Japan igen på A-kraft IX – optegnelser februar 2013

1. februar 2013

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indhyllet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni 2012 har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

• I løbet af februar … vil NRA skulle markere klarere, hvilke regelsæt, der vil gælde for ansøgninger om igangsættelse fra 1. juli, og ikke mindst vil nogle af de svære afgørelse omkring aktive foldelinjer under allerede eksisterende værker spidse til. Efter nytåer har der også været en begyndende afmatning. Der bliver skrevet mindre om Fukushima-problematikken, og mere af det som blivr bragt er er nyhedstelegrammer, som aviserne blot har ændret lidt ved overskriften på.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

Optegnelser februar 2013

2. februar – Årevis før de japanske reaktorer kommer i gang igen
4. februar – Video: Understanding the accident of Fukushima Daiichi NPS
5. februar – TEPCO på fallittens rand
6. februar – Ny Greenpeace-rapport
7. februar – TEPCO obstruerede undersøgelser

16. februar – Forsyningsselskaberne “afhængige” af deres monopol
18. februar – To knuste skæbner
19. februar – Aktive foldelinjer under Higashidori-værket
19. februar – NRA: problemer på dydens smalle vej
20. februar – Greenpeace kræver firmaer bag havarerede reaktorer ansvarlige

21. februar – Offentlig adgang til alt, pånær TEPCOs materiale
22. februar: TEPCO-status over oprydningsarbejdet – blog-indlæg
22. februar – Radioaktive tun fanget langs USAs stillehavskyst
23. februar – Halvvejs med oprydningen efter tsunamien
24. februar – Ingen A-kraftværker klar til opstart til juli

25. februar – Abe skrotter Japans klimamålsætning
25. februar – Not in my backyard
26. februar – et flertal af borgmestre ønsker A-kraften afviklet
27. februar – regningen for NRAs sikkerhedsopdatering: 1 trillion yen
28. februar – WHO: kun let forhøjet kræftrisiko efter Fukushima

Fukushima links for februar 2013.

2. februar – Årevis før de japanske reaktorer kommer i gang igen

Efterhånden som konturerne af NRAs nye sikkerhedskrav begynder at tegne sig, har forsyningsselskaberne, som driver A-kraftværkerne, markeret utilfredshed med omfanget af og omkostningerne ved de krævede sikkerhedsopgraderinger. Men tilsyneladende er der ikke tale om noget “urimeligt” i det niveau, NRA er ved at definere for reaktorsikkerheden. I Asahi Shimmbun karakteriserer man det tværtimod som at opgradere det til international standard.

Og med Fukushima-katastrofen ikke som en abstrakt risiko, men som brutal realitet, er der i et land som Japan, som med sin jordskælvsplagede undergrund nok aldrig skulle have indladt sig på atomkraften, al mulig grund til at være præcis med sikkerheden. Her er der dels det teknologiske aspekt, og den nye premierminister Shinzo Avbe har ved flere lejligheder sagt (og forsvaret en mulig opførelse af nye reaktorer med), at nye reaktoer vil være helt anderledes sikre end de i dag ældste. NRAs sikkerhedskrav er et forsøg på i den grad det er muligt at etablere en tilsvarende sikkerhed for de allerede eksisterende reaktorer.

Så for eksempel for den ældste halvdel vil der være krav om ikke ét men to sæt ventiler, som kan ventilere som man forgæves forsøgte at gøre det ved Fukushima Daiichi-værkets reaktor 1, 2 og 3 inden de eksploderede. Der vil være krav om at de har adskilte nødstrømsforsyninger, som gør, at de kan køre selv ved netnedbrud, og der vil være krav om filtre, som gør, at der, selv når man som nødforanstaltning må ventilere, ikke finder radioaktivt slip sted. Den slags burde være lavet inden Fukushima-katastrofen, og det er yderst pinligt, at forsyningsselskaberne er begyndt at slå sig tøjret, om det nu også altsammen er nødvendigt. Det er præcist den attitude, som gjorde, at Fukushima-katastrofen overhovedet kunne ske.

Det vil i nogle situationer være muligt at søge om genstart, når blot den ene af de to ventilationssystemer er etableret, når blot planerne for det supplerende system foreligger, men for en lang række centrale sikkerhedsopgraderingers vedkommende vil der ikke blive givet dispensation. Så det vil tage både 1, 2 og 3 år, før reaktorerne igen producerer. Og sandsynligvis vil mange under vejs blive opgivet, enten på grund af deres placering er uhelbredeligt problematisk, eller fordi omkostningerne ved den nødvendige sikkerhedsopgradering vil være så store, at de ikke kan tjene sig ind i reaktorens restlevetid. For det er blevet gjort meget klart, at der ikke vil blive givet dispensation til, at nogen reaktor kører ud over 30 år.

I en leder i Japan Times 5. februar gå man meget direkte i rette med disse dispensationer og spørger afsluttende: “Unfortunately, it seems that the NRA will likely allow a grace period for installing filters to remove radioactive substances at pressurized light water reactors on the grounds that hydrogen explosions are unlikely to occur in this type of reactor. There is also a possibility that the NRA will allow a grace period for the installation of a second control room and an emergency command center with seismic isolation and radiation filtering functions.

