på 50%. Dette er på ingen måde tilfredsstillende, da denne bilstrøm så at sige kører gennem Sankt Petri Skoles skolegårdsareal. Yderligere har vi i Larslejsstræde fået en massiv nattetrafik torsdag-fredag-lørdag nat, hvor alle taxaer ud af kvarteret skal gennem Larslejsstræde. Men dette afspejles ikke i KKs opgørelser, da man ikke måler i aften- og nattetimerne, men blot ekstrapolerer en døgntrafik ud fra tællinger i dagtimerne.

På den baggrund har også vi her fra Larslejsstræde 3 protesteret overfor KK og insisteret på, at man fandt en løsning, som ikke blot forskubbede problemerne, men rent faktisk løste dem. Og det forlyder nu fra Center for Teknik og Miljø, at man af hensyn til skolen er indstillet på ikke at gøre denne del af eksperimentet permanent. Min indsigelse er medtaget nederst i dette blog-indlæg.

Den anden ændring, som endnu kun er få uger gammel, men som tydeligvis har øget trafikvolumenet yderligere, er, at man i forbindelse med omlægningen af Nørreport Station skal lave nogle større ændringer af fjernvarmesystemet. Så frem til udgangen af februar 2015 vil trafikken i Nørregade være lukket af op mod Nørreport og i stedet være dirigeret gennem Sankt Peders Stræde-Larslejsstræde. Så Larslejsstræde, som altid har været en meget stille gade, har nu regelmæssigt busser kørende igennem, omend det er cityringlinjens små elektriske busser, som ikke bidrager nævneværdigt til den ultrafine partikelforurening i gaderummene.

Målingerne

Herunder er der to skemaer. Det øverste viser målingerne i de enkelte halvtimesblokke, hvor målingerne er antal ultrafine partikler pr. cm³ i intervallet 0,02-1 µm. Det nederste viser samtidige vejrobservationer fra Kastrup Lufthavn, hentet via DMIs hjemmeside.

Normalt ville man ved en sådan undersøgelse søge at etablere et baggrundsniveau ved at måle et sted, hvor den direkte påvirkning fra trafikken er så lille, at der kan ses bort fra den. Men her er der blot tale om at se på variationerne fra dag til dag og prøve at forstå dem i forhold til variable som nedbør, vind og ikke mindst trafikintensiteten.
. 

DMI	Tid	Højeste minut	Laveste minut	Gennemsnit
Lø. 14.06.	10:29-11:00	10.900	2.780	4.800*
Lø. 14.06.	11:10-11:40	20.200	3.230	11.000*
Sø. 15.06.	11:12-11:42	12.500	4.480	7.400*
Sø. 15.06.	13:37-14:07	17.900	4.850	11.000*
Ma. 16.06.	09:43-10:13	10.639	3.145	5.000*
Ma. 16.06.	15:03-15:43	17.866	7.969	13.000*
Ti. 17.06.	11:19-11:50	12.895	4.244	7.000*
Ons. 18.06.	12:11-12:45	10.745	4.370	7.000*
To. 19.06.	10:43-11:27	9.718	3.443	5.000*
Fre. 20.06.	11:48-12:48	17.023	7.023	10.000*
Fre. 20.06.	13:06-13:xx ?	23.600 ?	7.438 ?	12.000*

* estimat – resultater endnu ikke hentet ud af måleren

DMI	Tid	Vind	Temperatur	Lufttryk
Lø. 14.06.	10:30	5 m/s N	14,5ºC	1.017,6 hPa
Lø. 14.06.	11:45	6 m/s N	16,5ºC	1.017.7 hPa
Sø. 15.06.	11:00	2 m/s NØ	18,6ºC	1.021.5 hPa
Sø. 15.06.	13:30	3 m/s SØ	19,6ºC	1.021.3 hPa
Ma. 16.06.	09:40	5 m/s SV	15,0ºC	1.016,9 hPa
Ma. 16.06.	15:03	6 m/s SØ	18,5ºC	1.016,4 hPa
Ti. 17.06.	11:10	4 m/s NØ	18,2ºC	1.021,0 hPa
Ons. 18.06.	12:00	4 m/s SV	21,2ºC	1.017,0 hPa
To. 19.06.	10:30	10 m/s NV	15,8ºC	1.008,0 hPa
Fre. 20.06.	11:40	3 m/s NV	17,5C	1.008,7 hPa

 

Iagttagelser for de enkelte dage

Lørdag den 14.06. havde det regnet hele natten, hvilket afspejler sig i, at der blev målt værdier under 3.000. Det laveste jeg nogensinde har målt her på adressen var 2.100 efter en lang nats regn. Da trafikken tydeligvis intensiveredes ved 11-tiden, hvor lørdags-shoppingen begynder, satte jeg en ekstra halv time i gang, og fornemmelsen var rigtig, at niveauet var betydeligt højere.

