Strøtanker om bæredygtighed

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Det var oprindelig planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik. Men tingene har udviklet sig meget anderledes siden da. De to Oi-reaktorer er igen standset. Arbejdet med en ny visionær energiplan gik i stå, og med regeringsmagten tilbage til LDP, som igennem årene har stået bag Japans massive udbygning af A-kraften, har man en meget uklar situation med en premierminister og en regering, som går stærkt ind for A-kraften, mens det folkelige ønske om afvikling er massivt.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

• Selvom mange A-kraft-fortalere i juli havde set frem til hurtig genstart, når først NRAs nye regelsæt var på banen, så er der efterhånden ikke noget, som tyder på, at der kommer reaktorer i gang inden nytår. Lige nu er der sagsbehandling på 7 reaktorer, og yderligere to ved Kashiwazaki-Kariwa-værket synes så småt at være kommet i gang, selvom det er endnu et af de værker, hvor der skal yderligere undersøgelser af undergrunden til.

Det går langsomt, det går trægt, der er modstand over alt i det japanske samfund, hvor et flertal stadig efter mere end 2½ års stram energiforsyning helst så Japan slå om på en kurs, hvor A-kraften blev udfaset.

Der var så meget, man kunne gøre i stedet, sol og vind og geotermisk varme, og måske allervigtigst systematiske energibesparelser. Der sker da også rigtig meget på snart sagt alle fronter. Lavenergihuse med egen energibackup, masser af sol- og vindprojekter. Men det sker uden styring, og det sker i blinde, og det er klart, at der i den grad mangler en egentlig energiplanlægning – i høj grad fordi den Abe-regering, som skulle lave den, trækker den længst muligt i håbet om at få mest mulig A-kraft med.

Det er med til at også Japans klimamålsætning sejler, og det er et åbent spørgsmål, om den kritik, Japan fik ved det netop opståede klimatopmøde i Warszawa var så massiv, at man indser, at man ikke bare uden videre kan nulstille Japans globale forpligtelser. 

Permierminister Abe har på det seneste fået en stadig mere massiv kritik fra egne rækker, ikke mindst fra hans mentor, forhenveærende premierminister Koizumi, som meget direkte udfordrer Abes A-kraft-plolitik. Koizumi er gået efter affaldshåndteringen, at det er absurd at søge genstarten og fortsætte udbygningen, når de foreløbige lagre rundt omkring på A-kraftværkerne er ved at være fyldte, og landet stadig ikke efter 50 års A-kraft har fået taget hul på at løse sit lagringsproblem. Han siger meget ligeud, at det ikke er muligt med den jordskælvsplagede japanske undergrund.

Koizumi går skridtet videre og siger til Abe, at han (Abe) er personen, som kan samle Japan om en kurs, hvor A-kraften udfases, og at det ville formå at samle Japan og give en kolossal følelese af fælles mål og retning, som ville frisætte enorme kræfter, hvis Abe indkorporerede omstillingen af Japan til vedvarende energi i sin økonomiske politik, kaldet Abenomics.

Abe har i første omgang blot afvist Koizumis ærinde som uansvarligt, men det har han fået lige i hovedet igen, at det er dybt uansvarligt at fortsætte udbygningen, så længe man ikke har fået hul på affaldsproblematikken (når det har været skubbet foran er det også fordi man i snart tre årtier har forsøgt sig med oparbejdningsanlæg og fast-breeder-reaktorer, så man kan bruge den fulde brændselsværdi og ikke som nu kun omkring 1%, men trods gigantiske investeringer er der endnu ikke noget, som tyder på, at dette lykkes). Spørgsmålet her op under jul er det stadig mere påtrængende, om Abe kan fortsætte med at sidde denne kritik fra egne rækker overhørig.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser december 2013

2. december – Indkøringsproblemer for ALPS-systemet
3. december – Oparbejdningsanlægget ved Rokkasho 200 mia. yen dyrere
3. december – TEPCO: Kashiwazaki-Kariwa fuldt i gang fra foråret 2016
3. december – Omfattende retssager mod Oi-værket
4. december – Nuclear-free Japan is a reality, not a political slogan

4. december – IAEA: Hæld det i Stillehavet *
5. december – Hemmeligholdt Chernobyl-rapport om evakuering *
6. december – A-kraften ‘vigtig’ for Japan *
6. december – Frankrig opgiver A-kraft i USA
7. december – NRA inspicerer undergrunden ved Mihama-værket

8. december – Rekordstråling omkring Fukushima-værket
9. december – Abe lander ny sikkerhedslov (lille politisk update)
10. december – fire atomaffaldspladser på vej
10. december – TEPCO-farce på NRA-møde: Saving money coming first
11. december – Væg til væg-asfaltering af Fukushima Daiichi

11. december – Sydkorea skruer ned for A-kraften
11. december – NRA accepterer genstart af oparbejdningsanlægget ved Tokai
13. december – Naoto Kan: LDP-modstandere mod A-kraften må stå frem
14. december – TEPCO: kernenedsmeltning skyldes tidligt tab af køling
16. december – Konturerne af den ny energiplan *

17. december – Undergrunden ved Tsuruga-værket genundersøges
17. december – Amerikanske søfolk sagsøger TEPCO
18. december – TEPCO opgiver reaktor 5 og 6 ved Fukushima Daiichi
18. december – NRA etablerer nye sikkerhedsregler for oparbejdningsanlæg
18. december – Handelsunderskud for november vokset 35%

19. december – Pressekonference: øget kræftforekomst blandt Fukushimas børn
19. december – IAEA tidlig formodning om fuld kernenedsmeltning
20. december – Forhøjet risiko for ødelæggende jordskælv i Tokyo-området *
20. december – Hamaoka-værket gør sig klar
20. december – Onagawa-værket gør sig klar til opstart

21. december – TEPCO vil lave særlig dekommissioneringsafdeling
21. december – ikke alle kan regne med at komme tilbage *
21. december – Igen forhøjet stråling ved Fukushima Daiichi *
23. december – Dekontamieringen af Fukushima-området stærkt forsinket *
25. december – Den luftbårne radioaktivitet faldende

27. december – Fukushima-fisk stadig forurenede
29. december – Horrible forhold for løsarbejdere ved Fukushima Daiichi *
30. december – Den indre opposition
30. december – LDP-forslag om et Japan uden A-kraft *
31. december – Status for genstart

Se Fukushima links for december 2013.

 

 

2. december – Indkøringsproblemer for ALPS-systemet

Ved Fukushima Daiichi kommer der i den nuværende situation kommer der hver eneste dag mere end 400 ton yderligere til de efterhånden enorme mængder af radioaktivt forurenet vand, som fylder stadig flere tanke på området. Så efterhånden er der mere end 1.000 tanke på området, og samtidig med at der er brug for nye hver eneste dag, så har man måttet iværksætte en udskiftning af mere end 300 af disse tanke, som blot var boltet sammen, da det i løbet af året har vist sig, at disse tanke, som da også fra starten af var tænkt som foreløbige, i længden har store problemer med utætheder.

For at komme problemet til livs er det meningen at køre det radioaktivt forurenede vand gennem det såkaldte ALPS-system, Advanced Liquid Processing System. Indtil nu har det blot drillet at få det til at køre tilfredsstillende. TEPCO opgav det derfor foreløbig i foråret, men tilskyndet af det sidste halve års stærke opmærksomhed på håndteringen af det radioaktive vand er man gået i gang igen. Når ALPS-anlægget kommer op at køre, skal det kunne klare 500 ton radioaktivt forurenet vand i døgnet – så fra den dag vil man godt og vel kunne følge med i forhold til de nye mængder, som dagligt kommer til. Men det vil tage mange år at få kørt al vandet igennem.

Hvis det fra udgangen af næste år lykkes at få etableret en frostvæg omkring de fire havarerede reaktorer, så vil de daglige mængder af nyt forurenet vand falde drastisk, og ALPS-anlægget vil herefter kunne ‘spise sig’ igennem de resterende vandmængder inden for en meget mere overskuelig tidshorisont.

Men der er ét aber dabei ved ALPS-systemet. Det kan fjerne samtlige radioaktive komponeneter fra vandet bortset fra tritium. Og foreløbig er der ikke fundet nogen afklaring for, hvad man efterfølgende gør ved det nu kun tritium-forurenede vand. Der bliver talt stadig mere åbent om, at det blot skal forytyndes og så hældes i Stillehavet i passende doser. Nogen har foreslået at pumpe det ud på dybt vand, selvom der ikke er nogen garanti for, at det forbliver dér. Men det kommer til at kræve endnu en række slagsmål med kystfiskerne, som stadig her snart tre år efter Fukushima-katastrofen kun kan fiske et meget sparsomt udvalg af havets afgrøder, og stadig må checke alt, man fanger for stråling. For dem og deres kunder, forbrugerne, er det det helt forkerte signal, at man aktivt hælder radioaktivt forurenet vand ud, selvom det ‘kun’ er tritium.

Så TEPCO kan igen ende med at skulle have et nyt hold tanke til at rumme det ALPS-rensede vand, indtil dets skæbne er afklaret. Vi står igen med en erfaring, som menneskeheden stadig oftere kommer til at sande, at væk er borte.

Ian Sample: Fukushima two years on: a dirty job with no end in sight, The Guardian 03.12.2013.

ALPS system shut down over leak, (AFP-Jiji) Japan Times 02.12.2013.

Kazuaki Nagata: Three ALPS systems undergoing tests at Fukushima No. 1, Japan Times 22.11.2013.

Iori Mochizuki: ALPS and frozen water wall can be the performance before discharging contaminated water to the Pacific, Fukushima Dairy 10.10.2013.

TEPCO flounders as leaks of contaminated water, problems with ALPS continue, Asahi Shimbun 29.09.2013.

Kazuaki Nagata: Tepco to resume testing on ALPS water filter, Japan Times 26.09.2013.

 

 

3. december – Oparbejdningsanlægget ved Rokkasho 200 mia. yen dyrere

Oparbejdningsanlægget ved Rokkasho i Aomori Amt i det allernordligste Tohuku er endnu ikke taget rigtigt i brug, men for at matche de nye sikkerhedsregler fra NRA står anlægget endda overfor yderligere udgifter til sikkerhedsopgraderingen i størrelsesordenen 200 mia. yen (rundt regnet svarer til 12-14 mia. kr.), hvilket svarer til en fordyrelse af anlæggssummen for det i forvejen kostbare anlæg på 10%.

Oparbejdningasalægget ved Rokkasho er drevet af Japan Nuclear Fuel Ltd., JNFL, som ejes i fællesskab af Japans forsyningsselskaber. TEPCO, som er det af forsyiningsselskaberne, som før Fukushima havde flest reaktorer i gang, har sledes også den største andel i denne merudgift på 28,6%.

JNFL håber at få gang i anlægget senest i efteråret 2014, men regelsættet for andre atomanlæg er først lige “udkommet”, og ud over de nu skitserede sikkerhedsopdateringer bliver der sandsynligvis også her tale om en række yderligere seismiske undersøgelsee af undergrunden på stedet. Så igangsættelse på mindre end et år virker som en meget optimistisk tidslinje.

Igen kan det meet vel være drevet af samme strategi som TEPCO synes at benytte sig af overfor sine oinvestorer og långivere, til stadighed at lufte optimistiske tidsplaner i pressen.

Safety check application for Rokkasho plant to be filed Jan. 7, Kyodo 26.12.2013.

Aomori nuclear fuel plant needs another ¥200 billion for safety measures, (Jiji) Japan Times 03.12.2013.

Unprocessed radioactive waste in Tokai could explode if safeties fail, Asahi Shimbun 03.12.2013.

 

 

4. december – TEPCO: Kashiwazaki-Kariwa fuldt i gang fra foråret 2016

TEPCO har nu fremlagt en revideret forretningsplan, hvor man regner med, at man omkring (starrten af) finansåret 2016 – dvs. april 2016 – har alle syv reaktorer ved Kashiwazaki-Kariwa-værket i gang. De første reaktorer, reaktor 6 og 7, regner TEPCO med at have i gang pr. juli næste år. De to næste, reaktor 1 og 5, forventer man er i gang til foråret 2015, og de sidste tre inden foråret 2016.

Det er i hvert fald, hvad man har budgetteret med i en af de mere besynderlige konstruktioner i nyere selskabshistorie, hvor en virksomhed som på allle leder og kanter er totalt blanket af alligevel holdes ved lige af enorme statslige midler, for hvis først man slagtede TEPCO, er det helt uoverskueligt, hvem som så stod med ansvaret. Yderligere synes det accepteret, at staten overtager så mange udgifter ved oprydningsarbejdet og accepterer så langsom en tilbagebetaling, at TEPCO trods 17 standsede reaktorer, kan fremvise regnskaber med omend skrabede overskud, så TEPCO stadig har mulighed for at optage lån.

Hvad som er interessant i denne forbindelse er, at TEPCO synes at have opgivet at få gang ikke bare i de seks reaktorer ved Fukushima Daiichi, hvor fire er direkte ødelagte, mens reaktor 5 og 6 er blevet beordret nedtaget, men også de fire reaktorer ved det nærliggende Fukushima Daini. Det synes således som om at man er indstillet på at acceptere Fukushima Amts ønske om i fremtiden at være atomkraftfri zone.

Noget andet er, at det er alt andet end givet, at TEPCO får sine syv reaktorer i gang som forudsat i det reviderede budget, som mest af alt synes at være skrevet til TEPCOs investorer og långivere. Og hvor de måske vil lade sig overtale til at hænge på, så bliver disse udmeldinger om, hvordan tingene kommer til at foregå, givet modtaget helt anderledes dels ved NRA, som skal sagsbehandle sikkerhedsgodkendelserne, dels hos lokalbefolkningen og de lokale myndigheder i Niigata-området, som har meget store bekymringer overfor, at TEPCO bruger kræfter, tid og ressourcer på at få Kashiwazaki-Kariwa i gang i en situation, hvor man dårlig har styr på situationen ved Fukushima Daiichi. Her vil et givet blive opfattet som decideret uforskammet at melde så klart ud om, hvornår den poltiske godkendelsesproces er afsluttet før man overhovedet har taget hul på den. TEPCO står i Niigata med en massiv folkelig modstand mod genstarterne. og Niigatas guvernør har igen og igen tirret TEPCOs leder Hirose ved at påpege, at TEPCO med sin facon igen og igen sætter økonomien over sikkerheden og den folkelige accept.

