Folkeafstemning om Yasuní afvist

9. maj 2014

Den folkeafstemning, som der var lagt op til om bevarelsen af Yasuní, nu blevet afvist af de ecuadorianske myndigheder. Om det sker på et rimeligt grundlag, kan i høj grad betvivles, for et meget stort antal underskrifter synes afvist på et meget spinkelt grundlag, men spørgsmålet er lige nu, hvem som kan fastholde dette spørgsmål?

Dermed står Yasuní, en af verdens umistelige naturrigdomme, til at blive slagtet – og vekslet til kortfristet oliegevinst i en situation, hvor vi ved at op imod 80% af alle oliereserver må forblive ubrugte, hvis vi skal kunne holde verdenssamfundets beslutning om at holde den globale temperatur stigning under 2 grader. Så det er absurd, hvis verdenssamfundet blot lader dette ske.

Der har været rejst voldsom kritik af, hvordan underskrift-optællingen er foregået, og måske det kan lykkes at få gentalt stemmerne. Men selv hvis det lykkes at få en folkeafstemning, er det langt fra givet, at afstemningsresultatet bliver en fuld bevarelse af Yasuní – eller at afgørelsen, hvis den falder ud til fordel for bevarelse af Yasuní, vil blive respekteret af præsident Correa, som allerede synes at være langt i afhændelsen af rettighederne til de store olieforekomster under Yasuní.

I den ecuadorianske forfatning er der indskrevet en passus om Pachamama og moder naturs rettigheder, og mange ville mene, at det var i en situation som denne, at en sådan passus måtte træde i kraft. For det er klodens måske mest biodiverse område, som står for at blive ødelagt.

Samtidig er Yasuní hjemsted for nogle af de sidste ukontaktede naturfolk i verden – alene dette burde folkeretsligt være nok til at holde olieeftersøgningen ude af Yasuní, men igen og igen har man i hele Amazon-bækkenet set, hvordan de oprindelige folkeslags rettigheder taber overfor skovhuggernes og soyaproducenternes fremmarch.

Der er således en række ansatser til muligheder for at bremse slagtningen af Yasuní, men alle kræver de massive markeringer fra verdenssamfundet.

Og vi nærmer os igen det spørgsmål, som ingen politisk ønsker at forholde sig til, om verdenssamfundet må træde ind med kompensation for at bede nationer og samfund om at undlade at udnytte fossile reserver, om denne kompensation skal betales af dem som får lov at udlede, og om den også kan opkræves bagurdrettet som en afgift af alle de fossiler, vi allerede har gravet op?

Hvor det kan virke rimeligt, at et fattigt land som Ecuador får en form for kompensation for at bevare Yasuní og afstå fra at udvinde områdets olierigdomme, så virker det omvendt ikke rimeligt, hvis et rigt land som Canada skal have kompensation for at lade al sine tar sands-forekomster blive liggende under Albertas skove. Og rige lande som USA og Danmark og de arabiske oliestater derimod burde øjeblikkeligt blive pålagt at indstille al yderligere udvinding, da vi/de allerede har pumpet langt mere end vores rimelige andel af fossiler op af undergrunden.

Så der er al mulig grund til at se udfordringen fra Yasuní i øjnene.

Spørgsmålet er: Kan Yasuní blive det nye Keystone XL ?

Tilbage til afvisningen af folkeafstemningen, så skriver John Vidal i sin artikel i gårsdagens udgave af The Guardian, Ecuador rejects petition to stop oil drilling in Yasuni national park, at:

Tens of thousands of names were rejected for not being on the national register of voting. Many more were dismissed because the paper the signatures were collected on was said to be the wrong weight, signatures were said to have been written in blue rather than black ink and identity numbers had been found to fall outside the boxes provided.

