Strøtanker om bæredygtighed

Da ICRW, International Convention for the Regulation of Whaling, i 1986 vedtog et stop for kommerciel hvalfangst, startede Japan året efter et ‘videnskabeligt’ program, hvor man – hvilket kan synes absurd – i stor udstrækning var nødt til at dræbe dyrene for at gennemføre forskningen. Men under dække af videnskabelighed har japanerne siden fangststoppet i 1986 fanget mere end 10.000 hvaler til kommercielt brug.

Dette har kaldt på massive protester, og der har løbende været udkæmpet drabelige kampe i farvandene syd for Australien, når Japan sendte sin årlige hvalfangerflåde ud, og aktivister gjorde, hvad de kunne for at forhindre hvalfangsten. Træfningerne har været stadigt eskalerede, med vandkanoner og forsøg på at hindre fremdriften ved at få drivnet i skibsskruer, mens NGO-aktivisterne blev forsøgt retsforfulgt og internettet glødede – så Japan har hentet rigtig meget dårlig PR på dette projekt. Skærmydslerne i de iskolde farvande kulminerede for et par år siden, hvor Paul Watsons aktivistskib Sea Shepheard sank efter at være blevet vædret af en af hvalfangerbådene.

Efter mange års pres fra en bred vifte af NGOer lagde Australien i 2010 sag an mod Japan ved den internationale domstol i den Haag. Og endelig i går faldt afgørelsen. Domsafsigelsen forholder sig ikke til det videnskabelige program som sådan, blot til, at der ikke er noget forhold mellem det videnskabelige output og det massive omfang af hvalfangsten – efter 25 års ‘forsøg’ foreligger der kun en enkelt peer reviewed artikel, som baserer sig på noget, som nødvendiggjorde at dræbe hvaler – hvorfor det hvalfangsten til det japanske JAPRA II-forskningsprogram må betragtes som kommerciel fangst. På den baggrund dømmes Japan til øjeblikkeligt at standse hvalfangsterne.

Japan har til sit ‘forskningsprogram’ tildelt sig selv stadig stigende årlige kvoter. I de første år var der tale om 300-440 hvaler, i 2005 var det 945 hvaler og i 2007 1.035 – at sammen for at styrke hvalbestanden! Det har dog knebet ikke bare med at få denne kvote fisket – hvilket Sea Shepheards eskalerende chikaner har en betydelig ære for, i 2012 lykkedes det kun at fange 103 hvaler, og fangsten i 2012-13, hvor målet var 900 hvaler, blev endnu lavere.

Samtidig er hvalkødet ved at forsvinde ud af menuen i de japanske hjem – i dag er det de færreste som nogensinde spiser det, og med det internationale samfunds dom for, at hvalkødet er ulovligt fanget, vil appetitten kun falde yderligere. På et tidspunkt var hvalkødet billigt i forhold til andet kød i de japanske kølediske, men i dag er det lige så dyrt som andet kød (hvilket i Japan vil sige meget dyrt). Så i 2012 måtte man indse, at 75% af det foregående års fangst ikke var omsat, men stadig lå i frysehusene, og dermed, at de årlige udgifter til hvalfangstprojektet på omkring 60 mio. $ på ingen måde bliver tjent hjem. Hvor Institute of Cetacean Research, den institution, som står for hvalprogrammet, i 2004 solgte for 7 mia. yen hvalkød, var salget i 2013 nede på 2 mia. yen.

For at der ikke skal herske tvivl, har samtlige hvalfangerfartøjer ordet ‘research’ skrevet med store bogstaver hen over skibssiden.

Den japanske regering har støttet helhjertet op om hvalfangsten ud fra det argument, at det var en japansk tradition – et kort man spiller flittigt i disse tider i forhandlingerne om TPP, Trans Pacific Partnership, en Stillehavsbaseret frihandelszone ala EU, hvor ikke mindst den japanske risproduktion står til at få sit endelige dødsstød, hvis landbrugsstøtte og toldmure udfases. Men man skal ikke ret langt tilbage i tiden, før Japan var så buddhistisk, at man ikke spiste kød overhovedet, og traditionelt har man aldrig fisket hvaler i de antarktiske farvande. Så det er en ret kortvarig ‘tradition’ fra tiden efter 2. verdenskrig, som kulminerede i 1960erne, hvor man gerne ville kunne give sin befolkning mere animalsk protein, end det landbrugsarealfattige land selv kunne producere.

