Strøtanker om bæredygtighed

Første lange del af dette indlæg er skrevet i løbet af eftermiddagen mens forhandlingerne i Warszawa stadig stod på, så som med klimaforhandlngerne er der i allerhøjeste grad tale om work in progress. Forhandlingerne findes i en række webcasts, som der er link til umiddelbart nedenfor.

Kl. 13:45 bad lederen af Venezuelas klimadelegation, Claudia Salerno, om ordet for at påpege, at forhandlingerne nu havde været i gang i 30 timer uden pause, uden søvn. At det ikke kan fortsætte i en uendelighed, vi forhandlere er ikke maskiner. Hvornår er der pause? Hvor længe vil det stå på? Vil meget gerne kunne bidrage, men denne måde at føre forhandlinger på sætter små lande med små delegationer i en umulig situation.

Da jeg slukkede for forbindelsen til Warszawa kl. 3 i nat blev mødet midlertidig suspenderet til kl. 5 for at der kunne forberedes nye kompromis-tekster. “2(b) og not 2(b)” har været det helt store stridsspørgsmål, og mange har i løbet af natten muntret sig over, at forhandlingerne på denne måde er blevet litterære. Lige nu er der tre forskellige ændringsforslag til nogle få paragraffer, men det er svært at komme frem til at diskutere disse, fordi lande bliver ved med indledende at få ordet.

Slutspillet er ikke noget kønt syn, fronterne er trukket hårdt op. Ting som syntes at være kommet videre i de seneste år, er tilbage i gamle skyttegrave. Hvis man træder et skridt tilbage, så er det fordi U-landene oplever, at I-landene har svigtet totalt. Adskillige industrilande har helt opgivet deres hjemlige klimaindsats, og finansieringsdelen går meget trægt. På den baggrund er store udviklingslande som Indien og Kina tilbage til ikke at ville bidrage med noget, ikke at ville indgå i bindende aftaler, og ikke forud for Paris at ville fremlægge planer om klimaindsats overhovedet. Så forhandlingerne bombet tilbage til før Doha, hvor det blev vedtaget, at der skulle etableres en aftale, hvor alle bidrog efter evne.

Kl. 14:16 bliver der sendt til frokost og informelle diskussioner af, om der er en løsning – ellers må forhandlingslederne (Mr. Co-Chair) konkludere, at det ikke lykkedes at nå til enighed – så direkte siger han det ikke, men “if you don’t resolve in a half an hour we take it to the next step”. De tre ændringsforslag er fra henholdsvis Indien, Singapore og Filippinerne.

De tre tekster, som afventer endelig godkendelse – og hvor stridighederne i første omgang gælder ADP-teksten, som giver køreplanen for etableringen af en global klimaaftale ved COP21 i Paris i 2015 –  ser lige nu sådanher ud:

Warsaw international mechanism for loss and damage associated with climate change impacts, (proposal by the president) 22.11.2013 (pdf).

Work programme on long-term finance, (proposal by the president) 22.11.2013 (pdf).

Implementation of all the elements of decision 1/CP.17 (ADP-teksten), (draft conclusions proposed by the Co-Chairs) 22.11.2013 (pdf).

Loss and damage-teksten foreslår etableringen af: “the Warsaw international mechanism for loss and damage, under the Cancun Adaptation Framework, to address loss and damage associated with impacts of climate change, including extreme events and slow onset events, in developing countries that are particularly vulnerable to the adverse effects of climate change.” Det er ikke det tredje ben, som U-landene lagde op til, men spørgsmålet er, om ikke alligevel der bliver accept af dette forslag.

Long term finance-teksten er fortvivlende tynd når det gælder konkrete tilsagn. Men det er svært i Warszawa at ændre ved, at de rige lande (som stort set alle ikke føler sig rige) langt fra har gjort det nødvendige hjemmearbejde. Så den bliver nok også vedtaget, omend under protest.

Om ADP-teksten, som lige nu bliver forhandlet, ender med at blive vedtaget, er lige nu et mere åbent spørgsmål. Det er formuleringerne og principperne heri, som har drevet forhandlingerne stort set non stop igennem de seneste døgn og bliver ved med at slå gnister. Men omvendt tror jeg ikke, at nogen af landenes delegationer vil vide, hvordan man vender hjem uden at have nået et resultat på dette område. Hvis ikke det lykkes, vil det efterhånden være yderst tvivlsomt, om det lykkes at få en aftale klar til Paris, så mon ikke også at der også kommer en aftale på dette punkt.