Og for de mange evakuerede i Fukushima og de mange fiskere og bønder er alt TEPCO foretager sig ud over at få ryddet op efter de tre kernenedsmeltninger forfejlet opmærksomhed. Så det kan undre, at TEPCO fortsætter med disse ganske bombastiske udmeldinger. For det kan kun gøre det endnu sværere at genvinde den folkelige accept, som er en nødvendig forudsætning for, at A-kraften på bare lidt længere sigt har en chance i Japan.

Der er masser af andre planer i TEPCOs nye business plan. Man vil restrukturere ganske omfattende, hvilket indebærer nedlæggelsen af 10 distriksktskontorer. Man vil fra 2016 opdele virksomheden i flere dele, så én tager sig af kundekontakten, én tager sig af energiproduktionen, men én tager sig af oprydningsarbejdet (hvilket kunne lukke munden på de mange, som nu finder, at TEPCO skal koncentrere sig om oprydnings- og dekontaminieringsarbejdet), men her synes den omstrukturering, som er iværksat fra statslig side, hvor energiselskabernes monopol på forsyningsnettet bliver ophævet, at komme på tværs. Man vil genoptage eksporten af gasforbrændingsanlæg efter ikke at have promoveret denne del af koncernen siden marts 2011 – hvilket måske er rimeligt. TEPCO har planer om at opføre to ny kulkraftværker i Fukushima inden 2020 “for at give noget tilbage til “, hvilket er en absurditet i et amt, som ønsker sig på vedvarende energi, som jeg håber det lykkes det internationale samfund at få stoppet i tide. Og skal man finde noget godt ved TEPCOs mange planer, så er det, at man er i gang med at installere “smart meters” i alle virksomheder og husstande, som kan give energiforbrugerne en langt mere direkte feedback på deres løbende energiforbrug og potentielt initiere ganske omfattende besparelser.

TEPCO inviterer ganske mange eksterne eksperter til. De skulle tage en række konsultationer med Anders Eldrup om en ægte DONG, hvor man over relativt få år går fra en fordeling mellem den fossile og den vedvarende energisekoter på 85/15% til 15/85%.

Men TEPCO meldte meget hurtigt ud, at man ikke havde ressourcer tl at gå ind i det vedvarende. Hvilket virker som en glokering. Vindenergi kræver lidt specialkundskaber. Men hvis man havde villet, så kunne man have organiseret, at samtlige husstande i Fukushima fik tilbud om solcellepakker, så man med sin organisation gik ind og hjalp det energiskifte på vej, som Fukushima Amt ønsker sig. Nu er man ved at forære Fukushima to kulkraftværker. Perspektivløsheden kender ingen grænser.

TEPCO eyes restart of all Kashiwazaki-Kariwa reactors by FY2016, 03.12.2013.

Gov’t to earmark 48 bil. yen for Fukushima cleanup in extra budget, Kyodo 03.12.2013.

Mari Fujisaki: TEPCO plans to sell power outside its home turf, Asahi Shimbun 04.12.2013.

 

 

3. december – Omfattende retssager mod Oi-værket

I Kansai-området har TEPCOs fætter, KEPCO, forhåbninger om inden længe at få to af sine fire reaktorer ved Oi-værket i gang igen. Men andre så dem gerne alrdrig mere blive genstartet. I Kyoto Amt blev der således i november sidste år åbnet en sag mod KEPCO for at få Oi-værket lukket, hovr der stod 1.100 bag sagsanlægget, og nu er yderligere 800 kommet til. Tilsvarende sager er under vejs i Fukui og Osaka Amt.

På den ene side virker det ikke særlig sandsynligt, at man via rettens vej kan få omstødt tilladelser til at drive atomkraftværker, som allerede er givet. Men omvendt er der gennem årene akkumuleret så mange eksempler på sløset omgang med sikkerheden, at det er et reelt spørgsmål at rejse, om forsyningsselskaberne efter nte overtrædelse af sikkerhedsforskrifterne burde have frakendt kørekortet til at drive A-kraft-reaktorer.

More than 800 join suit to seek suspension of Oi nuclear plant, (Kyodo) Mainichi 03.12.2013.

 

 

4. december – Nuclear-free Japan is a reality, not a political slogan

I et interview i Asahi Shimbun i dag med Eiji Oguma, som er professor ved Keio-universitetet, påpeger Oguma, at svaret på, hvilket land, som i lyset af (eller rettere skyggen efter) Fukushima-katastrofen har lavet det mest drastiske ændring af sin energipolitik, ikke er Tyskland, Italine, Frankrig eller Schweiz, men Japan. For i Japan har man lukket samtlige reaktorer ned.

“Well, who created this situation?” spørger Oguma videre: ” Was it the politicians demonstrating leadership? Was it devised by wise bureaucrats? Was it at the inducement of the business community or the mass media? Or ‘external pressure’ from the United States?

None of the above. There is only one answer: It is because the general will of the people is strongly opposed to nuclear power. ….. Japanese people want no more nuclear power, it has overcome the resistance of the government, the bureaucracy and the business community, and it continues to realize an actual zero-nuclear society.”

Han påpeger dernæst, at hvor mange efter Fukushima-katastrofen (s begyndelse, jeg kvier mig ved at tale om den som afsluttet) så modstanden mod A-kraften som emotionel, irrationel og nærmest hysterisk – som noget, som snart ville gå i sig selv igen – så har andelen af den japanske befolkning, som ønsker A-kraften afviklet, igennem de snart tre år ligget ret konstant på omkring 70%. Og hvor 70% i juni 2011 var indstillet på en gradvis udfasning af A-kraften (hvilket blev sagt var nødvendigt, da Japan ikke ville kunne klare sig uden A-kraften, som leverede næsten 30% af el-forsyningen), da var der i juni 2013 60%, som helst så, at reaktorerne aldrig mere kom i gang. Dette hænger sammen med, at man har set, at det til trods for alle advarslerne om A-kraftens uundværlighed har været muligt at komme gennem to somre uden A-kraft.

Det har igen og igen været påpeget, hvordan Fukushima-katastrofen har væltet Japans betalingsbalance qua den store import af gaso og olie for at lukke hullet efter A-kraften. Men Oguma påpeger her, at det fuldt så meget har andre årsager. “The trade deficit in the past few years is due to the change of structure of Japan’s trade and the country’s position in the world economy – as symbolized by rapidly increasing imports of smartphones assembled in China – rather than by greater imports of fuel for thermal power plants.”

Interviewet med Oguma slutter sådanher:

“In contrast to Germany, where politicians have loudly declared an end to nuclear power, the people of post-earthquake Japan have overcome the opposition of politicians, the bureaucracy and the business community – which are held back by old vested interests – and are achieving a zero-nuclear society in a practical way.

The remaining issue is whether politicians can recognize this obvious trend and respond.”

Ni ud af ti partier har indset det. Og de stemmer inden for peremierminister Abes eget parti, som stille spørgsmålstegn ved den blinde fortsættelse af Japans A-kraft-politik, som Abe forfølger, bliver om ikke stadig stærkere, så ved med ikke bare at fortage sig. Og med Abes mentor Koizumi som nyt talerør for den interne modstand i LDP er den sværere end nogensinde blot at feje ind under gulvtæppet.

Hvis det ender dér, så havde det været smart ikke at investere milliarder i jordskælvs- og tsunamisikring af 54 atomkriaftværker, som aldrig mere kom i gang, men systematisk satset på nyudviking af det japanske grid, så det var i stand til at lavere fuld forsyningssikkerhed på en kombination af sol- og vindenergi, biomasse, vandkraft og geotermisk energi. Men en af de ting, Fukushima-katastrofen har afsløret, er, at energiplanlægning for Japans vedkommende er en by i Rusland.

Eiji Oguma: Nuclear-free Japan is a reality, not a political slogan, (interview) Asahi Shimbun 04.12.2013.

Group says nuclear power twice as costly as government estimate, Kyodo 06.12.2013.

 

 

4. december – IAEA: Hæld det i Stillehavet

Tekst på vej …

“Controlled discharge is a regular practice in all the nuclear facilities in the world”

Akira Hatano & Ryuta Koike: IAEA recommends discharging Fukushima radioactive water to the sea, Asahi Shimbun 05.12.2013.

Gov’t to consider discharging Fukushima toxic water into sea, (Kyodo) Mainichi 05.12.2013.

Kazuaki Nagata: IAEA says Tepco should consider water release, Japan Times 04.12.2013.

Japan proposes more steps to store Fukushima water, (AP) Asahi Shimbun 04.12.2013.

IAEA Official: “What we are trying to say is consider” putting all the toxic Fukushima water in Pacific – Impact on human health must be monitored – Nearby countries all against it, Energy news 04.12.2013.

IAEA suggests Fukushima consider ‘controlled discharge’ of toxic water into ocean, RT 04.12.2013.

Ida Torres: International nuclear watchdog says Fukushima situation still very ‘complex’, Japan Daily Press 04.12.2013.

Mari Iwata: IAEA: Tepco Should Consider Controlled Discharge, Wall Street Journal 04.12.2013.

 

 

5. december – Hemmeligholdt Chernobyl-rapport om evakuering

Tekst på vej …

Chernobyl’s evacuation levels were 5 mSv/year and 1 mSv/year for mandatory and voluntary evacuations. Japan’s current standard being used is around 20 mSv/year and has been widely criticized as being unsafe. Mainichi cited this report as an example of things that would become a state secret under the new law being proposed in Japan.

Japan Govt. Declared Evacuation Too Expensive, IAEA Promotes More Sea Dumping, Simply Info 04.12.2013.

Japan’s Major Newspapers Have Timely “Scoops” on the Government “Suppression” of Information on Nuclear Issues After the Fukushima I NPP Accident, EXSKF blog 03.12.2013.

 

 

6. december – A-kraften “vigtig” for Japan

Tekst på vej …

Energy plan revised for nuclear emphasis, (Kyodo) Japan Times 13.12.2013.

Japan should embrace nuclear power, government panel says, (Reuters) Asahi Shimbun 13.12.2013.

Yuriko Suzuki: Economy minister says nuclear energy remains an important power source, Asahi Shimbun 06.12.0213.

Japan to say nuclear power is ‘important’ in draft energy plan, (Kyodo) Japan Times 06.12.2013.

Ida Torres: Scientists say 2011 Japan quake caused by slippery clay in fault zone, Japan Daily Press 06.12.2013.

Chisaki Watanabe: Japan Finds Scrapping Nuclear Boosts Pollution, Fuel Cost, Bloomberg 06.12.2013.

Group says nuclear power twice as costly as government estimate, Kyodo 06.12.2013.

Tom Burke: Can we risk another Fukushima? The Ecologist 27.11.2013.

 

 

6. december – Frankrig opgiver A-kraft i USA

Det franske UniStar meddelte i dag, at man har trukket sin ansøgning om opførelse af et atomkriftværk ved Lake Ontario i staten New York tilbage.

Oprindelig var der planer om medvirken til 6 nye reaktorer i USA, men efterhånden som A-kraften på det amerikanske marked har stadig vanskeligere vilkår overfor skifergas og vedvarende energi samtidig med, at kravene til sikkerhed gør A-kraften stadig dyrere, er stadig flere amerikanske investorer faldet fra. Så den meget omtalte ‘nucleare renaissance’ er stille og roligt ved at gå helt i sig selv igen. I et land som USA er A-kraftens rolle i energiforsyningen om noget aftagende, og en række værker står overfor at blive lukket før tid (se optegnelser for xx).

France withdraws its application to NRC for new reactor build in New York , Beyond Nuclear 06.12.2013.

Effort to build new Lake Ontario nuclear plant halted, (AP) CNY Central 06.12.2013.

 

 

7. december – NRA inspicerer undergrunden ved Mihama-værket

Et team af eksperter fra NRA indledte i dag en rundtur til 6 atomkraftværker, hvor de skal se nærmere på undergrunden og dens stabilitet i forhold til jordskælv – som del af de igangværende sikkerhedsgodkendelser. Første stop var ved Mihama-værket i Fukui Amt, hvor der som ved flertallet af de japanske atomkraftværker er mistanke om, at der er aktive foldelinjer i undergrunden.

Mihama-værkets ejer, KEPCO, som tidligere har udstillet en betydelig arrogance overfor NRA og dets forsøg på at opgradere sikkerheden, har denne gang fundet en mere klædelig toneart frem og udtrykker forud for NRAs besøg, at man ser frem til at samarbejde med NRAs team og vil gøre sit yderste for at undersøgelserne forløber uden problemer.

Der er foldelinjer stort set over alt i den japanske undergrund, og situationen under Mihama-værket er ingen undtagelse. Her er der et system af større og mindre foldelinjer – ni i alt hvoraf én løber direkte under en af reaktorerne -som KEPCOs egne undersøgelser dog tidligere på året kom frem til ikke havde bevæget sig de sidste 120-130.000 år, hvilket er det tidsrum man søger at sikre, at undergrunden har været stabil for at godtgøre, at jordskælvsriskoen – eller rettere riskoen for voldsomme bevægelser i overfleden ved jordskælv – er så lille, at det er forsvarligt at drive en atomreaktor på stedet. Forskere påpeger dog, at disse i sig selv måske ikke aktive foldelinjer ved et større jordskælv ville kunne bevæge sig sammen med en større aktiv foldelinje, som løber omkring 1 km øst for værket.

