IEA: 2ºC målsætningen stadig mulig

12. juni 2013

Dette indlæg er stadig kun under udarbejdelse …

En af de få ting, man lykkedes at blive enige om ved COP15 i København, var en målsætning om at søge at standse verdens udledninger af CO₂ inden 450 ppm for at sikre, at den samlede globale temperaturstigning siden industrialiseringens start holdt sig under 2ºC. Men man nåede ikke i København bare nærmet sig, hvordan man ville nå dette mål. Og de frivillige indberetninger, som man aftalte i de følgende månderer at indberette, sikrede på ingen måde denne målsætning. Tværtimod tegnede det et billede af, at verdens lande slet ikke forstod deres ansvar i forhold til den samlede situation, for med de indrapporterede klimaindsatser viste The Climate Scoreboard, at vi i år 2100 ville have en gennemsnitlig global temperaturstigning på 3,9ºC, hvor vi ved business as usual vil nå op på en gennemsnitlig global temperaturstigning på 4,9ºC i år 2100.

Billedet har ikke ændret sig meget siden da. Enkelte lande har styrket deres indsats, mens ganske mange andre lande har slækket på deres klimaindsats, og en række store udviklingslande har i mellemtiden fortsat på fuld kraft med at opføre nye kulkraftværker, så verdens udledninger er stadig stigende, og The Climate Scoreboard viser i dag 4,1ºC. Der er således lang vej til en klimaindsats, der som verdens lande er enedes om vil kunne holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under 2ºC – for ikke at tale om de blot 1½ºC, som stadig flere lande og forskere mener, det er nødvendigt at stramme målsætningen til, hvis vi skal undgå mere alvorlige klimaforandringer med varige beskadigelser af de økosystemer, som er forudsætningen for ikke bare biodiversiteten, men vores egen eksistens.

Selvom det glippede i København, så kom der i FNs forhandlingsfoløb igen ansatser til en global klimaaftale ved COP18 i Durban, og ifølge “The Durban Platform” skal der foreligge en færdigforhandlet aftale i 2015 med effektuering fra 2020. Hvorfor de 5 års udsættelse, når først man er blevet enige om at gøre en global indsats, er en af verdenshistoriens store gåder, men det er den politiske virkelighed.

Verdens udledninger stiger stadig – i sidste måned nåede atmosfærens koncentration af CO₂ for første gang i 6-800.000 år over 400 ppm (se blog-indlægget CO2-koncentrationen når 400 ppm) og den stiger lige nu med mere end 2 ppm pr år, så vi står med den nuværende stigningstakt til at ramme de 450 ppm inden for 20-25 år.

Hvis vi fortsætter som nu, vil vi ved den globale klimaaftales ikrafttræden i 2020 udlede omkring 56 gigaton CO₂. Men hvis vi vil have en chance for at klare målsætningen om 450 ppm/2ºC, bør vi ifølge en ny rapport fra IEA, som blev fremlagt i forbindelse med klimaforhandlingerne i Bonn i disse dage, ikke være højere end 44 gigaton CO₂.

Det internationale energiagentur IEA har da også de seneste år lavet en årlig rapport, hvor man søger at kortlægge dette ‘ambition gap’ og anviser måder, hvorpå det kan lukkes.

Som man kan se af dette diagram fra IEAs rapport, stiger udledningerne på ingen måde ens over hele verden. EU er inde i en stabil reduktion, men kan ikke umiddelbart siges at have en ambitiøs klimaplan. Japans udledninger har været stigende siden 2011, hvor man i forlængelse af Fukushima-katastrofen har lukket 50 atomreaktorer. USAs udledninger har været stigende indtil de allerseneste år, men en blanding af recession, effektiviseringer og omlægning fra kul til gas har langt om længe vendt udviklingen. Dog ikke mere end at USA med lidt held er tilbage på samme niveau i 2020 som i 1990. Kinas udledninger vokser drastisk i disse år, og udledningerne pr. indbygger er snart på højde med EUs. Men der er omvendt gradvist tegn på, at der sker en opbremsning i udledningerne.

IEA insisterer på, at der findes løsninger frem til 2020, som bringer os i stand til at fastholde 2ºC/450 ppm-målsætningen, endda løsninger, som økonomisk set balancerer. De er samlet i fire hovedindsatsområder.

1, 2, 3, 4 …

Men sker det? – og sker det inden 2020? Selvom det kan betale sig at isolere vores huse, og udgiften hurtigt kommer tilbage i sparede energiudgifter, er det ikke givet, at vi bare lige gør det massivt her inden for de nærmeste få år i flertallet af huse i den tempererede del af verden.

Ud over IEAs pakke findes der et bredt register af løsninger, fra filtre på alle kulkraftværkers skorstene, som blot er et spørgsmål om at bestille dem og sætte dem op, til en markant reduktion af kødproduktionen, som på kort sigt vil kunne gøre at vi vandt nogle vigtige år til at få rigtigt fat i omstillingen til det postfossile samfund. Men ligesom politikerne er meget tilbageholdende med at lægge begrænsninger på vores bilejerskab, på vores stadig hyppigere ferierejser jorden rundt og vores materielle forbrug, så er der ikke mange stemmer i at ville skære ned på vores bøffer.

Se tidligere blog-indlæg: Mens vi venter på den store klimaaftale, Durban tømmermænd – hvad kan man gøre for at lukke hullet?, Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, Kølende hvidt og Kulstøv øger isafsmeltningen.

Der ligger en lang række indsatser, som ikke kan gennemføres top-down eller kun kan gennemføres top-down under diktatur-lignende forhold. Og mens klimaforhandlingsprocessen stateligt langsomt skrider frem for næste gang at mødes i Warszawa til COP19 i november, så er der i den grad brug for at gribe ud efter noget, som lader sig virkeliggære lige her hvor man er lige nu.

Indien … “Equity is a concept that has both ethical as well as scientific attributes in the context of climate change.” … “therefore has stressed that rich industrialised countries must meet their pre-2020 commitments. “If they do not meet their commitments in the pre-2020 period, then equity in the post-2020 period will be seriously affected.””

Urmi A Goswami: India rejects linking emission reduction to financial resources, India Times 12.06.2013.

Vigtig rapport at få med:

http://www.ecofys.com/files/files/greenpeace-ecofys-2013-next-step-in-eu-climate-action.pdf?utm_source=Daily+Carbon+Briefing&utm_campaign=b23d7e1565-DAILY_BRIEFING&utm_medium=email&utm_term=0_876aab4fd7-b23d7e1565-303421281

Se tidligere blog-indlæg: Klimaministeren efter Durban: 6º varmere en reel risiko, UNEP Emissions Gap Report 2012, IEA: Verdens CO₂-udledninger steg 2,5% i 2011, IEA: Fem år til at vende udviklingen, Den fossile produktion på støtten, Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, Kølende hvidt og Kulstøv øger isafsmeltningen.