But can nuclear power plants that lack these facilities keep severe accidents under control and prevent them from spiraling into major disasters? The NRA should refrain from granting grace periods as they would only serve to gut the new safety standards.”

Selvom der nu er megen fokus på tekniske opgraderinger, nødstrømsforsyninger, bedre varsels- og evakueringssystemer, osv., så stod det med de de store rapporter, som blev lavet efterfølgende lysende klart, at problemerne nok så meget lå i forsyningsselskabernes helt utilstrækkelige sikkerhedskultur. Alt det som gik galt ved Fukushima Daiichi-værket var det forud blevet påpeget ville gå galt. Men i stedet for at tage det alvorligt og lave planer for at det ikke ville blive fatalt, så slog man det hen, forhalede det, fornægtede det og fotrængte det – og opbyggede i stedet en nærmest opiat forståelse af, at værst tænkelige uheld aldrig kunne ske på et japansk atomkraftværk.

Hvordan man får ændret den del af hele det problemkompleks, som førte til Fukushima-katastrofen, er lige nu mindre klart. Det er et mindset, som skal ændres, en attitude, hvor alle deltagende individer skal gøres medansvarlige for, at noget tilsvarende aldrig igen sker.

Tsuyoshi Inajima & Yuji Okada: Japan Atomic Safety Rules May Keep Reactors Closed for Years, Bloomberg 31.01.2013.

Jin Nishikawa: Japan elevates nuclear safety to international levels, Asahi Shimbun 01.02.2013.

NRA safety rules may keep reactors offline for years, (Bloomberg, Jiji) Japan Times 02.02.2013.

Don’t gut nuclear safety standards, (leder) Japan Times 05.02.2013.

4. februar – Video: Understanding the accident of Fukushima Daiichi NPS

.
En meget instruktiv fransk video om, hvordan en atomreaktor fungeer og hvad som gik galt ved Fukushima Daiichi-værket i døgnene efter at værket blev gennemrystet af et voldsomt jordskælv og oversvømmet af en gigantisk tsunami.

French Nuclear Experts: Did corium pierce steel liners of Fukushima reactors? How deep did it erode concrete? (video) Energy News 03.02.2013.

Video: ‘Most important’ source of radioactive releases into Pacific at Fukushima is Reactor 2, Energy News 04.02.2013.

5. februar – TEPCO på fallittens rand

Med stadig flere retssager og erstatningssager og samtlige stadigt funktionsduelige reaktorer standset på ukendt tid et TEPCOs økonomi mildt sagt i ruiner. Selskabet havde da også for længe siden måttet dreje nøglen om, hvis ikke det havde været for serier af boldtransfusioner med milliardbeløb fra den japanske stat, som tydeligvis har vurderet, at det var bedre at lade TEPCO overtage for at påtage sig i det mindste en del af det kolossalt omfattende oprydningsarbejde.

Endda tordner underskuddet sig op for TEPCO. Den forretningsplan, TEPCO har lavet for videreførelsen, har som forudsætning, at Kashiwazaki-Kariwa-værket (som med sine 7 reaktorer er ikke bare Japans, men verdens største) igangsættes med korte intervaller fra april i år. Men med den proces omkring genstarten, som er igangsat, er der intet, som tyder på, at det kommer til at ske.

De sikkerhedsforskrifter, som den nyetablerede sikkerhedsinstans NRA er ved at definere, kommer først til at ligge fast omkring 1. juli, så der bliver ikke nogle reaktorgodkendelser før den dag. Herefter forestår der for langt de fleste af Japans reaktorer et omfattende sikkerhedsoprustningsarbejde. Ikke mindst for den ældre del af Japans reaktorer vil dette kræve store og tidskrævende ombyggeninger. Så der kan gå både 1, 2 of 3 år før en reaktor er klar til genstart. Og den samlede sikkerhedspakke kan vise sig så dyr i forhold til den forventede tilbageværende driftsperiode, at man vælger i stedet at sende dem på førtidspension.

For Kashiwazaki-Kariwa-værket er der en vis sandsynlighed for, at de to ældste reaktoer aldrig kommer i gang, da de formodes at være anlagt på jordskælvsmæssigt set ustabil grund.

Tepco har derfor lagt ud med at ville bygge et nyt kulkraftværk, for i det mindste at have en eller anden form for forretningsaktivitet, som vil kunne køre uproblematisk. Det er der måske ikke noget at sige til ud fra, at der mangler energi og at man har allerede har en vis erfaring på området (forsyningsselskaberne har alle ud over deres atomkraft-reaktorer en ganske stor volumen af konventionelle fossile elværker). Men det er endda en absurd idé. Miljøministeriet har da også modsat sig det på det kraftigste, hvormod METI, ministeriet for handel, økonomi og industri, presser på.

Her er det pludselig, at man mangler en energiplan og en fremsynethed, som kan fastholde, at der (ud over en genstart af de sikreste af atomkraft-reaktorerne) først og fremmest skal udbygges med vedvarende energi, og at Japan midt i sin krisetilstand stadig har en klimaforpligtelse. Kulkraften er kun økonomisk interessant fordi Japan pt. betaler alt for meget for den flydende gas, som i høj grad har lukket hullet efter de mange standsede reaktorer.