Disse undersøgelser er de mest ‘skæbnesvangre’ for forsyningsselskaberne. For hvor mange af de øvrige sikkerhedsforhold er et spørgsmål om implementeringen af tekniske forbedringer – og dermed om en investering af en vis størrelse – så er reglerne i Japan så firkantede, at hvis det bliver sandsynliggjort, at der er tale om aktive foldelinjer under de eksisterende reaktorer, så er der ikke nogen måde, at de kan fortsætte på. Selv et nok så kraftigt forstærket fundament vil ikke kunne godtgøre, at det er forsvarligt at drive et atomkraftværk umiddelbart over en aktiv foldelinje.

Derfor virker det ret problematisk, at det er værkerne selv, som forestår disse undersøgelser – for det er meget vanskeligt at forestille sig, at de vil gennemføre undersøgelser, som viser, at deres reaktorer bør forblive standsede for altid. Og derfor sidder nerverne på ydersiden, når NRA forholder sig til disse spørgsmål. Men NRA har nok gjort det i situationen eneste rigtige – alle deres møder og diskussioner derom foregår i fuld offentlighed. Så man ved hvilke af eksperterne i NRAs panel, som mener hvad.

Yderligere problematsk er det, når forsyningsselskaberne ikke accepterer NRAs afgørelser – som det var tilfældet med Higashidori-værket (se optegnelser for xx og xx), men efterfølgende lader nye ekspertgrupper, som man selv har udpeget, komme med de modsatte konklusioner. Her er processen omkring godkendelsesprocesserne forud for en eventuel genstart så tilpas uklare, at man i de situationer, hvor NRA mener at der er mistanke om aktive foldelinjer, må forudse meget langvarige processer.

Endnu er situationen da også uafklaret for langt de fleste værker, men ved Tsuruga-værket har NRA erklæret en foldelinje umiddelbart under reaktor 2 for aktiv, så den står til dekommisionering, mens en foreløbig rapport for Oi-værket ser ud til at frikende dets fire reaktorer for problemer med undergrunden. Men for at de nuværende sikkerhedsgodkendelsesprocesser skal kunne afsluttes, så skal også spørgsmålet om undergrundens stabilitet afklares endeligt, så NRA står overfor inden for de allernærmeste måneder at måtte konkludere sine undersøgelser.

Update 09.12. – efter weekendens inspektion står det klart, at NRA behøver yderligere information for at kunne træffe endelige afgørelse om undergrunden ved Mihama-værket. Derfor er KEPCO blevet udbedt yderligere oplysninger forud for et evalueringsmøde først i det nye år.

Nuke authority seeks additional Mihama plant fault data from KEPCO, Mainichi 09.12.2013.

Team starts probing fault lines under Mihama nuclear plant, Mainicihi 07.12.2013.

 

 

8. december – Rekordstråling omkring Fukushima-værket

Som endnu en påmindelse om, at situationen ved Fukushima Daiichi stadig langt fra er under kontrol blev der fredag (06.12.) fundet strålingsniveauer omkring et ventilationstårn på hhv 15 og 25 Sievert pr. time, hvilket er en så høj strålingsdosis, at den er dødbringende i løbet af 20 minutter, hvis ikke man er beskyttet mod strålingen. Det understreger samtidig hvilke vanskeligheder, oprydnings- og dekommisioneringsarbejdet ved Fukushima Daiichi foregår under.

Selv med det maksimale beskyttelsesudstyr er der snævre grænser for, hvor længe arbejderne kan opholde sig på området, før deres dags-, måneds- og årsdosis er opbrugt, og det står klart, at alene bemandingen – dekommissioneringsarbejdet vil kræve en bemanding på flere tusinde mand flere årtier frem – vil blive en næsten uoverkommelig logistisk opgave.

Record outdoor radiation level that ‘can kill in 20 min’ detected at Fukushima, RT 08.12.2013.

TEPCO Worried About Vent Tower Stability, 25 Seivert Radiation Found At Base, Simply Info 07.12.2013.

Record outdoor radiation level detected at Fukushima plant, Asahi Shimbun 07.12.2013.

#Fukushima I Nuke Plant: TEPCO Estimates 25 Sieverts/Hour Radiation at the Bottom of Exhaust Stack for Reactors 1 and 2, EXSKF 06.12.2013.

 

 

9. december – Abe lander ny sikkerhedslov (lille politisk update)

LDP og premierminister Abe gennemtrumfede i fredags i begge kamre en lovgivning mod whistleblowers – en state secret law, som vil bringe Japan, som i forvejen har problemer med pressefriheden og den generelle åbenhed, ned i den helt tunge ende på verdensranglisten. Men Abe har absolut flertal i begge kamre og behøver ikke lytte til nogen. Endda forhandlede han med Your Party og Japan Restoration Party  – de to nærmeste af oppositionspartierne. Og selvom det endte med at ingen af de to partier stemte for forslaget, så har det efterfølgende ført til en sprængning af Your Party, hvor Kenji Eda sammen med 13 andre Your Party-medlemmer af over- og underhuset samlet har forladt partiet i protst overfor partileder Yoshimi Watanabes udtalte positivitet overfor den nye lovgivning til beskyttelse af statshemmeligheder. Så her i de kommende døgn kører spillet, om Eda og de øvrige udbrydere kan få lov at melde sig ud, som de har lagt op til, eller om de for en god ordens skyld skal ekskluderes.

Op til vedtagelsen af den nye lovpakke har det været profeteret, at blandt andet journalisters arbejde med afdækning af spørgsmål omkring atomkraften og oprydningsarbejdet efter Fukushima Daiichi vil stå overfor endnu større vanskeligheder, da det vil kunne være strafbart for embedsværket overhovedet at videregive informationer. Og i en tid, hvor åbenheden synes ikke bare ønskelig, men uundgåelig (wikipedia, wikileaks osv.), kan det virke som en forgæves kamp mod udviklingen.

Det har ikke umiddelbart ret meget med A-kraften og dens placering i det fremtidige Japan at gøre. og det er endnu for tidligt at spå om konsekvenserne for Abe. Men vedtagelsen af den nye lovpakke er ekstremt upopulær i den japaske befolkning. Mainichi offentliggør i dag en Kyodo rundspørge, som viser at 82% er imod dens vedtagelse, mens Asahi Shimbun i en tilsvarende enquete kommer frem til 76%. I forbejen er Abes popularitet fra i månederene efter underhusvalget i december at være massiv stille og roligt dalet til ‘menneskelige’ proportioner. Den er nu nået under 50% – i Asahi Shimbun faldt støtten til Abe i den seneste undersøgelse fra 49% til 47%, mens Kyodo fandt LDPs tilslutning nede på 38%. Og med gennemtrumfningen af den seneste lovpakke vil Abes approval rate sandsynligvis fortsætte sin rutsjetur ned mod de 20-30% som i de senere år synes at være japanske ministerpræsidenters skæbne.

Det bliver ikke bedre af, at det netop er blevet offentliggjort, at det japanske BNP i 3. kvartal kun blev på 1,1% mod forventet 1,9%. Ikke noget dårligt resultat set i forhold til de sidste mange år, hvor Japans økonomi har været stagneret, men dybt problematisk på baggrund af Abes satsning på en meget ekspansiv økonomisk politik, så de 1,1% meget vel kan vise sig dels kun at være resultat af den offentlige overbudgettering, dels at den bliver indhentet af den inflation, han også synes at have fået igangsat med sin Abenomics. Den japanske yen er således i løbet af den seneste måned faldet med 23,9% overfor dollaren og 30.2% overfor euroen, men endda har eksporten været faldende. Så rent nøgternt betragtet synes hele Abenomics-projektet på vej ind i alvorlige problemer.

Fra april næste år stiger den japanske moms fra 5% til 8% – en beslutning, som Abes forgænger brækkede halsen på, og som meget vel også kan fjerne den sidste rest af popularitet i det politiske klima, som i Japan i snart mange år har været præget af opgivelse og resignation. Samtidig er Abe ved at lokke Japan med i TPP – den Stillehavspagt, som skal skabe en toldfri zone ala EU i hele Stillehavszonen. TPP synes også at have stor skepsis i den japanske befolkning, og den vil før eller siden ramme LDPs gamle vælgergrundlag voldsomt, da det er et åbent spørgsmål om Japan i længden kan opretholde sine særregler for risproduktionen. Lige nu ser det ud til at man søger undtagelse for toldfriheden med henvisning til, at risen er en hellig afgrøde som er uafvendeligt forbundet med den japanske kulturs egenart. Men Japan er det land som stiller til næste runde af TPP-forhandlingerne med den største vifte af forbehold (og vistnok det eneste land som ikke kan tilbyde min. 95% af sin produkton som rede til at indgå i et toldfrit marked). Så Abe kommer til at stå med nogle meget vanskelige kompromisser ikke bare at få igennem ved TPP-forhandlingerne, men nok så meget at vinde forståelse for i den japanske befolkning.

Alt i alt står Abe således her et år efter valgsejren i underhuset og fem måneder efter valgsejren i overhuset langt mindre enevældigt urørlig end for blot få måneder siden. Det kan meget vel føre til, at den indtil nu hvilende, men ganske betydelige, indre utilfredshed med Abes ekspansive A-kraft-politik fra partiets egne rækker slår ud i åben konflikt.

Stadig er det dog svært at forestille sig, at Abe, som hans mentor Koizumi ellers på det seneste har opfordret ham så direkte til, i sin nytårstale proklamerer som vision og revideret “energipil” i sin Abenomics, at Japan inden for 15-20 år kan lukke ikke bare alle sine forhadte atomkraftværker, men også sine gas- og kulkraftværker, og gennem sin satsning på at få Japan på vedvarende energi har formået at kunne gøre sig verdensledende inden for en helt ny generation af avanceret grøn teknologi.

Roger Pulvers: Terrorists unite: All you have to lose is your freedom, Japan Times 21.12.2013.

Toshihiro Okuyama & Hiroo Sunaoshi: State secrets law raises concern about safety of nuclear power plants, Asahi Shimbun 17.12.2013.

Repeal the state secrets law, (leder) Japan Times 12.12.2013.

¥5.5 trillion extra 2013 budget for stimulus OK’d, (Kyodo) Japan Times 12.12.2013.

LDP’s No. 2 again questions media reporting sensitive info, Mainichi 12.12.2013.

Government takes another stab at unpopular ‘conspiracy’ legislation, Asahi Shimbun 12.12.2013.

Japan plans $53 billion stimulus as recovery falters, (AP) Asahi Shimbun 12.12.2013.

Ayako Mie: Reporters who divulge secrets could face new law’s wrath: Ishiba, Japan Times 11.12.2013.

Saul Takahashi: Japan’s post-Fukushima ‘secrecy’ clampdown, The Ecologist 11.12.2013.

Japan’s Deadly New ‘Fukushima Fascism’ , myFDL 11.12.2013.

Harwey Wassermann: Japan’s New ‘Fukushima Fascism’, EcoWatch 11.12.2013.

Eda stirs opposition shake-up, (Kyodo, staff) Japan Times 10.12.2013.

Your Party chief Watanabe seen losing political clout due to defections, Mainichi 10.12.2013.

Opposition splinter group faces uphill battle against LDP, Asahi Shimbun 10.12.2013.

GDP cut to just 1.1% growth for 3rd quarter, Japan Times 09.12.2013.

Abe relaxes, but state secrets law creates higher hurdles, Asahi Shimbun 09.12.2013.

Fuel costs yield deficit in current account, (Kyodo) Japan Times 09.12.2013.

Asahi Poll: 76% of voters say Diet debate on secrecy law ‘insufficient’, Asahi Shimbun 09.12.2013.

82% call for revision, abolition of secrecy law: Kyodo poll, (Kyodo) Mainichi 09.12.2013.

Reiji Yoshida: Secrets law bruises Abe’s ratings, Japan Times 09.12.2013.

Abe says morning after state secrets bill approved was like ‘storm had passed’, Mainichi 09.12.2013.

Passage of secrecy bill means we will never forget Dec. 6, (vox populi) Asahi Shimbun 09.12.2013.

Geoffrey Cain: Japan passes a democracy-muzzling Patriot Act, Global Post 06.12.2013.

Justin McCurry: Japan whistleblowers face crackdown under proposed state secrets law, The Guardian 05.12.2013.

Brian Victoria: Japan should shun treaty that will shield nuclear tech suppliers, Japan Times 04.12.2013.

Japan’s Major Newspapers Have Timely “Scoops” on the Government “Suppression” of Information on Nuclear Issues After the Fukushima I NPP Accident, EXSKF blog 03.12.2013.

Jake Adelstein: Japan: The new Uzbekistan of press freedom in Asia, Japan Times 30.11.2013.

Oliver Tickell: State Secrets Act to supress Fukushima information, The Ecologist 31.10.2013.

 

 

10. december – Fire midlertidige atomaffaldspladser på vej

I mere end to år har man nu søgt at finde steder at gøre af de store mængder af strålingsramt materiale, man har forsøgt at fjerne i forbindelse med dekontamineringsindsatsen i de ganske store by- og landområder, som i ugerne efter Fukushimakatastrofens udbrud blev ramt af en først og fremmest luftbåren radioaktiv forurening. Men ingen har villet lægge arealer til. For ja, det er rart at have billig sikker og ren atomkrift i stikkontakterne, så længe det går godt, men ingen har ønsket at blive nabo til en atomlosseplads. Så nu ser det ud til, at tiden for frivillige løsninger er forbi.

For går blev det annonceret, at miljøministeren og rekonstruktionsministeren på lørdag vil aflægge besøg i tre små bysamfund nær Fukushima-værket, Futaba, Okuma og Naraha, for at sikre plads til opbevarelsen af de titusindvis af plasticsække med topjord, kviste og budskaser som man møjsommeligt har skrællet af de bysamfund, man har søgt at dekommisionere. Yderligere er der planlagt besøg i Tomioka, hvor man bgerne vil etablere en oplagsplads for slagger og aske efter forbrænding af materiale med relativt lave doser af stråling (kunne være til de ganske store mængder af bygningsrester fra den zone, som både er strålingsramt og tsunamiramt, hvor oprydningsarbejdet stadig er mindst fremskredet).

