Strøtanker om bæredygtighed

Fredag sluttede endnu to ugers klimaforhandlinger i Bonn. Signalerne derfra er, at de langt hen ad vejen har været stilfærdige og konstruktive med en voksende fornemmelse af urgency – måske lige bortset fra, at det lykkedes russerne sammen med gamle sovjet-fæller, Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine at forhale forhandlingerne så meget, at man i løbet af de to uger end ikke fik vedtaget dagsordenen i det ene af konferencens tre forhandlingsspor. Stadig her et halvt år efter COP18 i Qatar er russerne stærkt oprevne over, hvad de mod slutningen af COP18 oplevede som en tromlen af FNs hævdvundne konsensus-princip, og de russiske indvendinger mod den konkluderende tekst i Qatar blev ganske rigtigt overhørt. Men det havde sine klare grunde.

For verdenssamfundet er ikke til sinds at forære de fire forhenværende sovjetstater 13 gigaton ubrugte CO₂-kreditter, som de teknisk set er blevet tildelt på baggrund af, at udledningerne i det gamle Sovjetunionen var markant større, men som de med verdenssamfundets øjne har meget lille ret til dels fordi der ikke ligger nogen klimaindsats bag, dels fordi Rusland har meldt sig ud af Kyoto-aftalens anden fase. Så hvis disse ‘hot air’-kvoter kunne kapitaliseres, ville det blot blive en simpel økonomisk malkning af klimaindsatsen i andre lande (se mere i blog-indlæggene COP18 noter XI – fortsatte forhandlinger og Carbon Market Watch om EUs ‘hot air’-problem).

Modsat de årlige COP-forhandlinger kommer ministrene ved disse mellemliggende forhandlinger ikke flyvende ind fra hele verden ved starten af anden uge, så der har ikke været lagt op til de store forhandlingsmæssige gennembrud i denne runde af Bonn-forhandlinger. Tværtimod har det været et arbejdsmøde med forberedende og orienterende karakter. Men bortset fra at russerne har teet sig som vanvittige og har blokeret SBI forhandlingssporet dertil, at man end ikke i løbet af de to uger kunne vedtage dagsordenen – og dermed har misbrugt konsensus-institutionen dertil, at de har diskvalificeret sig alvorligt i det videre arbejde – så har arbejdet været båret af en udbredt positiv-konstruktiv ånd. Der synes langsomt at nærme sig en konsensus om, hvordan dén globale bindende aftale, som skal ligge klar til vedtagelse i 2015, kommer til at se ud. Og vi – resten af verden – kan en blanding af glæde os over selv de mindste tegn på fremskridt og foruroliges over, hvor uendeligt langsomt denne konsensus-proces snegler sig fremad ikke mindst i betragtning af, hvor overhængende alvorlige problemerne er.

Selvom det i lyset af de enkelte landes nuværende vilje til klimaindsats bliver stadig sværere at se, hvordan det konkret skal lykkes, så bliver der stadig forhandlet ud fra, at det er muligt for verdenssamfundet at nå målet på 450 ppm / 2ºC, og dermed, at der frem til 2020, hvor den store aftale skal effektueres, skal iværksættes en vifte af indsatser, som gør, at det stadig er muligt.

IEA fremlagde således samtidig med deres årlige emission gap-rapport fire indsatsområder, som tilsammen kan sikre, at verdens udledninger i 2020 ikke er ikke er 56-57-58 gigaton CO₂ (som de vil være ved business as usual), men 44 gigaton (som det er nødvendigt for at holde muligheden for 450 ppm / 2ºC) – og der er vel at mærke tale om realistiske indsatser, som kræver handling, men som økonomisk set er udgiftsneutrale (se blog-indlægget IEA: 2ºC målsætningen stadig mulig).

Blandt de ting, som der var lagt op til at skulle drøftes i SBI-sporet (the Subsidiary Body for Implementation), var finansieringen af omstillingen og klimatilpasningen også i de lande, som ikke har råd, ligesom der var planlagt drøftelser, om den globale klimamålsætning burde strammes fra den nuværende max 2ºC, som blev vedtaget i København i 2009, til max 1½ºC.