I diskussionstråden nedenfor (08.05. 11:36PM) skriver talsperson for YASunidos, Martin Carbonell noget, som stærkt indikerer, at der er tale om svindel med optællingerne:

As a matter of fact, the CNE [den enhed som har optalt stemmerne] is proclaiming loud and clear they did dismissed forms (8 signatures per form) and signatures for those and other reasons, and even worse, they seem to be proud of it. They issued a statement just today on how this fraudulent verification process was completed in “record time”. On top of the ones already mentioned, some of the justifications for dismissing entire forms or specific signatures were: the paper is not A4 (me myself found an example of a whole full form dismissed because it was 2mm wider than A4), the person that signed put their first names before their family names (the form asked to put the family names first). Obviously these are absurd justifications to invalidate the manifest will of the people that signed, and they affected more than 9000 of the more than 107 000 forms handled to the CNE. But they were not the main reason for dismissing signatures.

One of the main reasons is that the “signature, identity card, or names” were illegible. Sounds like a good reason… but no. The problem is that the forms were previously scanned and what was analyzed was not the signature itself, it was the scanned image of the signature… And oh! What a coincidence? The resolution (300dpi) set on the scanners was insufficient to guarantee that completely legible signatures were not dismissed as illegible because their scanned images were. Mainly this reason, the previous and some other minor reasons account for the dismissal of over 250 000 signatures.

In total, more than 500 000 signatures were dismissed. The missing other 250 000 were dismissed after we denounced the whole process as fraudulent and stopped observing the verification process, and the CNE has not yet given a credible explanation for how and why they dismissed the other 250 000. They hired 25 graphologists for the whole process (there are only 10 in the whole country, where did the rest come from?) … and in that “record time”, each would have had to dismiss one signature every 20 seconds. It just doesn’t add up. How and why did they dismiss 500 000 signatures? As an act of transparency after the massive fraud the CNE is engaging on today, we are today asking they publish the whole 500 000 dismissed signatures and the reasons for which they were dismissed (they haven’t answered yet) so the whole country (and world) can know what happened to those signatures.

Yasunís biodiversitet er kolossal, og langt fra alle arter er kortlagt, men området har mere end 2.200 træer, hvor vi har under 50 hjermmehørende træarter i hele Danmark, og Smithsonian har anslået, at Yasuní rummer mere end 100.000 forskellige insektarter pr. hektar.

Bevarelsen af Yasuní har stærke principielle aspekter. Derfor skrev jeg i sidste uge på nuværende urdenrigsminister og forhenværende klimaminister Martin Lidegårds Facebook-side nedenstående opfordring til at gribe ind på verdenssamfundets vegne. Og i dag, hvor det står klart, at folkeafstemningen er afvist, har jeg gentaget opfordringen.

Kære Martin – håber dette er en sag, som du med din baggrund og position vil tage til dig. Det åbner for den problemstilling, som bliver helt central i de kommende årtiers omstillingsproces: Hvordan vi prioriterer og kompenserer, når vi med IPCC ved, at mellem to tredjedele og 80% af alle kendte fossile reserver må forblive i jorden – uafbrændte – for at have nogen chance for at holde den 2-graders målsætning, som verdenssamfundet har vedtaget.

I Ecuador var der ansatser til en løsning for Yasuní ITT, så på én gang en betydelig portion olie forblev i jorden og et af verdens vigtigste biodiversitets-hotspots blev bevaret – som samtidig er habitat for et af verdens få tilbageværende ukontaktede naturfolk. Der var da også et forslag på bordet, om at Ecuador undlod at udvinde olien, mod at verdenssamfundet kompenserede mod den ‘tabte’ gevinst.

Forslaget er principielt interessant, fordi det om noget var sådanne steder, man skulle frede, når nu kun vi kan hente en mindre del af de resterende fossile reserver op. Men af flere grunde var verdenssamfundet meget forbeholden i sin modtagelse, så efter flere års forsøg var der kun kommet tilsagn om en tredjedel af den kompensation, som Ecuador havde lagt op til. Og på den baggrund skrinlagde Ecuadors præsident Corrreas projektet og igangsatte udlodningen af rettighederne til at udvinde olien.

