Strøtanker om bæredygtighed

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

• I maj vil Abe og regeringspartiet LDP vil sandsynligvis vise klarere signaler om deres A-kraft-politik. NRA vil komme nærmere de endelige krav for genstart, og måske komme ud i de første situationer, hvor man ‘er nødt til’ at erklære en reaktor for uegnet til videre brug på grund af jordskælvsmæssigt uheldig placering.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser maj 2013

1. maj – Forsyningsselskaberne står med gigantiske underskud 
2. maj – Igen tid for ‘Cool Biz’ 
3. maj – NRA indleder ny undersøgelse af Fukushima-katastrofens første fase 
4. maj – Risplantning igen efter to års moratorium 
5. maj – Abe underskriver aftale om levering af tyrkisk A-kraftværk 

6. maj – Mafiaen lukrerer på oprydningsarbejdet 
7. maj – Japansk fiflen med klimaindsatsen 
8. maj – Eksperterne langt gladere for A-kraft end lægfolk 
9. maj – TEPCO vil lede radioaktivt vand i Stillehavet 
11. maj – 500 shanghaiet til at arbejde på Fukushima Daiichi 

12. maj – NRA kræver fornyede undersøgelser ved Oi-værket 
12. maj – LDP melder klart ud om reaktorstart forud for valget 
13. maj – Den vedvarende energiudfordring 
13. maj – Ferskvandsmiljøet også radioaktivt forurenet 
14. maj – Hamaoka-værket i gabestokken 

15. maj – Reaktor ved Tsuruga-værket i gabestokken 
15. maj – Monju-reaktoren i gabestokken 
16. maj – Tohukus kyster indstøbt i beton
18. maj – KEPCO på skolebænken 
19. maj – Abes industriministerium involveret i astroturfing 

20. maj – tæt på plutonium-ulykke i Hamburg 
21. maj – JAPC indkalder egne eksperter
22. maj – Cæsium i alle plankton-prøver
22. maj – Cool Biz 2013 
23. maj – Kulkraftværk på tegnebordet

24. maj – Panel: 70% chance of Nankai Trough quake by 2040s 
25. maj – Alvorligt uheld på japansk atomforskningsanlæg 
25. maj – Fukko nationalpark langs Tohukus østkyst 
26. maj – Abe: Reaktor-start vigtig for japansk økonomi 
27. maj – FN-udvalg: Kun få sundhedskonsekvenser fra Fukushima-katastrofen

28. maj – Ikke kun i Japan
29. maj – Nankai-strategi: Ikke forudsigelser men forberedelser
30. maj – Fire forsyningsselskaber i kø for genstart af reaktorer
31. maj – TEPCO beordret til at mindske mængden af radioaktivt vand

Se Fukushima links for maj 2013.

 

 

1. maj – Forsyningsselskaberne står med gigantiske underskud

Det japanske regnskabsår løber fra primo april til ultimo marts, og den seneste runde af regnskaber fra forsyningsselskaberne er blodig læsning.

Tekst på vej …

Tepco reports ¥685 billion net loss for 2012 as redress claims take toll, (Kyodo) Japan Times 01.05.2013.

Takashi Ebuchi, Mari Fujisaki & Yuriko Suzuki: TEPCO, 7 other utilities post combined loss of 1.6 trillion yen, Asahi Shimbun 01.05.2013.

Kansai, Kyushu utilities raise household electricity rates, Mainichi 01.05.2013.

Kansai, Kyushu utilities raise prices on households to offset fuel costs, (Kyodo) Japan Times 02.05.2013.

 

 

2. maj – Igen tid for ‘Cool Biz’

Tekst på vej …

Japan’s ‘Super Cool Biz’ targets women, Yomiuri 30.05.2013.

Cool Biz starts for another summer, (Kyodo) Japan Times 02.05.2013.

 

 

3. maj – NRA indleder ny undersøgelse af Fukushima-katastrofens første fase

Det har været diskuteret ganske intenst, om allerede jordskælvet 9. marts 2011 satte reaktorerne ved Fukushima Daiichi-værket i knæ, eller om det var den ekstraordinært store tsunami, som forårsagede den standsning af kølingen, som i løbet af de kommende døgn første til tre reaktornedsmeltninger?

Det kan umiddelbart synes som et teoretisk spørgsmål – skaden er sket, og det vigtigste er at få ryddet op. Men når A-kraft industrien og værkets ejer TEPCO kategorisk har afvist, at jordskælvet havde nogen direkte rolle, så hænger det sammen med, at hvis det var tilfældet, så ville man stå overfor skærpelser af dimensioneringskravene, som i langt højere grad ville gælde for samtlige Japans atomkraftværker. For jordskælvet var ikke specielt voldsomt ved Fukushima Daiichi, og jordskælv af tilsvarende styrke vil med stor sandsynlighed optræde hyppigt mange steder i landet. Hvorimod tsunamien var af en stærrelse, som kun formodes at optræde med flere hundrede års mellemrum.

Det er derfor med en vis spænding, at den nyetablerede sikkerhedsinstans NRA nu indleder en undersøgelse af forholdene.

Jin Nishikawa: Nuclear watchdog to answer unresolved questions about Fukushima disaster, Asahi Shimbun 02.05.2013.

NRA to open new study on role 3/11 quake played in damaging No. 1 plant, (Kyodo) Japan Times 03.05.2013.

 

 

4. maj – Risplantning igen efter to års moratorium

Risdyrkningen kræver en høj grad af koordinering mellem de enkelte bønder, for at vandingssystemerne opretholdes, og gennem tiderne har der været knyttet fejringer og ceremonier til dens vigtigste faser, fra udplantningen i foråret til høsten ud på efteråret. Risen og dens årscyklus er således helt central i den japanske hverdag, og når man som konsekvens af Fukushima-katastrofen må indstille risdyrkningen, er man inde at rode i selve fundamentet.

Derfor er det glædeligt, at man i Hirono, Futaba, hvor man i de forudgående to år har undladt at dyrke ris, igen har kunnet plante ris ud. Risene sættes til forspiring, når de vilde kirsebær blomstrer, og plantes ud i markerne, når frøerne starter deres kvækken – og det er altså nu.¹

Der er håb om, at høsten vil være spiselig efter at stort set alle prøver fra området sidste år viste niveauer under den grænse på 10 becquerel, som den japanske regering har fastlagt for alle fødevarer.

Tilsvarende forlyder det 20. maj, at man for første gang efter Fukushima-katastrofens udbrud har plantet ris inden for den evakuerede zone. Det drejer sig om tre gårde i Miyakoji-machi med i alt 6 hektar beliggende 15 km fra Fukushima Daiichi-værket. Man må dog stadig kun opretholde sig midlertidigt i området, så bønderne må stadig en uvis tid frem regne med at skulle køre frem og tilbage mellem deres marker og deres evakueringsbolig.²

Miyakoji-machi er det første landområde i den evakuerede zone, hvor man har gennemført en dekontaminering, som indebærer, at man fjerne topjorden. Yderligere dyrker man efterfølgende med en gødning med større indhold af kalium end sædvanligt, hvilket det har vist sig mindsker risplanternes optag af cæsium.

Fukushima farmers plant rice after 2-year self-imposed ban, Mainichi 04.05.2013.¹

Rice planted in former no-go zone, (Jiji) Japan Times 20.05.2013.²

Farmers plant rice near doomed Fukushima plant, (AFP) Seed Daily 22.05.2013.

 

 

5. maj – Abe underskriver aftale om levering af tyrkisk A-kraftværk

På sin rundrejse i Mellemøsten underskrev Shinso Abe i går en aftale med Tyrkiet om at levere Tyrkiets andet atomkraftværk med i alt fire reaktorer i Sinop ved Tyrkiets Sortehavskyst. Leverancen er et fransk-japansk samarbejde og den første aftale af sin art, som er kommet i stand efter Fukushima-katastrofen for mere end to år siden. Som del af aftalen skal japanske eksperter også hjælpe med at finde en egnet placering for landets tredje atomkraftværk. Så det blev en stor dag for den japanske A-kraft-industri.

Dagen forud underkrev Abe i Abu Dhabi en samarbejdssaftale. Abu Dhabi er ved at etablere atomkraft, men her har et sydkoreansk konsortium vundet opgaven.

Abes rundtur startede i Saudi-Arabien, hvor han fik bekræftet intentionen om at holde stabile priser på råolien på verdensmarkedet. Selv da Japan inden Fukushima-katastrofen havde mere end 50 reaktorer i gang, dækkede de kun omkring 25% af landets energiforsyning, og størstedelen af resten er gas, kul og olie. Så Japan er i ekstrem grad afhængig af importeret energi. Og Japan har i de seneste to år betalt meget dyrt for den ekstra energi, først og fremmest flydende gas, som man har måttet importere for at kompensere for de standsede reaktorer.

Saudi-Arabien har også planer om at etablere A-kraft – og er foreløbig i samarbejde med et koreansk konsortium i gang med at opføre de første to af fire planlagte reaktorer. Abe underskev i Saudi-Arabien en samarbejdsaftale om fremtidige leverancer af teknologi og udstyr til A-kraftværker.

Takao Yamada har i en artikel i mainichi en række interessante betragtninger om det dobbeltmoralske i den japanske eksport af A-kraft-anlæg. Hans artikel slutter:

“I finished Funabashi’s book and turned on the TV, and was greeted by the image of Prime Minister Shinzo Abe. He was in Turkey, announcing Japan had been given preferential negotiating rights for nuclear reactor exports to that country.

‘We will share the lessons we’ve learned from the (Fukushima) disaster with the world,’ Abe was saying. So what is the greatest lesson we’ve learned from the Fukushima crisis? In my mind, it’s that nuclear power has two faces. It can spawn great prosperity, but can sometimes also rob us of our nation’s land. Within Japan, we look upon the Fukushima meltdowns with disgust and are groping our way toward a non-nuclear future. In the Middle East, Japan treats nuclear power as a business, putting profit first. This looks like a case of double-dealing, and does not suit a country with such moral influence as the postwar ‘new country’ of Japan.”

