Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?
Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.
Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?
Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).
Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.
Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.
• I løbet af juni vil vi formodentlig få et klarere billede af, i hvor høj grad atomkraften og energipolitikken vil komme til at præge det forestående valg til overhuset i juli. Ligeledes vil vi nok se den yetablerede atomsikkerhedsinstans NRA blive trukket ind i stærke spændingsfelter efterhånden som de nye sikkerhedsregler får deres endelige form og der kommer afklaring fra stadig flere af Japans atomkriaftværker, om man i sin tid er kommet til at anlægge dem umiddelbart over aktive foldelinjer. Vil regeringen og forsyningsselskaberne acceptere, hvis NRA ender med at vurdere, at kun omkring halvdelen af reaktorerne findes egnede til genstart?
Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.
Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.
Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.
Optegnelser juni 2013
1. juni – Kære TEPCO (forslag om soldreven dekommissionering)
2. juni – Nye regler for afvikling af atomreaktorer
3. juni – Store antiatomkraft-demonstrationer søndag
4. juni – TEPCO finder radioaktivitet i grundvandet
5. juni – Snart har Japan verdens største kapacitet af installeret solenergi
5. juni – NRA på inspektion ved Fukushima Daiichi
5. juni – Abe presser på for genstart af reaktorerne
6. juni – Flere radioaktive lækager ved Fukushima Daiichi
6. juni – Evakueringszonen svinder ind
7. juni – Abe vil fremme også den vedvarende energi
10. juni – 59% uenige i Abes atomkraftpolitik
10. juni – Stadig massiv lokalpolitisk modstand
11. juni – Abe har A-kraft-modstanden på nærmeste hold
12. juni – DeWitt: Hurtig genstart af Japans reaktorer nærmest utænkelig
13. juni – Gassen gået af Abenomics-ballonen?
13. juni – Nye EU sikkerhedsforskrifter for atomkraftværker
14. juni – Langt fra noget drømmejob
14. juni – Fukushimas guvernør ønsker Fukushima fri for A-kraft
15. juni – Afvikling af A-kraften i 2030 fjernet fra den årlige energirapport
16. juni – NRA godkender de to igangværede reaktorer ved Oi-værket
17. juni – Lokal valgsejr til oppositionen (og til A-kraft-oppositionen)
18. juni – NRA frikender jordskælvet som primær årsag til Fukushima-katastrofen
19. juni – Strontium-90 i grundvandet ved Fukushima Daiichi
20. juni – NRA fremlægger nye sikkerhedsforskrifter for japanske reaktorer
20. juni – Abe som A-kraft-sælger
21. juni – NRA åbner dørene for sit nye emergency-center
22. juni – Aktionærer stiller krav om afvikling af atomkraft
22. juni – Radioaktiviteten i maden faldet til en femtedel
24. juni – Stor valgsejr til LDP i Tokyo
25. juni – Amerikansk indblanding i japansk energipolitik
25. juni – Tritium i havet ud for Fukushima Daiichi
27. juni – Alle forslag om afvikling af A-kraft afvist
28. juni – New Komeito til valg på afvikling af atomkraft
29. juni – Asahi Shimbun: Lokalsamfundene bør have mere indflydelse
29. juni – Kashiwazaki-Kariwa-værket på pinebænken
30. juni – LDP øger forspringet
Se Fukushima links for juni 2013.
Læs mere »
Og selvom vi stadig mangler at se, om Obama mener sine vidtløftige ord om den amerikanske klimaindsats dertil, at han rent faktisk gør noget, så var det interessant at erfare, at USA og Kina i april aftalte et tæt samarbejde omkring klimaindsatsen og bestræbelser på at samordne de fremtidige kinesiske og amerikanske kvotemarkeder og klimaindsatser i de hele taget. Kina og USA repræsenterer tilsammen 40% af verdens samlede udledninger, og begge lande har indtil nu ofte været at finde blandt de store sten i skoene på vejen mod den globale klimaaftale. Så samtidig med, at det giver en risiko for, at vigtige beslutninger tages uden for UNFCCCs forhandlingsproces, så er det er glædeligt, at der er taget hul på denne akse. Senest er Kinas og USAs chefforhandlere Xie Zhenhua og Todd Stern her i de allerseneste dage mødtes her i Bonn for at forberede mødet mellem de to landes præsidenter, Xi og Obama i Californien sidst i denne uge.