I de seneste år er det blevet klart, at klimafølsomheden ligger i den høje ende af klimamodellernes spekter, og vi ser allerede nu, hvor den gennemsnitlige globale opvarmning siden industrialiseringens begyndelse stadig er under 1ºC, ganske voldsomme konsekvenser for økosystemer og vejrsystemer kloden rundt. Der er således stærke kræfter, som arbejder for at få en global målsætning på blot 1½ºC koblet med en langsigtet målsætning på at søge at nå tilbage til 350 ppm, som et skelsættende artikel fra NASA i 2008 fastlagde, som det niveau, vi hurtigst muligt skulle tilbage til, hvis vi skal lykkes med at langtidsstabilisere det globale klima.

Det er først og fremmest AOSIS (sammenslutningen af de små østater) og LDC (sammenslutningen af de mindst udviklede lande), som presser på for at få skærpet målsætningen til 1½ºC, eller nærmere bestemt de lande, som er mest udsatte for klimaforandringerne og har mindst ansvar for at vi har destabiliseret klodens klimasystem. Det er de lande, hvor ørkenen år for år vinder ind på førhen dyrkbare områder, hvor et i forvejen varmt klima bliver endnu varmere og de vante afgrøder vantrives, hvor drikkevand ødelægges af indtrængende havvand, og der er verdens mange små øriger, som med den nuværende mangel på systematisk klimaindsats desperat kan se, hvordan deres elskede atoller langsomt men sikkert forsvinder under havets stigende spejl.

Hvor der synes at være en forståelse for, at vi skal mindske reduktionerne, så er det som om, at det ikke rigtigt er sivet ind, at det ikke blot er klaret med en vindmølle, et kvotesystem og en håndfuld energieffektiviseringer her og der, men at det vil kræve ganske radikale forandringer kompasset rundt blot at standse de nuværende udledninger.

Og selvom der en vis teoretisk forståelse for nødvendigheden af hurtigst muligt at nå tilbage under 350 ppm – faktisk var der allerede forud for COP15 i København mere end 100 af verdens lande, som ønskede en global målsætning på 350 ppm – så er det som om, vi slet ikke har fået hul på, hvilke indsatser dette vil indebære. For med en atmosfære med nu mere end 400 ppm, så nytter det ikke blot at udlede mindre. Vi står her overfor udfordringen at udvikle samfund og levemåder, som netto absorberer CO₂ – som formår at genindsamle en betydelig del af de gigaton CO₂, vi har lukket ud i atmosfæren siden industrialiseringens begyndelse.

Hvordan kan vi overhovedet forestille os det gode liv under de vilkår? – og ikke for de udvalgte få, men for alle klodens stadig flere milliarder? Nu er det som om fremtiden bare ganske få år frem i tiden bliver tal og kurver, statistik, statistik og endnu mere skræmmende statistik. Her mangler der en form for kollektiv visionsskabelse, etableringen af scenarier for og stærke konkrete billeddannelser for, hvordan livet kan videreføres og udvikles og leves i et sådant på vej mod 350 ppm-samfund, som frem for at gøre de eksisterende problemer større dag for dag, gradvist er med til at genoprette balancerne i og omkring os. Vi mangler desperat konkrete, positive billeder for individer og fællesskaber, byer og virksomheder, stater og regioner, som vi kan tune ind på og gøre til vores, som kan hjælpe os til at se konstruktivt kreativt fremad.

For de fleste er forskellen på 1½ºC eller 2ºC meget svært forståelig, en uvirkelig bagatel i forhold til vores umiddelbart erfarbare verden, og så endda med så drastiske følger. Og her har man ikke megen hjælp fra FNs klimaforhandlinger. Vi ved endnu også kun næsten, hvor omfattende skader, der vil ske på økosystemerne ved 1½ºC eller 2ºC opvarmning, for nok er naturen genialt indrettet til at kunne tilpasse sig, men det evolutionære tempo, som naturens processer er sket med igennem årmillionerne, kan slet ikke følge med til de forandringer i atmosfæren, som vi mennesker med afbrændingen af de fossile brændstoffer har afstedkommet.

