30. juni 2013 arkiv

Obama følger op

30. juni 2013

.
I sin ugentlige tale til amerikanerne fortsatte Obama, hvor han slap ved sin klimatale ved Georgetown University i tirsdags. Som man kan se i videoklippet herover, fortæller han stille og roligt, præcist og indtrængende, at dette var nødvendigt, dette var fremtiden, og at det ikke bare var noget, regeringen kunne gøre alene, men at det krævede, at alle støttede op om det. Så han opfordrede alle til at italesætte problemet.

Jeg kunne have ønsket mig, at han havde gjort dette allerede i 2008 eller 2009 – eller i 2010, da det stod klart, at der ikke ville komme nogen klimalovgivning igennem Kongressen. Men … bedre sent end aldrig. Og man må sige, at han har forberedt dette rimelig grundigt. Man fornemmer en forståelse af klimaudfordringen, som ligger langt over, hvad der er almindeligt for politikere. Faktisk er der ikke ret mange andre af verdens statsledere, som ville kunne holde en sådan tale.

Og han får brug for sin indsigt. For selvom den klimaplan, han har fremlagt, er sammensat af initiativer, som går uden om Kongressen og dens klimafornægtende republikanske flertal, så er der ingen tvivl om, at hans klimaudspil vil støde på rigtig mange knaster.

Der har allerede rejst sig en storm af protester over hans “war on coal”, og Repræsentanternes Hus er i fuld gang med at fratage allerede vedtagne vedvarende energiprojekter deres finansiering. Så hvor Obama med sin beslutning i 2009 om for en tid at bøje af overfor klimafornægtelsen har givet plads for mange viltre påstande, så har Obama med fremlæggelsen af sin klimaplan i tirsdags talt den fossile lobby midt imod (se blog-indlægget Obamas klimaplan).

Se øvrige blog-indlæg om Obamas fremlæggelse af klimaplanen: Obama varmer op til klimaindsats, Obamas klimaplan, Obama om Keystone XL, samt Obama følger op.

Se blog-indlæg tagged , , .

Josh Lederman: Obama Talks Climate Change In Weekly Address: ‘I’ll Need You To Act’, (video), Huffington Post, 29.06.2013.

Claire Thompson: House responds to Obama’s climate plan with an offshore drilling plan, Grist 29.06.2013.

 

Share