Men når Japan har kunnet klare sig igennem med 50 reaktorer sat på standby, så får man i løbet af få år, når sandsynligvis 20-25 af de nu standsede reaktorer er i gang igen, en overskudskapacitet, som vil gøre udbygningen af den vedvarende energi mindre nødvendig.

Kentaro Uechi: TEPCO turnaround plan faces review as reactor restarts remain elusive, Asahi Shimbun 05.02.2013.

Don’t stall Tepco coal power tender: METI, (Kyodo) Japan Times 05.02.2013.

TEPCO gets approval for $7.5 billion more compensation funds, (Reuters) Asahi Shimbun 05.02.2013.

Tepco’s net loss projection snowballs to ¥120 billion for 2012, (Kyodo) Japan Times 05.02.2013.

TEPCO to procure 800,000 tons of LNG per year from U.S. from 2017, Kyodo 06.02.2013.

6. februar – Ny Greenpeace-rapport

xxx

Beyond Nuclear. The Triple Challenge facing Japanese Utilities, (rapport fra) Greenpeace 06.02.2013.

7. februar – TEPCO obstruerede undersøgelser

Nogle gange må man overveje, om det havde været bedre, hvis TEPCO var blevet fuldt nationaliseret. For virksomheden har tilsyneladende ikke rigtig accepteret sin nye rolle.

Senest er det kommet frem, at TEPCO i februar 2012 løj overfor en af de undersøgelseskommissioner, som blev nedsat af det japanske parlament for at trænge til bunds i, hvad som lå bag, at katastrofen kunne udfolde sig som den gjorde. Da undersøgelseskommissionen ønskede adgang til en bestemt bygning, den raktorbyning nr. 1 som eksploderede som følge af en reaktoreksplosion, blev det afvist med den begrundelse, at der efter at beskyttelsesbygningen var sat op, var der kulsort i bygningen, så man intet ville kunne se. Men dels var der en række ovenlysåbninger i den beskyttende bygning, dels installerede TEPCO få dage efter lys i bygningen, så undesøgelseskommissionen sagtens ville have kunnet inspicere bygningen.

Når det var interessant – og nårt det kunne være interessant for TEPCO at undgå inspektionen – var det fordi diskussionen på den tid bølgede frem og tilbage, om katastrofen var udløst af tsunamien, eller (som en række eksperter fremhævede muligheden af) katastrofen var udløst allerede af jordskælvet. En måske tilsyneladende lille og uvæsentlig forskel, men hvis det viser sig, at problemerne opstod allerede ved selve jordskælvet, vil det have vidtrækkende konsekvenser for sikkerhedsopdateringerne af samtlige reamtorer i Japan.

TEPCOs leder XX Hirose var xx februar indkaldt som vidne overfor underhuset – her blev han taget i at give vildledende/forkerete oplysninger, samtidig med, at han bedyrede, at det ikke var TEPCOs ønske at misinformere, men at der var tale om en fejlagtig information fra en enklet medarbejder. Den er der nok ikke ret mange, som køber, slet ikke med den tradition for bevidst mis- og underinformation, som TEPCO gennem årene har excelleret i.

Men nu har den nye sikkerhedssituation NRA, som i mellemtiden er blevet etableret, fået til opgave i nærmeste tid at se nærmere på situationen. NRAs leder Shunichi Tanaka siger 13. februar, at man er i færd med at forberede en undersøgelse, og lige nu overvejer, hvordan man bedst kan gribe den an. Fo selvom der er lys på stedet, er strålingsniveauet stadig så højt, at man kun kan opholde sig meget kortvarigt på stedet.

TEPCO ‘blocked’ nuclear accident investigation: panel member, Mainichi 07.02.2013.

Hideaki Kimura: TEPCO misled Diet panel, averted quake-damage inspection at Fukushima plant, Asahi Shimbun 07.02.2013.

Fukushima nuclear disaster investigation must continue, (leder) Mainichi 09.02.2013.

Hideaki Kimura: TEPCO botches apology for misleading Diet investigatory panel, Asahi Shibun 10.02.2013.

Nuclear watchdog exec held 30 illicit meetings with power firms, (Jiji) Japan Times 10.02.2013.

Hideaki Kimura: TEPCO president blames one official for misleading Fukushima investigative panel, Asahi Shimbun 12.03.2013.

Tepco’s investigation obstruction, (leder) Japan Times 14.02.2013.

NRA to inspect Fukushima reactor building following bogus TEPCO claim, Mainichi 14.02.2013.

Jin Nishikawa: Thwarted once, inspectors again seek truth about cause of Fukushima disaster, Asahi Shimbun 14.02.2013.

TEPCO forms 3rd-party verification panel over false info to block on-site reactor probe, Mainichi 19.02.2013.

16. februar – Forsyningsselskaberne “afhængige” af deres monopol

Ved ikke om man skal grine eller græde, men forsyningsselskaberne forsøger nu at undgå planerne om at liberalisere det japanske energimarked ved at sige, at det vil true mulighederne for både at drive A-kraftværker og at opføre nye værker, hvs det skal konkurrere med andre energiformer.