Ligeså meget som jeg elsker Tyrkiet og lige igen har været på ferie dernede, så er jeg alt andet end tryg ved en tyrkisk sikkerhedskultur – det er på godt og ondt smutvejenes og de lette løsningers land.

En leder i Japan Times påpeger 12. maj, at det stadig er langt fra afklaret, hvad som førte til fukushima-katastrofen, og at det på den baggrund er dybt problematisk, at Abe aktivt går ud at sælge japansk A-kraft-teknologi. Ved at promovere A-kraft i mellemøst-området risikerer man samtidig, at flere lande vælger at udvikle egne atomvåben. Hvis for eksempel Iran står med egne bomber, er det meget sandsynligt, at Saudi-Arabien vil forsøge ligeledes at udvikle atombomber. Så det er ganske paradoksalt og dybt problematisk, at Japan med sin konstitionelle antiatomkraft-politik nu pusker atomkraftværker (og dermed adgang til plutonium) i en af verdens mest urolige regioner.

Abe leaves for Russia on four-nation trip, Mainichi 28.04.2013.

Japan, Saudi Arabia to start preliminary talks for nuclear pact, (Kyodo) Mainichi 01.05.2013.

PM Abe vows to promote Japan nuclear infrastructure exports to Mideast, (Kyodo) Mainichi 02.05.2013.

Abe clinches nuclear technology deal with Abu Dhabi, (AFP, Jiji) Japan Times 03.05.2013.

Japan, Turkey ink $22 billion nuclear plant deal, (AFP, Jiji) Japan Times 04.05.2013.

Japan vows ‘high safety’ for Turkish reactor, (AP) Mainichi 04.05.2013.

Takao Yamada: Japan losing its moral compass with nuclear reactor exports, Mainichi 06.05.2013.

Mark Halber: Realpolitik: Japan trades nuclear tech to Middle East in exchange for oil, SmartPlanet 13.05.2013.

Export of nuclear technology, (leder) Japan Times 14.05.2013.

 

 

6. maj – Mafiaen lukrerer på oprydningsarbejdet

Tekst på vej …

Sachi Matsumoto, Momoko Jingu & Tamiyuki Kihara: Crooked Cleanup: Yakuza taking slice of lucrative decontamination work, Asahi Shimbun 06.05.2013.

Jake Adelsten: Yakuza links put nation at added nuclear risk, Japan Times 05.05.2013.

 

 

7. maj – Japansk fiflen med klimaindsatsen

Den japanske klimaindsats, som i forvejen var alt for snævert hægtet op på udbygningen af A-kraften, har med Fukushima-katastrofen og den efterfølgende standsning af stort set alle landets reaktorer stort set brudt sammen. Abe-regeringen har derfor nulstillet de hidtidige klimamålsætninger, ligesom Japan har trukket sigaf anden fase af Kyoto-aftalen, selvom den er blevet til på japansk grund.

For at pynte lidt på situationen vil man nu til at medregne klimagevinsten i udviklingslande i Asien og Afrika, som er kommet i stand gennem teknisk assistance fra Japan i en såkaldt “bilateral offset credit mechanism”.

Det kommer man nu nok ikke langt med i det internationale samfund, for hvis både de lande, som leverer en klima-knowhow og de lande, som benytter den til at reducere deres klimapåvirkning medregner samme reduktioner, bryder systemet sammen.

Samtidig med, at det er vigtigt, at denne teknologi-eksport finder sted, så verdens samlede teknologiske formåen i videst mulige udstrækning stilles til rådighed for hele verden, så kan det aldrig blive nogen erstatning for, at de mest udviklede lande får ryddet grundt op på hjemmefronten.

Japan to promote new framework for pursuing greenhouse gas cuts, Mainichi 06.05.2013.

 

 

8. maj – Eksperterne langt gladere for A-kraft end lægfolk

Atomic Energy Society of Japan, AESJ, har siden 2006 lavet en årlig måling af holdninger til A-kraften blandt sine medlemmer, og siden 2007 i den japanske befolkning. Og hvor i foråret 2006 86% af eksperterne var “comfortable” eller”somewhat comfortable” med A-kraften, så faldt tallet efter Fukushima-katastrofen i 2011 til 62%. i 2012-undersøgelsen (som netop er fremlagt) er dette tal igen øget til 69,9%.

På spørgsmålet, om Japan skal bevare A-kraften, svarede 92% af ASEJs medlemmer bekræftende. Dette er næsten på højde med præ-Fukushima-niveauet på 95%, og 6,6% højere end tallet for 2011. Så selv en katastrofe som den ved Fukushima daiichi får ikke eksperterne til at tvivle på A-kraftens lyksaligheder.

Heroverfor er det tankevækkende, at kun 25% et repræsentativt udvalg af befolkningen i Tokyu-området “agreed” eller “somewhat agreed”, at Japan fortsat skulle have A-kraft.

Endda står Japan i dag med en regering, som aktivt promoverer gensetableringen af A-kraften.

70% of nuclear experts still ‘comfortable’ with atomic power: survey, Mainichi 08.05.2013.

 

 

9. maj – TEPCO vil lede radioaktivt vand i Stillehavet

Et af de stående problemer ved Fukushima-værket er de store mængder af radioaktivt vand, som til stadighed produceres. Hver dag kommer der omkring 400 ton yderligere, som værkets ejer TEPCO ikke bare kan smide væk. En stor del af dette vand er indsivende grundvand. Man har derfor prøvet at bore en række brønde omkring de nedsmeltede reaktorer, for om muligt at hente vandet op her, inden det kommer i kontakt med de højradioaktive tilstande umiddelbart nær reaktorerne, og håber ad denne vej at kunne mindske mængderne af indsivende vand med omkring 100 ton pr. dag.

TEPCO søger nu at vinde forståelse for, at man kan udlede dette vand i Stillehavet med den begrundelse, at radioaktiviteten ikke er større end i de omkringliggende floder. TEPCO skylder blot at sige, at radiokativiteten i de omkringliggende floder faktisk er unormalt høj på grund af strålingen fra Fukushima-katastrofen. Så det er et rigtig dårligt argument.

Pragmatisk set ville man ved at lade de store mængder lavradioaktivt vand sive langsomt i havet kunne lade det fortynde dertil, at det var “umåleligt”. Men principielt er det et skråplan, og fiskerne langs Tohukus østkyst vil givet også protestere højlydt. De har stået på land i mere end to år nu uden at kunne genoptage fiskeriet, da niveuaerne i de løbende stikprøver stadig er langt over den fastlagte grænseværdi. Og for dem er enhver ny dosis radioaktivitet medvirkende til at forurene deres fiskefarvande og forsinke genoptagelsen af kystfiskeriet.

Efter et møde med fiskerne mandag den 13. nåede man da heller ikke til enighed med fiskerne, som ikke kunne billige TEPCOs planer.

Sandsynligvis kommer TEPCO således til i de kommende år skulle håndtere de stadig større mængder af radioaktivitet  på selve området. 400 ton vand i døgnet bliver over tid til enorme mængder, og man er ved at vågne til, at der ikke er noget, som hedder væk, at ingen vil være vært for affaldet, at man står i sit eget lort til halsen.

19. maj får TEPCO opbakning fra lederen af IAEA, International Atomic Energy Agency, til sit ønske om at kunne lede grundvandet direkte i havet. Den såkaldte “nuclear village”, som man med oprettelsen af NRA så intenst søger at få demonteret, har international udstrækning.

TEPCO har anskaffet sig vandfiltreringsudstyr, som kan fjerne 62 af de 63 radioaktive biotoper, som findes i vandet, herunder plutonium og strontium, i en grad, så der kun er umålelige rester tilbage. Undtagelsen er tritium, og det vand, som TEPCO nu søger at lagre, indeholder typisk 1-5 mio. becquerel tritum pr. liter, hvor grænseværdien for tritium er 60.000 becquerel pr. liter. Med en halveringstid på 12,3 år vil TEPCO således skulle opbevare det rensede vand i mere end 50 år, før strontium-niveauerne nærmer sig grænseværdien.

TEPCO har indvilliget i kun at lede vandet i havet, hvis man får fiskernes accept deraf. Men selvom man rationelt set kan hælde det tritiumplagede vand i havet, så det hurtigt fortyndes til det målelige, så er det meget vanskeligt at give sit samtykke til, at man lukker radioaktivt vand ud. Før Fukushima-katastrofen var farvandene udfor Fukushima kendt som gode fiskevande, hvor man kunne fange op imod 100 forskellige arter af fisk.

Man må håbe, at der øverst i designmanualet for alle eventuelle nye atomkraftværker står med store bogstaver, at ikke bare skal man i tsunami-hærkgede kyster ikke bygge for tæt på havoverfladen, man må aldrig bygge under grundvandsspejlet. Det hører til det mere absurde ved Fukushima-katastrofen, at den aldrig havde udviklet sig så galt, hvis ikke man havde bygget på den topografi, som forud var på stedet, frem for at sprænge den oprindelige bakke bort for at få værket helt ud i vandkanten, hvor man kunne spare lidt energi til kølevandspumperne.

Det har vist sig at være en endog meget dyr og dum besparelse. Og det er uhyggeligt, at nogle af verdens største firmaer står bag opførelsen af disse værker. Lige så let som det er i bakspejlet at indse, hvor dumt man har båret sig ad, og hvor mange små hver især næsten ubetydelige fejl, som skal optræde samtidig for at udløse en katastrofe som den ved Fukushima Daiichi, lige så næsten umuligt er det i virkelighedens verden at tænke det utænkelige – som Lars Kolind i sin tid som direktør for Oticon opfordrede os alle til.

TEPCO to dump groundwater to ease crisis at Fukushima nuclear plant, Asahi Shimbun 08.05.2013.

Tepco eyes dumping groundwater, (Kyodo) Japan Times 09.05.2013.

TEPCO seeks approval over dumping groundwater from Fukushima plant, Mainichi 13.05.2013.

David Pacchioli: Seafood Safety and Policy, Oceanus 06.05.2013.