Og til overskriftens spørgsmål, om vi efter to uger i Bonn er kommet nærmere den nødvendige klimaaftale, må svaret være … ja, nærmere en klimaaftale, for som det ser ud nu, er der gode chancer for at få en aftale klar til underskrift i 2015 med effektuering fra 2020. Men svaret er nærmere nej til, om det bliver en tilstrækkelig klimaaftale. Alene det, at man med det vi nu ved om klimaudfordringen synes det er i orden at lave en aftale for så at vente fem år med at igangsætte den, viser den eklatant manglende vilje. Havde vi taget udfordringen op for 30 år siden, da der føste gang var klarhed om, at vi stod overfor et problemkompleks af kolossale dimensioner, kunne vi måske have afbødet stigningen inden 400 ppm og have fået udviklingen i lande som Kina, Indien og Brasilien drevet primært på vedvarende energi. Nu har vi smølet så meget, at selv muligheden for at fastholde 2ºC/450 ppm-målsætningen hastigt er ved at glide os af hænde. Og 1½ºC-målsætningen ville kræve en nærmest abrupt opbremsning af fossile aktiviteter, som der på ingen måde er politisk vilje til i dag.

Forhandlingsdelegationerne, og endnu mere regeringslederne i de regeringer, de repræsenterer, skulle interneres ligesom ved pavevalg og først blive sluppet ud den dag, de havde barslet med en robust global klimaaftale – en ambitiøs aftale som ikke bare lige ved og næsten klarede de 2ºC/450 ppm, men som aspirerede til at nå under 1½ºC og allerede nu havde gang i udviklingen af de indsatser, som skal muliggøre, at vi ikke bare får standset de nuværende udledninger, men får vendt CO₂-kurven tilbage omkring 350 ppm, hvor det globale klima langsomt genopretter sig, hvor gletsjerne igen tager på, hvor verdenshavene langsomt synker tilbage.

I blog-indlægget IEA: 2ºC målsætningen stadig mulig er IEAs perspektiv på den nødvendige indsats frem til 2020 belyst. Daglige video-rapporter fra klimaforhandlingerne i Bonn rummer IISDs daglige små videorapportager fra Bonn, mens der i Klimaforhandlinger i Bonn 3.-14. juni dag for dag samlet links til artikler omkring denne runde af klimaforhandlinger, hvor linksene herunder er ordnet i en række temaer.

Officielle reaktioner

June UN Climate Change Conference in Bonn sees concrete progress toward new agreement and speeding up climate action, (pressemeddelelse), UNFCCC 14.06.2013.

Christiana Figueres i afsluttende pressekonference, (video) UNFCCC 14.06.2013.

Least Developed Countries Group press release, 14.06.2013.

Small Island Press Release on Conclusion of Climate Talks, 14.06.2013.

Statement on behalf of the Group of 77 and China, G77 14.06.2013.
. 

Generelle reaktioner

Bonn talks make “concrete progress” towards global climate deal, Business Green 17.06.2013.

UN Climate Change Conference in Bonn sees concrete progress toward new agreement and speeding up climate action, WAM 15.06.2013.

James A. Foley: UN Climate Change Talks End in Germany With Progress and Debate, Nature World News 15.06.2013.

Mariette Le Roux: Mixed-bag climate conference closes in Bonn, AFP 15.06.2013.

Frank McDonald: Global warming agreement still on course for 2015, Irish Times 15.06.2013.

David Waskow & Yamide Dagnet: Signs of Trouble and Progress as Bonn Climate Talks Wrap Up, WRI 14.06.2013.

Mixed-bag climate conference draws to a close in Bonn, (AFP) Space Daily 14.06.2013.

Karl Ritter: UN climate talks marred by decision-making spat, (AP) Miami Herald 14.06.2013.

John Parnell: EU positive over 2015 climate deal despite Russia row, RTCC 13.06.2013.
.

