COP19: Optegnelser for 12. november

12. november 2013

Dagen i dag i Warszawa har budt på fortsatte forhandlinger i flere spor. Blandt andet er der taget hul på ADP-forhandlingssporet, som havde samling både formiddag og eftermiddag. Det er her, hovedstrukturen for den klimaaftale, som skal ligge klar til underskrift om to år i Paris, gerne skal falde på plads her under forhandlingerne i Warszawa. Disse forhandlinger er ledet af EUs Artur Runge-Metzger og Kishan Kumarsingh fra Trinidad og Tobago, og i dette lille klip fra IISD kan man indledende høre Runge-Metzger give et godt rids af opgaven for de kommende to uger, herunder den presserende opgave at løse det mitigation gap som findes for tiden frem til 2020, hvis 2ºC-målsætningen skal forblive en mulighed:

Warsaw Climate Change Conference Day 2, (5 min. video-rapport) IISD 12.11.2013.

Disse små videorapporter fra IISD er velproducerede og en virkelig god måde at få hurtigt overblik over dagens vigtigste hændelser i Warszawa på.

IEA fremlagde i dag prognoser, som indikerer, at de årlige CO₂-udledninger på verdensplan vil stige med omkring 20% frem mod 2035, og dermed at muligheden for at holde målsætningen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under 2ºC, som blev vedtaget ved COP15 i København i december 2009, er hastigt i færd med at glide os af hænde.

Samtidig var der til frokosten en gennemgang af første del af IPCCs nye klimastatus, AR5, som netop er blevet fremlagt (se blog-indlæggene Stocker og Rosling introducerer IPCCs klimarapport i Stockholm, IPCC ordinerer stramt CO₂-budget og Ny IPCC-rapport: Klimaindsatsen haster mere end nogensinde). IPCC opererer endog med et scenario, som gør det muligt at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under 1½ºC. Mange lande, herunder verdens fattigste og mest udsatte, ønsker en 1½ºC-målsætning. Nauru talte i sit oplæg i dag på vegne af AOSIS-gruppen af østater om at stabilisere klimaudviklingen “well below” 1½ºC:

“The Outcome of the ADP Workstream 1 Should be a legally binding Protocol Under the Convention That is applicable to all Parties And adopted no later than 2015. The safety, viability and survival of our members demands that the agreement bebasedon science”.

Hvis det skal være muligt, vil det kræve en meget omfattende indsats allerede i tiden inden 2020 (se det følgende blog-indlæg: IPCCs fire scenarier: RCP2.6, RCP4.5, RCP6.0 og RCP8.5).

Forud for COP19 sagde Christiane Figueres, at det carbon budget, som IPCC har inkluderet i sin seneste klimastatus, AR5, ikke ville blive en del af forhandlingerne – også fordi det rejser en række spørgsmål, som man er bange for vil vælte den i forvejen skrøbelige tidsplan for at få den første store klimaaftale på plads til COP21 i Paris. Men bare det, at det er formuleret og bliver fremlagt som i dag, gør, at det gradvist bliver en del af forståelsen af problematikken.

Forud for denne COP sagde Figueres ligeledes, at hun ikke regnede med i sin livstid at nå at se den definitive klimaaftale. Ja, der ville komme en aftale i Paris, som ville være klar til 2020. Men der ville være plads til forbedringer. Der er ikke bare tale om et emission gap – men nok så meget et commitment gap. Selvom det også på baggrund af IPCCs seneste klimastatus står lysende klart, at det haster endog overordentligt meget, og at det for hver dag vi nøler bliver dyrere og dyrere, så er der lang vej til, at denne indsigt genererer den tilstrækkelige politiske vilje til at gennemføre de nødvendige forandringer.

Rusland har barslet med et dokument – så sent at ingen rigtig har kunnet nå at læse det inden – som søger at løse det store procedure-problem, som man mener har præget de sidste to COP’er. I begge tilfælde blev der i de sidste timer vedtaget en konsensuserklæring, som Rusland meget klart føler at have markeret, at der ikke var konsensus om.

Uden at nævne navne blev der ved flere lejligheder henvist til nødvendigheden af at indhente tabt forhandlingstid efter den mellemliggende samling i Bonn, hvor Rusland i praksis blokerede for forhandlingerne i to uger ved ikke at ville anerkende dagsordenen. Så hvor Rusland synes at opleve, at klimaforhandlingerne har et kolossalt problem, så føler resten af verden, at Rusland har alvorlige problemer med at fatte, at et konsensusprincip ikke er ensbetydende med, at alle kan bruge en vetoret, indtil resultatet ned til mindste komma er, som man ønsker det. Tværtimod vil der kompasset rundt være store kameler, som skal sluges.