Ud over at det selvfølgeligt er ærgerligt for de nuværende forsyningsselskaber, hvis de må afgive deres nuværende monopoler på energileverance, så ligger der heri en interessant indrømmelse af, at A-kraften nok ikke er så billig endda.

Det kedelige er, at forsyningsselskaberne på den led gør sig til om ikke direkte modstandere af den vedvarende energi, så modstræbere overfor at give den optimale muligheder i en situation, hvor der i den grad er brug for, at verden lægger om til vedvarende energi. På den led er der ikke megen global bevidsthed eller klimaforståelse at spore i energisektorens nuværende ledelse.

Som samfund burde vi kunne kræve, at disse virksomheder ikke simpelt har profitmaksimering som mål, men en strategi, som under opretholdelsen af en økonomisk rentabilitet arbejder mod den hurtigst mulige omstilling til vedvarende energiforsyning. Hvis disse selskaber så sig grundigt i spejlet, så er det i virkeigheden den eneste langtidsholdbare løsning.

Kentaro Uechi: Power industry boss: Proposed reform threatens nuclear power generation, Asahi Shimbun 16.02.2013.

18. februar – To knuste skæbner

Siden valget i december er der blevet længere mellem artiklerne omkring Fukushima-katastrofen, og mange prøver på den ene eller anden måde at få livet til at gå videre. Men her søndag-mandag var der igen to rapporter fra virkeligheden i skyggen af Fukushima Daiichi-værket – om skæbner som følge af de tre kernenedsmeltninger, som ingen kan gøre om.

Den ene familie er definitivt knust – manden, som var ung kvægbonde, hængte sig i fortvivlelse over den uoverskuelige situation efter en tid at have måttet malke sine køer blot for at smide den ud igen, da den var for radioaktiv til at kunne sælges.

Den anden familie har i flere generationer produceret shiitake-svampe, dyrket på egestokke, som podes og lægges tilbage i skoven, så der efter 8 år kan høstes de fineste shitake-svampe. Men ikke mere, for hvor ris kun syneds at ende med at have den halve koncentration af stråling i forhold til den jord, den vokser af, så har svampene omvendt en evne til gennem deres mycelium at samle særlige stoffer og har ofte en radioaktivitet på flere gange omgivelsernes. Shitake-avleren har løbende suppleret sin indtægt gennem at indsamle vilde planter – en stor delikatesse er tempura af en række af de skovvækster, som skyder frem i det tidlige forår før træernes blade lukker for lyset for sommeren. Men der er meget lidt salg i mad indsamlet fra naturen omkring Fukushima-værket.

Winifred Bird: Fukushima radiation threatens to wreak woodland havoc, Japan Times 17.02.2013.

Yoshika Uematsu: Filipino to sue TEPCO over suicide of husband in Fukushima, Asahi Shimbun 18.02.2013.

Family of Fukushima farmer who took own life to file damages suit against TEPCO, Mainichi 21.02.2013.

Masami Ito: Suicide prompts wife to sue Tepco, Japan Times 22.02.2013.

19. februar – Aktive foldelinjer under Higashidori-værket

NRA har nu fremlagt sin (i hvert fald foreløbigt) endelige vurdering af det system af foldelinjer under Higashidori-værket på det nordligste Honshu. Og den fastslår, at der efter al sandsynlighed er tale om aktive foldelinjer, som passerer tæt forbi reaktoren.

Havde den løbet umiddelbart under, havde der ikke været tvivl, så siger loven, at det er ulovligt at bygge vigtig infrastruktur. Men det vil gøre, at styrkekravene til de eksisterende bygninger og installationer vil være markant forhøjede for at kunne modstå de forventeligt markant større påvirkninger ved et stort jordskælv på stedet.

Tohuku Electric havde ellers set frem til en opstart af deres Hiashidori-reaktor pr. juli 2015, men hvis det ender med, at selve fundamenterne skal forstærkes, kan det bleve både meget bekosteligt og meget langvarigt. Så efter NRAs afgørelse vil der med stor sandsynlighed komme til at gå markant længere tid. I første omgang vil Tohuku Electric søge at gennemføre yderligere undersøgelser for på bagggrund af NRAs afgørels at få indkredset, hvad der skal til for at kunne drive et A-kraftværk på stedet – om det overhovedet er muligt.

Ei Okada: News Navigator: What is the future of active fault inspections at nuclear plants? Mainichi 17.02.2013.

Faults may be active under Aomori plant, (Kyodo) Japan Times 19.02.2013.

Ryuta Koike: Nuclear watchdog: Fault lines under Higashidori plant are active, Asahi Shimbun 19.02.2013.

Panel deems quake faults at Higashidori nuclear plant active, Mainichi 19.03.2013.

