Global klimaaftale for luftfarten syltet

4. september 2013

I dag var et råd under FNs internationale luftfartsorganisation ICAO samlet for at forberede et forslag til en international aftale for en CO₂-afgift for luftfarten forud for ICAOs treårige samling i Montreal sidst i denne måned.

Som del af Kyoto-aftalens vedtagelse, fik ICAO i 1997 til opgave at etablere en global løsning for luftfartens klimabelastning, men stadig her 17 år senere er der ikke rigtigt sket noget, hvilket er dybt problematisk, da luftfarten tegner sig for en stadig større del af verdens samlede udledninger. ICAOs eksperter vurderer således, at luftfartens udledninger, hvis ikke der gribes ind, vil stige med 70% i de næste 7 år og med 300-500% frem mod 2050.¹ Dette i en situation, hvor vi tværtimod behøver at reducere udledningerne med 80-95% i 2050.

Endda er man gennem snart to årtier krøbet udenom. Tilbage i 2004 endte ICAO opgivende med at anbefale at lave lokale løsninger, selvom det indlysende ville være bedst at lave en global aftale, og sidste år gennemførte EU i protest over de manglende fremskridt i forhandlingerne en klimabeskatning af samtlige fly, som landede og lettede i EU.

Der var tale om en næsten symbolsk lav afgift på blot 2 euro pr. passager for en langdistance-flyvning (som skulle dække 15% af udledningerne). Alligevel vakte det voldsomme protester: Kineserne truede med handelsboykot og indefrøs en række flyordrer, russerne truede med at dømme det ulovligt for russiske fly at betale afgiften, og amerikanerne var voldsomt imod ud fra nogle juridiske betragtninger, som siden har vist sig ikke at holde.

Kort tid efter indførelsen endte EU derfor med at trække sin klimaafgift tilbage i et år, hvis til gengæld ICAO i mellemtiden barslede med en international løsning (se blog-indlægget: EU indstiller CO₂-flyafgift midlertidigt for at fremme global aftale).

Det år er meget tæt på at være gået.

I den mellemliggende tid har man da også drøftet forskellige modeller for en sådan global klimaafgift. Men efter dagens møde i ICAO, er det så godt som utænkeligt, at ICAOs samling i Montreal i slutningen af måneden er i stand til at vedtage nogen klimaaftale for luftfarten. Udmeldingerne efter i dag er, at en klimaafgift for luftfarten tidligst bliver klar i 2016, hvilket ikke bare er for sent i det hele taget, men også dybt problematisk i forhold til at få en global klimaaftale klar til vedtagelse ved COP 21 i Paris i slutningen af 2015.

Brad Schallert fra WWF siger herom: “This is yet another missed opportunity to cut carbon emissions from aviation. Despite new research showing the financial and environmental benefits of reducing emissions sooner rather than later, ICAO has once again grounded hopes for a market-based solution – in the face of pleas from both industry and environmentalists.

“While the Council’s inaction makes it even more difficult for international leaders to find an emissions reduction solution before year’s end, the need could not be greater. Without a firm commitment to a global, market-based solution from delegates at the full ICAO Assembly later this month, another three years of delays and inaction are bound to follow.”²

Da EU i november sidste år satte sin klimaafgift for flyrejser uden for EU i bero i et år, sagde Connie Hedegaard meget utvetydigt: “let me be very clear: if this exercise does not deliver – and I hope it does – then needless to say we are back to where we are today with the EU ETS. Automatically.”

Det er dog langt fra givet, at det kommer til at ske. Tilsyneladende lægger ICAO op til, at EU kan fortsætte med at opkærve over eget territorium og den del af interkontinentale ruter, som sker over EU. Men som Ifølge AFP har EU et forslag under forberedelse til ICAOs samling i Montreal om, at EU, hvis der ligger en international aftale klar i 2016, accepterer kun at fortsætte med at kræve afgifter for flyrejser over eget territorium, mod at andre områder som USA og Kina etablerer tilsvarende ordninger, så man i en overgang får et sammenhængende system af lokale systemer (og igen at internationale flyrejser klimaafgiftsmæssigt fordeles på flere afgiftssystemer). En talsmand fra EU siger (anonymt), at USA synes at være villig til en sådan ordning.³

Et er, at de fleste amerikanske luftfartsselskaber er voldsomt imod snart sagt enhver form for afgift – det er der nok ikke noget nyt i – men at Obama greb ind, så amerikanske flyselskaber ikke kunne deltage i EUs ordning var en absurd handling set i forhold til den klimaindsats, Obama siden sidste år så tydeligt har markeret, at han ønsker at gennemføre. Så hvis ikke amerikanerne i den nuværende viser en reel vilje til en klimaindsats på luftfartsområdet, vil det give alvorlige skår i tilliden til Obamas vilje til en klimaindsats. Siden da synes USA da også at have deltaget konstruktivt i arbejdet med at få en global aftale på plads.

Til gengæld står det klart, at mange af udviklingslandene er særdeles modstræbende overfor en sådan afgift. Det nytter bare ikke noget. I den nuværende situation er vi nødt til at sige, at vil man flyve, så må man klimamæssigt set kompensere derfor. Det er ikke nogen undskyldning for ikke at gøre dette, at man flyver i Indien eller Kina. For fly og lyftfart er en del af den rige verden. Og hvis man har råd til at flyve, så har man også råd til at betale den ekstra afgift, som sikrer, at det sker klimaneutralt gennem at finansiere en tilsvarende reduktion et andet sted i verden.

Vi er derfor nødt til at indstille os på (og stille krav om), at flyrejser og flytransport hurtigst muligt kommer ind under en klimalovgivning, hvor der kompenseres 100% for klimapåvirkningen inklusive den øgede drivhuseffekt, som følger af udledninger 10 km over jordens overflade, og at IACO vælger den kompensationsform, som har den største klimaeffekt.

Update 05.09. – Efter EUs ganske bastante udspil sidste år har IACO-mødets fortsatte sylten af en stadig mere nødvendig global klimaaftale for luftfarten givet været lidt af en kamel at sluge, men der synes at være åbninger, og Connie Hedegaard tweeter her til formiddag: “Finally. Not perfect but progress within reach on a global MBM to curb emissions from #aviation. Still work to be done before #ICAO Assembly”. Der vil givet blive forhandlet hektisk i de kommende uger.

Se efterfølgende blog-indlæg: ICAO-aftale om global klimaaftale for luftfarten.