Om den russiske blokade

Uthra Radhakrishnan: Bonn climate talks: SBI session ends without adoption of agenda, Down To Earth 14.06.2013.

Alessandro Vitelli & Stefan Nicola: UN Global Warming Talks Blocked by Russia Set Back Six Months, Bloomberg 14.06.2013.

Olga Dobrovidova: Russia warns talks on 2015 climate deal are “incredibly slow”, RTCC 14.06.2013.

Russian block at climate talks, (AFP) The Australian 13.06.2013.

UN climate meeting dealt blow as key talks suspended, BusinessGreen 12.06.2013.

Tom Zeller Jr.: Global Climate Negotiations Break Down in Bonn. Go Figure, Huffington Post 12.06.2013.

John Parnell: UN climate talks collapse amid acrimony in Bonn, RTCC 11.06.2013.

M. Brockley: Russia Wins Disastrous Diplomacy Dishonorable Distinction (4D) Award, Climate Ation Network 12.06.2013.

Andrew Allan: UN climate talks break down over procedural dispute, Reuters 11.06.2013.

Richard Ingham: Tempers fray over Russian block at climate talks, AFP 11.06.2013.

Procedural wrangling blocks progress at climate talks in Bonn, (AP) The Province 11.06.2013.

Olga Dobrovidova: Russian climate negotiator brands UNFCCC rules row “nonsense”, RTCC 11.06.2013.

Uthra Radhakrishnan: SBI deadlock looms over Bonn climate talks, Down to Earth 10.06.2013.

Olga Dobrovidova: History suggests bleak future for Russia’s climate ambition, RTCC 10.06.2013.

Meena Raman: Work of SBI delayed; Russia explains proposal, Third World Network, Update 13, 10.06.2013 (pdf).

Ed King: Tempers fray as Russia blocks UN climate talks, RTCC 07.06.2013.

Russian protests block UN climate talks, (AFP) France24 07.06.2013.

Ria Voorhaar: No love lost on Russia as climate talks delayed for fifth day, Climate Action Network 07.06.2013.

Olga Dobrovidova: Climate change fails to make Russia’s top 50 priorities, RTCC 05.06.2013.
.

Om IEAs rapport og den nødvendige 2ºC-indsats frem til 2020

Fiona Harvey: World’s poorest will feel brunt of climate change, warns World Bank, The Guardian 19.06.2013.

Marcus Priest: Climate Commission warns coal will be left in ground, Financial Review 17.06.2013.

Sarah Clarke: Climate Commission report says 80 per cent of fossil fuel reserves must stay in the ground, (video) ABC News 17.06.2013.

Frank McDonald: Two-thirds of energy sector will have to be left undeveloped, Bonn conference told, Irish Times 12.06.2013.

Ed King: Global warming set to approach 4C by 2100, RTCC 12.06.2013.

Michael Szabo: Earth to warm 3.8C as nations fail on climate goals: report, Reuters 12.06.2013.

John Upton: Here’s how the world can get on track with climate goals, Grist 11.06.2013.

Oliver Geden: Climate change – what next after the 2C boundary? The Guardian 11.06.2013.

John Parnell: IEA: World heading for 3.6°C of warming, RTCC 10.06.2013.

After release of report, UN climate change body reiterates now is ‘crucial moment’ to act, UN News Centre 10.06.2013.

Four energy policies can keep the 2 °C climate goal alive, (pressemeddelelse) IEA 10.06.2013.

IEA Report Finds “World Is Not On Track” to Meet Climate Goals, WRI 10.06.2013.

Nina Chestney: Global carbon emissions hit record high in 2012, Reuters 10.06.2013.

Fiona Harvey: Waiting on new climate deal ‘will set world on a path to 5C warming’, The Guardian 10.06.2013.

Richard Lein: Global warming ‘to be double the 2 degree target’: IEA, AFP 10.06.2013.

IEA Report Finds “World Is Not On Track” to Meet Climate Goals, WRI 10.06.2013.

Brad Plumer: The IEA thinks we can still avoid 2°C of global warming. Here’s how, Washington Post 10.06.2013.