Den japanske regering har da også officielt udtrykt dyb skuffelse over afgørelsen, men har samtidig erklæret sig indstillet på at tage afgørelsen til efterretning. Årets hvalfangst er da også afblæst, og de fem hvalfangerbåde er kaldt hjem. Det er tilsyneladende kommet bag på alle instanser i Japan, at man kunne tabe sagen – at den videnskabelige søforklaring, hvor tynd den end fremstår for resten af verden, ikke holdt. Dagen derpå synes budskabet ikke rigtig at være trængt ind – og holdningen mest at være, at man blot må forklare sig (og sine videnskabelige intentioner) bedre overfor verdenssamfundet.

Men med svindende efterspørgsel og hvalkødet fra efterhånden 2.300 hvaler på lager i frysehusene er det forretningsmæssige aspekt for længst gået fløjten. År for år kræver programmet stadig større støtte for overhovedet at hænge sammen. Så i stedet for stædigt at klø på, som om det kun er de andre, som ikke har fattet det indlysende i, at Japan støvsuger verdenshavene, var det en god anledning til at standse op og støtte op om det internationale samfunds moratorium overfor kommerciel hvalfangst i et forsøg på at redde de svigtende hvalbestandene fra total udryddelse.

Når det forskningsmæssige argument i JAPRA II-programmet faldt, er det ikke bare på grund af grådigheden – de stadig større antal hvaler, som blev fanget blot for at blive solgt som hvalkød – men nok så meget fordi der ikke er noget videnskabeligt belæg for hvaldrabene. Hvis man har brug for DNA-materiale til research, kan man i dag blot indsamle afføring fra hvalerne eller helt uproblematisk tage små hudprøver fra det yderste hudlag uden at skade dyrene.

Domsafsigelsens svaghed er således, at den ikke lægger noget generelt forbud mod den japanske hvalfangst, så der er en rimelig (for ikke at sige stor) sandsynlighed for, at der allerede næste år er en flåde af japanske hvalfangerskibe på vej mod de antarktiske farvande for at fange hvaler til et nyt ‘videnskabeligt’ program. Men det vil blive analyseret på kryds og tværs, og Japan slipper ikke godt fra igen at lave forsøg, som kræver slagtning af 1.000 hvaler blot for at holde tal på bestanden.

Japan er faktisk ved at få sig et alvorligt problem med sin løsagtige omgang med det videnskabelige. Inden for det seneste år har der været afsløringer af ganske omfattende svindel med afprøvning af en række medicinske præparater, og på det allerseneste har man måttet trække meget spændende (og skræmmende) stamcelleforskning i Nobelpris-klassen tilbage, fordi der i den grad synes at være blevet snydt på vægten. I det hele taget burde japansk videnskab for længst have sagt fra overfor dette misbrug af videnskabeligheden. Men den slags klarhed har det svært i Japan.

Ud over Japan har Island og Norge nægtet at følge intentionen i moratoriet for hvalfangst fra 1986, og man fanger årligt hhv. 500 og 50 hvaler. Men selv hvis Japan ender med at standse sine fangster i de antarktiske farvande, så har man et tilsvarende ‘videnskabeligt’ hvalprogram i det nordlige Stillehav, omend af mindre udstrækning, som der blot har været langt mindre opmærksomhed på indtil nu. Det ville fint kunne dække det nuværende forbrug i de japanske køkkener. Med den internationale domstols afgørelse risikerer Japan blot også at få dømt dette program ulovligt, for selvom der ‘kun’ er tale om en årlig fangst på 100 hvaler, så er der tale om samme videnskabelige skinmanøvre, og dermed nøjagtigt samme misforhold mellem fangst og videnskabelighed.

Update 02.04. – I en leder i dag kalder Mainichi til standsning af hvalprogrammerne, dels  som konsekvens af, at: “a rejection of the “research whaling” method will deal a significant blow to Japan, as it could destroy the credibility of its scientific resource management methods and create obstacles to the sustained use of tuna and other marine resources.” Dels på baggrund af, at efterspørgslen efterhånden er nede på 5.000 ton, hvilket svarer til blot 2% af forbruget, da det kulminerede i 1962. Et forbrug i det nuværende omfang vil fint kunne dækkes af den mængde hvalkød, som kan fanges i japanske farvande, så det er slet ikke nødvendigt at lægge sig ud med verdenssamfundet for at kunne bevare traditionen med at spise hvalkød.