Samtidig med, at man kan forstå desperationen over den svigtende indsats ved en række I-lande, så er det svært at se, hvordan det kan retfærdiggøre, at alt det, man var blevet enig om som forudsætningerne for en global aftale, i løbet af de seneste dage er blevet demonteret, og klimaindsatsen igen blevet reduceret til et spørgsmål om indsatsen i de lande, som i 1990 tilhørte OECD eller var en del af det sovjetiske område. Det holder ikke, hverken moralsk, politisk eller videnskabeligt. Og det vil aldrig kunne løse klimaudfordringen, hvis en aftale kom til at omfatte under halvdelen af verdens udledninger.

Det er på den led fortvivlende at se, at det i sådanne situationer bliver de enkelte landes og landegruppers snævre interesser, som i den grad overskygger helheden og den fælles interesse i at nå en klimaaftale, som alle kan være stolte af og fremtiden vil kunne takke nutiden for.

Og så skete det, kl. 16:09 efter en hårdt tiltrængt spise-summepause blev ADP-teksten vedtaget – eller rettere det blev meddelt, at der var indgået et kompromis. Den endelige vedtagelse følger senere i dag i den efterfølgende samling. Der er ikke tale om en aftale, som vil stå lysende frem i det historiske bakspejl, men det lykkedes at få processen bragt videre. Og der bliver voldsomt brug for to ekstra samlinger i Bonn i marts og juni for at processen skal have en chance for at ende med en aftale i Paris 2015. Kompromisset for køreplanen for den globale klimaaftale blev, at alle lande skal fremlægge deres planer i første kvartal 2015, men ordet commitments blev udvandet til ordet contributions.

“It may seem like a trivial detail,” skriver Matt McGrath i BBC News, men: “it allows the richer countries to continue to claim that a new deal will apply to all, while for India and China it allows them to maintain that their obligations will be very different from the likes of the US and EU.”

Desværre er der en klar tendens til, at alting bliver lidt mere udvandet for hvert skridt videre. Som Paul Brown konkluderer på Climate Times: Too little, too late.

Dernæst er der sceneskifte, det er formelt set en anden forsamling, som skal behandle de sidste punkter, og der er tildelt en 10 min. pause, som dog synes at trække ud.

David Thong tweeter 16:28: “So rumour is loss and damage and finance are settled. That leaves us with a quick COP and long CMP huddling about hot air.”

Matt McGrath fra BBC News tweeter: “Things must be on the up at cop19. Just seen glum chairman Marcin Korolec smiling!” Og der var tilsvarende én, som for lidt siden tweetede, at en talsmand for AOSIS-landene var storsmilende. Så det kunne tyde på, at det også lykkes at få landet de sidste tekster om long-term finance og loss and damage her i løbet af lørdagen.

Et af de mere muntre tweets, fra Thierry Salomon: “After #COP19, only a miracle … I wonder if instead of Paris France would not have offered Lourdes.”

Efter oplæsning af Korolec af de aftalte ændringer til ADP-teksten blev den kl. 17:03 vedtaget uden yderligere kommentarer. Klapsalver.

Ifølge RTCC er Connie Hedegaard tilfreds med resultatet, som sikrer en global deltagelse og en klar tidsplan: “All these different elements we have them in the text. Some of them you have to look for,” she said. “I think it’s not that bad to have another word – that’s what the big fight has been about. We’ve worked against this backtracking. It is equal for all – it is not the old firewall. That was the main issue – can we reinstall the firewall? That was absolutely key to the European Union – no we cannot. and that we have got.”

17:11 blev teksten om long-term finance også vedtaget.

Sébastien Duyck tweetede lidt tidligere, at “closing plenary resumes – one main issue still on the table: loss and damage (we are told to expect more fireworks).” Måske alligevel ikke alt faldt på plads i frokostpausen.

Korolec giver derefter 15 minutter til at finde et andet ord.