19. februar – NRA: problemer på dydens smalle vej

i en leder i dag trækker Japan Times situationen ganske skaprt op omkring den stadig ganske nyetablerede sikkerhedsinstans NRA, på baggrund af at det har vist sig, at en i NRAs sekretariat ganske højt placeret embedsmand, Mr. Nayuki, dels har udleveret papirer til forsyningsselskaber, dels uopfordret – og mod NRAs interne regler – har deltaget i 30 møder med forsyningsselskaberne i sager, hvor der har været rejst tvivl om aktive foldelinjer.

Der er ikke tale om statshemmeligheder, og det er heller ikke det, som lederen harcellerer mest over. Det er tvært imod det, at den kammeratlige udviskning af grænserne mellem det kontrollerende og det kontrollerede, som hærgede NRAs forgænger, hvor også den faglige ekspertise bliver udmanøvreret af administrative forviklinger – hvilket var en af de centrale grunde til, at Fukushima-katastrofen overhovedet kunne ske – tydeligvis er fortsat. Og hvor man nu har givet vedkommende en mild irettesættelse og har flyttet vedkommende tilbage til sit gamle ministerium (hvorfra han stadig vil have indflydelse på A-kraft-spørgsmålet), så taler lederen for, at vedkommende skal smides ud (der foreligger en regel for, at man ikke fra NRA kan gå tilbage til sin gamle arbejdsplads, for at undgå at den åbne transparente proces igen snigløbes), og NRAs ledelse bør stå frem med en klar markering af, at man forstår det problematiske i det skete, og en solid undskyldning for, at noget sådant overhovedet kunne ske.

Desværre er det overhovedet ikke er underligt, at det er sket. For hvor man godtnok udpegede en ny ledelse til NRA (som først blevet endeligt godkendt for få dage siden), så fulgte størstedelen af den gamle stab med fra de instanser, hvis dybt problematiske praksis man ville til livs. Og der har fra dag ét været så mange store “udenrigspolitiske” spørgsmål at skulle forholde sig til, at NRA ikke har haft et halvt år til at fokusere på virksomhedsopbygning og fælles værdiskabelse. Tværtimod har man været kastet ud i et bjerg af presserende opgaver og i en situation, hvor det japanske samfund skriger på en energimæssig afklaring, har man måttet bruge mange kræfter på overhovedet at skabe et frirum til at kunne træffe for fremtiden vitale beslutninger i en bare nogenlunde rolig kadence.

Hændelsen viser med al tydelighed, hvor svært det vil blive at sikre en klar håndtering af A-kraften i fremtidens Japan. For landet har en lang tradition for den slags løbende under hånden-information summemødeuformel beslutningsproces-afgørelse, hvilket faktisk får meget til at fungere ret godt i et land med mange mennesker på lidt plads – når blot ikke lige det er farligt legetøj som A-kraftværker.

Hændelsen viser med alt tydelighed, at det stadig er et åbent spørgsmål, om Japan er i stand til at skabe en reel sikkerhedskultur omkring sine reaktorer.

NRA secretariat must halt collusion, (leder) Japan Times 19.02.2013.

Nuclear Regulation Authority members finally get lower house approval, Kyodo 14.02.2013.

20. februar – Greenpeace kræver firmaer bag havarerede reaktorer ansvarlige

.
Og de gør det samtidig med frigivelsen af denne video, som i al sin enkelhed viser Mitsuhiko Tanaka fortælle om, hvordan han i sin tid var leder af designgruppen for Fukushima Daiichis reaktor 4. Han fortæller om, hvordan der allerede fra staten af var en fejl ved støbningen af det indre kammer, som man ikke meddelte, fordi det ville være ruinerende for firmaet, hvis den skulle laves om.

Han stod senere frem og fortalte hvad der var sket, og der blev lovet en efterforskning. Men der skete intet. Reaktor 4 står i dag helt ramponeret på grund af en gaseksplosion, som pulveriserede den ydre bygningsskal. Men den indre beholder undgik kernenedsmeltning, da den 11. marts 2011 var midlertidigt standset for det årlige vedligeholdelsescheck.

Når reaktor 4 i dag alligevel er en af de største risikomomenter ved Fukushima Daiichi-værket, er det fordi der i en kæmpe vandtank højt over jorden er gemt mange tusinde brugte brændselslegemer, og der tilsyneladende er sket en vis strukturel beskadigelse af vandtanken bæring. Hvis et stort jordskælv igen gør, at disse brændselslegemer tørlægges, er der en reel risiko for endnu en kernenedsmeltning, og med et markant større udslip af radioaktivt materiale ned ved de første tre tilsammen.

I dag står det jalanske folk overfor at måtte betale regningen for den slendrian, som har ført til, at Fukushima-katastrofen overhovedet kunne ske. Med sin markering vil Greenpeace lægge op til, at de virksomheder, som har designet og udført reaktorerne, bliver stillet til ansvar overfor deres andel i katastrofen.

Greenpeace wants nuclear plant suppliers held accountable for Fukushima crisis, (Kyodo) Japan Times 20.02.2013.

Japansk atomkraftværk sender regningen til ofrene, Greenpeace 19.02.2013.