Valget er for så vidt rationelt, som at disse steder nær Fukuskina-værket er dem, som i forvejen må regne med at skulle vente længst på, at der bliver rent nok til at flytte tilbage, og hvor faren ved at bo tæt ved det stadig langt fra genstabiliserede værk stadig er så håndgribelig, at ingen ville ønske det, selv hvis man fik nedbragt strålingsniveauet til under grænseværdien. Men det er ganske følsomt emne, for skal man på den måde ramme dem som i forvejen har de sværeste udsigter, endnu hårdere? og ingen har endnu sagt frivilligt ja, selvom der nok i de f’lgende dage bliver viftet med så store beløb, at det bliver svært at fortsætte med at afvise.

Det hedder sig, at der er tale om midlertidig opbevaring i 30 år, indtil det kan opbevares uden for Fukushima Amt. Men hvem tror på, at det bliver flyttet til den tid? Og hvor skulle de mange millioner af ton til sin tid hen? Hvorfor skulle nogen til den tid være mere interesseret end nu? Og hvis man har et andet sted, kan de transportsække, som det hele nu er hældt i, til den tid så overhovedet tåle transport? Hvor skal det nogensinde ende henne?

Der er tale om en betydelig logistisk opgave. Ifølge Asahi Shimbun er det vurderet, at der er brug for 3/5 km³ oplagsplads, og at der er tale om i alt 15/28 mio m³. En anden vurdering taler om 35 mio. ton radioaktivt forurenet jord, som skal fjernes som del af dekontaminationsarbejdet.

Og … Japans atomaffaldsproblem er på ingen måde løst hermed. Tværtimod er spørgsmålet, hvad der skal ske med de stadig større mængder af brunte brændselslegemer, som hober sig op rundt omkring på værkerne. De fleste steder har man kun lager til få år mere, og stadig har man ikke anlæg til indkapsling på plads, det er ikke afklaret, om man vil køre en genoparbejdningsproces for at kunne bruge en større del af brændselsværdien (hvilket igen giver nye plutoniumsproblemer med storpolitiske implikationer), og selv hvis man vil det, så er det efter flere årtier ikke lykkedes at få opformeringsreaktorerne til at fungere tilfredsstillende.

Yderligere står ganske mange reaktorer til at skulle lukkes ned, enten som følge af ælde, som følge af at NRAs nye sikkerhedsregler gør det for bekosteligt at opgradere dem til de nye sikkerhedskrav, at beliggenheden er seismologisk set uforsvarlig, eller at modstanden i lokalområdet er så stor, at genstart aldig blev accepteret. Så også her vil der i de kommende år være enorme mængder af affald med forskellige grader af stråling, som skal håndteres.

Update 15.12. – på det ministerielle besøg i går anmodede miljøminister Nobuteru Ishihara og genopbygningsminister Takumi Nemoto på vegne af den japanske regering Fukushimas guvernør og bormestrene for de tre berørte bysamfund, Futaba, Okuma og Naraha om tilladelse til at oprette midlertidige depoter for radioaktvt affald fra det omfattende dekontamineringsarbejde.

Det nødvendige areal til formået er gradvist firedoblet, så det er beregnet, at der inklusive en buffer-zone skal bruges i alt 19 km³ – hvilket er meget i et land som Japan, hvor plads altid har været en mangelvare.

Men planerne vækker endog meget stor modstand fra de mange lodsejere, som nu fra deres evakueringscentre må se deres drøm om at kunne vende tilbage definitivt knust. Og det kan vise sig endog meget vanskeligt at vinde samtykke. I Japan er det ganske vanskeligt at ekspropoiere, og for eksempel Tokyos største lufthavn Narita har aldrig fået sin diagonale landingsbane, fordi man under vejs kom til at fornærme de bønder, som skulle afgive land.

Så der forestår endog særdeles vanskelige forhandlinger i det kommende år.

Update 16.12. – Mainichi bringer i dag en artikel, hvor det viser sig, at børn har leget i bjerge af store plastsække med radioaktivt materiale placeret umiddelbart op til et beboelsesområde. Her havde en ældre kvinde ringet til myndighederne, som endda ikke har foretaget sig noget. Og der er ikke nogen let løsning, der er ikke bar noget der er væk, hver af disse blå plasticposer er stigmatiserede, ingen ønsker at kendes ved dem, være nabo til dem, og det er dybt problematisk for oprydningsarbejdet, at man blot er startet uden at have nogen plan for, hvordan det skulle ende, og uden i det mindste at få etableret et bare foreløbigt blivende sted til alle disse titusindvis af kubikmeter, som møjsommeligt er skrællet af byområderne for at muliggøre tilbagekomsten. Så flere steder er man endt med at grave det hele ned.

Tragikken er, at selv hvis det heroisk lykkes at skrælle sig ind til en ny virkelighed, som ligger under grænseværdierne, så er det kun et mindretal af beboerne, som ønsker sig tilbage. Børnefamilierne kan ikke se sig udsætte deres børn for riskoen, og de mest driftige har for længst etableret sig i andre sammenhænge, så der er en endog meget stor risiko for, at den gruppe mennesker, som til sin tid rykker tilbage, har en helt ubæredygtig demografi og dårligt kan tage vare på sig selv.

There can be no empty promises over Fukushima storage facilities, (leder) Asahi Shimbun 17.12.2013.

Gov’t must offer convincing rationale for interim storage facilities in Fukushima, (leder) Mainichi 17.12.2013.

Japan decides on new process to find radioactive waste disposal site, (Kyodo) Japan Times 17.12.2013.

Contaminated waste at public apartments shocks Fukushima residents, Mainichi 16.12.2013.

Reiji Yoshida: Radioactive waste: a now and forever threat? Japan Times 16.12.2013.

Government asks Fukushima to accept intermediate storage facilities, Asahi Shimbun 15.12.2013.

Law mulled to guarantee Fukushima not final waste site, (Kyodo) Japan Times 13.12.2013.

Hirobumi Ohinata: 100 billion yen planned for Fukushima storage facilities, Asahi Shimbun 11.12.2013.

¥100 billion to be allocated for storage of radioactive waste, (Kyodo) Japan Times 11.12.2013.

Japan to spend $970 mn on nuclear soil store, AFP 11.12.2013.

New panel to discuss routes, safety steps for transporting radioactive soil, (Jiji) Japan TIies 10.12.2013.

Ministry panel eyes three Fukushima towns for storage of tainted soil, (Kyodo) Japan TImes 07.12.2013.

 

 

10. december – TEPCO-farce på NRA-møde: Saving money coming first

Vil ikke referere det indgående, men på EXSKF Blog er der lavet en oversættelse af en sekvens af et NRA-møde, hvor man igen og igen søger at spørge ind til, hvorfor TEPCO vil sætte faste målestationer op uden for havnebassinet, når det man vil måle tydeligst vil kunne ses i havnebassinet, umiddelbart ud for de nedsmeltede reaktorer.

Dialogen afslører med pinlig tydelighed, at TEPCO slet ikke er gearet til at varetage opgaven forsvarligt. NRAs håndtering af dialogen er er heller ikke på nogen åde brillant. Som EXSKF blog konkluderer: “After the Fukushima I Nuke Plant accident, they still think of cost as outlay of money to purchase goods and services. They don’t consider the social cost of not starting monitoring the water inside the harbor as soon as possible, particularly inside the open channel right outside the embankment.”

#Fukushima I Nuke Plant: Saving Money Comes First Before the Need to Monitor Groundwater Leak Inside the Harbor in a Hilarious NRA Meeting, EXSKF 10.12.2013.

 

 

11. december – Væg til væg-asfaltering af Fukushima Daiichi

En ny rapport om situationen ved Fukushima Daiichi anbefaler som del af at få styr på problemerne med radioaktivt vand at asfaltere hele området omkring de forulykkede reaktoer for at undgå, at regnvand siver ned igennem jorden og under vejs trækker radiokativt materiale med, for der er på området en betydelig grundvandsstrøm, som fører radioaktivitet ud i havet. Man kan ikke stoppe den ved et sådant initiativ, men hvor der nu hver dag må pumpes mere end 400 ton radioaktivt grundvand ud af kældrene og fundamenterne ved de havarerede reaktorer, så kan man ved at asfaltere 1,9 km² bag reaktorerne mindske denne vandmængde til 300 ton pr. km3. Og ved at etablere yderligere barrierer kan de vandmængder, som trænger ind i reaktorerne mindskes til 170 ton pr. dag.

Samtidig kan det mindske den strålingsmængde, som arbejderne udsættes for.

Det kan synes en ganske radikal løsning, men situationen er ganske alvorlig, og der er ikke nogen lette løsninger. Den frostvæg, som man er i fuld gang med at planlægge, som vil koste en formue, og som har fremstået som den definitive løsning på problemet, er der på det seneste rejst tvivl om effektiviteten af, blandt andet af end af TEPCOs eksterne amerikanske rådgivere.

Kazuaki Nagata: Water woe solution: pave over No.1 land? Japan Times 11.12.2013.

Iori Mochizuki: [The reason of sticking to groundwater bypass plan] Tepco “For some reason”, Fukushima Dairy 11.12.2013.

Fukushima Water Leak Issues May Still Be Out Of Control In 2020, Simply Info 10.12.2013.

 

 

11. december – Sydkorea skruer ned for A-kraften

Ligesom Japan har Sydkorea haft planer om en ganske omfattende udbygning med atomkraft, med et mål om at A-kraften i 2035 udgjorde 41% af energiforsyningnen. Men en serie skandaler med systematisk snyd med indberetninger, forfalskninger af sikkerhedscertifikater for komponenter til reaktorer osv. har gjort, at mange reaktorer har måttet lukkes ned. Så man har stået med samme erfaring som i Japan, at det er meget sårbart at være afhængig af så store enheder, når de fra dag til dag kan blive sat ud af kraft.

Lige nu er mere end 100 mennesker under retsforflølgelse for systematisk snyd med sikkerheden ved 20 reaktorer. Og man har i de seneste 10 år haft 128 reaktorstandsninger på grund af svigtende komponenter.

I dag kommer 26,4% af den koreanske elektricitet fra A-kraften, og i den reviderede plan for 2035 er andelen stadig sat til 29% – og dermed en let stigning. Men hvor A-kraftens vedvarende energi-konkurrenter i disse år bliver stadig billigere, så bliver A-kraften omvendt dyrerere, så hvis ikke kan får genoprettet A-kraftens meget blakkede ry i den koreanske befolkning i allernærmeste fremtid, så vil man nok også her se meget få nye reaktorer på koreansk grund.

Når man overhovedet prøver at finde plads til A-kraften i den koreanske energipakke, så er det også fordi den koreanske A-kraft-industri udgør en slags håb på eksportmarkedet. For ligesom i Japan er man på bare lidt længere sigt ‘nødt til’ at opretholde et vist hjemmemarked for reaktorudvikling for at være en seriøs spiller på eksportmarkedet.

Med den reviderede koreanske energiplan for 2035 er der ikke tale om afvikling fra dag til dag, men omvendt har den opbremsning af den videre udbygning af A-kraften, som har kunnet spores i stort set alle de gamle industrialiserede lande med Sydkorea bredt sig til den sidste kategori af lande, hvor der var reel fremdrift for A-kraften, store dynamiske udviklingslande, hvor det ikke så meget er den billige energi som symbolkraften i den teknologiske formåen.

En stærkt medvirkende grund er, at der i den koreanske befolkning er en endog stor utilfredshed med og utryghed ved A-kraften. Til gengæld kunne Sydkorea godt bruge lidt folkeligt pres for at få øget andelen af vedvarende energi, for den er kan målsat til 11% for 2035 – hvilket efterhånden som soleneergien i et land med så meget solskin som Sydkorea bliver stadig billigere vil vise sig meget vanskeligt at holde så lavt.

Korea to build dozens more nuclear power plants, EcoBusiness 12.12.2013.

South Korea to cut nuclear power mix, (AFP-Jiji) Japan Times 11.12.2013.

 

 

11. december – NRA accepterer genstart af oparbejdningsanlægget ved Tokai

Stadig kun få oplysninger, sikkert flere i medierne i morgen  …

NHK oplyser i dag, at NRA vil give tilladelse til en midlertidig genstart i fem år af genoparbejdningsdelen ved Tokai-værket. Baggrunden er, at der stadig står store mængder af flydende radioakrtivt materiale, som frembyder en betydelig større risiko i sin nuværende form end når det er bundet i fast form.

Tokai-værket er Japans ældste atomkraftværk, og den første reaktor, som for længst er nedtaget, blev her igangsat i 1966. Ved anlæggelsen lå det 100 km nord for Tokyo, men i de mellemliggende år har byen vokset ud over alle bredder, så værket ligger i dag nærmest i bymæssig bebyggelse, og det vil være meget vanskeligt at gennemføre en  evakuering, hvis uheldet er ude.

Reaktor 2 blev taget i brug i 1978, og det var tæt på, at der 11. marts 2011 var sket det samme her som ved Fukushima Daiichi, men kun én af værkets tre pumper blev sat ud af kraft. Reaktoren er således langt oppe i pensionsalderen, og NRAs nye sikkerhedsregler vil sandsynligvis gøre en sådan reaktor helt urentabel, hvis den overhovedet får lov at komme i gang igen. Dén generation af reaktorer har vist sig at have problemer både i USA og i Japan.

Tokai-værket er drevet af JAPC, Japan Atomic Energy Agency, som står med et ganske vanskeligt fremtidsscenario. For ud over reaktoren ved Tokai-værket, så driver JAPC to reaktorer ved Tsuruga-værket på den modsatte kyst, som med stor sandsynlighed ikke kommer i gang igen efter at der er blevet fastslået aktive foldelinjer i undergrunden. Tilbage i juli bragte Asahi Shimbun da også en leder med krav om, at JAPC så situationen i øjnene og nedlagde samtlige sine tre reaktorer. Se tidligere optegnelser for 11. december 2012 og 19. juli 2013.

Hvis NRA giver JAPC lov til at genoptage driften af genoparbejdsningsdelen kan det meget vel få sindene i kog. For eksempel Tokais borgmester har ret utvetydigt sagt, at standsningen efter Fukushima-katastrofen var en god anledning til at nedlægge værket, som i dag er strukturelt fejlplaceret. Se tidligere optegnelser for 7. september 2013.