NGOer har i det mellemliggende halve år arbejdet på højtryk for at opnå en ecuadoriansk folkeafstemning om at bevare Yasuní ITT uanset verdenssamfundets manglende tilslutning, og for få uger siden blev der afleveret trekvart million underskrifter – betydeligt over de krævede 5% af alle stemmeberettigede. Men nu ser det ud til, at der foregår fusk med optællingen, så mange af stemmerne vil kunne kendes ugyldige og afstemningen vil kunne afvises.

Hvis ikke verdenssamfundet skrider ind, så er det sandsynlige resultat, at folkeafstemningen blot afvises og oliekoncessionerne direkte eller indirekte går til at betale af på kinesisk gæld.

Yasuní er den perfekte prøveklud på, om vi evner at tage konsekvensen af hvad vi ved vi er nødt til, så hermed min stærkeste og mest indtrængende opfordring til dig og Danmark og EU om at tage denne sag alvorligt og medvirke til, at vi som verdenssamfund handler konsekvent i forhold til det videnskabelige grundlag og det carbon budget, som IPCC med sin seneste AR5 har fremlagt.

Vi skylder fremtiden, at Yasuní ITT bevares og olien forbliver urørt her under et af klodens biodiversitetsmæssige mirakler.

Update 23.05. – En sorgens dag … ifølge The Guardian så blev centrale områder af Yasuní i går udloddet til olieefterforskning. En enestående mulighed for at bevare et af verdens vigtigste biodiversitets hot spots samtdig med, at vi fik hul på den uundgåelige diskussion af, hvem som skal lade hvilke reserver ligge i jorden, og hvordan vi skal og kan kompensere dem som undlader, for at undgå en global klimakatastrofe – er hermed gledet verdenssamfundet af hænde.

Men alle har blot set til den anden side, først mens tilbuddet var på bordet, og nu senest, hvor det demokratiske system er blevet trynet for at undgå en folkeafstemning om Yasunís bevarelse. Det er ikke lykkedes præsident Correa at sælge udvindingstilladelserne til nogen af de sædvanlige mulitnationale selskaber – de fleste har vejret, at det spinmæssigt ville kunne blive en meget dårlig sag – så det bliver Ecuadors eget eget olieselskab Petroamazonas, som kommer til at stå for udvindingen af blok 34, i alt næsten 17.000 km² eller et areal svarende til godt en tredjedel af Danmark. Hvilket det ifølge lokale miljøfolk ikke bliver bedre af, for Petroamazonas har en rigtig kedelig historik, når det gælder olieforurening i forbindelse med udvinding.

Ved ikke om det er Correas særlige sans for provokation, men udvindingstilladelserne blev proklameret i går, på verdens biodiversitetsdag. Håber han stadig hemmeligt på at blive standset, for – mod den betaling som ikke kom i første runde – at acceptere at undlade at ødelægge Yasuní?

I blog-indlægget Yasuní ITT opgivet, er udviklingen fulgt siden Correras i august sidste år erklærede Yasuní-projektet for opgivet, og i Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis? er der mere om områdets overvældende biodiversitet, som gør det ubærligt, hvis der åbnes for olieudvinding i området, for med de dertil hørende veje følger skovhuggerne og landbrugerne, og reduktionen af et af klodens mest mangfoldige landskaber til banalt produktionslandskab, uden plads til naturfolk og den overvældende biodiversitet, som her har kunnet udvikle sig.

Herunder er der links til yderligere oplysninger om den nuværende situation.

Se tidligere Yasuní blog-indlæg: Folkeafstemningen om Yasuní i fare, Yasuní ITT opgivet, Yasuní-ITT: Biodiversitet eller oliemilliarder? og Yasuní: Olieudvinding eller Naturparadis?.