IEA fremlagde i dag sin årlige World Energy Outlook for 2013. Den fastslår, at verden på baggrund af de nu foreliggende udviklingsmønstre og tilsagn om reduktioner er på vej mod en global temperaturstigning på 3½ºC. Der sker positive ting verden rundt, det går blot alt for langsomt. Hvor IEA forventer, at næsten 50% af den nyinstallerede energikapacitet i 2035 vil være fra vedvarende energikilder, så burde vi på det tidspunkt være derhenne, hvor så godt som alle nye energiinstallationer er fra vedvarende kilder, hvis den globale temperaturstigning skal kunne holdes på 1½ºC. Den omstilling som sker, er således alt for langsomt.

IEAs rapport fastslår samtidig, at vi for at holde den globale målsætning om at holde den gennemsnitlige globbale opvarmning på under 2ºC, er nødt til lade to tredjedele af verdens kendte fossile reserver blive liggende hvor de er, under jordens overfalde, uafbrændte. IEA anbefaler derfor stærkt at sætte ind med energibesparelser, som i mange situationer er det allervigtigste manglende led i kabalen og i som oftest vil være billigere end en modsvarende yderligere udbygning af den vedvarende energiforsyning. Og så er IEA en varm fortaler for skifergassen som en overgangsfossil, hvilket der er langt mere delte meninger om.

På åbningsdagen blev den filippinske forhandlingsleder Naderev Saño klart centrumsfigur, da han med sin tale i den grad formåede at kanalisere følelsen af desperation over udfordringens gigantiske dimensioner overfor forhandlingssporets sneglagtige fremskridt (se blog-indlægget COP19: Naderev Saños tale på åbningsdagen). Afsluttende erklærede han sultestrejke i solidaritet med de mange, som var døde som følge af taifunen Haiyans hærgen og de endnu flere som i katastrofesituationen ikke havde noget at spise. Og i løbet af dagen i dag har omkring tyve NGO-grupper tilsluttet sig sultestrejken.

Det er endnu for tidligt at afgøre, om Haiyan ud over at rasere de filippinske kyster fik ryddet de stadige hindringer for etableringen af en loss and damage mechanism af vejen. Men der er i løbet af de første to dage lagt op til, at det er nu, det skal ske.

Christiane Figueres har været noget forundret over, at hun er blevet bedt om ikke at tale ved en ungdomskonference efter at det kom frem, at hun vil tale på den store internationale kulkongres i næste uge. Men hun har i dag taget til genmæle, at hun brænder lige så meget for at få den nødvendige klimaløsning i hus, at hun er forundret over reaktionen, og at det vigtigt at få alle med om bord. Det er ikke nok at prædike for de frelste.

Og så fik værtslandet Polen æren af at være Fossil of The Day, efter at det i går var Australien. Der er stadig gode kandidater, Canada, Rusland, Japan, måske ligefrem Ecuador for sine planer om at starte olieudvinding i Yasuní, et regnskovsområde, som sandsynligvis rummer verdens højeste biodiversitet.

Polen har tilsyneladende ikke tænkt sig at lade COP19 blive starten på en ny æra, og vil givet bleve et kæmpe problem for at drve EUs klimaambition videre. . “We are against de-carbonisation because the Polish economy is a carbon-based economy and we are against climate regulations in the EU,” siger Michal Putkiewicz, energiekspert ved Ruch Narodowy, til IPS: “The Polish government first signed the EU climate and energy package and now they want to prevent the EU from making it more ambitious. The policy of the Polish government now is correct, but we think it should go further and get rid of any EU regulations on emission reductions.”

Så lad mig runde denne lille optegnelse af med Climate Action Networks begrundelse for at udnævne Polen til dagens fossil:

Reason 1: Continuously opposing the European Union from taking more ambitious climate action.

Reason 2: Co-hosting a Coal Summit coinciding with the COP but not organizing any debate on renewable energy opportunities.

Reason 3: Inviting polluting companies that openly oppose an ambitious climate action to sponsor the COP.

Reason 4: Allowing the dirty side of European industry, Business Europe, to represent the business voice at the pre-COP.

Reason 5: Writing mad postings on the official COP19 website about the economic opportunities the melting Arctic will bring as well as chasing the “pirates, ecologists and terrorists” on the sea.

Reason 6: Presenting delegates with standard climate denialist rhetoric through their mobile device app, repeating the old chestnut that “climate changes are natural phenomena, which occured (sic) many times on Earth”.