‘Absurd’: Intentionally dumping Fukushima nuclear material into ocean from land “is not considered dumping” – Allowed under international law? Energy News 14.05.2013.

Shunsuke Kimura & Takemichi Nishibori: Fisheries officials uneasy at TEPCO plan to release groundwater, Asahi Shimbun 13.05.2013.

IAEA inspector backs pumping Fukushima groundwater into sea, Mainichi 19.05.2013.

Reiji Yoshida: Fukushima No. 1 can’t keep its head above tainted water, Japan Times 21.05.2013.

 

 

11. maj – 500 shanghaiet til at arbejde på Fukushima Daiichi

Tre arbejdsbureauer i Nagasaki har fået en reprimande, efter at de har leveret 500 arbejdere til oprydningsarbejdet ved det katastroferamte Fukushima Daiichi-værk. Det er der ikke i sig selv noget forkert i, men de 500 arbejdere var ikke ved deres kontrakt blevet gjort klart, at de kunne risikere at komme til at deltage i oprydningsarbejdet ved det stærkt strålingsplagede værk. Samtidig har der været flere tilfælde af underbetaling.

En af grundene til, at TEPCOs oprydningsarbejde fører til stribevis af småfejl, er, at arbejdet er lavkastearbejde, som underbetales og som ud over den umiddelbare sundhedsrisiko har en særdeles lav status. Så der er en stadig udskiftning og ganske stor risiko for, at noget går galt.

Toshio Tada: Labor ministry disciplines 3 worker dispatch companies, Asahi Shimbun 11.05.2013.

Nagasaki firms warned for sending workers to stricken nuke plant, (Kyodo) Japan Times 12.05.2013.

 

 

12. maj – NRA kræver fornyede undersøgelser ved Oi-værket

Den japanske atomsikkerhedsinstans NRA har bedt Oi-værkets ejer KEPCO om at foretage yderligere undersøgelser i lyset af mistanken om, at undergrunden under værket er belastet af et system af foldelinjer.

Oi-værkets reaktor 3 og 4 er de eneste to i dag kørende reaktorer i Japan. Ved deres genstart sidste sommer blev snit i undegrunden nær reaktorene ganske komfortabelt udelukket fra det materiale, som ligger til grund for det lokale bystyres avccept af genstarten.

Men fra mange sider er der rejst tvivl om undergrundens stabilitet, hvilket KEPCO dog har kategorisk afvist. NRA har derfor pålagt KEPCO at forholde sig til situationen som om det var en reel trussel.

Hvis disse foldelinjer erklæres for aktive, vil det kunne føre til krav om radikalt forøgede krav til bygnings- og rørdimensionering. Og hvis den særlige foldelinje, som løber tæt under reaktor 3 og 4 ender med at blive erklæret for aktiv, vil der ikke være nogen anden udvej end at lukke reaktorerne, da det ifølge japansk lov er forbudt at placere vigtig infrastruktur umiddelbart over aktive foldelinjer, hvor bevægelser i jordskorpen kan blive særligt voldsomme.

NRA asks Kepco to recheck Oi safety, (Kyodo) Japan Times 12.05.2013.

 

 

12. maj – LDP melder klart ud om reaktorstart forud for valget

I et udkast til valggrundlaget for det kommende valg til overhuset siger regeringspartiet LDP nu langt mere klart end ved valget til underhuset i december, at man (LDP) vil “restart (reactors) under its own responsibility once it obtains the understanding of local authorities and after the Nuclear Regulatory Authority judges them safe.”

Dermed ønsker LDP i princippet at genstarte så mange som muligt (i forhold til sikkerhed og lokal accept) uden at forholde sig til, hvor mange reaktorer Japan behøver genstarte, og hvad man energipolitisk ønsker sig på bare lidt længere sigt.

Hvor LDP op til valget til underhuset var særdels valen i sine markeringer omkring A-kraften, er man således nu mere præcis i sin tilslutning til at få den japanske A-kraft på benene igen hurtigst muligt.

Men modstanden er stadig bastant i befolkningen, og man siger meget lidt om, hvordan man vil sikre sig befolkningens – lokalregeringernes – tilslutning. Der tegner sig således gradvist et billede af endeløse positionskampe for mere eller mindre hver eneste reaktor, hvor én del er det teknisk sikkerhedsmæssige, mens en anden væsentlig barriere ligger i at vinde lokal accept af genstarten.

LDP campaign platform seeks nuclear restart, economic revival, Mainichi 11.05.2013.

LDP locks sights on reactors, Constitution, (Kyodo) Japan Times 12.05.2013.

LDP platform for July poll to push reactor restarts, Japan Times 18.05.2013.

 

 

13. maj – Den vedvarende energiudfordring

I en leder i dag i Japan Times bliver det påpeget, at alle verdens førende økonomier i dag energipolitisk set ganske aktivt forfølger udviklingen af vedvarende energi, og man enten har indført et CO₂-afgiftssystem, eller er i færd med at gøre det – altså lige med undtagelse af Japan. Klimapolitisk har Japan efter Fukushima-katastrofens udbrud for godt to år siden fuldstændig smidt tømmerne. De klima- og energipolitiske målsætninger, man havde, har man skrottet, og

I Fukushima-katastrofens skygge var der ellers ansatser til, at Japan tog sig sammen og tog fat på en målrettet omlægning til et bæredygtigt ligevægtssamfund drevet af vedvarende energiklider. Og man havde i stor udstrækning den nødvendige folkelige opbakning til over en årrække at udfase reaktorerne og få gang i sol, vind og geotermi.

Men det synes som om penduelt er tilbage, hvor det var før Fukushima – industrien og vanetænkningen er ved at presse landet tilbage på en kurs, hvor A-kraften er den primære energikilde.

Inden sin afsked fik Naoto Kan gennemtrumfet en feed in-tarif-ordning, som har givet en opblomstring for ikke mindst solcelleanlæg. Men som lederen påpeger, så kommer vedvarende energianlæg ikke bare af sig selv – jorden skal gødes for, at vindkraften for alvor vinder frem. Og det kræver en planlægning, som man ikke bare kan overlade til det frie marked.

Mere …..

Renewable energy policy, (leder) Japan Times 13.05.2013.

 

 

13. april – Ferskvandsmiljøet også radioaktivt forurenet

En undersøgelse af cæsium-niveauet i den lille ferskvansfisk ayu, som over alt i Japan er en skattet sommerspise, viser, at den luftbårne forurening er nået ganske langt omkring. Det maksimale strålingsniveau for fødevarer er fastlagt til 100 becquerel pr. kg, hvilket svarer til, at niveauet i fisk fanget i det orange og råde område gennemsnitligt er over grænsværdien, mens niveauerne i de gule og grønne områder er let forhøjede, men stadig tilladt at spise.

Hvis man sammenholder det med niveauerne for fisk fanget i havmiljøet, bliver det klart, at forureningen til havsiden er langt mere massiv og stadig i stor udstrækning finder sted gennem udsivninger fra de nedsmeltede reaktorer, hvor den luftbårne radioaktivitet i de mellemliggende godt to år siden Fukushima-katastrofens udbrud er faldet markant. Langt størstedelen af forureningen over land stammer således fra de første dage efter nedsmeltningerne.

Undersøgelsen er allerede godt et år gammel, og med den stadig udtømning i havet, den nu lave luftbårne tilførsel og cæsium 137s relativt hurtige halveringstid må man formode, at man igen kan spise ayu fra alle vandsystemer bortset fra dem allernærmest Fukushima daiichi-værket, hvorfra udstrålingen fortsat står på.

17. maj kan man i Asahi Shimbun læse, at også ål fanget i vandsystemer på grænsen mellem Tokyo og Fukushima udviser for høje niveauer af cæsium 137, 147 becquerel, hvor den tilladte grænse er 100.

Yuko Takeo: How Fukushima Contamination May Have Spread via Waterways, Wall Street Journal 13.05.2013.

Toshiaki Mizuno & Hideya Kubo: Overview of active cesium contamination of freshwater fish in Fukushima and Eastern Japan, Nature 13.03.2012.

Yusuke Fukui: Local governments ignore cesium detection in Tokyo river eels, Asahi Shimbun 17.05.2013.

 

 

14. maj – Hamaoka-værket i gabestokken

Otte borgmestre omkring Hamaoka-værket har markeret, at de er imod genstarten af Hamaoka-værket. Nogle begrunder det med stadigt manglende sikkershedsmæssige afklaringer, mens andre klart markerer, at de vil modsætte sig genstarten selv hvis værket får sin godkendelse fra NRA.

Hamaoka-værket blev kort efter Fukushima-katastrofens udbrud beordret lukket, da det stod klart, at det er alvorligt fejlplaceret lige på overgangen mellem tre store tektoniske plader, og at risikoen for et stort, ødelæggende jordskælv på stedet er meget høj. Siden har værket igangsat store beskyttelsesarbejder på stedet. Man burde her have afventet en egentlig energipolitisk afklaring, om Japan har brug for et værk på dette sted, for nøgternt set var den bedste løsning, at

Mayors of municipalities near idled Hamaoka nuke plant oppose reactivation, Mainichi 14.05.2013.

 

 

15. maj – Reaktor ved Tsuruga-værket i gabestokken

Det har været klart nogen tid, at det kunne komme hertil, men i en rapport i dag erklærer NRA, at Tsuruga-værkets reaktor 2 er placeret umiddelbart over en aktiv foldelinje. Hermed er det så godt som givet, at reaktoren ikke bliver genstartet, men skal demonteres.

En sådan beslutning har ganske voldsomme økonomiske konsekvenser for ejeren af værket, som ikke bare får fjernet en ganske lukrativ forretning (selve driften af et A-kraftværk koster fosvindende i forhold til indtjeningen fra energiproduktionen), men får fremrykket de ganske omfattende omkostninger til at afvikle værket.  Der vil givet vække massiv modstand fra værkets ejer, som da også allerede har markeret sin utilfredshed med afgørelse, og at man agter at forfølge alle muligheder for at få afgørelsen omstødt.