Inden bad Fiji om ordet på vegne af G77 og Kina og sagde, at der ikke var konsensus om den draft tekst, som var fremlagt til vedtagelse. Foreslår at finde et andet ord for placeringen af loss and damage-institutionen – at den er placeret under – og beder om bare lidt mere tid til at afklare dette.

Herefter fik den filippinske forhandlingsleder Naderev Saño ordet og insisterer på at tænke ‘out of the box’ – insisterer på, at loss and damage bliver en selvstændig enhed, som har eget råderum, eget budget, egen timeline, og ikke (institutionelt, bevillingsmæssigt osv.) under adaptation.

Også Bangladesh istemte – vi har de og de og de indvendinger, men kunne vi blot stryge ordet under, så var kompromisset i hus. Det er amerikanerne, som har markeret en red line, at der ikke skulle etableres endnu et selvstændigt ben i klimaforhandlingerne. Om det kan få udslaget overfor en gruppe af lande med 133 medlemmer er tankevækkende.

Pablo Solon tweeter: “To put loss & damage under adaption is a way to hide the responsibility of historical polluters.”

Sébastien Duyck tweeter: “Huddle in the US delegation as more countries speak against US wording and highlight how isolated the country is on loss and damage.”

Connie Hedegaard sagde på vegne af EU, at det i lyset af at det var lykkedes at komme i hus med de andre svære kompromiser også burde kunne lade sig gøre her. Amerikanerne har en meget svær sag her, da det er dem, som holder fast i en form for klimafornægtelse, nemlig det historiske ansvar.

Efter de mange indlæg om loss and damage ombestemte Korolec sig og udsatte loss and damage-problematikken for at fortsætte med dagsordenens øvrige punkter. Men her 17:45 er folk sendt i  huddles, små stående grupper i plenarsalen, for at komme det lille ord under til livs.

Her er der gang i den forhåbentligt sidste huddle ved denne COP – det ville klæde amerikanerne at bøje af og give udviklingslandene den medvind, at den loss and damage-instans, de ønsker, bliver en selvstændig enhed og ikke et departement under adaptation. 

Nu er der kaldt til samling. Indien læser et kompromis-resultat op: I 2b blev ordet commitments alle steder rettet til contributions. Den kinesiske delegationsleder So Wei udtrykte det meget direkte, kun industrialiserede lande bør have commitments, for udviklingslandene (herunder Kina, Indien og Brasilien) bør man blot forvente enhanced action. Så det afspejler desværre, at den enighed, som blev fremtvunget for to år siden i Doha, om, at klimaindsatsen fordrede bindende indsatser fra alle parter, er forsvundet. Der mangler stadig en forståelse af, klimaindsatsen ikke kan løses kun i den rige del af verden. Udviklingslandenes andel er nu over halvdelen og stærkt voksende, og en løsning vil kræve, at alle bidrager optimalt.

Som Yvo de Boer kommenterede på Twitter: “Sad to see so many proud nations trying to hide behind the poor and re-write what they agreed at the climate summit in Durban.”

Problemet med loss and damage-aftalen, som blev udsat til det sidste, var det lille ord under, som indgik således i teksten: “… establishes the Warsaw international mechanism for loss and damage under the Cancun Adaptation Framework.”

Det tog endnu en timelang huddle at finde et andet ord, så der også kunne blive vedtaget en loss and damage-pakke: “The Warsaw International Mechanism for Loss and Damage associated with climate change impacts.” Den vedtagne tekst findes endnu intetsteds, og jeg har endnu ikke set nogen redegøre for, hvad præcist kompromiset endte med at blive – hvad erstatningen for det lille ord under blev – men David Keating skriver, at kompromiset indebar, at denne loss and damage-enhed foreløbig forbliver som aftalt i Cancun i 2010, men at det skal op til fornyet vurdering i 2016, efter Paris. “The precise scope of this mechanism will be decided by a number of parties in the coming weeks and months,” siger Korolec efterfølgende: “… the important idea is that we are starting such a mechanism.”

