99,8% af videnskabelige artikler enige om global opvarmning

17. november 2012

Kurven herover stammer fra en artikel i Science Progress torsdag,¹ hvor Dr. James Powell har lavet en ganske tankevækkende undersøgelse af samtlige peer-reviewed artikler om global opvarmning igennem de seneste 20 år og delt dem i to bunker: I den ene dem, som tager menneskeskabt global opvarmning alvorligt, og i den anden de artikler, som klart afviser global opvarmning eller tilskriver opvarmningen andre årsager end CO₂-udledninger (og udledningen af andre drivhusgasser).

Ud af i alt 13.950 artikler siden 1992 var der kun 24 til den bunke, hvor forfatterne afviste den globale opvarmning eller at opvarmningen var forbundet med udledningen af drivhusgasser. Det svarer til en enkelt artikel for hver 581 artikler, eller 0,17%.

Og hvor hver af klimaskeptiker-artiklerne i snit har været citeret 5 gange, da var hver af de 13.926 artikler, som godskriver fænomenet global opvarmning i snit citeret 19 gange. Powell har beskrevet sin metodologi nærmere her.

Powells opgørelse taler sit klare sprog om, at der i klimavidenskaben ikke er den mindste tvivl om, at klimaforandringer er en realitet. der er stadig mange delelementer i klimamodellerne, som kun er delvist forstået, og forståelsen af, hvor hurtigt klima og havstand forandrer sig, har ændret sig igennem de 20 år, som Powell har undersøgt – hvilket for eksempel afspejler sig i, at den overordnede målsætning for en global klimaindsats på få år har forandret sig fra max 550 ppm til max 450 ppm til at det ville være bedst at komme tilbage under 350 ppm. Men der er tale om en grundlæggende enighed om, at klimaudfordringen er en realitet, og at den bliver en af det 21. århundredes helt store udfordringer.

På den baggrund virker det nærmest absurd fortsat at skulle tage fornægtelses-synspunktet alvorligt som andet end psykologisk brist. Man må ikke lave falske vareanprisninger, man må ikke fylde det offentlige rum med racistiske ytringer osv. Tilsvarende bliver det nødvendigt at sætte en stopper for de systematiske misinformations-kampagner, som ikke mindst i USA finansieres af kul- og olieindustrien og foreløbig i mere end to årtier har formået at forsinke en systematisk amerikansk klimaindsats, som igen har gjort det meget vanskeligt at få iværksat den nødvendige globale indsats.

Som det fremgår af blog-indlæggene Donald Brown: Romneys klimafornægtelse og Donald Brown: Forbrydelse mod menneskeheden søger den amerikanske jurist Donald Brown at gøre klimafornægterne ansvarlige for forbrydelse mod menneskeheden.

Én ting er den bevidste misinformation, som særlig de seneste år har grebet om sig. Men generelt er pressens håndtering af sit ansvar for at øge forståelsen af klimaspørgsmålet mange steder i verden under al kritik. Det enten skiftevis forties og dommedagsvinkles – og håndteres med klassisk pro et contra, hvor man skal have en skeptiker på banen for hver klimavidenskabsmand m/k, som ‘tror på’ menneskeskabt global opvarmning. Da vi for eksempel i marts 2009 fik mulighed for at lave en pressekonference med en af verdens ledende klimaforskere, James E. Hansen fra NASA, og efterfølgende fik afstedkommet, at han kunne komme i TV2 News, da bragte man efter et 10 minutters indslag med Hansen et 10 minutters modindslag med Bjørn Lomborg, som på det tidspunkt var rendyrket klimaskeptiker. Alle havde dér været bedre tjent med at give Hansen ordet i samtlige 20 minutter og give os mulighed for at lære. Nu blev det en klassisk for og imod-opstilling, som ingen kan bruge til noget.

Se tidligere blog-indlæg tagged klimafornægtelse / James Hansen.