Japan Times skriver i dag (via nyhedsbureauer), at selvom Abe på det stærkeste har beklaget afgørelsen, så bringer den lettelse langt ind i regeringens rækker. Jun Morikawa, professor ved Rakno Gakuen University og specialist i hvalfangst og hvalfangstpolicies i Japan, siger, at: “I have the impression that a lot of people in government may be relieved . . . It gives them a chance to stop, they can say that Japan fought hard but now needs to accept the result.”

Update 03.04. – Rakuten, en japansk online handelsplatform (et online stormagasin med 40.000 individuelle web-forretninger), har i dag meddelt, at man med udgangen af april måned ikke mere vil acceptere handel med delfin- og hvalkød. Ifølge en pressemeddelelse kommer det som en konsekvens af den internationale domstol i den Haags afgørelse, og man beder alle aktører om senest 30. april at have fjerne alle produkter, som har med alle dele af delfiner og hvaler at gøre. En søgning i dag viste 2.700 opslag om “whale meat”, så det er et ganske markant skridt, som vil føre til yderligere reduktionen af forbruget af hvalkød i Japan. Rakuten har på det seneste været i søgelyset som det sted, hvor elfenben blev handlet, og har også været nævnt i forbindelse med horn fra næsehorn.

Samtidig har en regeringsembedsmand fastslået, at næste års hvalfangst-mission er aflyst. Et nyt hvalprogram vil skulle indleveres til Scientific Committee at the International Whaling Commission et halvt år ført det årlige møde i maj, så dette kan tidligst blive samlingen i 2015. Og som det ser ud nu, skal der nok noget mere videnskab og meget mindre blod på dækket, hvis det overhovedet skal kunne opnå godkendelse. Næste spørgsmål for japanerne er således, om man overhovedet er interesseret i at gennemføre en seriøs videnskab – og om dette vil kræve drabet af nogle få hvaler?

Således ser det ud til at det i hvert fald i første omgang er lykkedes at standse den japanske hvalfangst.

Update 15.04. – Japan Times bringer i dag en reportage fra en årligt tilbagevendende hvalspisningsdag, som i dag samlede 600 parlamentarikere, 50% flere end sidste år, som tilsyneladende står i kø for at markere japanskheden i det at spise hvalkød.

Mod slutningen af reportagen er en japansk kvinde sidst i 40erne, som i sin tid i sin skoletid fik serveret hvalkød til frokost, citeret for at sige, at: “I don’t understand why only Japan’s whaling is attacked. What about Australians eating kangaroos or Koreans eating dogs?” – hvilket synes at være argumentationsniveauet i Japan. Hvis blot Japan fiskede sine hvaler i Biwa-søen, eller i egne kystfarvande, ville verdenssamfundet nok heller ikke have så meget opmærksomhed på hvalfangsterne. Men når Japan under dække af videnskabelighed sender en moderne hvalfangstflåde ud for at støvsuge verdenshavene for råstoffer, og dermed ikke bare tiltusker sig en uforholdsmæssig stor andel af en fælles global ressource, men også saboterer fællesskabets forsøg på at undgå de store havpattedyrs udryddelse gennem et stop for kommerciel fangst i internationale farvande. Så er det Japan, som fuldstændig barnagtigt overtræder fællesskabets regler.

Update 25.04. – Shaun O’Dwyer har i dag i Japan Times en fin analyse af, hvordan Japan måske ‘tabte’ sin hvalsag ved tilbage i 2008 at forfølge to japanske Greenpeace-aktivister så hårdt som man gjorde, frem for på det tidspunkt at have gjort sig klart, at det tynd videnskabelig fernis forklædte kommercielle hvalfiskeri var på kolissionskurs med verdenssamfundet, og at hele det spin omkring hvalkødet som urørlig arkaisk japansk kulturtradition, som man mere eller mindre har opfundet til lejligheden i længden ikke ville kunne holde vand.

Samtidig står det klart, at kvoten for det tilsvarende ‘videnskabelige’ hvalfiskeri i det nordlige Stillehav er skåret ned fra 380 til 210 hvaler. Men mon ikke Paul Watson og Sea Shepheard i år vil søge at bremse hvalfangsterne i det nordlige Stillehav, som de i snart mange år har gjort det i det sydlige. Startdatoen for årets kystnære hvalfangst er blevet rykket fra 22. til 26. april – sandsynligvis for ikke at risikere dårlig omtale under præsident Obamas Japan-besøg i går.