Man kan glæde sig over, at det i den yderste overtid alligevel lykkes af finde en eller anden form for enighed. Men det var ikke noget kønt syn. Og det er tydeligt, at dem som endte med at give sig, senere har tendens til at få ’tilbagefald’. Det var faktisk Indien, som for to år siden var sidste barriere for – og blev meget hårdt presset til – at lave den aftale i Durban, som skulle lede frem til, at man i 2025 havde en aftale for 2020 klar, hvor alle havde bindende forpligtelser. Og man ser nu, at både Indien og Kina bruger situationen, hvor de (langt hen ad vejen med rette) føler, at de rige lande løber fra deres ansvar, til også at løbe fra deres del af ansvaret. Måske forståeligt i en børnehave, men ikke acceptabelt i en verden af stater og nationer. Hvis alle ræsonnerer på denne måde, så bliver der aldrig nogen aftale.

Christiana Figueres siger via Twitter, at “COP19 put us on a firm path towards 2015 agreement, but not yet towards a less than 2°C world. Much more action needed!”

Og ja, processen er reddet, der er stadig kurs mod en global aftale, men der er meget langt igen, og selvom det i den overordnede målsætning står, at hele dette apparat er for at leve op til den overordnede målsætning at holde den globale temperaturstigning under 1½/2ºC (en anden fundamental uafklarethed), så der er efterhånden ikke meget som tyder på, at vi får globalt fat på reduktioner i den skala, der skal til at holde os well below 1½/2ºC. Hvis man for et øjeblik bevæger sig tilbage til det Climate Change Performance Index, som blev fremlagt tidligere på ugen (se Optegnelser for 19. november), så er klimaindsatsen for 8 af de 10 største udladerlande, som omfatter i alt godt over halvdelen af verdens udledninger, kategoriseret som poor eller very poor.

Det er her de store problemer skal findes. Hvis alle lande kom til klimatopmøderne topforberedte, topmotiverede og i fuld gang med at løse egne klimaproblemer, så var det overhovedet ikke vanskeligt at lave den globale aftale. Men der er vanskeligheder i alle lande, grænser at overkomme i alle lande, visoner om det gode liv, inden for en low carbon virkelighed, som må etableres. Selv Danmark, som fik topkarakter i samme Climate Change Performance Index, har sine problemer med at nå fra 34% til 40%, og vi går konsekvent uden om de svære problemer med at reducere trafikken, flytrafikken og det umådeholdne kød- og vareforbrug, som vi slæber sammen fra hele verden. Den retning vores samfund bevæger sig i, hænger lige nu overhovedet ikke sammen med et Danmark, hvis udledninger inden for få årtier er bragt i nul. Og selvom det er den letteste at sælge politisk, så er det et åbent spørgsmål, om strategien med kun at plukke de lavesthængende frugter holder hele vejen til de 100%.

Men tilbage til Warszawa, så er det ikke bare forhandlingerne og forhandlingsinstitutionen, det er galt med. Med den manglende seriøsitet fra en række af deltagerlandene og det eklatant manglende hjemmearbejde, så var det nu foreliggende resultat nok det optimale kompromis. Man finder ikke 100 mia. $ en sen nat i Warszawa. Skulle det have lykkedes, så skulle en helt masse have været foregået forud for denne samling. Som Connie Hedegaard‏ efterfølgende skriver via Twitter: “#COP19 showed how challenging the way to Paris will be. But the last hours showed we are capable of moving forward.”

Martin Lidegaard, som var meget direkte involveret i forhandlingsforløbet omkring long-term finance, skriver på Facebook: “Så lykkedes det! Efter døgns forhandlinger blev Danmarks og Ugandas forslag til kompromis om klimafinansiering vedtaget her i Polen. Havde ikke været muligt uden ministeriets dreamteam – også dem uden for billedet – der har leveret en helt utrolig indsats for både Danmark og ministeren, der havde den svære opgave at lede forhandlingerne med Ugandas minister. COP 19 fik også vedtaget køreplan frem mod Paris og en stor klimaaftale. Ikke prangende, men bedre end frygtet. En sand gyser, der kunne være endt helt galt.”