21. februar – Offentlig adgang til alt, pånær TEPCOs materiale

Som en del af arbejdet med at sikre Japans fremtidige atomkrafværker er NRA ved at forberede en stor online database, hvor man kan søge på samtlige dokumenter i forbindelse med Fukushima-katastrofen – i alt omkring 900.000 sider. Dette er en enestående mulighed for at få udforsket og bearbejdet det tragiske hændelsesforløb, som man her to år efter stadig ikke har fået fuldt under kontrol.

Men det havarerede værks ejer TEPCO, som i princippet er opkøbt af den japanske stat, har indtil nu modsat sig offentliggørelsen af deres del af materialet. Med en leder i dag forsøger Japan Times at lægge et pres på TEPCO for at få virksomheden til at offentliggøre også sin del.

TEPCO har indtil nu været yderst tilbageholdende med at frigive materiale – senest er det kommet frem, at man har haft held til at holde foreløbig tre undersøgelseskommissioner på afstand. Man har drypvis frigivet videoer af kommunikationen under hændelsesforløbet, de sieneste her 1½ år efter hændelsen. Men alt er redigeret, stemmer sløret osv., så ingen skal kunne identificere, hvem som siger og gør hvad. Mer og mere tyder således på, at der er meget at skjule.

Og gradvist tegner der sig post Fukushima et mønster for TEPCOs adfærd, hvor intet for alvor er forandret, hvor man ikke for alvor ønsker at komme til bunds i spørgsmålet, hvordan det kunne ske … og hvor man må sige om den gruppe af borgere, som har sagsøgt TEPCO for at få dem frakendt retten til at drive A-kraftværker, at de har en god sag.

Disclosure of nuclear crisis data, (leder) Japan Times 21.02.2013.

22. februar – TEPCO-status over oprydningsarbejdet ved Fukushima Daiichi

Skrevet blog-indlægget TEPCO-status over oprydningsarbejdet ved Fukushima Daiichi på baggrund af en præsentation af TEPCOs Shunichi Suzuki ved et IAEA ekspertmøde om afvikling af atomkraftværker.

22. februar – Radioaktive tun fanget langs USAs stillehavskyst

Stanford University har netop offentliggjort en undersøgelse, som viser, at blåfinnet tun fanget langs den californiske kyst indeholder cæsium fra Fukushima-katastrofen. Den blåfinnede tun er en rovfisk som ligger højt i fødekæden, og for hvert led i fødekæden sker der en opkoncentrering, så selvom radioaktiviteten gradvist spredes medde store havstrømme over hele Stillehavet, så sker der en markant opkoncentrering i fødekæden. De målte doser ligger dog under de fastsatte grænseværdier, så der burde ikke være sundhedsproblemer forbundet med at spise tunen, som er en klassiker i sushi-køkkenet.

Og med de ganske mange prøvesprængninger, som har fundet sted gennem årene, er der givet en del af radioaktiviteten, som stammer tilbage fra før Fukushima. Men der er omvendt også fundet markante mængder af ganske kortlivede radioaktive isotoper, som sandsynliggør, at en markant del af radioaktiviteten stammer ffra Fukushima.

Noget helt andet er, at den blåfinnede tun er tæt på at være udrydningstruet, så hvis den blev erklæret sundhedsfarlig at spise (og forbundt at have på menukortet i en årrække), ville det måske kunne hjælpe på bestandenes genkomst (se tidligere blog-indlæg: Årets nytårstun og Den blåfinnede tun).

Særligt bundfisk ud for Fukushimas kyster har stadig markant forhøjede doser, sålede blev der for nylig fanget en fisk i havnebassinet umiddelbart ud for Fukushima Daiichi-værket med en koncentration af cæsium som var 2.500 gange over det tilladte (se optegnelser for 19. januar).

Natalie Wolchover: Radioactive Tuna In Pacific Raises Questions About Fukushima Severity, Huffington Post 31.05.2012.

Joe Satran: Bluefin Tuna Caught Near California Still Radioactive Years After Fukushima, Huffington Post 21.02.2013.

Aaron Sankin: Radioactive Fish Found In California: Contamination From Fukushima Disaster Still Lingers, Huffington Post 22.02.2013.

Eryn Brown: Radioactive tuna from Fukushima? Scientists eat it up, Los Angeles Times 25.02.2013.

23. februar – Halvvejs med oprydningen efter tsunamien

Her snart to år efter en gigantisk tsunami vaskede ind oveer det nordlige Tohukus Stillehavskyst nærmer man sig så småt halvvejs i det kolossale oprydningsarbejde. 7,54 mio. ton affald (eller 46% af i alt 16,82 mio. ton) er blevet brændt eller begravet. Nogle præfekturer er længere end andre. Således har man i Fukushima-området, hvor man oveni tsunami-problemerne må kæmpe med problemer med radioaktivitet efter katastrofen ved Fukushima Daiichi-værket, endnu kun nået 31% af de anslåede affaldsmængder efter tsunamien. Her har arbejdet med at dekontaminere for strålingsforureningen dertil, at mennesker kan vende tilbage, haft høj prioritet, og oprydningen langs kysten i det evakuerede område er kun langsomt ved at komme i gang. Så det bliver en hel generation, for hvem tilværelsen kom til at stå i genopbygningens tegn.