Søndag den 15.06. var vinden ved Kastrup mindre, og ikke mindst havde der nærmest ikke været nogen trafik hele morgenen. Alligevel lå niveauet i begyndelsen af perioden ikke under 7.000. Under vejs satte en let morgenbrise ind, og laveste niveauer nåede ned omkring 4.500.

Lavede en anden måling først på eftermiddagen, hvor der var noget mere trafik, og niveauet dermed noget højere. Som i går kom vinden ved begge målinger ‘nedefra’ – det vil sige, at luften fra gadeniveau, hvor trafikkens udledninger sker, presses op langs facademuren i en stående hvirvel.

Mandag den 16.06. var der hele morgenen en massiv trafik, og kort inden jeg startede måleren havde der holdt en hale af dieselbiler efter en lastbil som måtte n gange frem og tilbage for at komme om hjørnet.

Luften kommer også i dag ‘nedefra’, men alligevel var luften overraskende ren her fra vindesåbningen på 2. sal med toppe omkring 10.000 partikler pr. cm³ og et snit under 4.000. Så måske for en gangs skyld en stor lastbil med optimalt fungerende filtre. Når de er bedst, kan udstødningsluften være lavere end den luft motorerne suger ind. Så under vejs værdier under 2.800, og jorden mellem brostenene er stadig våd, så det må have regnet i nat.

Tirsdag den 17.06. havde jeg ført partikelmåleren med ned i gadehøjde, hvor trafikken omkrong kl. 11.00 var intens dertil at en halv time i træk var der sneglekø gennem Larslejsstræde – hvilket ellers er helt uset på dette sted. Niveauerne var da også 16-20.000 på trappestenen – eller 6-8.000 højere end hvad jeg umiddelbart før havde punktmålt fra vinduet på 2. sal.

Dette hænger også sammen med, at vinden i vinduet i dag kom ‘ovenfra’, hvilket gør, at den direkte trafikpåvirkning er mindre. I små lommer var der en relativt ren luft ned til under 4.000. Trafikken var også igen mere moderat, da målingen blev sat i gang.

En dag som i dag fremstår omkørslen gennem Larslejsstræde som et ret absurd projekt. Ved 10-tiden forsøgte en stor Rockwool-lastbil med anhænger længe at komme om hjørnet, men måtte opgive og bakke hele vejen tilbage. Talte med en buschauffør ud ad vinduet, som ikke vidste, hvor længe, det ville stå på.

Onsdag den 18.06. – vinden igen ‘nedefra’, og nede i gadehøjde udtalt østlig, hvilket vil sige modsat den sydvestlige brise, som der sandsynligvis er lidt oppe over tagene. Disse store stående hvirvler eller spiralbevægelser synes at være et grundvilkår i luftens bevægelse i det typiske gaderum.

Torsdag den 19.06. – en blæsende dag, hvor vinden rusker godt i træerne. Så momentant luft med ned til 2.100 partikler, hvilket er det laveste, man kan håbe på at finde midt i en millionby. Laveste minutværdi dog ikke under 3.000.

Vinden kom igen ‘nedefra’, så der var en betydelig direkte trafikpåvirkning, hvor man få sekunder efter en dieselbils passage ser koncentrationen stige med adskillige tusinde – for eksempel en stilladsbil løftede i 10-20 sekunder niveauet fra 4.000 til 28.000.

Fredag den 20.06. var der igen meget mindre vind, mens trafikken massiv. Vinden ‘nedefra’, så punktvist partikelniveauer op til 40-50.000 på en dag som i dag, hvor trafikken i lange perioder kørte i gåsegang gennem Larslejsstræde og ved flere lejligheder næsten gik i stå.

Havde måleren med ned i gadeplan inden dagens første måling, og niveauerne her syntes 6-8.000 højere end fra vinduet, så der er givet, at koncentrationerne gennemgående vil være nogle tusinde højere i gadeplan end i anden sals højde. Lod måleren køre ud over den halve time, da det hele tiden så ud til at der ville komme en byge – for at se, hvad det ville gøre ved partikelforureningen. Men efter en time slog jeg den fra. Et kvarter senere kom der lidt regn, og jeg satte den til igen, selvom batterierne var ved at være flade. Det faldt sammen med, at en række store dieselbiler sneglede sig igennem, så der var ikke umiddelbart noget hurtigt fald, men gradvist så man lommer af luft med under 7.000 partikler pr. cm³ (luften i København er renest umiddelbart efter et større regnvejr).

Konklusion

Stadig kun helt foreløbige betragtninger …

Seovlom det står stadig klarere, at partikelforureningen har alvorlige konsekvenser for Københavns borgere, så har man stadigvæk ikke etableret grænseværdier for ultrafine partikler. Men Det Økologiske Råd har fremlagt forslag til grænseværdier for ultrafine partikler, som har to kriterier: Dels må den ultrafine partikelforurening på årsbasis ligge under 7.000, dels må timeniveauet maksimalt overskride 20.000 på dage om året, for at give plads til ekstraordinære situationer som vejarbejde og lignende.²

Sammenhold med Larslejsstræde …

Sammenhold derefter med længdesnitsmålingerne for Torvegade 5 dage 10 steder midsommer 15.000. I snæver del af Torvegade sommer: 26.500, vinter: 40.000.