Så i forhold til forventningerne og stemingen i løbet af den sidste uge, er der meget, som endte med at lykkes. Men der er stadig ikke ret mange detaljer på plads om den aftale, som efter køreplanen skal være klar i 2015. Der er ikke nogen aftale om, hvilket omfang disse reduktioner skal have. Der blev igen stillet spørgsmlstegn ved, om de skal være obligatoriske for alle, og der er overhovedet ikke styr på finansieringen i årene 2013-2020. Og var en del af målet med denne arbejds-COP at opbygge en øget tillid mellem de forskellige grupper af lande, så gik det alvorligt galt – igen ikke så meget på grund af hvad der blev gjort og ikke gjort ved selve forhandlingerne, men  fordi et stort rigt udlederland som Canada stadig blæder klimaudfordringen en lang march og i dagene op til COP19 fik følgeskab af Australien, som droppede sin 25% målsætning for 2020, samt Japan, som for bloten uge siden meddelte, at man ville erstatte sit hidtidige reduktionsmål på 25% i 2020 med en målsætning om, at reduktionerne ‘kun’ ville stige 3%. Ikke bare er det utilstedeligt og helt uacceptablet på den måde at løbe fra aftaler. Det har også gjort forhandlingsklimaet meget vanskeligt denne gang og er sandsynligvis den direkte grund til, at store udlederlande som Indien og Kina denne gang har forsøgt at løbe fra deres tilsagn om at medvirke til en bindende aftale for alle parter fra 2020.

For at runde af, hvor COP19 startede, så tweetede den filippinske forhandlingsleder Naderev Saño, som på førstedagen gik i sultestrejke i solidaritet med de tusindvis af mennesker, som mistede livet eller fik deres levevilkår smadret af en sjældent voldsom taifun, ved 21:30-tiden, at: “I will continue to do #FastingForTheClimate on the 13th day of each month, as a remembrance of the 13 days of #FastingForTheClimate.”

Update 24.11. – I Warszawa har de nu fået lavet foreløbigt endelige dokumenter over de vedtagelser, som skete i overtiden:

Further advancing the Durban Platform, (advance unedited version) UNFCCC 24.11.2013 (pdf).

Report of the Green Climate Fund to the Conference of the Parties and guidance to the Green Climate Fund, (advance unedited version) UNFCCC 24.11.2013 (pdf).

Warsaw international mechanism for loss and damage associated with climate change impacts, (advance unedited version) UNFCCC 24.11.2013 (pdf).

Barsler nok med opføgende indlæg om resultatet og om reaktionerne.

Se IISDs Earth Negotiations Bulletin for 11.11., 12.11., 13.11., 14.11., 15.11., 16.11., 18.11., 19.11., 20.11. og 21.11. og 22.-23.11. for et mere teknisk præget resume af forhandlingerne i de mange spor (pdf).

Se COP19 optegnelser her på Strøtanker for 11.11., 12.11., 13.11., 14.11., 15.11., 16.-17.11., 18.11., 19.11., 20.11., 21.11., 22.11. og 23.11.

Se øvrige COP19 blog-indlæg: COP19: Naderev Saños tale på åbningsdagen, COP19: Japansk klima-blackout, COP19: Slut med konventionelle kulkraftværker, COP19: Donald Brown – Equity og IPCCs carbon budget , COP19: Climate smart agriculture – adaptation & mitigation, COP19: resultater og reaktioner samt forud for COP19: Polske genveje, COP19 forhandlingspositioner og Tilløb til COP19.

Se samtlige blog-indlæg tagged COP19.

  video 23.11.

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Kyoto Protocol (CMP), resumed 9th meeting, (20:52 ff.) UNFCCC webcast 23.11.2013.

Conference of the Parties (COP), resumed 10th meeting (part 2), (20:42 ff.) UNFCCC webcast 23.11.2013.

UNFCCC Executive Secretary & COP19 President, (pressekonference) UNFCCC webcast 23.11.2013.

Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Kyoto Protocol (CMP), resumed 9th meeting, (19:30 ff) UNFCCC webcast 23.11.2013.

Conference of the Parties (COP), resumed 10th meeting (part 1), (17:00 ff.) UNFCCC webcast 23.11.2013.

Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action (ADP), resumed 6th meeting, (15:40 ff.) UNFCCC webcast 23.11.2013.

Ad Hoc Working Group on the Durban Platform for Enhanced Action (ADP), 6th meeting, (12:12 ff) UNFCCC webcast 23.11.2013.

President´s stocktaking plenary, (plenar 10:00 ff.) UNFCCC webcast 23.11.2013.