Hvis det fastholdes, at reaktoren dømmes til at skulle lukkes, kan man efterfølgende meget vel forestille sig endog meget langvarige retslige efterspil, om værkets ejer, JAPC, Japan Atomic Power Company, er berettiget til en form for kompensation i og med at man opfyldte de sikkerhedsmæssige krav som var stillet, da reaktoren i sin tid blev opført, og at ansvaret for fejlplaceringen ikke alene falder på værkets ejer.

Men fakta er, at NRA med reaktor 2 ved Tsuruga-værket af sikkerhedsmæssige grunde har dømt den første reaktor ude. Hvis det politiske system herefter ud fra økonomiske grunde (og et massivt pres fra industrien og forsyninsselskaberne) vælger endda at lade den fortsætte, har man underkendt den kontrolinstans, som man har oprettet for at genvinde klarhed, transparens og konsekvens i varetagelsen af sikkerheden omkring de japanske atomkraftværker. Og man vil står med en endnu dårligere sag overfor en befolkning, som helst så A-kraften afvilket.

JAPC står hermed i en meget vanskelig situation, da dets to andre reaktorer (den ene ved Tsuruga-værket, den anden ved Tokai nr. 2) også står overfor store vanskeligheder med at få tilladelse til genstart, dels på grund af deres alder, dels på grund af den lokale befolknings modstand. JAPC er hovedsageligt ejet af fire forsyningsselskaber, som ad denne vej i fællesskab har forestået opførelsen af nye reaktorer.

Alene TEPCO har 28% af JAPC, så lukning af JAPCs reaktorer vil give nye problemer for TEPCOs i forvejen smadrede økonomi. KEPCO har 19%, Chubu Electric 15%, Hokuriku Electric 13%, Tohoku Electric 6% og Electric Power Development Co. 5%, mens Kyushu Electric Power Co. og Chugoku Electric Power Co. hver har godt 1% af JAPC.

Japans forsyningsselskaber er allerede alvorligt i knæ efter at have måttet holde et halvt hundre reaktorer standset i omkring to år. Èn ting er, at det er ganske kostbart at få reaktorerne til at opfylde NRAs nye sikkerhedskrav. Men hvis hele den sikkerhedsmæssige opgraderingsproces, som NRA er sat til at forestå, ender med, at et stort antal af reaktorerne aldrig kom igang igen, vil mange af dem stå overfor økonomisk kollaps. Man har simpelthen ikke sat tilstrækkelige ressourcer til side til fra dag til dag at kunne afvikle en reaktor.

Man ved faktisk dårligt nok hvordan man gør det, og problemerne med håndteringen af det radioaktive affald er endnu langt fra løst. Der er faktisk uhyggeligt mange ting, man ikke rigtigt tænkte klart igennem, da man i sin tid kom på, at det var en god idé at opføre atomkraftværker.

Tsuruga mayor to NRA: Don’t rush to judgment on fault under reactor, (Kyodo) Japan Times 14.05.2013.

Panel concludes Tsuruga nuclear reactor sits above active fault, (Kyodo) Mainichi 15.05.2013.

NRA: Active fault lies below Tsuruga nuke reactor – decommissioning likely, Asahi Shimbun 15.05.2013.

Risa Maeda and Aaron Sheldrick: Japan takes first step to a permanent reactor shutdown after Fukushima, Reuters 15.05.2013.

Hiroko Tabuchi: Japanese Reactor Is Said to Stand on a Fault Line, New York Times 15.05.2013.

Kazuaki Nagata: Fault under reactor at Tsuruga active: NRA, Japan Times 16.05.2013.

Kazuaki Nagata: Japan Atomic Power calls NRA determination of active fault unfair, Japan Times 16.05.2013.

Troubled Tsuruga reactor could force utilities to shoulder enormous financial burdens, Mainichi 16.05.2013.

Tsuyoshi Inajima & Yuji Okada: Japan’s Nuclear Watchdog Shows Its Bark Has Some Bite: Energy, Bloomberg 16.05.2013.

Head of operator of trouble-plagued fast-breeder reactor resigns, Mainichi 17.05.2013.

Tsuruga should be model for breaking free of nuclear energy, (leder) Japan Times 17.05.2013.

Nuclear regulators acknowledge fault below Tsuruga reactor is active, (Kyodo) Mainichi 22.05.2013.

NRA backs Tsuruga active fault finding, (Kyodo) Japan Times 22.05.2013.

Miya Tanaka: NRA forges new trail in judging reactor risk, (Kyodo) Japan Times 25.05.2013.

End of the line for Tsuruga reactor, (leder) Japan Times 28.05.2013.

 

 

15. maj – Monju-reaktoren i gabestokken

NRA synes tæt på at nægte oparbejdnings-reaktoren ved Monju genstart efter at graverende brist i forvaltningen af værkets sikkerhed er kommet for dagen. I alt mere end 10.000 elementer, som ifølge sikkerkedsprotokollerne skal kontrolleres med faste intervaller, er ikke blevet efterset.

NRA har således sat al videre arbejde med at gøre reaktoren klar til start på standby og har efterfølgende beordret værkets ejer, JAEA til at bruge kræfterne på at etablere tilfreddsstillende sikkerheds på værket.

NRA har også varslet undersøgelser af undergrunden ved Monju-værket for forekomsten af aktive foldelinjer. Opgraderingen af sikkerheden ved de japanske værker er således en ganske omfattende proces, og med NRA på banen er det ikke let “bare” at være reaktor og få lov producere i fred.

Set udefra virker det blot paradooksalt, at man ikke arbejder mere systematisk. Ved adskillige værker er man gået i gang med store investeringer i opgraderingen af sikkerheden før NRA overhovedet blev etableret. Men måske, hvis det bliver fundet, at undergrunden rummer aktive foldelinjer, at disse investeringer var unødvendige – eller fejldimensionerede. Nu kører processen tilsyneladende ukoordineret. NRA har foreløbig indledt undersøgelser af undergrunden ved tre af værkerne og har planer om at eftergå den ved i alt seks af Japans otte atomkraftværker.

Nuclear authority not to allow restart of Monju reactor, (Kyodo) Japan Times 13.05.2013.

Hideki Muroya: Monju reactor faces long-term suspension over lax safety system, Asahi Shimbun 13.05.2013.

NRA wants Monju to remain shut down, (Kyodo mv.) Japan Times 14.05.2013.

Monju fast-breeder reactor program should be terminated, (leder) Asahi Shimbun 14.05.2013.

Jun Hongo: Monju: Generating only misfortune, Japan Times 15.05.2013.

No choice but to decommission prototype fast-breeder reactor Monju, (leder) Mainichi 16.05.2013.

Mari Fujisaki & Takashi Ebuchi: NRA finding puts Japan Atomic Power on cusp of crisis, Asahi Shimbun 16.05.2013.

Nuclear industry in a state of ‘learned helplessness’, Mainichi 16.05.2013.

Japan nuclear watchdog to stop troubled plutonium-burning test reactor over safety violations, (AP) Washington Post 15.05.2013.

Tsuyoshi Inajima & Yuji Okada: Japan’s Nuclear Watchdog Shows Its Bark Has Some Bite: Energy, Bloomberg 16.05.2013.

Monju reactor unlikely to resume operations by next March: JAEA, (Kyodo) Japan Times 17.05.2013.

Head of operator of trouble-plagued fast-breeder reactor resigns, Mainichi 17.05.2013.

JAEA president resigns over insufficient safety at Monju reactor, Asahi Shimbun 17.05.2013.

Nuclear watchdog to officially prohibit restart of Monju, (Kyodo) Mainichi 23.05.2013.

Regulators to issue order effectively banning restart of Monju, Mainichi 29.05.2013.

Monju must remain idled, NRA to order, (Kyodo) Japan Times 30.05.2013.

Monju operator lax on inspecting 2,100 other components, (Kyodo) Japan Times 22.06.2013.

Hideki Muroya: Lack of safety checks at Monju reactor more serious than initially thought, Asahi Shimbun 22.06.2013.

 

 

16. maj – Tohukus kyster indstøbt i beton

Winifried Bird har i dag på Yale Environment 360 en fin artikel om kystsikringsarbejdet, som er i fuld gang langs den jepaske stillehavskyst efter mange steder at have blevet vasket fuldstændigt væk af den gigantiske tsunami, som 11. marts 2011 raserede Tohukus nordøstlige kyster. Mange steder er det derfor en langt større og stærkere kystsikring, som genopføres, ofte med først en betonsikring, dernæst selve betondiget, og inderst en jordvold, som tilplantes med et bælte af fyrretræer, sådan at havets kræfter endda stækkes hvis en fremtidig tsunami igen skulle formaste sig til at forcere digerne.

Mere end halvdelen af hovedøen Honshus kystlinje er efterhånden menneskeskabt, og som man fornemmer af billedet herover, er beskyttelsen mod havet efterhånden blevet så omfattende, at biologer har råbt vagt i gevær – at man står overfor helt at at miste en række vigtige biotoper, hvor havet frit får lov at møde kysten.

Men siden Edo-periodens begyndelse i starten af 1600-tallet er den voksende japanske befolkning rykket stadig længere ud på disse kystsletter, selvom man vidste, at havet med jævne mellemrum viste tænder. Og i et land, som lider af kronisk pladsmangel, finder man i dag her de største landbrugsarealer – og de største samlede rismarker, som lader sig dyrke med en vis automatisering. Så risarkerne er rykket helt op bag digerne.

Det er ikke kun havet, som japanerne søger at tæmme med beton – over alt inde på land ser man, at selv de mindste vandløb bliver lagt i beton. Man kunne godt have ønsket sig, at et folk, der som det japanske har haft tradition for at tilpasse sig sine omgivelser, fandt en blidere form for tilstedeværelse frem selv nu, hvor man med moderne teknologi har fået en ny tradition af våben. For den nuværende kamp mod naturkræfterne får i dag indimellem ret grotekse udtryk.

Winifried Bird: In Post-Tsunami Japan, A Push To Rebuild Coast in Concrete, Yale Environment 360, 16.05.2013.