NRA to approve restart of reprocessing facility, NHK 11.12.2013.

Japan Atomic Power should face reality and decommission its reactors, (leder) Asahi Shimbun 19.07.2013.

 

 

13. december – Naoto Kan: LDP-modstandere mod A-kraften må stå frem

Umiddelbart efter valget anslog Mainichi, at mere end en tredjedel af LDPs repræsentanter i over- og underhus ønskede A-kraften afviklet. Alle oppositionspariterne er fælles i deres ønske om at afvikle A-kraften, og selv LDPs koalitionspartner New Komeito (som har buddhistiske rødder) er imod. Alligevel sniger A-kraften sig behændigt videre, og man så tidligere på ugen et udvalg under regeringen barsle med om ikke en egentlig energiplan så et skrift om den japanske energiforsyning, hvor atomkraften beskrives som en “vigtig” del af den såkaldte base load i den japanske energiforsyning.

Ved en tale i Tokyo i denne uge vurderede tidligere premierminister Naoto Kan, som er blevet en af de største fortalere for afviklingen af A-kraften, ifølge South Chin Morning Post: “that more than 50 per cent of LDP members share my position on nuclear energy. And if that is so, I hope to be able to encourage them to express their thoughts in public.”

Hvis Kan har ret, så er det ikke bare et befolkningsflertal, men et mindretal langt ind i Abe-regeringen, som ønsker at afvikle A-kraften i Japan. Der er da også enkelte af LDP-politikerne, som har talt for en mindre afhængighed, og selvom Abe tilsyneladen skubber på af fuld kraft for at få gang i A-kraften både på eksportmarkederne og på hjemmefornten, så taler han endda om at se tiden an og mindske afhængigheden. Men alt foregår i et besynderligt vakuum af mangel på energipolitisk retning, hvor det måske mere og mere ligner en strategi, at man officielt er tålmodigt afventende overfor hele den sikkerhedsmæssige screening, samtidig med at man bag kulisserne presser på over alt, hvor man overhovedet kan komme af sted med det.

Kan siger da også, at når det får lov at ske, at A-kraften diskret buldrer videre, mens opponenterne holdes tavlse, så hænger det sammen med, at ‘the nuclear village’ – hele det koglomerat af  forsyningsselskaber, industrivirksomheder, investorer, forskere, bureaukrater og politikere, som går ind for og lever af A-kraftens videreførelse  – stadig sidder tungt på situationen. Hvis man markerer den mindste tvivl om vigtigheden af A-kraftens fortsættelse, så er der ikke nogen vej frem i den verden. Det var den ‘nuclear village’ som gjorde, at Fukushima-katastrofen kunne ske, for man troede ikke at det kunne ske og tog ikke sikkerhedsudfordringen alvorligt. Og Kan erkende, at man ikke har fået gjort fuldt op med denne ‘nuclear village’.

En af de få udtalte stemmer for afvikling af A-kraften fra LDP-fløjen kommer fra en anden forhenverende ministerpræsident Koizumi, som ydermere er Abes mentor. Koizumi trådte tilbage fra japansk politik for adskillige år siden, men har har siden denne sommer ved mange lejligheder markeret, at Abe burde tage det situationen eneste skridt og lede Japan ind på en vej, hvor A-kraften blev udfaset og den vedvarende energi tog over.

Der har da også været lagt op til, at Koizumi og Kan skulle arbejde sammen. Men Kan afviste ved samme lejlighed at gøre fælles front ud fra, at de hver især fra deres særlige tåsteder ville kunne gøre meget mere for at få gang i afviklingen af A-kraften – og videreudviklingen af Japan.

Men hvis Kans vurdering, at over halvdelen af LDPs parlamentsmedlemmer ønsker A-kraften afviklet (eller i hvert fald stærkt reduceret), så ligner den nuværende ‘enighed’ på overfladen en situation, som ikke holder 4 4½ år frem til de næste valgterminer.

Julian Ryall: Naoto Kan demands anti-nuclear LDP politicians make their views public, South China Morning Post 12.12.2013.

Ex-PM Kan denies will join hands with Koizumi on antinuclear campaign, Kyodo 12.12.2013.

 

 

14. december – TEPCO: kernenedsmeltning skyldes tidligt tab af køling

TEPCO har i dag fremlagt en rapport, som påpeger, at nedsmeltningen af reaktor 3, den den sidste af tre kernenedsmeltninger i de første døgn efter at Fukushima Daiichi 11. marts blev ramt først af et voldsomt jordskælv og siden af en voldsom tsunami. nedsmeltningen skyldes, at (vand)kølingen allerede tidligt satte ud.

Ifølge rapporten synes et nødkøleanlæg tidligt om morgenen 13. marts at have svigtet, og indsatsen med at søge at tilføje vand via store brandsprøjter synes at have slået fejl, sandsynligvis fordi lækager i rørsystemet gjorde, at det løb ud igen. Så selvom der blev tilført adskillige gange de vandmængder som skulle til for at holde brændselslegemerne nedkølede, så synes de at være blevet delvist frilagte på grud af svigtende vandmængder, hvilket muliggjorde den videre overophedning til nedsneltningsstadiet.

Det er således samme hændelsesforløb som med de to forudgåendenedsmeltninger, at det beredskab, som var til stede – første kæde var for længst brudt sammen fordi der ikke var adgang til strøm udefra – ikke var tilstrækkeligt til at undgå nedsmeltningerne.

Det er fint at der fortsat forskes i, hvad der gik galt. Og man kan spørge, hvordan man overhovedet kan være så langt med etableringen af nye sikkerhedsregler for genstarten af de nu standsede japanske atomreaktorer, så længe man ikke er kommet helt til bunds i, hvad som gik galt. Omvendt er de fire forulykkede reaktorer alle af en ældre udgave, som man måske ender med aldrig at starte op igen. I hvert fald er den sikkerhedsmæssige opgradering så omfattende, at det er tvivlsomt, om den kan tjene sig ind på de relativt få driftsår, som disse reaktorer har tilbage. Og for at undgå genstart af tilsvarende reaktoerer, så er der ingen af disse ældre reaktorer med blandt de nuvrende kandidater i NRAs ansøgningsproces.  Og det er stadig et åbent spørgsmål om disse ældre modeller, som for altid vil være afhængig af ekstern køling og dermed ekstern energiforsyning og omfattende backup-systemer nogensinde kommer i gang igen.

Foreløbig via NHK – regner med at der er mere om TEPCOs undersøgelse i pressen i løbet af de kommende dage.

Water from fire trucks didn’t reach Fukushima No. 1 reactor cores: Tepco, (Kyodo) Japan Times 14.12.2013.

TEPCO: Not all pumped-in water reached overheating Fukushima reactors, Asahi Shimbun 14.12.2013.

TEPCO Admits Water Injection Failure, Has Known Since March 2011, Simply Info 14.12.2013.

Iori Mochizuki: Tepco “More fuel debris possibly melted through to reactor3 primary containment vessel than expected”, Fukushima Dairy 13.12.2013.

Iori Mochizuki: Most of fuel NOT remaining in reactor1 core / Tepco “but molten fuel is stopped in the concrete base”, Fukushima Dairy 13.12.2013.

 

 

16. december – Konturerne af den ny energiplan

Leder i Japan Times … tekst på vej.

Defaulting to the old ways, (leder) Japan Times 16.12.2013.

John Hofilena: Government panel says Japan should embrace nuclear power, Japan Daily Press 14.12.2013.

 

 

17. december – Undergrunden ved Tsuruga-værket genundersøges

Det er let bekymrende for ‘retssikkerheden’ omkring NRA, hvis NRAs afgørelser kan drages i tvivl og forlanges genoptaget i det uendelige. Ved Tsuruga-værket var der tale om en i hvert fald tilsyneladende ganske klar afgørelse. Men indtil nu har der i alle de tilfælde, hvor NRA har nærmet sig en afgørelse, været tale om total fornægtelse fra værkernes side. Noget andet er, at ejeren af Tsuruga-værket JAPC, står i alvorlige vanskeligheder, fordi der er meget, som tyder på, at ingen af deres tre reaktorer kommer i gang igen (se optegnelser ovenfor for 11. december). Og når man så er privat virksomhed, så er konceptet går den så går den.

“The Nuclear Regulation Authority is considering sending a panel of experts to the Tsuruga nuclear power plant in western Japan to further study a geologic fault that the NRA determined in May as active, sources close to the matter said Monday,” skriver Kyodo:

“The NRA commissioners will discuss the issue during their regular meeting Wednesday. The purpose of the on-site investigation is to check whether there are grounds to revise the NRA’s judgment on the fault running beneath the No. 2 reactor.

If plant operator Japan Atomic Power Co. cannot convince the panel members that the fault will not move in the future, the company may have to scrap the No. 2 unit because utilities are not allowed to build reactors above an active fault.”

Update 18.12. – Det fremgår i dag, at NRA på baggrund af materiale fra JAPC har accepteret at genoptage spørgsmålet om Tsuruga-værkets undergrund. Ifølge Kyodo er der dog ikke meget, som tyder på, at det vil rokke ved NRAs afgørelse:

“Japan Atomic Power has not accepted the NRA’s assessment, which will leave the company with no option but to scrap the No. 2 unit. But its explanations have not changed in essence, indicating a major revision of the NRA’s judgment is unlikely.”

“‘We have to check whether the data (presented by Japan Atomic Power) will affect our judgment. We would respond carefully, but in a swift manner,’ Shimazaki said during Wednesday’s meeting of commissioners.

Shimazaki and other members of the panel plan to visit the Tsuruga power station in Fukui Prefecture for a field survey, possibly in January. A preparatory meeting will be held ahead of the on-site investigation.”

Panel will discuss whether Tsuruga reactor fault ruling needs rethink, (Kyodo) Mainichi 18.12.2013.

Agency eyes studying fault under Tsuruga reactor already judged active, Kyodo 17.12.2013.

 

 

17. december – Amerikanske søfolk sagsøger TEPCO

51 søfolk ombord på et amerikansk hangarskib, som i tiden umiddelbart efter Fukushima-katastrofens begyndelse fast lå stationeret omkirng 15 km Tohukus kyst for at assistere nødhjælpsaktioner, har efterfølgende udviklet kræft. Derfor søger de nu at sagsøge TEPCO for vildledende oplysninger. For mens de blev beroliget med, at der ikke strålingsmæssigt set var fare på færde, har de muighvs ligget i vindspor med ganske høje koncentrationer af radioaktivitet efter kernenedsmeltningerne.

Yderligere 150 søfolk er nu under screening for, om de skal deltage i sagsanlægget.

Hver af søfolkene søger 40 mio $ i erstatning, så hvor det foreløbig (hvor utroligt det kan lyde) ser ud til, at TEPCO retsligt set slipper for videre tiltale i forhold til japanske domstole, så kan TEPCO meget vel inden længe stå med et meget besværligt amerikansk sagsanlæg.

50 eller flere, som udvikler kræft på blot 2½ år ud af en besætning på måske 1.000 (ved ikke hvor mange), lyder tilstrækkelig mange til at det ikke bare er en tilfældighed – og meget kort tid i forhold til, at mange kræftformer og kræfttilfælde må forventes først at udfolde sig over årtier. Så det er måske lige så meget et billede af, at vores moderne civilsation bliver mere og mere kræftramt i takt med vi udrydder så mange andre sygdomme.

Man kunne også finde, at den amerikanske flåde var fuldt så ansvarlig – og skulle have vidst øjeblikkeligt, hvis strålingsniveauet overskred visse tærskler. For det gode hangarskib Ronald Reagan er atomdrevet og må have været fyldt med strålingsdetektorer.

Så det ligner en svær sag for søfolkene at gøre deres kræftsygdom til TEPCOs problem, og muligvis er problemet, hvis der er tale om en overforekomst blandt søfolkene, mindst lige så meget langtidsvirkningerne af lavdosisstråling fra at være om bord på Ronald Reagan.

John Upton: U.S. sailors say Fukushima radiation made them sick, Grist 06.01.2014.

Brandon Baker: USS Ronald Reagan Sailors to Refile Suit For Fukushima Radiation Poisoning, San Diego Free Press 01.01.2014.

David Kashi: USS Ronald Reagan Crew Members Sick With Cancer Three Years After Fukushima Contamination, International Business Times 24.12.2013.

Michael Haltman: US Navy and cancer: Fukushima has been extremely hazardous to their health! The Political Commentator 21.12.2013.

Fox News: “So many US sailors coming forward” with symptoms after mission near Fukushima; “Strange lumps all over… he’d been poisoned with radiation”; Hemorrhaging, cancers, leukemia, tumors – Another 50 service members may join lawsuit, Energy News 20.12.2013.

John Hofilena: US judge dismisses Fukushima radiation lawsuit from sailors who arrived post-tsunami, Japan Daily Press 18.12.2013.

USS Ronald Reagan sailors report cancers after Fukushima rescue mission, Al Jazeera 16.12.2013.

 

 

18. december – TEPCO opgiver reaktor 5 og 6 ved Fukushima Daiichi

Det har ligget i kortene i nogen tid, og været så gaod som sikkert, at det kom hertil, da permierminister i september anmodede TEPCO om at afvikle ikke bare de fire havarerede reaktorer, men også reaktor 5 og 6. Begge reaktorer klarede sig ellers nogenlunde uskadte igennem jordskælv og tsunami 11. marts 2011 og lukkede korrekt ned.

Japans flåde af atomreaktorer, som før Fukushima-katastrofens begyndelse var 54, er hermed officielt nede på 48. Og stadig tør ingen sige, hvor mange af disse, som kommer i gang igen, og hvor hurtigt det i givet fald vil komme til at gå.