President´s stocktaking plenary, (plenar 7:00 ff.) UNFCCC webcast 23.11.2013.

  artikler 23.11.

Alister Doyle & Nina Chestney: Rich vs poor deadlock broken at UN climate talks, Reuters 23.11.2013.

Ed King and Sophie Yeo: UN agrees on framework for 2015 climate change deal, RTCC 23.11.2013.

Matt McGrath: UN climate talks in Warsaw bogged down on key details, BBC News 23.11.2013.

Paul Brown: Too little, too late, Climate Times 23.11.2013.

Ed King: UN climate talks in deadlock over weak finance pledges, RTCC 23.11.2013.

Nina Chestney & Michael Szabo: U.N. climate talks blocked as nations battle over finance, Reuters 23.11.2013.

Paul Brown: COP19 – All countries accept emissions targets, The Ecologist 23.11.2013.

Stian Reklev & Susanna Twidale: U.N. talks limp towards global 2015 climate deal, Reuters 23.11.2013.

Sophi Yeo: Yeb Sano: ‘set aside narrow interests for good of humanity’, RTCC 23.11.2013.

Ewa Krukowska & Alex Morales: UN Plan Charts Path to Climate Accord Limiting Pollution, Bloomberg 23.11.2013.

Alex Morales & Ewa Krukowska: UN Climate Talks Enter Overtime Amid Clash on Finance, Bloomberg 23.11.2013.

Keith Wakefield: From the front line of climate change to negotiators in Warsaw, Al Jazeera 23.11.2013.

Nitin Sethi: A weak Warsaw mechanism on Loss and damage almost final, The Hindu 22.11.2013.

  23.11. reaktioner – efter fuldendelsen

UN Climate Change Conference in Warsaw keeps governments on a track towards 2015 climate agreement, (pressemeddelelse) UNFCCC 23.11.2013 (pdf).

UN Climate Change Conference in Warsaw keeps governments on a track towards 2015 climate agreement, COP19 Warzaw official page 23.11.2013.

EU welcomes progress on international climate action at Warsaw conference, (pressemeddelelse) EU 23.11.2013.

COP19: Warsaw opens the way to Paris, but hurdles remain, European Parliament 23.11.2013.

Jesper Løvenbalk Hansen: Er FN-processen kørt af sporet? Information 23.11.2013.

Fiona Harvey: Warsaw climate talks set to reach deal to agree targets on emissions cuts, The Guardian 23.11.2013.

Karl Ritter: Modest deal breaks deadlock at UN climate talks, AP 23.11.2013.

David Keating: Warsaw agrees timeline to Paris, European Voice 23.11.2013.

Jesse Vogel, Rebecca Lefton, & Jenny Cooper: Modest Progress at U.N. Climate Talks, Additional Climate Action Needed, Climate Progress 23.11.2013.

Matt McGrath: Last minute deal saves fractious UN climate talks, BBC News 23.11.2013.

Last chance: Change needed for climate negotiations in Lima 2014, WWF 23.11.2013.

Bernie Becker: Climate negotiators strike last-minute deal, The Hill 23.11.2013.

NGO’er: Skuffende resultat i Polen, Organic Today 23.11.2013.

M. Brockley: Coal Smoke Obscures Climate Ambition in Warsaw, Climate Action Network 23.11.2013.

Poles apart – Warsaw climate summit fails to deliver, Friends of the Earth 23.11.2013.

Nederlagsstemning i Warszawa, NRK.no 32.11.2013.

Jesper Tornberg: Et skridt frem og to tilbage, Dansk Energi 23.11.2013.

UN climate envoys clear hurdle in Warsaw, AFP 23.11.2013.

Beyond Warsaw: Looking forward to COP20, Potsdam Institute 23.11.2013.

COP19: Klimaforhandlinger slutter uden forpligtelser, (Ritzau) DR 23.11.2013.

James Murray & Jessica Shankleman: COP 19: Warsaw climate deal finalised as deadlock broken, Business Green 23.11.2013.

Warsaw Establishes Weak but Still Workable Pathway to a Global Climate Deal, The Nature Concervancy 23.11.2013.

Ed King & Sophie Yeo: UN agrees pathway towards 2015 climate change deal, RTCC 24.11.2013.

Statement: Climate Talks Wrap Up in Warsaw, WRI 23.11.2013.

