Energirenoveringer betaler sig

7. marts 2013

Når vi tænker på energiomlægninger, er der næsten altid mere fokus på, hvordan vi kan skifte olien og kullene, the bad guys, ud med vedvarende energikilder som sol og vind og forbrænding af biomasse the good guys. Men frem for blot at se på hvor mange kilowatt fra the bad guys vi kan erstatte med kilowatt fra the good guys er det mindst lige så vigtigt at se på energibesparelser – hvad nogen har døbt negawatts.

For hver gang vi har sparet x kilowatt, har vi mindsket behovet for x kilowatt fra sol og vind og biomasse. Det er måske ikke så spektakulært at pege på, at man har efterisoleret, varmeoptimeret, skiftet lyskilder, sat skodder op eller blot skruet lidt ned for termostaten, som hvis man har sat solfangere op på bygningerne og været med til at stille vindmøller op i det danske landskab, men der er i den måde vi igennem de seneste halve århundrede har indrettet os på, et kolossalt potentiale at høste i energirenoveringer – ikke mindst i vores bygningsmasse.

Og det gode er, at energirenoveringer betaler sig – det kræver lidt omtanke, det kræver professionel hjælp fra energikonsulenter og håndværkere, men når først det er gjort, kan livet gå videre som hidtil ofte med blot det halve energiforbrug – eller mindre.

Nu senest har Århus Kommune igangsat en energirenovering af samtlige sine bygninger som del af kommunens bestræbelser for at bliver CO₂-neutral i 2030. I det CO₂-regnskab står bygningerne i dag for 35% af de samlede udledninger. Karen Margrethe Høj Madsen, der er projektleder i Bygningsafdelingen i Aarhus Kommune, siger til Ritzau, at vi: “søger at spare så meget energi, som vi overhovedet kan i hver eneste bygning inden for de økonomiske rammer. Derefter supplerer vi op med solceller, hvor det er muligt fysisk, æstetisk og økonomisk.”

Billedet herover af en af Aarhus Rådhus’ facader er taget med termografisk kamera. Det viser hermed varmestrålingen fra bygningen. Man kan se, at overfladetemperaturen er noget større på glaselementerne end på facadens murdele – man er så at sige tættere på de sikker mindst 20 graders stuetemperatur inden døre. Når de øverste vinduer er langt koldere, så er det ikke fordi de er bedre isolerede, men fordi de blanke flader har tendens til at snyde det termografiske kamera, så det man ser er refleksionen af det meget koldere himmelrum.

Problemet med energirenoveringer er, at vores bygningsmasse og vores brugsmønstre er så forskelligartede, at det er umuligt blot at udrulle samme løsning på samtlige bygninger. Tværtimod skal det gøres præcist i forhold til hver eneste bygnings særlige situation. Og vi kommer til at stå med en række situationer, hvor andre hensyn end rent energibesparelsesmæssige kommer til at veje ind. For selvom man givet kunne spare meget energi ved at give bygninger som Amalienborg eller Marselisborg en ordentlig frakke af udvendige isolering og så et lag sprutpuds udenpå, så har vi også en bygningsarv at forvalte. Omvendt vil en række bygninger have potentiale til at kunne nå meget langt med energibesparelser og måske samtidig have en solorientering og et bygningsudtryk, som gør dem egnede til at skabe et energioverskud. Så man behøver ikke partout tilstræbe energineutralitet for hver eneste bygning.

Og selv i den mest fredede historiske bygning vil der altid være et markant besparelsespotentiale, som kan høstes uden at vi får vores kulturarv smadret. Faktisk er der et forskningsprojekt under udvikling for netop at systematisere, hvordan man kan sætte ind i dette felt.

Da vi i sin tid etablerede Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på Rådhuspladsen 77, var det i en kommunalt ejet ejendom, hvor vi kun lejede en meget lille del af en meget stor ejendom. Alligevel var varme og el blot gennemsnitsafregninger, så vi fik ingen økonomisk fordel af, at vi systematisk indkøbte computere og belysning med lavt energiforbrug, og omvendt ville det ikke kunne ses på vores varmeregning, hvis vi holdt vinduer og døre pivåbne vinteren igennem. Der er utrolig meget i en arbejdsplads’ dagligdag, som kan energieffektiviseres uden at vi får spoleret vores bygningsarv.

Og der er brug for at fare frem med forsigtighed. I kølvandet på 70ernes oliekriser kom der et nyt bygningsreglement, som over en kam dekreterede efterisolering. Det blev også i stor stil gjort i de boligbebyggelser, som i kølvandet på industrialiseringen voksede frem på brokvartererne. Og mens det givet var med til at spare på varmeregningen og øge varmekomforten, stod man på grund af en primitiv isoleringsteknologi blot få år efter med et meget stort antal svampeskader, som har voldsomt dyre at udbedre.

Jeg tror ikke, det bliver her, vi ser problemerne dukke op i en ny generation energi-effektiviseringer. Men en del af energibesparelsesstrategien er at tætne husene langt bedre, for så at styre ventilationen mekanisk. Og mens det snævert energiberegningsmæssigt har fordele, ikke mindst, hvis man sørger for at genvinde varmen fra udluftningen, så har det konsekvenser for indeklimaet og arbejdsmiljøet – og dermed for produktiviteten. For de supertæt forseglede bygninger holder meget bedre på mange af de forurenende substanser, som vores moderne gulvbelægninger, tæpper, malinger, møbler, tryksager, computere osv. afgiver, og vi risikerer med energirenoveringer at igangsætte en ny bølge af SBS-syndrom – Sick Building Syndrome.

Tilbage til Århus, så regner man med, at en systematisk energirenovering af kommunens bygningsmasse vil koste i omegnen af 450 mio. kr. Men den forventede tilbagebetalingstid er på 15 år, så efter den tid er investeringen tjent hjem, og set i et bare lidt længere tidsperspektiv er det en overskudsforretning, ikke bare for klimaet og for vores fremtid, men for de kommunale budgetter. Hvis man oveni indregner de afledte fordele, at arbejdsløn udgør en meget høj del af udgifterne til energirenovering – og hvis man vil gå en cirkel længere ud de store afledte fordele ved at mindske de nu eksternaliserede samfundsomkostninger ved afbrændingen af fossile brændstoffer – så vil den samfundsmæssige tilbagebetalingstid være langt korete end de 15 år.

Derfor burde man i den nuværende situation styrke ordningen med håndværkertilbud, men præcisere, at det ikke er til rengøringshjælp og energislugende vinterhaver, men målrettet skla gå til energirenoveringer. Og der skulle være en form for obligatorisk sikring af, at de valgte løsninger ikke risikerer at give forringet indendørsklima eller strukturelle problemer som i sin tid efterisoleringen af brokvartershusene. For vi vinder alle derved.

For private boligejere kan det være svært at overskue. Det søger et nyt initiativ, One Stop Energi, at råde bod på. Her kan man som boligejer få gode råd om energi-renovering – og første besøg af en energikonsulent er gratis.