Strøtanker om bæredygtighed

I 2010 blev det under blå regering vedtaget, at der langs alle vandløb skulle etableres randzoner, hvor der ikke blev pløjet, dyrket, gødet eller sprøjtet. Som den tids fødevareminister Henrik Høgh udtalte det: “Med randzonerne opfylder vi fire uundgåelige miljøkrav på én gang: Randzonerne reducerer pesticidafdriften til den omgivende natur. Randzonerne sørger for, at 50.000 hektar bliver udlagt til natur. De reducerer fosfortabet til vandmiljøet med op til 160 tons, og sidst men ikke mindst fjerner de 2500 tons kvælstof.”

Nu er tiden kommet for at effektuere disse randzoner. Fra 1. september i år skal der være en 10 m bræmme alle steder, hvor dyrkede arealer støder op til vandløb eller søer. Samtidig har befolkningen adgang til disse arealer, og på sigt vil de kunne blive en fantastisk hjælp til biodiversiteten, fordi de sammenbinder i dag fragmenterede små pletter af natur. Tanken er således grundlæggende rigtig, men spørgsmålet er, om randzonerne bliver disse frodige naturkorridorer. For en ting er kravet om at undlade at dyrke, men der er ikke megen tilskyndelse til at pleje eller anvende disse områder.

Så professor Brian Kronvang fra Bio Science ved Aarhus Universitet forudser, at randzonerne ikke bliver det løft for naturen. Det bliver snarere “en 10 meter zone på begge sider af vandløbet med høj urtevegetation af brændenælder og lodden dueurt, så det bliver ikke særligt spændende natur, og oplevelsen bliver ikke særlig stor, hvis man skal ud og gå en tur, men de har en god miljøeffekt.” Derudover vil vi nok se diverse invasive arter som kæmpebalsamin, japansk boghvede m.m. – Det er en udfordring, som kræver en løsning.

Umiddelbart er det ikke tilladt at plante træer, hvilket er en stor skam. “Træer er gode til at holde på brinken af åerne, og dermed glider der ikke så meget jord og sand ud i vandløbet, og så følger der ikke så meget fosfor ned til søerne og giver algevækst og grønne søger. Så det er super effektivt, hvis man tillod, at der var træ-rækker i randzonerne ud mod åerne,” siger Kronvang til DR: “Brændenælder og andre kedelige planter får lov at tage magten i zonerne, og dem burde man klippe ned og fjerne. Det ville udpine jorden og give plads til mere sjældne planter. Så ville man få en meget større natur- og miljøgevinst ud af randzonerne.”

Til gengæld vil randzonerne kunne bruges til at dyrke energiafgrøder, hvilket både rekreativt og biodiversitetsmæssigt set virker ret problematisk, for det vil sandsynligvis være ting som pil og poppel, som plantes på rækker og totalfældes efter få år. Så der sker ikke den form for modning af økosystemerne, som gør, at der bliver plads for en større artsrigdom eller skaber de store oplevelseskvaliteter, som kunne være langs vores vandløb og søer, hvis naturen blev givet bare lidt mere fri.

Her ses principperne for anlæg af randzoner, bortset fra at der i det endelige forslag blev tale om 10 m brede zoner. 

Under den blå regering blev der (på katastrofal vis) åbnet mulighed for, at en stor del af det braklagte areal blev opdyrket, så i årene 2007-09 blev omkring 80% af det braklagte areal på 115.000 ha pløjet op. Selvom det således kan synes drastisk at udvide de 2 m brede bræmmer til 10 m, vil det nye randzone-areal kun udgøre 50.000 ha, så naturen får kun omkring 40.000 ha tilbage eller omkring 35% af det som blev pløjet op i 2007-09.

Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser går det også den gale vej for de såkaldte § 3 naturarealer, som ifølge loven ikke må ændres. Således viser sen stikprøveundersøgelse fra 2010 på baggrund af luftfotografier, at mellem 2-5,5 % af den registrerede, beskyttede natur er forsvundet siden de blev registreret af amterne i starten af 1990erne. Der er tale om overdrevsarealer, enge, heder, klitter, moser, vandløb og søer, hvis tilstand ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 ikke må ændres, som enten er blevet opdyrket eller bebygget.¹ Tabet af beskyttet natur efter opdyrkning og bebyggelse udgør en trussel mod biodiversiteten i Danmark, skriver DMU, men vurderer samtidig, at “tabet af areal og kvalitet som forårsages af ophørt græsning og høslæt på de beskyttede naturtyper i dag udgør en større trussel mod den biologiske mangfoldighed.”

Oldtidsminderne var yndede motiver for guldaldermalerne, her ses til venstre J. TH. Lundbyes ‘Efteraarslandskab ved Hankehøj’ (1847). Til højre ses Allan Ottes ‘Lundbye Remake’ (2011). 