 

 

18. maj – KEPCO på skolebænken

I en leder i dagens Asahi Shimbun bliver KEPCO stærkt opfordret til at tage NRAs opfordringer til at tage sikkerhedssituationen omkring driften af sine atomkraftværker alvorligt. KEPCO er med Oi-værket det eneste forsyningsselskab, som i dag har igangværende reaktorer, og da man sidste sommer ekstraordinært fik lov til at genstarte dem, lovede man højt og helligt at gøre alt, hvad der stod i sin magt for at sikre værkets sikkerhed. Men siden har man gjort alt muligt andet, og i stedet for at gå proaktivt ind i de spørgsmål, som har været rejst, har man systematisk afvist alle spørgsmål, om der kunne være tale om aktive foldelinjer under værket, og om tre hver især mindre foldelinjer omkring værket tilsammen kunne betyde, at risikoen for voldsomme jordskælv på stedet var forhøjet. Efter at man for en uges tid siden belv opfordret til at genundersøge undergrunden (se optegnelser for 12. maj) har man blot afvist, at det skulle være nødvendigt. KEPCO demonstrerer hermed, at man fortsat er forblændet af den “safety myth”, som muliggjorde, at Fukushima-katastrofen overhovedet kunne ske.

Set udefra virker det problematisk, at det i den nuværende proces med at opgrade den japsnke atom-sikkerhed dertil, at den er verdens sikreste, er forsyningsselskaberne selv, som skal forestå undersøgelserne. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at KEPCOs egne undersøgelser fører til den konklusion, at det nok var bedst at indstille driften af Oi-værket. Men foreløbig har KEPCO kun demonstreret vrangvilligheden ved overhovedet at genåbne spørgsmålet – hvilket tyder på, at der som mange eksperter har påpeget er reelle probmer med Oi-værkets seismiske stabilitet.

NRA arbejder i disse tider på at færdiggøre et nyt sæt sikkerhedsregler, som efter planen skal foreligge ved midten af den førstkommende juli. Herefter skal samtlige værker på denne baggrund søge om tilladelse til genstart. Dette kan sikre en opgradering af det teknisk-organisatoriske og af, at man overhovedet er i stand til at foretage de nødvendige evakueringer, hvis det alligevel kommer dertil. Men det er meget vanskeligt at stille præcise krav til en optimal sikkerhedskultur. Og selvom det i sidste ende i høj grad er forbedringen af sikkerhedskulturen, som er afgørende for, at sikkerheden bliver proaktivt optimalt varetaget, så må man, når man ser den attitude, som ikke mindst i de to største forsyningsselskaber TEPCO og TEPCO lægger for dagen, frygte, at disse mere bløde og sværere specificerbare værdier stadig ikke bliver taget så alvorligt, som de burde.

NRA er tydeligvis ikke til sinds at reducere sin opgave til et rent teknisk opgradering – tværtimod. Og det har helt sikkert givet forsyningsselskaberne meget at tænke over, når NRA for få dage siden bad JAEA om at indstille forberedelserne til at genstarte Monju-reaktoren, efter at det lå klart, at man havde undladt at sikkerhedsteste 10.000 ud af værkets cirka 50.000 enkeltkomponenter. Her er man rent faktisk tæt på varigt at nægte en reaktor genstart på grund af løsagtig forvaltnig af sikkerheden.

TEPCO synes at have taget skridt til at søge at vende hele attituden, og har ansat eksterne eksperter fra udlandet til at hjælpe med at overse processen. Deraf kom, at man på et tidspunkt, overraskende, offentligt erkendte, at man ville kunne gøre en hel række ting bedre end hidtil. Men TEPCO har også meget at gøre godt efter katastrofen ved Fukshima Daiichi, som har sat landet på den anden ende og vil præge det mange år frem. Og man har en sag kørende fra en borgergruppe i Niigata amt, som søger at få kendt TEPCO uegnet til at drive atomkraftværker, mere specifikt Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med sine syv reaktorer er verdens største atomkraftværk.

Kansai Electric Power should end resistance to tougher nuclear safety standards, (leder) Asahi Shimbun 18.05.2013.

 

 

19. maj – Abes industriministerium involveret i astroturfing

I februar blev Abes regering overrakt et fem-siders manifest med opfordring til “Rebuilding of responsible, nuclear policy” fra hvad der tilsyneladende var en gruppe bekymrede borgere. Det er nu kommet for dagen, at det faktisk er en afdeling under industriministeriet, som står bag henvendelsen, som opfordre til hurtigst muligt at få gang i Japans tomreaktorer, så der kan komme gang i hjulene landet over – eller i hvert fald har haft en stor finger med i spillet.

Hidtil har den såkaldte astroturfing – det at man forklæder sig som borger- og græsrodsinitiativer – været forbeholdt private firmainteresser. Det er første gang, jeg hører om at en regering meddeler sig forklædt som borgerinitiativ. Men det giver et meget godt billede på, hvordan Abe-regeringen i de første måneder efter valget så vidt muligt undlod at forholde sig til spørgsmålene om A-kraftens rolle i fremtidens Japan. Dette har i mellemtiden ændret sig, og forud for valget til overhuset har man spillet rent ud med, at alle reaktorer skal i gang igen i den udstrækning, NRA finder det sikkerhedsmæssigt orsvarligt og at de enkelte reaktorer opnår det lokale samtykke til genstarten (se optegnelser for 12. maj).

Wikipedia om astroturfing: “Astroturfing refers to political, advertising, or public relations campaigns that are designed to mask the sponsors of the message to give the appearance of coming from a disinterested, grassroots participant. Astroturfing is intended to give the statements the credibility of an independent entity by withholding information about the source’s financial connection. The term is a derivation of AstroTurf, a brand of synthetic carpeting designed to look like natural grass”.

Shin Matsuura: Industry ministry behind private panel’s push for reactor restarts, Asahi Shimbun 19.05.2013.

 

 

20. maj – tæt på plutonium-ulykke i Hamburg

.
Det er ikke kun atomreaktorerne, som udgør en fare for radioaktive ulykker. 1. maj var det tæt på en alvorlig ulykke i Hamburg havn, da der udbrød brand på mellemdækket på et svensk fragtskib med blandet last, heriblandt 9 ton uranium hexafluorid. Skibet havde samtidig 180 ton brændbar ethanol, 4 ton of sprængstoffer samt 70 biler, hvoraf de 30 blev skadet ved branden. 200 brandmænd kæmpede natten igennem timer for at undgå en storbrand og få den eksplosive situation bragt under kontrol.

Uranium hexafluorid er et affaldsprodukt ved produktionen af af brændselslegemer til atomreaktorer, som ifølge Wikipedia er stærkt giftigt, reagerer eksplosivt med vand og får de fleste metaller til at korrodere. Således synes alle trin i brændselskredsløbet omkring et atomkraftværk at være noget, verden var bedre tjent uden.

Hamburg ‘avoids radiation disaster’ as ship loaded with fissile material, explosives burns, rt 18.05.2013.

 

 

21. maj – JAPC indkalder egne eksperter

JAPC som for få dage siden fik besked fra NRA, at man ikke skulle regne med at kunne genstarte sin reaktor 2 ved Tsuruga-værket, da den var placeret over aktive foldelinjer (se optegnelser for 15. maj), har ikke sovet i timen.

I dag kunne man således indkalde til pressekonference med internationale eksperter (læs. Kelvin Berryman, geolog fra GNS Science, New Zealand), som kunne bedyre, at NRA slet ikke vidste nok til at kunne afgøre, som man havde gjort.

NRAs vurdering er foretaget af et panel med deltagelse af fire eksterne eksperter. Hvis det bliver mønsteret, at viden frit kan trækkes ind efter forgodtbefindende, kan det med mere end 50 reaktorer blive en ganske broget situation. For hvis betalingen ellers er høj nok, vil man næsten altid kunne finde en ekspert, som er villig til at forsøge at forsvare hhv. anfægte et synspunkt.

Man kan måske også tage det som et tegn på, hvor langt ude JAPC er, at ingen af de japanske aviser, jeg læser, har videregivet Kyodos nyhedstelegram derom. Det skulle man til amerikanske Global Post for at finde.

Int’l experts say info not enough to assess fault at nuclear plant, (Kyodo) Global Post 21.05.2013.

Nuclear regulators acknowledge fault below Tsuruga reactor is active, (Kyodo) Mainichi 22.05.2013.

 

 

22. maj – Cæsium i alle plankton-prøver

Forskere fra Japan Agency for Marine Earth Science and Technology har fremlagt en undersøgelse, som viser, at der er radioaktiv forurening i samtlige prøver, som man har undersøgt – 10 lokaliteter i Stillehavet fra ud for Hokkaido i nord, til Guam i syd.

Man har målt indholdet både i havvandet og i planteplanktonet i vandet – og som man ser af diagrammerne herover, så følges disse to ikke umiddelbart ad. Undersøgelsens leder, Minoru Kitamura, siger, at man endnu ikke har nogen forklaring på dette forhold.

Koncentrationerne af cæsium 134 var højest nede omkring 25 grader nordlig bredde og 150 grader vestlig bredde, med 8,2-10,5 becquerel  pr. kg plankton i farvandene. Som man kan se af kortskitserne herover er det langt ude i Stillehavet. Cæsium 134 har en ganske kort halveringstid (2 år), så det vil overvejende stamme fra Fukushima-katastrofen (frem for de prøvesprængninger, som tidligere er forekommet i området).

Koncentrationen i selve havvandet derimod var højest mellem 36-40 grader nordlig bredde, hvilket svarer til farvandene ud for Tokukus nordøstlige kyster. Her mødes en sydgående kold havstrøm ned langs det nordlige Japan med en nordgående varm havstrøm op langs det sydlige Japan, som ved mødet begge bevæger sig ud over Stillehavet.