25. februar bringer Japan Times via nyhedsbureauet Jiji tilsvarende tal, som fastslår, at kun omkring 35% af affaldet efter tsunamien på nuværende tidspunkt er ryddet op, og at man i Fukushima kun har nået 17%. Tydeligvis kan ikke begge sæt tal være korrekte!

Akemi Kanda: Nearly half of Tohoku disaster debris disposed of, Asahi Shimbun 23.02.2013.

35% of tsunami debris disposed of, (Jiji) Japan Times 25.02.2013.

24. februar – Ingen A-kraftværker klar til opstart til juli

Ifølge en rundspørge foretaget af Asahi Shimbun er der ingen af Japans 17 A-kraftværker, som opfylder NRAs fornyede retningslinjer for sikkerhed. Dermed står Japan overfor endnu en sommer i energibesparelsernes tegn

… mere tekst på vej.

Survey: No nuclear plants meet new safety standards, Asahi Shimbun 24.02.2013.

NRA safety rules may keep reactors offline for years, (Bloomberg, Jiji) Japan Times 02.02.2013.

Ryuta Koike: New NRA rules tough on tsunami, could delay reactor restarts, Asahi Shimbun 29.01.2013.

Reactors’ 30-year age limit stands for now: NRA, (Kyodo) Japan Times 23.01.2013.

Jin Nishikawa: Watchdog to set strict evacuation rules for nuclear accidents, Asahi Shimbun 22.01.2013.

NRA drafts tightened nuke plant safety rules, (Kyodo) Japan Times 22.01.2013.

25. februar – Abe skrotter Japans klimamålsætning

Det fremgår af dagens NHK nyhedsudsendelse, at den nye japanske regering er til sinds at skrotte de klimamål, som Japan vedtog i 2009, som sigtede mod at reducere CO2-udledningen i 2020 med 25% i forhold til 1990. Tillader mig at kopiere ind fra NHK, da deres nyhedstekter typisk kun er online i kort tid, så man ikke kan linke:

“Japan’s main governing Liberal Democratic Party plans to set a new target for cutting greenhouse gas emissions by the next UN climate change conference in November.

The former Democrats-led government pledged to reduce emissions by 25 percent from 1990 levels by the year 2020. But the LDP plans to revise the target from scratch, saying it has become unfeasible with almost all nuclear power plants in Japan offline since the 2011 Fukushima accident.

A joint panel of the party says it will set a new target and include recommendations to be submitted to the government, after holding hearings with academics and power industry insiders. The panel says Japan has been leading international efforts to fight global warming. It says that at the upcoming UN conference, the country should express its determination to strike a balance between economic revival and environmental conservation.”

Et ord som “feasible” giver meget godt holdningen, at klimaindsats er noget som skal kunne betale sig. Og så snart, der opstår problemer, er det OK at sætte sig nogle andre mållsætninger. Noget andet er, at Japan på linje med lande som USA og Canada bliver ved med at præsentere sig som klimaforegangslande, selvom det er en påstand, som grænser til det absurde. Den japanske klimainsats har været katastrofal i sin ensidige prioritering af udbygningen af A-kraften, mens udviklingen af vedvarende energikilder har haltet håbløst efter. Selv uden Fukushima-katastrofen ville denne prioritering inden for få år have mødt en mur. Nu vil genstarten af hver eneste af Japans reaktorer møde massiv folkelig modstand. Og med udsigten til stærkt skærpede sikkerhedsforanstaltninger for at få reaktorerne i gang igen vil det meget vel kunne vise sig, at mange aldrig kom igang igen. Så ja, det kræver en viljesindsats i den situation at opretholde en bare lidt mere langsigtet ambitiøs klimamålsætning, og det kræver at nogen har overblik til at standse absurditeter som TEPCOs planer om at bygge nye kulkraftværker. For er der noget, som Japan og verden og japansk klimaindsats ikke har brug for, så er det flere kulkraftværker.

LDP to revise target for cutting greenhouse gas, NHK 25.02.2013.

25. februar – Not in my backyard

En anden af dagens post Fukushima nyheder var, at forhandlingerne mellem de centrale og de lokale myndigheder om, hvor de store mængder af radioaktivt affald skal placeres, er noget nær brudt sammen. Måske ikke så sært, for hvor der kan være mange frynsegoder ved at have et atomkraftværk i sin baghave, så er der ikke meget status i at blive atomkirkegård.

De forhandlinger, som skulle have endt med, at to statsejede skovarealer Yaita og Takahagi blev konverteret til atomaffaldsoplagsplads, er endt så galt, at miljøministeriet nu starter processen helt forfra.

Nu er problemet, at et helt værk med seks reaktorer står overfor demontering. Men Japan har siden 1970erne opført mere end 50 reaktorer, som alle indenfor en overskuelig årrække skal igennem samme proces, så inden den nuværende regering får genoplivet alt for mange planer om nye reaktorer, var det måske en idé at gennemtænke, hvor de radioaktive rester skal blive af bagefter. For den tid kommer – og tilsyneladende er der ingen, som vil kendes ved det radioaktive affald.

Japan to rethink candidate sites for nuclear waste disposal, (Jiji) Japan Times 26.02.2013.