Reaktor 5 og 6 vil ikke bare blive lukket ned hurtgst muligt, men indgå i et træninings-uddannelsessted i reaktor-dekommissionering. Og uanset hvor mange reaktorer, som kommer i gang igen, og hvor mange, som ender med at blive stoppet af NRAs sikkerhedscheck, så vil der i de kommende år være et ganske betydeligt antal reaktorer, som står overfor dekommissionering som følge af alder.

Foreløbig er der kun ansøgninger inde ved NRA for de allernyeste reaktorer, så vi mangler at se, hvor strengt NRA vil fastholde aldersgrænsen på 30 år. Men det kan meget vel ende med at være omkring halvdelen af samtlige reaktorer, som endte med at gå direkte fra standsningen efter Fukushima-katastrofen til dekommissionering.

I første omgang vil de godt 3.000 brugte brændselslegemer fra de to reaktorer blive opbevaret i de to reaktorbygningers kølebassiner. Men hvad der skal ske med dem både på kort sigt og på lidt længere sigt for ikke at tale om, hvor det højklassificerede atomaffald skal ende, det mangler det japanske samfund efter mere end et halvt århundrede med atomkriaft stadigat træffe en lang række centrale beslutninger om. Og langt ind i regeringspartiet er der mange som finder, at man ikke kan udbygge den japanske A-kraft yderligere, før alle disse spørgsmål er afklaret.

Sådan rent lavpraktisk er de midlertidige lagre for brugte brændselslegemer rundt omkring på de japanske atomkraftværker da også ved at være fyldte.

Tilbage til dekommissioneringsarbejdet ved Fukushima Daiichi, så er et sådant uddannelsescenter uomgængeligt vigtigt, for til dato er den eneste reaktor, man har dekommissioneret i Japan den meget lille forsøgsreaktor ved Tokai-værket. Her er man 15 år inde i en efter planerne 22 år lang proces. Men de 70 eksperter her rækker ikke langt, og erfaringerne herfra kan ikke direkte overføres til situationen ved Fukushima Daiichi. Yderligere er to reaktorer ved Hamaoka-værket af samme type som de havarerede ved Fukushima Daiichi sat til dekommissionering. Men arbejdet er her stadig i de helt indledende faser og forventes at vare yderligere 30 år. Så Japan mangler i den grad know-how og kvalificeret arbejdskraft, som kan forestå ikke bare de mange kommende afviklinger af ikke-beskadigede reaktorer, men nok så meget de mange yderst vanskelige opgaver ved de fire havarerede reaktorer, som rejser spørgsmål og problemer, som ingen på verdensplan har forudgående erfaringer med.

Yuri Kageyama: Japan lacks decommissioning experts for Fukushima No. 1, (AP) Japan Times 18.12.2013.

Tepco formally declares surviving Fukushima No. 1 reactors defunct, (Kyodo) Japan Times 18.12.2013.

 

 

18. december – NRA etablerer nye sikkerhedsregler for oparbejdningsanlæg

NRA har lavet nye sikkerhedsregler for oparbejdningsanlæg, atombrændselsfremstillingsanlæg og andre instanser som håndterer radioaktive substanser. Hermed er der åbnet for, at processen omkring igangsættelsen af JNFLs problemplagede oparbejdningsanlæg ved Rokkasho i Aomori i det nordligste Tohuku kan gå videre.

Som nævnt ovenfor (se optegnelser for 3. december) forventes det, at de nye sikkerhedskrav vil gøre værket 200 mia. yen dyrere (~20 mia $). Ifølge Wikipedia har der siden 1993 været investeret omkring 200 mia $ i anlægget, som endnu kun er kommet i gang på forsøgsbasis.

Ud over oparbejdsningsanlægget er der ved Rokkasho tale om en MOX-brændsels-produktionsenhed og en glasindsmeltningsenhed, så Japan den dag Rokkasho kom rigtigt i gang dels ville kunne blev selvforsynende med brændselslegemer til sine reaktorer i lang lang tid frem (MOX), dels ville kunne indkapsle sit højklassificerede atomaffald inden det går til endelig opbevaring i et underjordisk lager, man endnu ikke har.

Rokkasho er designet til årligt at kunne håndtere 800 ton uranium, som årligt vil føre til et biproduktion på 8 ton plutonium – hvor man så skal gøre af det. Og det rammer lige ind i en politisk situation, hvor de naboforholdet i stort set alle retninger er på det alvorligt lavpunkt, med

Så Rokkashos ibrugtagning forudsætter, at også en hel række andre størrelser falder på plads for at Japan får sit etableret sit fulde atombrændselskredsløb.

En af de ting NRA kommer til at tage stilling til i det kommende års tid er påpegningen af, at Rokkasho er placeret umiddelbart over en aktiv foldelinje. Dette har hidtil været afvist. Men hvis dette er tilfældet, så kan betydelige dele af en milliard-investering vise sig at være tabt.

New rules for spent fuel reprocessing in effect, (Kyodo) Japan Times 18.12.2013.

 

 

18. december – Handelsunderskud for november vokset 35%

I november lå det japanske handelsunderskud hele 35% højere end november 2012, og næsten rygmarvsmæsigt forbindes det japanske handelsunderskud med den øgede import af fossile brændsler som følge af standsningen af landets reaktorer i tiden efter Fukushima-katastrofens begyndelse.

Men der blev importeret stort set lige så meget gas og olie for et år siden som i november 2013. Så ja der bliver stadig importeret alt for store mængder af fossile brændsler, men stigningen på 35% skyldes skyldes i langt højere grad en række af bagsiderne ved den nuværende regerings økonomiske politik, Abenomics, som har haft devaluering som direkte mål.

Med en kursforskydning på mere end 20% inden for det seneste år forklarer dette alene over halvdelen af væksten i handelsunderskuddet. Og den varslede momsforhøjelse fra 1. april har her op under jul igangsat en indkøbsbølge.

En overskrift som “Trade deficit soars on fuel import costs” burde derfor nærmere have lydt “Trade deficit soars on Abenomics”.

Trade deficit soars on fuel import costs, (AP, Bloomberg) Japan Times 18.12.2013.

 

 

19. december – Pressekonference: øget kræftforekomst for Fukushimas børn

.
Denne video stammer fra en pressekonference ved Foreign Correspondent Club i Tokyo 17. december, hvor Ruiko Mutoh og Yuhichi Kaido fra Fukushima Nuclear Disaster Plaintiffs beretter om kræft-situationen for Fukushimas børn.

Mutoh: (4:45 ff.) In the thyroid tests which were conducted on people under the age of 18 in 2011 and 2012, of 230,000 children who were tested, 59 have been found to have either thyroid cancer or potential likelihood of such cancer. According to the Fukushima Prefectural Health Survey it’s been one-way declared that these kind of health effects are unrelated to the radiation caused by the nuclear disaster. However this clear increase in the frequency is something that many more scholars and experts are starting to say that we need to look at the causes and the facts behind this more. The effects of this disaster are continuing to expand even today.

Mutoh: (17:45 ff.) So if Tepco had not been concerned with financial considerations, but had at an early stage taken the required measures, then the situation would not have become as serious as it is today, and I believe that this is a criminal act. Tomorrow on behalf of the Fukushima nuclear disaster plaintiffs, we will be taking the second stage of complaints to the Fukushima Prefectural police and this includes complaints on behalf of 6,042 people who submitted them as part of our action.

Tokyo Press Conference: Cancer is clearly increasing in Fukushima children, many experts starting to get concerned – Tepco has committed a crime; We’re going to the police tomorrow, Energy News 17.12.2013.

 

 

19. december – IAEA tidlig formodning om fuld kernenedsmeltning

Samtidig med, at TEPCO og de japanske myndigheder var travlt beskæftigede med at nedtone alvorligheden af situationen ved Fukushima Daiichi-værket og længe var meget utilbeøjelige til at vedkende sig, hvad der var stadig mere tydelugt, at der var tale om regulære kernenedsmeltninger, så fremgår det af et nu lækket fortroligt IAEA-dokument, at IAEA blot 11 dage efter katastrofens begyndelse fandt det sandsynligt, at reaktorkernen i reaktor 1 allerede inden for det første døgn var smeltet fuldt igennem beskyttelseskammeret:

“[The data] points to a conclusion that a substantial core melt in reactor unit 1 has happened starting in the night from 11 to 12 March and going on up to the start of injection of sea water on 12 March at 20:20.”

Stadig snart tre år senere ved ingen med sikkerhed, hvor langt reaktorkernerne er nået i deres nedsmeltning. og med den grad af uvidenhed, som stadig hersker om det præcsise hændelsesforløb kan det virke noget forhastet på nuværende tidspunkt allerede at have etableret nye sikkerhedsregler og være langt inde i godkendelsesprocessen omkring genstarten. Her går økonomien tydeligvis frem for den optimale sikkerhed, selvom der til stadighed bliver sagt det modsatte.

IAEA ***NOT for distribution***: Molten core is suspected to have penetrated Fukushima containment vessel – Prime Minister on 3/11: We couldn’t be in Tokyo if melted fuel went through containment vessel, Energy News 18.12.2013.

March 22nd, 2011 – Core melt at Fukushima Unit 1 from 11 to 12 March 2011, Enformable 18.12.2013.

 

 

20. december – Forhøjet risiko for ødelæggende jordskælv i Tokyo-området

Tekst på vej …

Roku Goda: Probability of powerful quake raised for Kanto region, Asahi Shimbun 21.12.2013.

Tomoya Ishikawa & Yosuke Akai: Government estimates 23,000 killed in quake beneath Tokyo, Asahi Shimbun 20.12.2013.

Tokyo earthquake predicted to cause 95 trillion yen loss in Japan’s economy, Mainichi 20.12.2013.

Tomoya Ishikawa & Tairiku Kurosawa: Imagining a magnitude-7 quake in Tokyo, Asahi Shimbun 20.12.2013.

What Tokyo must do in preparing for the Big One, (leder) Asahi Shimbun 20.12.2013.

 

 

20. december – Hamaoka-værket gør sig klar

Stålelement til 4 m forhøjelse af tsunami-sikring af Hamaoka-værket ved at blive hejst på plads.  

Set udefra er et af de mere bizarre eksempler på den manglende energiplanlægning, at man et sted som Hamaoka, hvor atomkraftværket få månederefter Fukshima-katastrofens begyndelse blev pålagt at standse fra centralt hold, da det ud fra seismologiske kriterier er totalt fejlplaceret og aldrig burde være placeret på det sted. For der er ikke bare tale om foldelinjer, men om at det er placeret umiddelbart over hovedbrudzoner mellem tre store tektoniske plader.

Så ja der er en tsunami-risiko, og den har man nu til overflod gået i gang med at bygge. Fra starten af 18 m høj (den tsunami, som ramte Tohoku 11. marts 2013 var 13 m høj). Men da fornyede undersøgelser pegede på, at et tilsvarende jordskælv i farvandet ud for Hamaoka ville kunne skabe 19 m høje tsunami-bølger, så satte man yderligere 4 m på toppen og er nu i fuld gang med at færdiggøre en 1,6 km lang og 22 m høj tsunamisikring.

Men risikoen ved beliggenheden er stadig først og fremmest voldsomme jordskælv, og her virker det fuldstændig bagvendt, at man investerer så mange ressourcer i tsunami-beskyttelsen af et værk som aldrig burde genstartes. Stadig er det som om der bliver tænkt: hvis nu vi laver en ekstra høj tsunamisikring, så kan vi måske få lidt mere fleksibilitet i forhold til jordskælvskravene.

Man må blot håbe, at NRA formår at holde hovedet klart og sige at det ikke er noget argument for at se stort på jordskælvsrisikoen, at man har mindsket tsunami-riskoen. Tilbage i juni 2012 lavede Genpatsu Zero no Kai, en gruppe parlamentsmedlemmer med medlemmer fra syv politiske partier, en prioriteret liste over, hvilke reaktorer, de var sikrest at genstarte, og hvilke man var bedst stillet med først om sidst at sende til afvikling. Her lå samtlige reaktorer ved Hamaoka-værket med placeringer som nr. 11, 12 og 13 i den mest risikable fjerdedel (se optegnelser for 28. juni).

So Ouchi: Chubu Electric eyes Hamaoka reactor restart with heightened breakwater, Asahi Shimbun 20.12.2013.

Restart sought for reactor damaged in 2011 tsunami disaster, Asahi Shimbun 28.12.2013.

 

 

20. december – Onagawa-værket gør sig klar til opstart

Tohoku Electric Power Company, som leverer strøm til Tohuku, gør nu klar til at sende en ansøgning om genstart af en reaktor ved Onagawa-værket.

Onagawa ligger ud til samme kyst som Fukushima Daiichi, blot 120 km længere nordpå. Og da Onagawa-værket 11. marts 2011 blev ramt af samme jordskælv og tsunami, lukkede værkets tre reaktorer korrekt ned, og de har ikke været genstartet siden da. Som ved Fukushima Daiichi blev nødpumperne oversvømmede, men man undgik den overophedning, som i løbet af de fælgende døgn udløste tre reaktornedsmeltninger ved Fukushima Daiichi.

Siden 2011 har man lavet en række forbedringer af sikkerheden. Blandt andet er man i gang med at opføre en 29 m høj tsunami-sikring. Det kan lyde voldsomt, da tsunamien i 2011 ‘kun’ var 13 m høj. Men på særlige steder har man efterfølgende kunnet se, at vandet på særlige tragtformede steder på kysten har været klemt op til 40 m over normal vandstand. Samtidig har man etableret nye nødkølingspumper, som er placeret højere end de tidligere, så de ikke risikerer oversvømmelse.

Reaktor 2 ved Onagawa-værket er af samme type som de havarerede reaktorer ved Fukushima Daiichi. Det rigtigste havde nok været, at man helt opgav denne type reaktorer, som er dybt afhængige af konstant køling. Det kunne en DPJ-regering måske have nået frem til, men ikke en regering ledet af permierminister Abe.

Men man bør kunne forvente, at der til sikkerhedsgodkendelsen af denne type reaktor, som også andre steder i verden har givet problemer, vil blive stillet ganske strenge krav til sikkeheden.
Tohoku Electric Power håber at kunne starte sin reaktor 2 når den 29 m høje tsunami-væg efter planen står færdig i marts 2016.

