Verdens udledninger af drivhusgasser i 2010
31. maj 2013
Dette flow-diagram giver et ganske godt overblik over verdens samlede udledninger af drivhusgasser i 2010. I søjlen til venstre kan man se inputtet fordelt på de enkelte energi/forureningskilder. Her udgør de fossile brændstoffer, kul, gas og olie rundt regnet to tredjedele af samtlige menneskeskabte drivhusgasser, mens den sidste tredjedel, ‘direct emissions’, er drivhusgasudledninger fra det organiske system forårsaget af menneskets aktiviteter på jordoverfladen.
Den midterste søjle viser, hvilke sektorer, som bruger de forskellige energikilder. Og de mange pile til venstre giver et billede af, hvor olien, gassen og kullene først og fremmest finder anvendelse.
Det med småt er lidt for småt at læse, så jeg har lavet en lidt større udgave af midtersøjlen her til venstre, og via denne pdf kan man endnu bedre se det med småt.
Den største sektor er her ‘Industry’, vores fremstillings-virksomhed, alle de ting, som vi producerer til vores dagligdag, vores infrastruktur osv. Her kan man så med meget god vilje se, at af de 29% bliver 6% brugt til ikke-metalliske mineraler, 4,8% til jern og stål osv. Hvis man skal se på, hvordan man mindsker udledningerne herfra, så er det dels gennem effektiviseringer af selve processerne – ofte er den en forsvindende lille del af den samlede energi, som netto går til processen. Dels gennem at omlægge til vedvarende energi – dels ved at afvikle det nuværende konsumsamfund og lave færre men bedre og mere holdbare produkter.
11% af vores udledninger kommer fra bores boliger. Heraf langt det meste fra opvarmning og nedkøling. Det er energiforbrug, som gennem godt design stort set kan elimineres, og gennem isolering mv. af eksisterende bebyggelser kan minimeres. Vores bygninger kan med lidt omtanke indrettes som både aktive og passive solfangere, som netto producerer en vedvarende energi. Tilsvarende ligger der i officielle og kommercielle bygninger et stort energiforbrug, som det er både let og nødvendigt at få udfaset.
15% af verdens udledninger stammer ifølge denne opgørelse fra transportsektoren, heraf omkring to tredjedele fra vejtransporten. Her har man i stor udstrækning søgt at effektivisere det enkelte køretøj. Men rebound-effekten er massiv, og udledningerne er stadigt stigende. Her vil man være nødt til om ikke at opgive denne strategi, så at gøre den sekundær i forhold til at indfase en transport drevet på vedvarende energikilder, og endnu vigtigere at gentænke den form for ‘rationalisering’ og ‘effektivisering’, som gør at stadig mere bliver flyttet stadig længere rundt på kloden. Alene det at der kom en reel pris på de fossile drivmidler, vil hjælpe på situationen. Men vi kommer i fremtiden til at leve og agere langt mere lokalt og decentralt.
Luftfarten er her sat til 1,5%, mens andre opgørelser giver luftfarten en højere andel. Yderligere har luftfartens udledninger oppe i de store ruteflys marchhøjde en markant højere Samtidig er det en af de poster som er i stadig vækst, vi flyder stadig mere. Og selvom det er en ilde hørt sandhed, så er der ikke noget, som bare tilnærmelsesvist kan kaldes klimavenlig flyvning. For selv hvis det bliver på biobrændstof, så vil tilvejebringelsen heraf kræve enorme landbrugsarealer, og der vil stadig være en betydelig klimapåvirkning blot fra at presse de store tunge flykroppe gennem atmosfæren i 10 kilometers højde (se blog-indlægget Radiative Forcing Index).
Landbruget står i denne oversigt for 7% af de samlede udledninger. Dette er overraskende lavt. En rapport fra FAO kom i 2006 frem til at landbruget stod for hele 18% af udledningerne. men forskellen hænger sammen med, at landbruget faktisk forbruger af noget, som i denne opgørelse er regnet som industri (1,1%), og allermest, at den omfattende fældning af regnskov for at udvide verdens landbrugsarealer tegner sig for størstedelen af udledningerne forbundet ‘Land Use Change’ (10,3%).
Som man kan se af diagrammet, stammer en ret stor del af vores udledninger fra selve energiproduktionen. Det kan være minedrift fra brydning af kul, udvinding og raffinering af kul og gas, eller blot, at man mange steder lader gassen fra oliefelterne brænde af til ingen verdens nytte. Denne del vil også kunne effektiviseres, men langt bedre udfases i takt med, at vi overgår til overvejende at bruge vedvarende energi.
Vores affaldshåndtering har også en ganske markant klimapåvirkning – og hvis man ser på pilene til højre for midtersøjlen, så er størstedelen af udledningerne fra vores affald metan, NH4.
Hvis man ser på søjlen til højre, kan man se, at størstedelen af de menneskeskabte drivhusgasser er CO2. Men en ganske betragtelig del er metan, NH4 (15%) eller lattergas NO2 (7%). Metan regnes ofte til 22 gange stærkere klimagas end CO2 – man har her forsøgsvis fordelt virkningen over 100 år. Men metanen er i virkeligheden i udledningsøjeblikket mere end 72 gange stærkere end CO2. På den baggrund genberegnede to miljøøkonomer fra Verdensbanken op til klimatopmødet FAOs beregninger fra 2006 og kom frem til, at hvis man indregnede metan med dens fulde øjeblikkelige virkning – og således så på hvad der rent faktisk forårsager klimaforandringerne lige nu – så tegnede verdens kødproduktion sig qua de store mængder metan fra drøvtyggerne for 32,5 Gt (gigaton) CO2e pr. år, eller rundt regnet halvdelen af verdens samlede udledninger (se blog-indlægget Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion).
Der er der ingen vej uden om indsatsen for at få de fossile brændstoffer udfaset hurtigst muligt. Men verdenssamfundet har smølet gevaldigt med at få iværksat den nødvendige klimaindsats, og på kort sigt kunne man vinde en smule dyrebar tid ved at sætte målrettet ind overfor metanudledningerne. Hvis vi for eksempel kunne halvere vores kødforbrug, ville det have en stor og hurtig positiv indflydelse på klimabalancen.
Tilsammen udledte vi i 2010 48,6 Gt CO2e. UNEP har for nylig beregnet, at vi med den nuværende klimaindsats i 2020 vil udlede omkring 58 Gt CO2e (se blog-indlægget UNEP Emissions Gap Report 2012). Samtidig siger UNEP, at verdens samlede udledninger i 2020 burde være nede på 44 Gt CO2e og stærkt faldende, hvis vi vil lykkes med at holde klimaudviklingen under 450 ppm / 2ºC.
World GHG Emissions Flow Chart, ECOFYS (pdf).