Det er ikke kun naturværdier, som pløjes væk. i de senere år er der adskillige eksempler på, at gravhøje, som har stået i det danske landskab i mere end 1.000 år, bliver pløjet væk blot for at stadig større landbrugsmaskiner ikke skal spilde tiden med at køre uden om. Mange flere er så skampløjede i profilet, at det ligner gravskænderi. I et eksempel fra Nordjylland er det ligefrem et tidligere folketingsmedlem, som har nedpløjet adskillige 3.00-3.500 år gamle gravhøje fra bronzealderen. Og en tidligere konservativ forsvarsminister fra Schlüter-regeringens tid har nedpløjet en 5.500 år gammel, 30 m lang og 6 m bred langdysse (tilføjet i 2014: uden at kunne blive draget til ansvar derfor). Kulturarvsstyrelsen vurderede i 2009, at omkring 9.000 af Danmark 30.000 synlige oltidsminder er beskadiget, og en opgørelse fra Museet for Thy og Vester Hanherred har gennemgået 300 gravhøje og fundet skader fra pløjning på 40 procent af højene til trods for, at der ifølge reglerne skal friholdes en 2 m bred zone omkring alle gravhøje.

Efter 2. verdenskrig er man også sluppet godt af sted med at rette et stort antal vandløb op, dræne store engarealer, så de kunne lægges under plov og fjernet en stor del af de læhegn, som var med til at rumliggøre landskaberne. Stadig større maskiner og produktionsenheder koblet med en stadig mere industrielt ‘rationel’ tænkemåde gør tilsammen, at landbrug og landskab er ikke bare i dissonans, men Så dansk landbrug har et kæmpe problem i deres forvalting af det danske landskab. Der er stadig mindre plads til naturen, den udstrakte brug af sprøjtning og kunstgødning udgør en kolossal systemisk belastning både på naturen og på vi menneskers sundhed. Der sker i disse år en uigenkaldelig nedslidning af det danske kulturlandskab, hvor alle forsøg på at dæmme op indtil nu er mislykkedes, for der sprøjtes mere end for ti år siden, der gødes mere end for 10 år siden, der produceres i større enheder og køres med større maskiner end for 10 år siden. Siden 2. verdenskrig er der brugt bjerge af kemi i det danske landskab, som vi måske endnu kun har set toppen af isbjerget af konsekvenserne af.

Her en lille billedanalyse af to luftfotografier af et område nær Skive, lavet af Peder Størup, hvor billedet til venstre er taget i 2004, mens billedet til højre er taget i 2008 (link). I løbet af disse få år er der forsvundet både læhegn, brakarealer og en stenhøj. Størup har samlet en lang række tilsvarende eksempler på sin blog naturbeskyttelse.dk.

Tilbage til randzonerne, så står vi med et i udgangspunktet fantastisk initiativ, som rigtigt anvendt ville kunne blive en vigtig del af det fremtidige danske landskab. Men med hele dem måde det er søsat, og med den modvilje, der er at spore, kan man have sin tvivl om, i hvor høj grad det vil lykkes.

Vi ved overordnet, at det hjælper på udvaskningen, og at det hjælper på biodiversiteten, og det burde også give en bedre tilgængelighed i landskabet. Men der er utrolig mange åbne spørgsmål om, hvordan man får det bedste ud af det, og umiddelbart savner man den vifte af forudgående forsøg og de landskabelige overvejelser, som gør det klart, hvordan randzonerne skal udvikle sig fra påtvunget hadeobjekt til en vigtig del af det moderne landbrugs måde at lejre sig blidere i det omgivende landskab på.

Er det sådan, at nogle kombinationer af vegetation vil gøre randzonernes effekt på udvaskningen bedre? Skal man hjælpe den biotopmæssige og landskabelige artikulation af områderne i gang ved en form for strategisk landskabspleje? Hvem hjælper i givet fald med at udvikle vildt- og plejeplaner? Der er en masse viden, som man ikke bare kan regne med er til stede langs randzonerne, som fortjente at blive en del af anlæggelsen af randzonerne, hvis de skal ende som andet og mere end dette billede, som for nylig blev slået op på Danmarks Naturfredningsforenings Facebook-side:

Kunne man for eksempel i områder, hvor bestemte arter er truet eller presset ud søge at fremme randzonerne i forhold dertil. Kan man se landskabeligt på, hvordan man fremmer smukke vandløb og over tid får fremelsket en mangfoldighed af biologiske nicher. Og var det ikke en opgave for vores naturbevarelsesorganisationer at gå ind og tilbyde hjælp, så disse randzoner blev hjulpet optimalt på vej til det biodiversitetsmæssigt, vandrensningsmæssigt, landskabeligt og oplevelsesmæssigt set optimale frem for blot at blive efterladt i trods?

I nyere tid synes der at være en form for enighed mellem de stridende parter om, at arealer er enten produktionsarealer eller naturfredningsarealer. Man kan sige, at randzonerne er en smal buffer imellem disse to. Da vi i 2011 lavede udstillingen Hungry Planet, var en af indsigterne, at der er masser af mad at sanke fra mere ekstensivt dyrkede områder. Det ville være ønskværdigt, hvis vi kunne opbløde overgangene mellem det fredede og det produktive og gøre dem bredere, også fordi adskillige af de arealer, man kunne ønske sig at frede, bedst sikres gennem et vist mål af kulturtryk fra for eksempel græsning og høslet. Men det forudsætter, at vi kommer videre fra det nuværende produktionsmåde.