Hermed begynder ansøgerfeltetet for anden runde ved NRA at tegne sig. Ud over reaktor 2 ved Onagawa er det som nævnt ovenfor Hamaoka-værket. TEPCO har allerede lagt billet ind på to reaktorer ved sit syv reaktorer store KK værk og har varslet flere fra samme kant, mens Chugoku Electric Power har en ansøgning på vej om opstart af en reaktor ved Shimane-værket.

Tsunami-affected reactor to apply for safety check, NHK 20.08.2013.

No. of reactors applying for safety checks toward restart rises to 16, Kyodo 27.12.2013.

Restart sought for reactor damaged in 2011 tsunami disaster, Asahi Shimbun 28.12.2013.

 

 

21. december – TEPCO vil lave særlig dekommissioneringsafdeling

De første planer blev luftet tilbage i april, og TEPCO synes nu langt inde i planer om at fraskille den del, som tager sig af dekommissioneringsarbejdet ved Fukushima Daiichi som en selvstændig enhed. Og ifølge Jiji er en af grundene den simple, at ‘energidivisionen’ så med større sindsro kan satse sine ressourcer på genstart af Kashiwazaki-Kariwa. Opdelingen bliver dermed en vigtig del af at give de dele af TEPCO, som ikke direkte er involveret i oprydningsarbejdet ‘fri’ til at gøre deres del.

Indtil nu har der været massiv kritik af, at TEPCO overhovedet tænkte på genstart, så længe det sejlede så meget med oprydningsarbejdet, som det gjorde – at man i stedet burde sætte alle ressoucer ind på at få ryddet op efter 11. marts. Om det lykkes at skabe folkelig forståelse for, at arbejdet med kompensation, dekontaminering og dekommsiionering snegler sig frem, mens en helt selvstændig del kaster sig helhjertet ind i forberedelserne til genstarten af det eneste af TOPCOs atomkraftværker, som der er en rimelig chance for at få genstartet, må tiden vise.

Tepco to create firm for decommissioning, (Jiji) Japan Times 21.12.2013.

TEPCO to Set Up “Decommission Company” as a Separate Division Within TEPCO, National Government to Support TEPCO with 10 Trillion Yen, EXSKF 20.12.2013.

 

 

21. december – ikke alle kan regne med at komme tilbage

Tekst på vej … og der hvor der er dekontamineret er det økonomisk belønning for at rykke hurtigt tilbage.

Cabinet approves new approach to rebuilding Fukushima, Asahi Shimbun 21.12.2013.

Gov’t to boost support to spur early return of Fukushima evacuees, Mainichi 20.12.2013.

Abe tries to speed up Fukushima recovery, (Kyodo) Japan Times 20.12.2013.

Yuri Oiwa: Compensation to be raised for returning Fukushima evacuees, Asahi Shimbun 19.12.2013.

 

 

21. december – Igen forhøjet stråling ved Fukushima Daiichi

Tekst på vej …

Tokyo Electric Power Company says radioactive substances have been detected in water samples taken from deep underground at the crippled Fukushima Daiichi nuclear power plant.

Highly radioactive substances had been detected in previous months in shallow groundwater that was found to be leaking into the ocean.

But for the first time in December, TEPCO investigators detected radioactivity in groundwater taken from a layer 25 meters beneath the No. 4 reactor’s well facing the ocean.

In a water sample taken on Tuesday of last week, 6.7 becquerels per liter of Cesium 137 and 89 becquerels per liter of strontium and other beta ray-emitting radioactive substances were detected.
TEPCO officials say radioactive substances may have been mistakenly mixed during the process of getting the sample.

But they are concerned that if contamination of deeper layers of groundwater is confirmed, it could be another source that is leaking into the ocean. The inspectors plan a further examination.

Meanwhile, at the No. 2 reactor, the density of beta ray-emitting radioactivity in groundwater has been rising since November. On Thursday, it registered a record 1.9 million becquerels per liter.

NHK Dec. 20, 2013

The operator of the damaged Fukushima Daiichi nuclear power plant says 1.6 tons of radioactive water is estimated to have drained into the ground from the barrier surrounding tanks storing contaminated water.
TEPCO officials said they found water coming from the barrier’s foundation joints on Saturday afternoon.
They also said they measured 93 becquerels per liter of strontium 90 in the water remaining within the fence.  The radiation level is about 9 times the national limit for water allowed to be released from the barrier.
The officials said they believe cause of the leakage was deteriorated joints.
They also said that, from the radiation level, they believe the leaked water is not radioactive water from the tanks but rainwater that had collected inside the fence.
They added that they think the high level of strontium 90 was detected because the rainwater absorbed radioactive materials that have been spreading in the environment since the March 2011 accident.
They confirmed that no radioactive water leaked into the ocean, as there are no drainage systems leading to the sea near the site.

NHK Dec. 22, 2013

TV: Worries at Fukushima as radioactive materials found 80+ feet below Unit 4 – Record high contamination in groundwater near Unit 2, Energy News 21.12.2013.

TEPCO detects record radiation at Fukushima’s reactor 2, new leak suspected, RT 21.12.2013.

Iori Mochizuki: 1.9 mSv/h detected at 54 m above ground along the damaged stack, Fukushima Dairy 20.12.2013.

Radioactive Water Found Deep Beneath Unit 4, Simply Info 20.12.2013.

 

 

23. december – Dekontamieringen af Fukushima-området stærkt forsinket

Tekst på vej …

Ida Torres: Fukushima plant decontamination may be finished by 2017, claims environment minister, Japan Daily Press 27.12.2013.

Fukushima cleanup to take three extra years, (Kyodo) Japan Times 23.12.2013.

Hirohiko Nakamura: Fukushima decontamination effort extended up to 3 years, Asahi Shimbun 23.12.2013.

 

 

25. december – Den luftbårne radioaktivitet faldende

De løbende målinger af den luftbårne radioaktivitet viser nu et fald på 47% eller næsten en halvering i forhold til tiden umiddelbart efter Fukshima-katastrofens begyndelse i et område op til 80 km fra det havarerede Fukushima Daiichi-værk. Dette har til dels at gøre med, at størstedelen af radioaktiviteten er fra cæsium-biotoper med halveringstider på hhv. 6 og 12 år. Dels er en større del af radioaktiviteten efterhånden blevet del af økosystemerne og kan findes i vegetationen, i fødekæderne, i det øverste toplag af jorden, i vandmiljøet og i sedimenter på bunden af søer og vandløb.

Hvor det umiddelbart gør strålingsbelastningen fra indånding af luften mindre, så er der stadig lang vej igen før radioaktiviteten igen er ude af landskaberne dertil, at det igen er sikkert at dyrke jorden, gå på jagt, samle vilde svampe osv.

Så det er et noget ufuldstændigt billede, som gives – også fordi de mere langsomt nedbrydelige radioaktive substanser som plutonium ikke måles løbendnde.

Air dose rates halved 30 months after Fukushima accident, Asahi Shimbun 25.12.2013.

 

 

27. december – Fukushima-fisk stadig forurenede

Meldingerne om situationen for kystfiskeriet synes indimellem modstridende. I mere end to år blev fiskerne på land, og tog kun på havet for at fange de månedlige testfangster, som synes at bekræfte, at der var problemer. Fra hen over sommeren har signalerne været nogle andre, at flere og flere fisketyper var helt fri af radioaktivitet, og man er i begrænset omfang begyndt at sende disse fisk på markedet.  De japanske forbrugere har blot været endog særdeles modvillige til igen at sætte fisk fra havet ud for Fukushima på menuen.

Men det fremgår af en artikel fra det russiske nyhedsbureau RT, at størstedelen af den lokalt fangede fisk aldrig når frem til spisebordet: “‘Most of the fish caught within the 30 kilometer radius is  thrown into the garbage because it is radiated. And TEPCO is paying to local fishermen for it, so that they’re happy and keep silent on that. Some of it though makes it to stores, but only locally,’ economist Hirokai Kurosaki revealed to RT.”

Hvor der tidligere var alvorligt krig på kniven, så synes der således at være indgået en form for kompromis, hvor fiskerne mod en klækkelig betaling for fangsterne accepterer, at der er lagt slør ud, måske så længe, at TEPCO kan lade det næsten rensede vand ud i Stillehavet i passende fortynding. At fangsten så ikke bliver købt og spist gør måske mindre, så længe man kan lade det se ud som om at alle fisk fra farvandet er strålingsfri. Det redder det kriseramte erhverv, det får TEPCOs problemer med radioaktiv forurening af havet til at se mindre ud, det understøtter premierminister Abes hvide løgne overfor verdenssamfundet om, at radioaktiviteten er afgrænset til havnebassinet … og det passer fint med det gamle TEPCO, som har været vant til at købe sig til virkeligheden.

En tilsvarende strategi kan ikke bruges for de forurenede ferskvandssystemer, hvor der endnu er fuldt fiskeforbud. I Fukushimas største ferskvandssystem, Kidogawa-floden, er der alvorlig fare for, at laksebestandene går voldsomt tilbage, da de udklækningsfarme, hvor man forberedte lakseyngel til udsættelse i vandløbene blev ødelagt af tsunamien, er beliggende i hårdt strålingsramte områder, hvor man endnu ikke har kunnet reparere dem og derfor siden da ikke har kunnet udsætte lakseyngel. Samtidig er gennemsnitsalderen for de udøvende i Kidogawas lakselaug efterhånden 66 år, så der er store bekymringer, om en mere end hundred-årig tradition for lakseavl med Fukushima-katastrofen står overfor at bryde sammen, fordi den gennem generationer indhøstede viden ikke gives videre. Dette er ikke et problem særligt for Fukushima-området. Over alt i Japan er landdistrikerne under affolkning, få unge mennesker ønsker at fortsætte den slidsomme tilværelse med at vriste føde ud af landskaberne. Men en strålingskatastrofe som den ved Fukushima Daiichi uddyber dette strukturelle problem og gør det endnu mindre tilstrækkende for nye generationer at gå i gang med fødevareproduktion i forurenede landskaber, hvis procukter vil være stigmatiserede af befolkningens frygt i årtier frem.

Hiroki Ito: Fukushima salmon industry in peril with hatcheries stuck in evacuation zone, Asahi Shimbun 27.12.2013.

John Hofilena: Foreign media gets tour of Japan’s fish radiation check process, Japan Daily Press 24.12.2013.

‘Fukushima fish ends in garbage’: Radioactive fears blight Japan’s seafood industry, RT 25.12.2013.

 

 

29. december – Horrible forhold for løsarbejdere ved Fukushima Daiichi

Tekst på vej …

John Hofilena: Japan’s homeless being recruited for Fukushima nuclear cleanup, Japan Daily Press 31.12.2013.

William Pentland: Yakuza Gangsters Recruit Homeless Men For Fukushima Nuclear Clean Up, Forbes 30.12.2013.

Japan’s homeless ‘recruited’ for cleaning up Fukushima nuclear plant, RT 30.12.2013.

Mari Saito & Antoni Slodkowski: Japan’s homeless recruited for murky Fukushima clean-up, Reuters 30.12.2013.

UN Official ‘Astounded’: Homeless are taken to work in Fukushima, ready to die – Pastor: “At end of month, they’re left with no pay” – Police: They end up in debt to employers after food and housing fees deducted, Energy News 29.12.2013.

 

 

30. december – Den indre opposition

Det kan synes næsten paradoksalt, men den mest direkte kritik af premierministr Abes ekspansive A-kraft-politk synes at komme fra hans kone Akie Abe, som betegner sig “opposition within the household,” og til forskel fra den politiske opposition, som siden overhusvalget i juli synes nærmest sunket i jorden, så har Akie Abe ikke svært ved at markere en endog meget præcis modstand overfor udbygningen af A-kraften, både i Japan og rundt omkring i verden. I et TV-program i går sagde hun således, at: “It remains anybody’s guess if proper maintenance will be provided overseas, … I wonder how Japan would cope in case of an emergency.”

Baggrunden er, at Japan rent faktisk har et sæt regler om, at eksport kun må finde sted til lande med demokrati og stabil infrastruktur, som kan sikre den nødvendige sikkerhedskultur omkring værkerne – fordringer som det kniber alvorligt med for et flertal af de lande, som hr. Abe i det forgangne år har pushet den japanske A-kraft-industri overfor.

“If only alternative energy sources were available, I believe we could do away with nuclear power, although that may be difficult to come by soon,” sagde Akie videre i TV-udsendelsen: “Japan lives by its technological excellence, so I want to hold out hopes for the advent of (alternative energy) technologies.”

Her er hun helt på bølgelængde med Abes mentor, forneværende permierminster Koizumi, som i det seneste halve år ved flere lejligheder har markeret stærkt overfor Abe, at han ved at vælge en afvilking af A-kraften og en udvikling af den nødvendige vedvarende energiteknologi til fuldt ud at erstatte A-kraften og den fossile energi ville igangsætte en proces, som ville kunne skabe gejst og samling og fremadrettethed i et Japan, hvor dynamikken på snart tredje årti er bortgået.

First lady repeats skepticism of exporting nuclear technology, Asahi Shimbun 30.12.2013.

Prime Minister’s Wife: “Fukushima calamity beyond people’s assumptions… So much hidden… I hope they will make everything public” – Inside Source: They’re now trying to get people 55 & older to work on Fukushima reactors, Energy News 21.12.2013.

Ayako Mie: Is wife Abe’s main opposition rival? Japan Times 19.12.2013.

 

 

30. december – LDP-forslag om et Japan uden A-kraft

Tekst på vej …

A group of lawmakers from the Liberal Democratic Party seeking to phase out nuclear power has compiled a proposal for drastically revising the nation’s basic energy plan that is to be approved by the Cabinet in January, according to sources close to the group.

While the current draft version of the energy plan says nuclear power is an important power source that serves as a foundation for a stable energy supply, the group’s proposal would describe nuclear power as a “transitional” energy source, the sources said.