Fukushima-katastrofen er stadig kun næsten under kontrol, og det havarerede værk afgiver stadig radioaktivitet både til luften og til havet. Man ved ikke præcist, hvor stor mængder af radioaktivitet, som siver ud i det marine miljø fra værket, men fisk med ekstreme koncentrationer er fanget umiddelbart ud for Fukushima Daiichi-værket (se optegnelser for 21. marts). Man kunne derfor antage, at når selve vandkoncentrationen i prøverne umiddelbart ud for Fukushima Daiichi-værket her er forholdsvis større end koncentrationen i planktonet, så hænger det sammen med, at her stadig tale om en “ny” forurening, og at der går en vis tid før radioaktiviteten i vandet er fuldt optaget i planktonet.

I forbindelse med de store problemer med oprensning af radioaktivt vand er det blevet klart, at der er mere end 60 forskellige radioaktive isotoper i Fukushima-værkets udspyelser. Derfor er det lidt ærgerligt, at man kun har undersøgt for cæsium 134 og cæsium 137, og ikke for isotoper som uranium, strontium, plutonium, americium og curium med langt længere halveringstider hedder. For på sigt er det disse substanser, som forbliver i miljøet og fortsætter med at lave ravage i genetikken.

Men på kort sigt udgør cæsium broderparten af den radioaktive forurening. Grænseværdien for fødevarer er 100 becquerel, så når man stadig i stor udtrækning fanger fisk med langt højere niveauer ud for Tohukus kyster, så hænger det dels sammen med, at koncentrationen bliver mange gange højere for hvert trin i fødekæden, dels at koncentrationen tenderer mod at være højere nær havbunden – og dermed i fisk, som lever i og på havbunden, som for eksempel fladfisk.

Researchers find high cesium in some Pacific plankton, (Kyodo) Japan Times 22.05.2013.

Mizuho Aoki: Cesium levels in water, plankton baffle scientists, Japan Times 23.05.2013.

M. Kitamura et al.: Horizontal distribution of Fukushima-derived radiocesium in zooplankton in the northwestern Pacific Ocean, Boigeosciences vol. 10, 02.04.2013 pp. 6143-70 (pdf).

 

 

22. maj – Cool Biz 2013

Tekst på vej …

Cool Biz starts for another summer, (Kyodo) Japan Times 02.05.2013.

Jun Hongo: Women to get larger role in Cool Biz, Japan Times 22.05.2013.

Super Cool Biz season starts again, (Kyodo) Japan Times 04.06.2013.

 

 

23. maj – Kulkraftværk på tegnebordet

Der er planer under vejs for at Chubu Electric og TEPCO i fællesskab opfører et nyt kulkraftværk ved Hitachinaka-værket. Strømmen skal først og fremmest bruges i TEPCO-området, men qua den reelt sammenbrudte økonomi har TEPCO søgt at udlicitere opførelsen til et af nabo-forsyningsselskaberne. Hvis det opføres, vil det stå færdig i 2019. Mern til den tid er der sandsynligvis ikke brug for det. Dels er det realistisk at forvente, at i omkring halvdelen af Japans nu standsede reaktorer kommer i gang inden for de nærmeste 1-2 år, dels er der ved at komme gang i udbygningen af den vedvarende energi.

Problemet er, at Japan ikke har noget, der bare ligner en velovervejet energiplan. Så sent som i forgårs meddelte Goldman Sachs, at man agter at investere op imod 50 mia. yen i vedvarende energianlæg i Japan, og sidste år i august etablerede man Japan Renewable Energy Co. for at kunne effektuere planerne. Når Wall Street på den måde sender kapital til udbygningen af den vedvarende energi i Japan, så er det om noget et tegn på, at tiden er moden for sol, vind og geotermi. Og man regner med, at der bliver installeret 6-9 GW solcelleanlæg i Japan bare i 2013. Når de kører på fuld tryk, svarer det til 7-8 atomkraftværker, på årsplan måske nærmere omkring 2 atomkraftværker. Men de kan laves på et år, for i princippet relativt små penge, som tjener sig selv ind over relativt få år. Atomkraften derimod kræver kolossale subsidier og tager i dag i bedste fald 10 år fra de opføres til de står færdige. Så bortset fra de reaktorer, som allerede var under opførsel, må man også regne med, at det er ved at være slut med opførelsen af nye atomreaktorer.

På den baggrund virker fuldstændig anakronistisk klimafornægtende at opføre nye kulkraftværker i Japan. Man må håbe, at behjertede mennesker stopper galskaben i tide.

Chubu Electric, Tepco to build coal-fired plant, (Kyodo) Japan Times 23.05.2013.

Goldman Sachs to invest big in renewable energy, (Bloomberg) Japan Times 21.05.2013.

 

 

24. maj – Panel: 70% chance of Nankai Trough quake by 2040s

Tekst på vej …

Fra NHK 24.05. A government research panel says there is a 60 to 70 percent probability that a massive earthquake with a magnitude of 8 to 9 will occur off Japan’s Pacific coast in the next 30 years.

The Earthquake Research Committee on Friday issued revised projections about quakes along the Nankai Trough. The 900-kilometer-long undersea zone stretches from central to western Japan where one tectonic plate descends below another.

Previously, the commission had calculated the probability of quakes that would occur in 3 sections of the trough. This time, experts projected the likelihood of a quake with a magnitude of 8 to 9 occurring in any part of the trough.

The commission says the quake probability is 20 percent in the next 10 years; 40 to 50 percent in the next 20 years; and 60 to 70 percent in the next 30 years.

The commission revised the projections in response to the magnitude-9 quake that sent deadly tsunami waves onto the coast of northeastern Japan in March 2011.

However, the scientists did not make a projection for a quake with a magnitude of 9 or more in the Nankai Trough area. They said they could not calculate the probability because there are no historical records of such a huge tremor in the past few thousand years.

Commission chairman Yoshimori Honkura told reporters it’s highly likely a massive earthquake will occur along the Nankai Trough within the next few decades. He called on authorities to carry out safety measures to reduce damage from possible earthquakes and tsunami.

Japan has 70% chance of M8-9 quake in Nankai Trough within 30 years: panel, (Kyodo) Japan Times 25.05.2013.

Roku Goda: Panel: Giant quake at least 90% likely within 50 years, Asahi Shimbun 25.05.2013.

 

 

25. maj – Alvorligt uheld på japansk atomforskningsanlæg

Torsdag var der ved et japanske atomforskningsanlæg i Ibaraki, Japan Proton Accelerator Research Complex, hvor der blev frigivet betydelige mængder af radioaktivt materiale.

Mindst fire forskere fik betydelige doser af intern stråling, og at op til 55 forskere kan være strålingsramte.

Typisk for den ind under gulvtæppet-attitude, som har hersket omkring den japanske atomkraft, indrapporterede man ikke hændelsen til de lokale myndigheder før dagen efter, da man ikke mente at der var sket yderligere!

Man satte endda efter at ulykken var sket ventilationssystemet til igen i bygningskomplekset, hvilket blot var med til at sprede radioaktiviteten yderligere. Det forlyder også, at forskerne fortsatte forsøget i fire timer efter at en alarm havde lydt. Der synes således igen ikke at være noget, som bare ligner effektive sikkerhedsforskrifter – eller en vilje til at følge hvad der måtte være.

Anlægget er drevet af JAEA, hvis leder tidligere på måneden trådte tilbage i konsekvens af den manglende varetagelse af sikkerhedden omkring et andet af JAEAs anlæg forsøgsreaktoren ved Monju, hvor man igennem årtier forgæves har forsøgt at få etableret en formeringsreaktor, som kan køre på oparbejdet atomaffald. Måske dette kan være med til at lukke helt for forsøgene omkring oparbejdningen af det japanske atomaffald, som efterhånden har kostet milliarder og endnu ikke er kommet til at fungere.

JAEA har foreløbig fået de første reprimander for den manglende indrapportering. Og indtil videre er alt arbejde indstillet ved forsøgsstationen.

Det fremgår senere, at strålingen har kunnet konstateres op til 1 km fra ulykkesstedet, og at institutionen planlægger offentlige møder for at berolige naboerne – som man kan se af billedet til venstre er der tæt bebyggelse ganske nær anlægget. I alt 34 forskere blev udsat for stråling og at de fire forskere, som fik den største strålingsdosis, fik 1,7 millisievert. Normalt udsættes de ansatte qua deres arbejde for 1-2 millisivert i løbet af et år, hvor max årsdosis for ansatte ved nucleare arbejdspladser er 50 millisievert. Så en ekstra årsdosis på en enkelt dag.

Asahi Shimbun skriver 21. juni, at man ved J-PARC-centrets anden partikelaccelerator fortsatte forsøg i 37 timer efter at udheldet indtraf – hvilket er i strid med stedets sikkerhedsforskrifter. Dermed endnu en understregning af, hvor sløset atomenergi-verdenen tager på sikkerheden.

Researchers hurt at Ibaraki nuclear facility, (Jiji, Kyodo) Japan Times 26.05.0213.

Radiation leak reported day after incident at Ibaraki laboratory, (Kyodo) Mainichi 26.05.2013.

Nuclear physics lab continued experiment even after radioactive leak, Asahi Shimbun 25.05.2013.

Martin Fackler: Japanese Lab Workers Exposed to Low Levels of Radiation, New York Times 25.05.2013.

J-PARC leak signals poor sense of crisis, (Kyodo) Japan Times 27.05.2013.

Yuko Takeo: A New Red Flag for Nuclear ‘Safety Culture’, Wall Street Journal 27.05.2013.

NRA ranks radiation leak at lab as Level 1, (Kyodo) Japan Times 27.05.2013.

Strict safety management crucial at nuclear research facilities, (leder) Mainichi 27.05.2013.

Nuclear exposure toll hits 30 in J-PARC lab accident, (Kyodo) Japan Times 27.05.2013.

Tsuyoshi Inajima: Nuclear Regulator Says Radiation Leak at Japan’s Lab at Level 1, Bloomberg 28.05.2013.

Japan vows tighter nuclear safety after accident at research facility doses 33 with radiation, (AP) Washington Post 28.05.2013.

Sweeping review needed of JAEA’s nuclear security system, (leder) Asahi Shimbun 28.05.2013.