UN Negotiators Agree to Modest Emissions Deal, Voice of America 23.11.2013.

Climate talks conclude, urging nations to put forward “contributions”, Global Post 23.11.2013.

Jake Smith: Warsaw to World Leaders: You Have Your Work Cut Out for You, Huffington Post 23.11.2013.

Strong agreement to protect forests highlight of UN climate talks, EDF 23.11.2013.

David Jolly: Deals at Climate Meeting Advance Global Effort, New York Times 23.11.2013.

Flick Monk: UKYCC respond to outcome of the UN climate talks in Warsaw, UKYCC 23.11.2013.

Arnstein Vestre: Fullstendig fiasko i Warszawa, Natur og Ungdom (Norge) 23.11.2013.

  24.11.

Results of UN climate talks not satisfying, but acceptable: Chinese official, China Daily 24.11.2013.

UN chief hails outcome of climate talks, Xinhua 24.11.2013.

Nivedita Khandekar: Warsaw delivers agreement on climate change talks, Hindustan Times 24.11.2013.

Warsaw climate talks end with compromise, Deutsche Welle 24.11.2013.

Stephen Leahy: Cities Take Meaningful Climate Action as Nations Lag, DeSmogBlog 24.11.2013.

Fraught UN talks reach climate deal consensus, AFP 24.11.2013.

Key points of the Warsaw consensus, AFP 24.11.2013.

Warsaw deal keeps hopes for climate change action alive, RTE News 24.11.2013.

Fiona Harvey: Warsaw climate talks set 2015 target for plans to curb emissions, The Guardian 24.11.2013.

Kennedy Graham: Fiddling with the ‘firewall’ while Earth burns – making sense of COP19, Elizabeth May 24.11.2013.

Massive public pressure needed to rescue climate deal after Warsaw farce and fiasco, Oxfam 24.11.2013.

Alex Morales & Ewa Krukowska: Global Warming Fight Advances With First Steps on Treaty, Bloomberg 24.11.2013.

The COP that would not die…, Elizabeth May 24.11.2013.

Warsaw Climate Talks End With Deals on Forests, Financing, Environment News Wire 24.11.2013.

John Connor: Climate talks find agreement, pressure rises on Abbott, REnew Economy 24.11.2013.

UNEP chief urges Japan to stay in fight, (Kyodo) Japan Times 24.11.2013.

Nitin Sethi: It’s a weak deal at Warsaw, The Hindu 24.11.2013.

  25.11.

Henrik Nordstrøm Mortensen: FN’s klimatopmøde bliver igen stemplet som en fiasko, Ingeniøren 25.11.2013.

Japan criticized for lowering goal, Yomiuri Shimbun 25.11.2013.

Japan’s revised target draws criticism at COP19, Mainichi 25.11.2013.

Japan urged to boost renewables development, (Kyodo) Japan Times 25.11.2013.

Ed King: UN climate talks: what was decided in Warsaw? RTCC 25.11.2013.

Sophie Yeo: Five reasons why the 2013 climate talks were a success, RTCC 25.11.2013.

Warsaw climate pact: reaction from PwC, KPMG and IKEA, RTCC 25.11.2013.

Warsaw climate pact: EU, USA, Pacific Islands & China reaction, RTCC 25.11.2013.

Warsaw climate pact: Greenpeace, WWF & Oxfam reactions, RTCC 25.11.2013.

Nicholas Stern: global climate ambition lacking at Warsaw summit, RTCC 25.11.2013.

James Murray: COP 19: The Warsaw deal and some reasons to be cheerful, Business Green 25.11.2013.

Damian Ryan: COP19 keeps us on track for a climate deal in Paris, if countries use 2014 wisely, The Climate Group 25.11.2013.

Comment by Nicholas Stern on outcome of United Nations climate change summit in Warsaw, LSE 25.11.2013.

IIED reactions to COP19 climate change conference, IIED 25.11.2013.

Alexander Ochs: Negotiating Climate Change as if Development Really Mattered, Worldwatch Institute 26.11.2013.

Vishwa Mohan: Warsaw climate summit pledges funds for afforestation, Times of India 26.11.2013.

Agenda 350 – klima- og bæredygtighedsnyheder for 23.11.