2,3 m havstigning for hver grad global temperaturstigning
16. juli 2013
Inden for få år er vurderingerne af, hvor meget havene vil stige hvor hurtigt som følge af den globale opvarmning vokset betragteligt. Havet er i løebet af det 20. årh. steget omkring 20 cm, og fremskrivningerne for det 21. århundrede ligger i dag typisk omkring 1 m med selv de mest alvorlige under 2 m. Men skalaen har hele tiden været år 2100, som om der ikke findes en verden på den anden side heraf.
Potsdam-instituttet har netop i går i Proceedings of the National Academy of Sciences, publiceret en artikel, The multimillennial sea-level commitment of global warming,¹ hvor man ser på den mere langvarige effekt af den globale opvarmning i et længere tidsperspektiv. Og man kommer her frem til, at vi inden for de næste 2.000 år må regne med havstigninger på 2,3 m for hver grad, den globale opvarmning øges.
Dette sætter således det nuværende globale klimamål om at søge at holde den globale temperaturstigning på under 2ºC i relief – for selvom det vil kræve resolut omstilling fra den nuværende fossile afhængighed også i lande, som har meldt ud, at de rige lande må gå forrest i denne proces, at holde målsætningen på 2ºC, så kan det kun være en foreløbig målsætning.
For en 2ºC-målsætning, som på sigt implicerer en 4,6 m havstigning, er ikke nogen målsætning. Det er tværtimod en falliterklæring, at vi under pres fra kortsigtede økonomiske interesser og ønsket om at kunne opretholde vores allesammens små komfortable luksusvaner endte med at sætte store dele af verden under vand. AOSIS-landene (sammenslutningen af verdens mange små øriger) og LDC-landene (sammenslutningen af de mindst udviklede lande) vil på den baggrund sige, at selv deres nuværende krav om at den globale målsætning skærpes til 1½ºC er for uambitiøst. For i lyset af Potsdam-instituttets nye data vil 1½ºC på sigt føre til havstigninger på omkring 3,5 m, og stort set alle verdens atolriger må se sig forsvinde under havets overflade. Samtidig vil en havstigning på 3,5 m give alvorlige problemer i alle havnebyer og verdens store deltaer. Og det danske landkort vil ændre sig markant.
Illustrationen herover stammer fra Potsdam-instituttets artikel. Som man kan se, er havstigningen over de næste 2.000 år ikke bare jævnt fordelt. Den er typisk størst i ækvatorområdet, og efterhånden som isen på sigt smelter af Grønland og Antarktis i større omfang, vil disse landmassiver hæve sig qua den mindre islast, så for eksempel havstigningen ved de grønlandske kyster ved 4ºC vil være under 2 m, mens den i Øresund vil være omkring 7 m og i Stillehavsområdet, hvor mange af verdens atolriger i dag er at finde, vil overstige 10 m.
“Continuous sea-level rise is something we cannot avoid unless global temperatures go down again,” konkluderer artiklens hovedforfatter Anders Levermann: “Thus we can be absolutely certain that we need to adapt. Sea-level rise might be slow on time scales on which we elect governments, but it is inevitable and therefore highly relevant for almost everything we build along our coastlines, for many generations to come.”¹
Artiklens abstract slutter da også med at påpege behovet for “fundamental adaptation strategies on multicentennial time scales.”²
Nu har jeg ikke adgang til den fulde artikel, men det havde været mere klædeligt ikke bare at konkludere i forhold til behovet for langsigtet klimatilpasning, men fuldt så meget i forhold til den nødvendige klimaindsats.
Da James Hansen i marts 2009 besøgte København, påpegede han, at sidst verden over længere tid havde CO2-koncentrationer over 450 ppm var alle ismassiver nedsmeltede og verdenshavene stod 70-75 m højere end i dag. Selv hvis vi lykkes at holde atmosfærens CO2-niveau under 450 ppm (som er den anden del af 2ºC-målsætningen), vil det således på langt sigt (og vi taler her om mere end Potsdam-instituttets undersøgelses 2.000 års tidsramme) føre til en fuld afsmeltning af verdens ismassiver og en deraf følgende havstigning på 70-75 m.
Samme Hansen lavede i 2008 sammen med kolleger et epokegørende paper, “Target Atmospheric CO2 …”,³ hvor det blev gjort klart, at hvis man ville langtidsstabilisere det globale klima og nå frem dertil, hvor klodens gletsjere igen tog lidt på i vægt, så måtte vi tilbage på en koncentration af CO2 i atmosfæren på under 350 ppm.
Det bare lidt længere tidsperspektiv – det at se ud over år 2100 – understreger kraftigt nødvendigheden af at få skærpet den globale målsætning, så den nuværende max 450 ppm / 2ºC kun er en første fase, hvor CO2-udledningerne fra afbrænding af fossile brændstoffer stort set bringes til ophør.
I en anden fase, som må følge hurtigt efter, hvis de langsigtede klimakonsekvenser skal afbødes før vi når katastrofale havstigninger og klimaforandringer, skal atmosfærens koncentration af CO2 hurtigst muligt bringes tilbage under 350 ppm.
Dette er en udfordring af en ganske anden natur end første fase. For her er det ikke tilstrækkeligt at mindske udledningerne. Her må vi udvikle samfund og teknologier, som netto absorberer CO2. Og man burde allerede nu udvikle konkrete svenarier for sådanne CO2-negative samfund og levemåder, så vi ikke om få årtier står med en lige så stor modstræbenhed overfor nødvendige forandringer som vi i dag ser overfor opgivelsen af det fossile samfund.
Se tidligere blog-indlæg tagged havstigninger og 350 ppm.
Each degree of global warming might ultimately raise global sea levels by more than 2 meters, Potsdam Institute for Climate Impact Research 15.07.2013.¹
Anders Levermann et al.: The multimillennial sea-level commitment of global warming, in Proceedings of the National Academy of Sciences 15.07.2013 (abstract).²
Eric Suesse: Due to Global Warming, End Is Virtually Certain for NYC, Boston, Miami, Holland, Huffington Post 20.07.2013.
Climate Disruption and Sea Level Rise, Living on Earth 19.07.2013.
Alex Kirby: Sea Levels Set for Continuing Rise in a Warming World, Climate Central 15.07.2013.
John Upton: Seas may rise 10 yards during centuries ahead, Grist 15.07.2013.
Sea levels may rise 2.3 metres per degree of global warming, report says, (Reuters) The Guardian 15.07.2013.
James E. Hansen et al.: Target Atmospheric CO2: Where Should Humanity Aim? Open Atmospheric Science Journal 2008 no. 2 pp. 217-33 (pdf) / Supplemental text pp. i-xxi (pdf).³