Monju must remain idled, NRA to order, (Kyodo) Japan Times 30.06.2013.

Radioactive particles from J-PARC accident spread 1 km westward, Mainichi 30.05.2013.

Officials say no environmental risk from radioactive leak at Tokai lab, Asahi Shimbun 30.05.2013.

Nuclear regulators to review radiation controlled areas at major accelerator facilities, Mainichi 30.05.2013.

Matsuura named to head Japan Atomic Energy Agency, Kyodo 31.05.2013.

Monju restart effectively banned, (Kyodo) Japan Times 31.05.2013.

Matsuura takes over helm of JAEA, (Jiji) Japan Times 04.06.2013.

Akira Hatano: Tests continued for 37 hours after radiation leak at neighboring lab, Asahi Shimbun 21.06.2013.

 

 

25. maj – Fukko nationalpark langs Tohukus østkyst

Det nordlige Tohukus østkyst har op igennem historien været kendt som et særegent smukt landskab. Og som et spin-off fra rekonstruktionsarbejdet bliver der nu etableret en sammenhængende nationalpark, Sanriku Fukko, Sanriku genopbygningspark.

New national park designated as part of rebuilding efforts in Tohoku, Asahi Shimbun 25.05.2013.

 

 

26. maj – Abe: Reaktor-start vigtig for japansk økonomi

Fra efter valget i december dårlig at ville nævne atomkraften og dens mulige rolle i fremtidens Japan har Japans premierminister Shinso Abe stille og roligt listet stadig flere detaljer om sine planer med atomkraften ind i sine udsagn. Og vi er nu komme til et narrativ, hvor alle reaktorer, som bliver kendt sikre, hurtigst muligt skal genstartes, og hvor deres genstart bliver gjort til en nødvendighed for at få gang i den japanske økonomi, som nu har skrantet i to årtier.

Selvfølgelig er det vigtigt at have energi nok til den japanske produktion, men det har der med lidt tilpasning været, og denne sommer har det vist sig, at det ikke er nødvendigt at lave tvungne besparelser, selvom kun to af Japans 50 reaktorer er i gang.

Ingen spørger tilsyneladende ind til, hvordan det kan være, at økonomien ikke blomstrede i årene før Fukushima-katastrofen, hvor reaktorerne kørte for fulde gardiner.

Man savner lige nu en handlekraftig opposition. Det forudgående regeringsparti DPJ, som fik en alvorlig valglussing i december, synes slet ikke i den nuværende situation at være i stand til at markere sig – eller at sætte bare det mindste spørgsmål ved Abes genindsætning af atomkraften som en nødvendig grundpille i fundamentet for den japanske fremtid.

Eller osgså venter DPJ til han er kommet så langt ud af busken, at han har fortalt sig – med et håb om at han inden valget til overhuset i juli har nået at markere sig så klart, at han har tydeliggjort, at han er langt mere tilbøjelig til at støtte nogle få særinteresser i industrien end at lytte til det japanske folk, som sidste efter sommer i en stor national meget tydeligt gav udtryk for, at man ønskede A-kraften udfaset. Heraf var de fleste indforstået med at det måtte ske over en årrække, men ganske mange så allerhelst, at Japabs reaktorer aldrig mere blev igangsat.

Stephen Hesse: Mr. Abe: Bag the nukes and heed the Keeling Curve, Japan Times 26.05.2013.

Abe to pledge nuclear plant restart in growth strategy, (Kyodo) Mainichi 26.05.2013.

Jeff Kingston: Is it safe? Ruling party pushes nuclear village agenda, Japan Times 26.05.2013.

Tomoya Fujita: Abe to intensify efforts to restart nuclear power plants, Asahi Shimbun 31.05.2013.

 

 

27. maj – FN-udvalg: Kun få sundhedskonsekvenser fra Fukushima-katastrofen

Et udvalg under FN har set på den samlede sundhedsrisiko efter Fukushima-katastrofen og kommer i en foreløbig rapport, som netop er fremlagt, til det resultat, at den samlede påvirkning af sundheden kun er på 3,3% af det som var tilfældet ved Chernobyl.

Det hænger dels sammen med at den luftbårne radioakivitet er skønnet henholdsvis en tredjedel og en fjeredel for iod 131 og cæsium 137, dels var de japanske myndigheder relativt hurtige til at evakuere befolkningen og etablere en kontrol med fødevarer, så problemer med radioaktivitet i mad og drikke har været minimeret.

Men der vil givet blive stillet mange spørgsmål til beregningsmetoden.

Rapporten anslår, at i normale tilfølde vil 0,8% af alle piger og 0,2 % af alle drenge naturligt udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen (som typisk er den form for reaktioner på udsættelsen for stråling, som først sker). Disse andele forventes at øges med 0,2 % for piger og 0,05 % for drenge på grund af Fukushima-katastrofen. Det lyder ikke af ret meget, men kunne også formuleres som, at FN-udvalget forventer at forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen vil stige med 25% for både piger og drenge.

Men så er det pludselig knapt så neglibelt.

Yuri Oniwa: U.N.: Post-Fukushima collective thyroid dose about 3.3% the dose from Chernobyl, Asahi Shimbun 27.05.2013.

 

 

28. maj – Ikke kun i Japan

I Sydkorea har man måttet beordre to reaktorer standset, efter at det er kommet frem, at indrapporteringen om den løbende kontol af anlæggets elektriske system var forfalsket.

Sådanne “genveje”, som kompromitterer alle forsøg på at opretholde en optimal sikkerhed omkring atomkraften, har gennem årene hørt til dagligdagen i Japan. Det er derfor at man med Fukushima-katastrofen endte med at skrotte sit sikkerhedssystem fuldstændig og etablere en ny enhed, NRA, som så vidt det overhovedet var muligt skulle være uafhængig af de forsyningsselskaber, som driver atommkraftværkerne.

NRA måtte da også så sent som i sidste uge kræve arbejdet med at gøre forsøgsreaktoren ved Monju klar til start, efter at det var kommet for dagen, at omkring 10.000 enkeltelementer i det løbende sikkerhedseftersyn var undladt.

Ud fra simple menneskelige betragtninger er det forståeligt, at man bliver lidt træt af at gøre de samme rutineprægede ting igen og igen, og at opmærksomhedn på, om der er noget der måske hvis og hvis kunne gå galt sløves hen ad vejen. Men hvis man vil opretholde sikkerheden på noget så fundamentalt usikkert som en kernespaltningsproces, så er det uomgængeligt vigtigt, at alle rutiner følges slavisk omhyggeligt – og forfølges med den rette skærpede opmærksomhed. De sneste ugers mange småproblemer viser med al tydelighed, at det er et næsten umenneskeligt krav.

Den koreanske situation er ganske alvorlig, og der er i det konkrete tilfælde ikke bare tale om, at man har slækket på kontrollen af noget, som med stor sandsynlighed ville vise sig at være i orden, hvis man blot orkede at teste som foreskrevet. Tværtimod havde 9 ud af 12 tests af elektriske kabler til de to reaktorers sikkerhedssystem i 2011 vist, at kablerne ikke var i stand til at håndtere de udsving i elektricitetsstyrken, som de ville blive udsat for, hvis værket mistede sin køling. Frem for prompte at standse reaktorerne og udbedre situationen, har man så sendt falske papirer ind.

Det koster en formue for hver time, et sådant værk ikke kører, så fristelsen til at lade stå til og håbe det bedste er overvældende, ikke mindst når det som her er tale om en opgradering, som kan tage op imod fire måneder.

Når det overhovedet er blevet opdaget, skyldes det en whistleblower-side, som blev etableret sidste år efter at det blev afsløret, at der i stor stil cirkulerede falske certificeringer af konponenter til atomkraftværkerne – og at der var et udbredt system at bestikkelse for at holde det skjult. Så alt i alt har den sydkoreanske atomkraftindustri et alvorligt imageproblem.

Sydkorea har i dag 23 reaktorer, som står for 30% af landets energiforsyning, og man har yderligere 11 på vej. Men med de to reaktorer, som senest er beordret standset, er 10 reaktorer ude af drift, så landet står overfor en situation, som nærmer sig den japanske, med meget snærende energiproduktion hen over sommertiden, hvor køleanlæggene kører på højtryk.

South Korea idles 2 nuke plants after cable tests faked, (AP) Asahi Shimbun 28.05.2013.

S. Korea suspends more nuclear reactors over fake documents, RT 28.05.2013.

South Korea halts two reactors, delays two more, (AFP, Jiji) Japan Times 28.05.2013.

Torben R. Simonsen: Forfalskede certifikater lukker sydkoreanske atomkraftværker, Ingeniøren 28.05.2013.

Choe Sang-Hun: South Korea Shuts 2 Reactors Over Faked Certificates, New Yor Times 28.05.2013.

 

 

29. maj – Nankai-strategi: Ikke forudsigelser men forberedelser

Et regeringsudvalg har lige barslet med en rapport om forberedelser mod jordskælv, som i overfor risikoen for store jordskælv i Nankai – ‘sydhavet’, havet syd for de japanske hovedøer, hvor der er en betydelig risiko for store jordskælv fra tektoniske pladeforskydninger, som vil kunne rejse store tsunamier, konkluderer, at det er bedre at være forberedt end at kunne forudsige.

Det lyder banalt snusfornuftigt. Dels fordi det har vist sig noget nær umuligt at forudse større jordskælv. Senest kom det store jordskælv, som sendte en gigantisk tsunami ind over Tohukus kyster og udløste Fukushima-katastrofen, fuldstændig bag på alle varslingssystemer. Dels er der ikke så meget man kan gøre, selvom man ved, at der måske kommer et stort jordskælv inden for de næste tre døgn.