Ministry forced to start radioactive waste disposal site plan over, Asahi Shumbun 26.01.2013.

26. februar – Et flertal af borgmestre ønsker A-kraften afviklet

Asahi Shimbun har lavet en rundspørge samtlige landets borgmestre for at lodde deres holdning til genstarten af de japanske A-kraftværker. Af de adspurgte mener 45%, at A-kraften bør afvikles, nogle få svarede iden 10 år, flere mente over 30 år, men flertallet mente, at udfasningen skulle ske over en 20 årig periode. Omvendt mente 35% af de adspurgte, at A-kraften var nødvendig “for the time being”, mens kun en sjettedel heraf mente, at A-kraften ville være uundværlig i fremtiden.

Det er her man kan skrige af japanske undersøgelsers indeimellem helt elendige spørgsmål, for man kan godt mene at A-kraften er nødvendig “for the time being” og så søge A-kraften afviklet i løbet af 10, 20 eller 30 år. Ganske mange i det lyserøde felt kunne gå ind for en udfasning på sigt, men har blot ikke sat tidsramme på. Men det tegner tilsammen et billede af, at der på lokalt niveau er et stort ønske om på bare lidt længere sigt at blive fri for A-kraften.

Efter selve tallene bringer artiklen en lang række kommentarer fra borgmestrene. For eksempel omrking værket i Hamaoka, som Naoto Kan beordrede lukket kort efter Fukushima-katastrofen, da det stod klart, at det var placeret, så der er en endog meget stor risiko for, at det bliver ramt af et voldsomt jordskælv inden for de nærmeste år, er værkets ejer ufortrødent gået i gang med at bygge en høj tsunami-beskyttelse omkring værket. Og da det stod klart, at den maksimalt forventelige tsunami ville være nogle meter højere end den beskyttelse, an var ved at bygge, så gik man fluks i gang med at forhøje den nogle meter. Men Asahis rundspørge viser, at 9 ud af 11 borgmestre for samfundene omkring Hamaokaværket er for en udfasning af A-kraften, så man kan meget vel stå med den situation, at selvom et sådant værk blev sikkerhedsmæssigt opgraderet, så ville den folkelige og lokalpoltiske modstand mod genstarten være så stor, at reaktorerne aldrig blev fuldt genstartet.

“The Hamaoka plant and other plants located in regions at higher risk should not be restarted,” sagde Shigeki Nishihara, borgmester for Makinohara (nær Hamaoka). “But if they are confirmed safe and we win the consent of residents, we can accept temporary operations.”

En anden interessant ting, som Asahis rundspørge lægger for dagen er, at de fire kommuner, som er vært for flest reaktorer, alle ønskede dem afviklet. Så det er ikke engang sådan, at dem som huser dem og har de løbende økonomiske frynsegoder fra deres drift (som er ganske betydelige), for enhver pris ønsker dem bevaret. Tværtimod.

Og med kernenedsmeltningerne ved Fukshima Dai-ichi-værket i underbevidstheden – en hændelse som ikke kunne ske – står man da også med det scenario, som ingen ønsker for sit lokalområde, at det i værst tænkelige situation meget vel kan være ubeboeligt i årtier.

Survey: 45% of local leaders want nuclear phaseout; 35% say reactors are needed, Asahi Shimbun 25.02.2013.

27. februar – regningen for NRAs sikkerhedsopdatering: 1 trillion yen

Forsyningsselskaberne har offentligjort et overslag over, hvad det vil koste at bringe Japans nu standsede reaktorer i overensstemmelse med NRAs nye sikkerhedsforskrifter – det bliver tilsammen næsten 1 trillion yen, eller lidt mere præcist 998,7 mia. yen.¹

Det viser med al tydelighed, hvor stort et efterslæb, Japans flåde af reaktorer frem til Fukushima-katastrofen har kørt med. Der vil givet komme reaktioner – om det nu også altsammen er nødvendigt? Men omvendt er der ingen, som ikke forstår, at hvis Japans reaktorer skal have nogen chance for at komme i gang igen – selv hvis planerne er en gradvis udfasning – så vil det kræve, at sikkerheden på samtlige værker er optimeret, så vidt det overhovedet er muligt.

Omregnet svarer det til cirka 75 mia. kr. eller i gennemsnit 1,5 mia. kr. pr. reaktor. Så set i forhold til en relativt nyopført reaktor, som potentielt har mange års produktion foran sig, er der tale om et mindre beløb. Men for reaktorer, hvor der måske kun er få års forventet restlevetid tilbage, og hvor de fornyede sikkerhedskrav er særligt stramme – det vil typisk være de ældste reaktorer, hvor kravet om sikkerhedsopdateringer er størst – kan det meget vel føre til, at man ender med at vælge at lukke de pågældende reaktorer.

Jin Nishikawa & Ryuta Koike: Nuke plant operators put tab on new safety standards at 1 trillion yen, Asahi Shimbun 27.02.2013.¹

Nuclear agency updates disaster mitigation rules, (Kyodo) Japan Times 28.02.2013.

Survey: No nuclear plants meet new safety standards, Asahi Shimbun 24.02.2013.