The group, led by Deputy Secretary-General Taro Kono, also wants the Abe administration to present a road map for lowering dependence on nuclear power in line with an LDP campaign pledge in the general election last year.

LDP group seeks semantic solution to energy revamp, (Kyodo) Japan Times 30.12.2013.

Abe’s nuclear energy policy ignores reality, (leder) Asahi Shimbun 26.12.2013.

Hiroshi Hiyama: Fukushima operator readies new restructuring plan, AFP 26.12.2013.

 

 

31. december – Status for genstart

Siden NRAs nye regelsæt for varetagelsen af sikkerheden for Japans atomkraftværker blev fremlagt i oktober i år er der gradvist kommet ansøgninger af flere og flere af landets reaktorer. Før 11. marts var der 54 igangværende reaktorer, men med ikke bare de fire havarerede reaktorer ved Fukushima Daiichi ude af spillet, men også de to overlavende reaktorer ved Fukushima Daiichi sendt til dekommissionering, er det officielle tal nede på 48.

De standsede reaktorer giver forsyningsselskaberne enorme økonomiske problemer, samtidig med at importen af fossile brændstoffer til erstatning af den manglende energi tynger handelsbalancen og har smadret Japans i forvejen lidt tilfældige klimaindsats, så i juli var der håb om, at de første reaktorer kunne være i gang omkring nytår. Men nu synes det usandsynligt, at der er nogen reaktorer, som bliver klar til genstart i indeværende finansår, som i Japan løber til utimo marts.

Godkendelsesprocesserne har været forsinkede, til dels fordi NRAs bemanding er begrænset og processen rummer en lang række enkelt elementer, men mest fordi forsyningsselskaberne ikke har haft det nødvendige dokumentationsmateriale klar – og af gode grunde ikke har kunnet udarbejde det før det endelige regelsæt forelå. Og så er der for et flertal af værkerne tale om mistanke om aktive foldelinjer – en mistanke, som skal ryddes 100% af bordet før der kan blive tale om genstarter. Så der forestår her nogle meget vanskelige afgørelser. Foreløbig ser det her ud til, at Oi-værket får lov til at fortsætte, så man kan forvente en tilladelse til de to nyeste reaktorer her, hvorimod NRA har kendt undergrunden under Tsuruga-værket for seismisk ustabil.

I alt har NRA her ved årets afslutning modtaget ansøgninger fra 16 reaktorer. Heraf er adskillige tilkommet inden for de seneste uger – forsyningsselskabet for Chugoku indleverede 25. december en ansøgning for værket i Shimane Amt, mens forsyningsselskabet for Tohuku 27. december indleverede ansøgning for en reaktor ved Onagawa-værket 120 km nord for Fukushima-Daiichi værket – så der endnu kun er tale om en egentlig sagsbehandling ved 9 af reaktorerne, fordelt på 7 værker. Yderligere et par ansøgninger er vaslet allerførst i det nye år, blandt andet for reaktorer ved Hamaoka-værket.

Mens det første ansøgerfelt stort set er reaktorer af nyere typer, hvor det må forventes, at der relativt set er tale om mindre justeringer af selve det tekniske anlæg, så er der i ansøgerfeltets anden runde tale om et noget mere speget felt, hvor der blandt reaktorerne er adskillige ældre modeller, som før NRAs oprettelse blev udpeget som nogle af dem, som man (som del af en større samlet plan for en gradvis udfasning af den japanske A-kraft inden 2030) med fordel kunne sende direkte til dekommissionering.

Nu er der ikke nogen sådan overordnet plan. Og samtidig med at premierminister Abe fastholder sit valgløfte om at mindske Japans afhængighed af A-kraften, presser han på for at få genstartet så mange reaktorer så hurtigt som mulig, og han undgår bevidst at sætte antal og procenter på fordelingen mellem de enkelte energikilder i Japans fremtidige energiforsyning.

Allerede i det første ansøgerfelt er der adskillige reaktorer, hvis genstart kan strande på, at undergrunden findes seismologisk ustabil, hvilket er defineret som at der er foldelinjer umiddelbart under bygningsanlæggene, som har været aktive inden for de seneste 120-130.000 år. Så efter al sandsynlighed vil der selv blandt de reaktorer som er med i første runde, være adskillige, som aldrig kom i gang igen. Så selv hvis ansøgerfeltet her først i 2013 vokser til omkring 20, så ser det lige nu ud til, at der stadig ikke på treårsdagen for Fukushima Daiichi-katastrofens begyndelse ikke vil være reaktorer, som er genstartet efter NRAs nye regler. Og hvis man skal komme med et gæt for 2014, så kommer der vel i løbet af 2014 et sted mellem 5-10 reaktorer i gang.

Der findes langt mere ‘optimistiske’ vurderinger. Således vurderede IEEJ, The Institute of Energy Economics Japan, midt i december, at den samlede sikkerhedsgodkendelsestid var 9 måneder. Men hvis tiden var blot 6 måneder, fandt IEEJ, at 16 reaktorer ville kunne være i gang i løbet af finansåret 2014 (april 2014-marts 2015) med en gennemsnitlig driftstid på 7 måneder, hvorimod hvis sagsbehandlingstiden var 12 måneder, så ville blot 6 reaktorer være kommet i gang ved udgangen af marts 2015. Endelig laver IEEJ (ifølge Japan Times) en beregning, hvor NRA fra april får udvidet sit personale, så sagsbehandlingskaaciteten forøges, samtidig med at godkendelsesprocesserne strømlines. Her finder IEEJ, at Japan pr. marts 2015 ville kunne have 22 reaktorer i gang.

Men det synes ikke i disse vurderinger fra IEEJ at være inde i billedet, at der kan være reaktorer, som af den ene eller anden grund aldrig kom i gang igen – det kunne for eksempel være, at undergrunden blev erkendt seismisk ustabil, at en nødvendig tsunami-sikring (eller anden sikring) tager længere tid at færdiggøre, at de nødvendige investeringer var så høje, at genstart viste sig umulig, at det viser sig umuligt på grund af placeringen at udarbejde tilfredsstillende evakueringsplaner, eller at den efterfølgende politiske godgendelse viste sig ikke bare at være en formssag. Så selvom der i den nuværende situation uden tvivl kommer gang i nogen reaktorer, så tegner alt til, at det kommer til at gå langsomt.

Ud over NRAs godkendelse skal der også indhentes tilladelse ved de lokale myndigheder, og her venter en proces med helt andre spilleregler. Gennemgående vil denne godkendelsesproces forløbe enklest i det langstrakte lands yderender, så for de reaktorer på Hokkaido, Shikoku og Kyushu, som er med i første runde, vil den lokalpolitiske accept være om ikke en formssag som før Fukushima-katastrofens brgyndelse, så en håndterlig størrelse. Måske også det vil gå nogenlunde glat igennem på hovedøen Honshus yderender. Men når man nærmer sig de store befolkningskoncentrationer i det næsten ubrudte bånd af bydannelser mellem Osaka og Tokyo, så er der meget stærke kræfter, som ønsker en nedlæggelse. Mange af reaktorerne er da også lagt langs den modsatte kyst. Og her er billedet typisk, at selvedet lille bysamfund, som er vært for værkerne, meget gerne ser værkerne genstartet, da deres økonomi er stærkt afhængige deraf. Men naboerne blot lidt længere væk er langt mindre trygge ved placeringerne, og herfra finder man et virvar af retssager kørende eller under etablering med sigte på at få reaktorerne stoppet. Om det som i Niigata er et forsøg på at få kendt TEPCO uegnet til at drive reaktorer, eller om det som i Kansai-området er et forsøg på drikkevandsbeskyttelse af Biwa-søen, hvor man er vågnet til at et uheld som det som skete ved Fukushima Daiichi vil kunne forurene drikkevandsforsyningen for et meget stort antal millioner i årtier.

Men i en række af de lokalsamfund, hvor der har været lokalpolitikere med en udtalt modvilje mod genstarten har man ved nyvalg set, at de er blevet presset ud efter massive kampagner for kandidater med en mere positiv attitude overfor genstart af reaktorerne. Der bliver gået meget hårdt til mennesker, som stiller spørgsmålstegn ved sikkerheden, selvom det var det, som var meningen med den nuværende proces – at man qua opgraderingen af hele viften af sikkerhedsindsatser skulle blive så trygge ved genstarten, at man opnåede en bred folkelig konsensus om det rigtige og det forsvarlige deri. I stedet bliver der i det skjulte investeret massivt i at få bearbejdet den lokalpolitiske situation forud for den egentlige stillingtagen, så helt relevante problemstillinger blot fejes ind under gulvtæppet og kritiske spørgsmål forbliver ikke udtalte af frygt for repressalier. Dette er måske en strategi, som på kort sigt kan gennemtvinge genstarter, men på bare lidt længere sigt er det en fallit for den japanske atomindustri, at den endte med at måtte true sine reaktorer i gang igen.

Asahi Shimbun skriver i en leder juleaftensdag, Nuclear safety myth is raising its ugly head again, at selvom man med NRAs regler søger at stramme sikkerheden betydeligt, så er der værker, som qua deres beliggenhed aldrig bør blive genstartet.

Som eksempel nævnes Ikata-værket, som ligger på en snæver halvø, hvor en katastrofe vil afskære en befolkning på 5.000 mennesker fra at blive evakueret. Men der er – hvilket er en ftal fejl ved NRAs sikkerhedsregler – ikke krav om at have evakueringsplanerne på plads for at få godkendelse. De skal blot aftales lokalt, og de lokale myndigheder er så afhængige af indtægterne fra værtskabet for A-kraftværkerne og de mange frønsegoder det gennem årene har givet, at de i stor udstrækning er indstillet på at gå på kompromis med sikkerheden. Sikkerhedsdiskussionen er således i fuld gang med at blive besvaret med økonomiske rationaler – at hvis ikke vi snart får gang i reaktorerne, så bliver energipriserne endnu højere, så risikerer forsyningsselskaberne at krakke, så går de tidligere værtssamfund fallit (selvom der sandsynligvis i en årrække vil være mere beskæftigelse i dekommissioneringen end i den videre drift), og så er selve Japans økonomiske udvikling truet (hvilket den i allerhøjeste grad var i forvejen). Og hele bestræbelsen på inden genstarten at sikre sig fremover at have den optimale sikkerhed omkring driften af atomkrafærkerne bliver stadig mere direkte modsagt af økonomiske betonede ‘rationaler’ – og dermed dybt korrumperet.

Et andet eksempel er reaktoren ved Tokai-værket, hvor man nu også er i gang med at give midlertidig tilladelse til et atomaffaldsanlæg. Her er byen i mellemtiden vokset så tæt på, at der inden for en radius på 30 km bor næsten 1 mio. mennesker. Og det vil tage 15 timer at evakuere blot 90% af de mennesker, som bor bare inden for  en radius på 5 km radius – og det dobbelte hvis den nærliggende motorvej beskadiges. Endelig er der den problemstilling, som ikke rigtig er kommet med i NRAs nye sikkerhedsregler, hvad det betyder, at der er flere reaktorer på samme sted, og flere atomkraftværker inden for kort afstand. For eksempel i Fukui Amt ligger der med få kilometers afstand en hel stribe af reaktorer. Og en alvorlig ulykke ved et af disse værker vil i værste fald kunne gøre de øvrige værker utilnærmelige.

Reglerne for placering ad A-kraftværker stammer tilbage fra 60erne. Og de er, skriver Asahi i sin leder med henvisning til lederen af den tidligere sikkerhedsinstans Haruki Madarame, mere lavet for at det skulle kunne lade sig gøre at have A-kraft i det tætbebyggede Japan end ud fra, hvad der mere objektivt set ville kunne yde den optimale sikring af omgivelserne, hvis uheldet er ude.

Der er således masser af gode grunde til at tænke sig meget godt om, før man genstarter en stor del af reaktorerne. Og Asahi Shimbun insisterer i sin leder på, at værker, hvor det qua beliggenheden er problematisk at evakuere den omkringboende befolkning, resolut sættes til dekommisionering.

NRAs leder Shunichi Tanaka har ved flere lejligheder sagt, at det var en del af hans opgave ikke at forholde sig til de økonomiske konsekvenser ved sikringen af den optimale sikkerhed for de japanske atomkraftværker. Men han er oppe mod endog meget store økonomiske interesser, og der ligger i dag et endog ganske stort politisk pres for, at godkendelsesprocessen ikke endte med, at måske mere end halvdelen af landets reaktorer aldrig kunne genstartes.

Hvis omvendt – som der er en vis risiko for i og med at alt for mange i det nuværende NRA er hentet direkte ind fra det system, NRA skulle erstatte – det hele ender med, at NRA efter en række skueprocesser blot godkender samtlige reaktorer, så vil det føre til, at den i forvejen ret tyndslidte tillid i den japanske befolkning til det politiske system er definitivt forsvundet. Om det så fører til yderligere passivitet og opgivenhed eller om det endelig fører til, at man vælger nogle politikere ind, som reelt repræsenterer folkets vilje, er et endog meget åbent spørgsmål.

Update 01.01.2014 – Af et indslag på NHK News fremgår det i dag, at NRA siden juli har holdt 65 møder med de forsyningsselskaber, som har ansøgninger inde om genstart, men at ingen af de reaktorer, som er under sikkerhedsvurdering står til at blive genstartet i nær fremtid “because operators have not appropriately renewed their estimations of the scale of possible earthquakes.” Tanaka siger uddybende, at han “has no clear idea how long the screening process will take.”

Eric Johnston: Energy rivals to face eased demand, Japan Times 31.12.2013.

Restart sought for reactor damaged in 2011 tsunami disaster, Asahi Shimbun 28.12.2013.

Safety check application for Rokkasho plant to be filed Jan. 7, Kyodo 26.12.2013.

Top nuclear regulator holds rare talks with ruling party politician, Kyodo 25.12.2013.

Nuclear safety myth is raising its ugly head again, (leder) Asahi Shimbun 24.12.2013.

Atsushi Komori & Kaname Kakuta: Nuclear power backers picking up steam on reactor restarts, Asahi Shimbun 23.12.2013.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.