Rapportens worst case scenario (et jordskælv af styrke 9,1 i Nankai foldezonen) lægger op til at konsekvenserne langs sydkysten kan blive ganske alvorlige. Uanset om pladeforskydningen sker ud for Kyushu, Shikoku, Kinki eller Tokai, så vil omkring 2,3 mio bygninger bliver ødelagt eller brænde ned, mere end 600.000 mennesker vil blive såret, og hhv. 229.000 (Kyushu), 226.000 (Shikoku), 275.000 (Kinki) og 323.000 mennesker (Tokai) miste livet, afhængig af hvor langs randszonen forskydningerne er centreret.

At mindske sådanne tab kræver en kolossal indsats – og forudseenhed.

Tidligere på måneden fremlagde et andet regeringsudvalg en rapport, som fastslog, at der er en 60-70% risiko for et jordskælv af styrke 8 eller mere inden for de næste 30 år. Så risikoen er betydelig, og det genrejser spørgsmålet, om atomkraftværket ved Hamaoka, som er placeret umiddelbart over disse hovedfoldelinjer, hvor kræfterne i givet fald vil være allerstørst, nogensinde bliver genstartet.

Tairiku Kurosawa: Experts recommend preparation over prediction for major quake, Asahi Shimbun 29.05.2013.

Priority should be on socially vulnerable in quake aftermath: Japanese panel, (Kyodo) Japan Times 29.05.2013.

Review of quake-preparedness policy a matter of national urgency, (leder) Asahi Shimbun 29.05.2013.

Nankai quake preparedness, (leder) Japan Times 03.06.2013.

 

 

30. maj – Fire forsyningsselskaber i kø for genstart af reaktorer

Foreløbig har fire forsyningsselskaber markeret, at de er klar til at søge om tilladelse til genstart på dagen, hvor NRA efter planen frigiver de endelige regler for sikkerheden for de japanske atomreaktorer. Det drejer sig om  reaktor 1, 2 and 3 ved Tomari-værket på Hokkaido, reaktor 3 og 4 ved Takahama-værket i Kansai (hvor TEPCO nu også de eneste har reaktor 3 og 4 ved Oi-værket i gang), reaktor 3 ved Ikata-værket på Shikoku, samt reaktor 1 og 2 ved Sendai-værket på Kyushu – eller i alt 8 reaktorer.

Disse 8 reaktorer er teknologisk set alle en nyere generation end de reaktorer, som løb løbsk, så det virker som seriøse bud på, hvilke reaktorer, som det nøgternt set vil være mest sikkert at genstarte.

Hvis KEPCO får lov til også at fortsætte med de to nu igangværende reaktorer ved Oi-værket og hvis alle disse 8 reaktorer kommer i gang i løbet af efteråret, vil Japan måske komme op på at have 20% af sin reaktorkapacitet i gang igen med udgangen af året.  Yderligere har TEPCO meddelt, at man er på vej med sine ønsker om hurtig opstart.

Men én ting er, om NRA ender med at godkende sikkerhedsforanstaltningerne – man har undersøgelser i gang af undergrunden ved 6 af Japans 8 atomkraftværker (eller for nogle af dem endnu kun varslet, at man vil undersøge undergrunden), så det kan meget let ende med, at man er nødt til at afvise genstart med henvisning til de nye, skærpede retningslinjer for, hvad der betragtes som en aktiv foldelinje.

Og dernæst skal lokalbefolkningen godkende genstarten. I mange år var det en ren formalitetssag, også fordi pengene strømmede til værtskommunerne både indirekte gennem de mange arbejdspladser og direkte gennem generøs støtte til vejanlæg, sportshaller og hvad man nu kunne finde på at ønske sig af sit lokale guldæg. Men med sikkerhedszonen udvidet til 30 km er der langt flere som vil føle, at de skal være enige, og langt flere at stille tilfreds. Så den del af processen kan blive særdeles vanskelig. Ikke mindst for TEPCO, som må se Fukushima Daiichi-værket nedsmeltet, Fukushima Daini-været beliggende i den evakuerede zone, så det er helt utænkeligt, at man får folkelig opbakning til at genstarte det, og verdens største atomkraftværk Kashiwazaki-Kariwa-værket, hvor der også er en endog meget stærk folkelig modstand og man har søgt af rettens vej at få TEPCO kendt uegnet til at drive atomkraftværker. Og Niigatas guvernør Hirohiko Izumida har sagt ligeud, at han end ikke vil drøfte genstart af Kashiwazaki-Kariwa-værket, før det er fuldt klarlagt, hvad der førte til Fukushima-katastrofen, hver tre reaktorer havde kernenedsmeltning. TEPCO har derudover en enkelt reaktor i det allernordligste Tohuku, som der er stor sandsynlighed for bliver kendt uegnet til genstart på grund af aktive foldelinjer i undergrunden. Så til trods for den politiske situation godkendelse i Niigata ser meget vanskelig ud, så er det nogle af reaktorerne ved Kashiwazaki-Kariwa-værket, som TEPCO agter at indstille.

NRA har meddelt, at det ikke nødvendigvis fremmer processen at stille tidligt op i køen, og at man har kun ressourcer til at håndtere godkendelsesprocessen for tre reaktorer ad gangen.

Hvis spillet fortsætter som det nu ser ud, er det måske snarere er 5-6 reaktorer, som ved årsskiftet både har passeret NRAs nåleøje og fået lokalsamfundets accept af genstarten, end de 10-12-14, som forsyningsselskaberne signalerer, de forventer at få hurtigt i gang efter etableringen af det nye regelsæt 18. juli.

Omvendt har premierminister Shinso Abe mere og mere tydeligt markeret, at genstarten af Japans reaktorer er en nødvendighed for at få gang i økonomien, og at Japans energimæssige fremtid igen i stor udstrækning vil blive båret af en udbygning af atomkraften. Så hvis NRAs vifte af krav og indsatser kombineret med den lokalpolitiske proces viser sig for restriktiv, er det ikke utænkeligt, at man vil se den nuværende regering presse alvorligt på for at fremme processen – altså efter valget til overhuset i juli.

4 utilities to apply for early screening for restart of reactors, Asahi Shimbun 30.05.2013.

Tomoya Fujita: Abe to intensify efforts to restart nuclear power plants, Asahi Shimbun 31.05.2013.

 

 

31. maj – TEPCO beordret til at mindske mængden af radioaktivt vand

Regeringen har nu pålagt TEPCO at sikre, at der ikke bliver ved at blive genereret stadig større mængder af radioaktivt forurenet vand. Den nuværende situation hvor der dagligt mås findes lagerkapacitet til yderligere 400 ton forurenet vand er overhovedet ikke holdbar på bare lidt længere sigt.

Et af problemerne er, at der sker en stadig indsivning af grundvand i de havarerede reaktorbygninger. Men nu vil man prøve at standse disse bevægelser ved simpelthen at fryse jorden omkring reaktorerne. Det vil ikke fuldt ud løse problemerne, for de nedsmeltede reaktorer er stadig afhængige af en stadig køling for ikke at gå i selvsving. Men i den udstrækning, det kan lade sig gøre, vil det reducere vandmængderne radikalt og gøre det nu helt uoverskuelige opbevaringsproblem helt anderledes overskueligt. Et forsigtigt skøn er at vandmængderne efter etableringen af en ådan frossen jordvæg vil være reduceret til omkring en fjerdedel, eller omkring 100 ton pr. dag.

Og forhåbentlig vil det gøre, at TEPCO ikke fremover må kompromittere sit i forvejen blakkede image yderligere ved at bede lokalbefolkningen og fiskerne langs kysten om tilladelse til at lukke radioaktivt forurenet vand ud i havet. For alle ved, at det ikke er nogen løsning.

Forslaget om at anlægge en sådan frostvæg kommer fra et regeringsudvalg, og det kommer lige præcist ikke som et forslag, men som en ordre. Ideen stammer fra Kajima, et af Japans største entreprenørfirmaer, og det kræver etableringen af et kølesystem, som cirkulerer en kølevædske, som kan goves en fremløbstemperatur på helt ned til -50°C. Medvirkende til, at man har valgt denne løsning, er, at den kan gennemføres hurtigere og laves mere vandtæt end spunsvægge og lerkapper. Men alene etaberingen vil blive endog særdeles bekostelig, og man regner først med, at det kan blive færdigt sidst i 2015. Og indtil da vil der sandsynligvis fortsætte med at blive akkumuleret nye 400 ton radioaktivt forurenet vand hver dag.

Hvis man havde vandtanke af størrelse som Rundetaarn, så ville der blive fyldt næsten to sådanne tanke om måneden (1 pr. 16,85 dag), så man vil komme op på omkring 50 sådanne tanke før den frosne jordmur er klar. Derfor ønsker TEPCO at lave en form for bypass-operation på grundvandet, så det siver uden om det mest radioaktivt forurenede område og direkte i havet – hvilket de lokale fiskere indtil nu hårdnakket har modsat sig.

Når frostmuren én gang er etableret, vil det kræve betydelige energimængder til stadighed at holde den frosne jord frossen. Måtte man her foreslå, at man lavede nedkølingen med solenergi. Hvis frostvæsken kan køles til -50°C kan man lave et system, hvor det ikke gør noget, at der bliver kølet mest i dagtimerne.

Frostvæggen vil sikkert også virke præventivt kølende på de nedsmeltede reaktorer – og så vil den løse et andet problem, som der ikke taes så meget om, at der efter al sandsynlighed stadig siver højradioaktivt vand fra de nedsmeltede zoner under reaktorerne ud i havet. De meget høje og stadigt stigende strålingsniveauer i fisk fanget umiddelbart uden for Fukushima Daiichi-værket tyder i hvert fald på, at strålingen ikke først og fremmest blev frigivet i de første få uger efter katastrofen tog fart, men at via udsivende vand til stadighed bliver lækket ganske betragtelige mængder af radioaktivt materiale til havet.

Gov’t orders TEPCO take measure to halt radioactive water increase, Kyodo 30.05.2013.

Kazuaki Nagata: Ground freeze urged to curb seepage into Fukushima No. 1 radioactive basements, Japan Tiimes 31.05.2013.

Shunsuke Kimura & Keisuke Katori: TEPCO told to freeze soil around reactor buildings to block groundwater, Asahi Shimbun 31.05.2013.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.