Randzoner i landskabet
12. september 2012
I 2010 blev det under blå regering vedtaget, at der langs alle vandløb skulle etableres randzoner, hvor der ikke blev pløjet, dyrket, gødet eller sprøjtet. Som den tids fødevareminister Henrik Høgh udtalte det: “Med randzonerne opfylder vi fire uundgåelige miljøkrav på én gang: Randzonerne reducerer pesticidafdriften til den omgivende natur. Randzonerne sørger for, at 50.000 hektar bliver udlagt til natur. De reducerer fosfortabet til vandmiljøet med op til 160 tons, og sidst men ikke mindst fjerner de 2500 tons kvælstof.”
Nu er tiden kommet for at effektuere disse randzoner. Fra 1. september i år skal der være en 10 m bræmme alle steder, hvor dyrkede arealer støder op til vandløb eller søer. Samtidig har befolkningen adgang til disse arealer, og på sigt vil de kunne blive en fantastisk hjælp til biodiversiteten, fordi de sammenbinder i dag fragmenterede små pletter af natur. Tanken er således grundlæggende rigtig, men spørgsmålet er, om randzonerne bliver disse frodige naturkorridorer. For en ting er kravet om at undlade at dyrke, men der er ikke megen tilskyndelse til at pleje eller anvende disse områder.
Så professor Brian Kronvang fra Bio Science ved Aarhus Universitet forudser, at randzonerne ikke bliver det løft for naturen. Det bliver snarere “en 10 meter zone på begge sider af vandløbet med høj urtevegetation af brændenælder og lodden dueurt, så det bliver ikke særligt spændende natur, og oplevelsen bliver ikke særlig stor, hvis man skal ud og gå en tur, men de har en god miljøeffekt.” Derudover vil vi nok se diverse invasive arter som kæmpebalsamin, japansk boghvede m.m. – Det er en udfordring, som kræver en løsning.
Umiddelbart er det ikke tilladt at plante træer, hvilket er en stor skam. “Træer er gode til at holde på brinken af åerne, og dermed glider der ikke så meget jord og sand ud i vandløbet, og så følger der ikke så meget fosfor ned til søerne og giver algevækst og grønne søger. Så det er super effektivt, hvis man tillod, at der var træ-rækker i randzonerne ud mod åerne,” siger Kronvang til DR: “Brændenælder og andre kedelige planter får lov at tage magten i zonerne, og dem burde man klippe ned og fjerne. Det ville udpine jorden og give plads til mere sjældne planter. Så ville man få en meget større natur- og miljøgevinst ud af randzonerne.”
Til gengæld vil randzonerne kunne bruges til at dyrke energiafgrøder, hvilket både rekreativt og biodiversitetsmæssigt set virker ret problematisk, for det vil sandsynligvis være ting som pil og poppel, som plantes på rækker og totalfældes efter få år. Så der sker ikke den form for modning af økosystemerne, som gør, at der bliver plads for en større artsrigdom eller skaber de store oplevelseskvaliteter, som kunne være langs vores vandløb og søer, hvis naturen blev givet bare lidt mere fri.
Men det er som om, at det overhovedet ikke trænger ind, at den slags problemer stadig kommer i anden eller tredje række i forhold til finanskriser, identitetskriser, hvor vi skal hen på ferie og hvad vi skal have til middag.
Som man kan se af grafen til højre, er langt de fleste jordskælv heldigvis små. Af de helt store jordskælv over styrke 8 er der kun i alt under 10.