Se tidligere blog-indlæg om partikelmålinger i københavnske gader: VM i partikelmålinger, I byen med en partikelmåler og I Graven med en partikelmåler.

Christian M. Olsen: Cyklister er vilde med trafikforsøg – men ensretning volder kvaler, CityAvisen 28.05.2014.¹

Kåre Press-Kristensen: Trafikkens forurening – med fokus på partikler, kvælstofoxider og EU regulering, Det Økologiske Råd 2013, p. 21 (tabel 11).²

 

 

Kommentar til trafikomlægningerne i Studiestræde og Vestergade

Fremsendt til Indre By Lokaludvalg og Københavns Kommune

Set her fra Sankt Peders Stræde-enden af Larslejsstræde har de seneste måneders trafikforsøg ikke været nogen god ting. For dels synes trafikken i dagtimerne langt mere massiv med en næsten konstant strøm af køretøjer, som vi aldrig tidligere har set. Men vi har også omkring weekenden fået en lind strøm af taxaer natten igennem, hvor der ellers kunne gå timer mellem, at der kom en bil.

Med det nuværende forslag er Larslejsstræde blevet udslusningsgade for et stort antal gader, hvorfra man kan køre ind i kvarteret. Det virker helt urimeligt, at man på den måde koncentrerer trafikken ud af kvarterets indre stræder i en gade, der som er den eneste i Nørre Kvarter ikke har hverken værtshuse eller butikker. Og det virker urimeligt overfor Sankt Petri Skole, hvor den øgede trafikstrøm så at sige passerer igennem skolegårdsarealet, som ligger på begge sider af Larslejsstræde.

I begrundelsen for forsøget nævnes ønsket om at undgå cirkulerende trafik – og det ville man måske gøre, hvis folk fulgte skiltningen, men ikke mindst om aftenen er der ganske mange, som vælger at trodse det påbudte sving fra Sankt Peders Stræde op ad Larslejsstræde – og i stedet gasser op, for hurtigt at komme tilbage på lovlig grund. Så måske man med den nuværende skiltning blot har skabt et nyt loop.

Selvom det hidtidige ikke var perfekt set for kvarteret som helhed, så var det langt bedre for Larslejsstræde.

Tilbage i 2003 lavede vi under Miljøtrafikugen et ganske omfattende forsøg med omlægningen af Nørre Kvarters trafik. Det søgte på en anderledes enkel og konsekvent måde at håndtere kvarterets trafikstrømme. Ved den lejlighed havde både Vestergade, Studiestræde og Sankt Peders Stræde samme kørselsretning, ind fra Nørregade og ud via Vester Voldgade, hvilket effektivt modvirkede enhver ansats til cirkuleren samtidig med, at det (til forskel fra både det eksisterende og det nuværende eksperiment) mindskede den distance, en bil må køre i kvarterets indre for et givent ærinde. Tællinger ved alle indre kryds viste da også, at trafikken under selve eksperimentet var nede på blot 40% af trafikken målt i tiden umiddelbart før og efter, og for nattetimerne blot 20% af trafikken målt forud – samtidig med at reduktionerne var størst hvor trafikken i forvejen var størst.

Et sådant princip mindsker belastningen af de nord-sydgående stræder, så Pisserenden kan fortsætte sin udvikling mod en de facto sivegade, hvor kørebanen i dagtimerne bruges frit af gående og cyklende. Samtidig mindsker det trafikken gennem Sankt Petri Skoles skolegårdsareal, som i dag har bredt sig på begge sider af Larslejsstræde.

Faktisk muliggør det, at man inddrog midterdelen af Larslejsstræde som skolegård, hvilket kunne give mere plads til Sankt Petri Skole samtidig med, at det kunne mindske presset på anlægget omkring Sankt Petri Kirke, som i dag er voldsomt nedslidt af skolens brug og helt har mistet sin sakrale karakter, så det igen blev en frodig, smuk og stilfærdig del af byens grønne lunger.

En del af visionen i 2003 var at gøre noget særligt ud af de indre kryds, så de blev mere anvendelige som kvarterets samlingssteder. Vi markerede ved den lejlighed krydset mellem Studiestræde og Larsbjørnsstræde med en bemaling i skakmønster (en signatur for fodgængerovergang i begge retninger i krydset), hvilket som eksperiment var ganske vellykket. Men en mere permanent løsning vil nok kræve en stærkere artikulation med bump, indsnævringer osv. Og nu, hvor Vestergade også er i spil – den havde status af urørlig i 2003 – var det oplagt også at lave et sådant hensynskryds mellem Vestergade og Larsbjørnsstræde-Kattesundet.