Shingo Ito: Japan launches first whale hunt since ICJ ban, (AFP-Jiji) Japan Times 26.04.2014.

Satomi Ono: Residents pleased as research whaling begins along Sanriku coast, Asahi Shimbun 26.04.2014.

Shaun O’Dwyer: Japan scores whaling own goal, Japan Times 25.04.2014.

Michael Graham Richard: Japan has cut its quota of whales to be killed in the Pacific by 45% (how about 100% next time?), Treehugger 25.04.2014.

Annual whale hunt off Miyagi slated, (Kyodo) Japan Times 25.04.2014.

Takayuki Kihara & Satomi Ono: Whalers scramble as Japan considers scrapping hunt in Pacific Northwest, Asahi Shimbun 16.04.2014.

Ayako Mie: Diet ranks call for whaling to continue, feast to defy ICJ ruling, Japan Times 16.04.2014.

Lower house committee urges gov’t to continue whaling, (Kyodo) Mainichi 16.04.2014.

Ayako Mie: Diet members dine on whale meat in defiance of ICJ ruling, Japan Times 15.04.2014.

Japan denies whaling plans for next year, (AFP-Jiji) Japan Times 14.04.2014.

Government plans to resume ‘research whaling’ in 2015, (Kyodo) Japan Times 13.04.2014.

Mari Yamaguchi: Anti-whaling ruling lets Japan save face, (AP) Japan Times 12.04.2014.

Japan caught 251 whales in Antarctic Ocean in fiscal 2013, (Kyodo) Japan Times 08.04.2014.

Whaling fleet returns from Antarctic Ocean hunt, (Kyodo) Japan Times 05.04.2014.

Rakuten bans whale meat, (Kyodo) Japan Times 03.04.2014.

Scientific Committee at the International Whaling Commission, Asahi Shimbun 03.04.3014.

Next Antarctic whaling hunt canceled: official, (AFP-Jiji) Japan Times 03.04.2014.

ICJ’s anti-whaling ruling reflects clash of cultures, (vox popoli) Asahi Shimbun 03.04.2014.

Abe: Japan to accept anti-whaling ruling, (Reuters, Kyodo) Japan Times 02.04.2014.

Japan should stop whaling in Antarctic Ocean in light of U.N. court ruling, (leder) Mainichi 02.04.2014.

Riken back to the drawing board to determine if STAP cells exist, Asahi Shimbun 02.04.2014.

Stem cell research scandal sounds alarm over emphasis on achievements, Mainichi 02.04.2014.

Henrik Bendix: Japansk center slår fast: Stamceller skabt i syrebad var fusk, Ingeniøren 02.04.2014.

Mari Yamaguchi: Declining appetites are bigger threat to whaling, (AP) Japan Times 01.04.2014.

Japan considers smaller whale catch after international court ruling, (Reuters) The Guardian 01.04.2014.

Andrew Revkin: A Whale of an International Court Ruling Against Japan, (video) New York Times 01.04.2014.

ICJ ban on Japan’s ‘scientific whaling’ stuns officials, restaurants, Asahi Shimbun 01.04.2014.

Luke Hunt: ICJ Orders an End to Whaling in Southern Ocean, The Diplomat 01.04.2014.

Rowena Dela Rosa Yoon: Conservationists praise ICJ ruling on Japanese whaling, Asian Correspondent 31.03.2014.

Michael D’Estires: ICJ declares Japan’s ‘scientific whaling program’ illegal, Mother Nature Network 31.03.2014.

Karl Mathiesen: Does Japan’s ‘research whaling’ help conserve whales? The Guardian 31.03.2014.

Japan’s antarctic whale hunts not scientific: ICJ, (APF-Jiji, AP, Kyodo) Japan Times 31.03.2014.

Ruling puts whaling in doubt, (AP, Reuters) Japan Times 31.03.2014.

World court rules Japanese whaling not scientific, orders temporary halt, (AP) Asahi Shimbun 31.03.2014.

Russ George: Whale Hunt Is Over We’ll Restore Whale Pastures To Bring Them Back, bring back the fish 31.03.2014.

Int’l court rules against Japan in whaling dispute, orders halt, (Kyodo) Mainichi 31.03.2014.

Adam Westlake: Japan to push wider sales of whale meat to make up financial losses, Japan Daily Press 08.11.2012.