Update 21.03. – Har i dag lavet blog-indlægget Laguna Blanca – landskabelige tryllerier, som via en 20 min. video viser en ganske fantastisk håndtering af landskabet på en 3.000  ha stor økologisk drevet gård i Argentina. Her er forholdet mellem marker og det naturlige landskab gjort med en fantastisk klarhed. Og de store monokulturelle landskaber er afløst af bånd af vekslende afgrøder, så mangfoldigheden og kompleksiteten finder vej tilbage til landbruget og er med til at mindske risikoen for massive skadedyrsangreb.

Magnus Bredsdorff: Pesticider ender i vandløbene på trods af bufferzoner, Ingeniøren 25.08.2015.

Magnus Bredsdorff: Pesticider dræber smådyr i vandløb, Ingeniøren 25,08.2015.

Arkæolog: Frifindelse af eksminister er besynderlig, (Ritzau) Nordjyske 07.05.2014.

Natur- og Miljøklagenævn ophæver vandplanerne, (pressemeddelelse) Landbrug og Fødevarer 04.12.2012.

Steen Voigt: Blæst forværrede lokalt iltsvind i september, Århus Universitet 27.09.2012.

Ole Klottrup: Randzonerne – nøgleordene for meget af debatten er propaganda og kompensation, Danmarks Naturfredningsforening 08.09.2012 (pdf).

Egon Østergaard: Randzoner koster kassen, men viser vejen! Dansk Ornitologisk Forening 03.09.2012.

Heikki Yding: Forsker: Randzoner hjælper naturen for lidt, P4 Østjylland 01.09.2012.

Michael Stolze: Randzoneregler endt i kaos, Dansk Natur 01.09.2012.

I dag får Danmark en ny miljølov, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 01.09.2012.

Randzoner: I dag bliver Danmark rigere, Danmarks Naturfredningsforening 01.09.2012.

Randzone-lov vedtaget i Folketinget, Friluftsrådet 12.06.2012.

Thomas Djursing: Fosforzone kræver træer – minister synes ikke det pynter, Ingeniøren 23.04.2012.

Gustav Bech: DN: Vi har fulgt det forkert spor i årevis, Danmarks Naturfredningsforening 26.09.2012.

Landmænd vil blæse på forureningsregler, (Ritzau) Politiken 10.07.2012.

Trods protester kan du gå langs nye vandløb, (Ritzau) Information 11.06.2012.

Nicolaj Brandt: Fri adgang til randzonerne, Jægernes Magasin 16.02.2012.

Ella Maria Bisschop-Larsen: Politisk fup og fidus om miljø og natur, Danmarks Naturfredningsforening 08.02.2011.

Mindre fosforgevinst ved randzoner langs vandløb, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 07.02.2011.

Mie Stage: Trussel mod regeringens miljømål: Bræmmer bremser ikke nok fosfor, Ingeniøren 07.02.2011.

Søren Kolind Hvid: Klimagårdstudie 2: Bregentved Gods, planteavl i stordrift, Landbrug og Fødevarer 20.01.2011.

Ella Maria Bisschop-Larsen: Landbruget bør ikke ha’ frie tøjler, (kronik) Politiken 02.01.2011.

Michael Stolze: Cirkus randzoner runder 20 år, Dansk Natur 14.12.2010.

Michael Stoltze: Alvorlige problemer med naturbeskyttelsen i Danmark, Dansk Natur 08.11.2010.¹

DMU sætter tal på ændringerne i arealerne med beskyttet natur, DCE, Århus Universitet 05.11.2010.¹

Kjeld Hansen: Millionfup med falske randzoner, Jyllands-Posten 02.08.2010.

Malte Kjems & Signe Ramstedt Bertelsen: Danmarks landskabsværdier under hårdt pres, Mandag Morgen 16.05.2010.

Nicolaj Brandt: Vildtpleje langs naturlige læhegn, Jægernes Magasin 11.02.2010.

Michael Rothenborg: Seks meters sprøjtefrit reservat redder mange dyr, Politiken 25.01.2010.

Peder Størup: Gravhøje ødelagt i Nordjylland, naturbeskyttelse.dk 20.09.2009.

Hans Christensen: Gravhøje forsvundet, Nordjyske 11.09.2009.

Hans Christensen: Landmand pløjer gravhøje væk, Nordjyske 11.09.2009.

Peder Størup: Opdyrket natur omkring Skive, naturbeskyttelse.dk 27.03.2009.

Hektarstøtten i fare, (Ritzau) Nordjyske 16.03.2009.

Lars Dahlager: Vismændene kritiserer oppløjning af naturen, 16.10.2008.

Michael Rothenborg: Hastværk var lastværk for naturen, Politiken 05.10.2008.

Peder Størup: Landbrugsindustrien er gået langt over stregen, naturbeskyttelse.dk 13.05.2008.

randzoner.dk.