Kina indstillet på bindende klimamål

24. maj 2013

Med Hu Jintaos nylige tilbagetræden har Kina fået nye kræfter i sin allerøverste ledelse. Noget af det første, det nye styre stod overfor, er luftforureningen, som denne vinter har været værre end nogensinde og i flere måneder har ligget helt oppe i det røde felt. Luftforureningen er således et yderst håndgribeligt billede på, at Kina er kommet til et sted i sin udvikling, hvor det ikke blot er udvikling for enhver pris, hvor prisen for blot at fortsætte ufortrøden vil have uoverskuelige menneskelige konsekvenser. Det nye styre har derfor lanceret en vision om at udvikle en ‘økologisk civilisation’.

Tilbage i 2008 gav Kina udtryk for, at man fra 2012 var klar til at indgå i en anden fase af Kyoto-aftalen, hvis alle de store udledere kom med. Men det gled hurtigt i baggrunden, også fordi USA end ikke har overvejet det, og en række lande som Rusland, Canada og Japan er endt med at sige fra.

Kina har da også siden været meget utilbøjelig til at indgå absolutte reduktionskrav, men har i stedet sat ganske snærende målsætninger for energieffektiviseringer, at man vil kunne lave mere og mere med mindre og mindre energi. Så selvom udledningerne har fortsat med at stige i et foruroligende tempo, så var det gået endnu hurtigere, hvis man blot havde fortsat helt ureguleret.

Nu er det som om signalerne igen vender rigtigt. Man er i en række provinser allerede i gang med forsøgsordninger, hvor der lægges en CO₂-afgift på i udgangspunktet 10 yuan (~9 kr.) pr. ton CO₂. Og det forlyder nu, at man allerede fra 2016 (næste femårsplan) vil søge at etablere et landsdækkende kvotesystem. De seneste beregninger tyder således på, at Kinas udledninger vil kulminere i 2025 og ikke som hidtil antaget i 2030.

Det kan man sige meget for og imod – de kinesiske udledninger per indbygger er allerede i dag på højde med EUs, og selvom man kan argumentere med en form for historisk retfærdighed, så kan man håbe, at der i Kina opstår en forståelse af, at man i den udstrækning man påkalder sig denne “historiske ret” begår en kolossal uret overfor fremtiden.

Luftforureningen har i store dele af Kina nået et niveau, hvor den er direkte sundhedsskadelig og man i længere perioder må lade børnene lege inde. Der ligger en række indsatser forude, som på én gang mindsker luftforureningen og mindsker udledningen af drivhusgasser. Som billedet herover antyder, kan det således meget vel være vinterens ekstreme luftforurening, som har fået den nye ledelse til at fremskynde omlægningen til en ‘økologisk civilisation’.

Måske Kina også hemmeligt ønsker at udhule amerikanernes fortærskede argument, at det ikke nytter noget, så længe der ikke sker noget i Kina. Alene i 2012 investerede Kina næsten dobbelt så meget i vedvarende energi og energieffektiviseringer som USA, og nu kan det meget vel være, at man også får et landsdækkende kvotesystem på plads før amerikanerne. Under alle omstændigheder har de seneste kinesiske udmeldinger givet anledning til megen optimisme overfor at få en meningsfuld global klimaaftale klar til underskrift ved COP21 i Paris i 2015.

Se tidligere blog-indlæg: Nye toner fra Kina, Kina med i klimaaftale fra 2012, En tredjedel af Kinas CO₂-udledninger skyldes eksport, Kinesisk kulafbrænding, Kina: Prisen for en klimaaftale, Kinesiske klimaperspektiver, Kinesisk tilsagn om bindende CO₂-reduktioner, Kina på vej med CO₂-afgifter, Fornemt kinesisk besøg, Kinas per capita CO₂-udledninger nu på højde med EUs og Forhandlinger i Bonn 29.04.-03.05..