Høring om kystnære havvindmøller

1. september 2012

Kort over middelvindhastigheden langs de danske kyster – fra Energistyrelsens høringsmateriale.

Danmark har en målsætning om at blive uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050. Det er en stor beslutning, som kræver mange analyser og overvejelser. Energistyrelsen gennemfører derfor i denne tid et større arbejde med at kortlægge og afklare mulighederne for opstilling af vindmøller. Og her i de seneste måneder har et forslag om udlægning af 16 områder til placering af kystnære havmøller været sendt i høring.

I Danmark har vi masser af vind langs vores kyster, og alt tyder på, at vindkraften får en meget fremtrædende rolle i hvert fald i første udgave af et postfossilt Danmarks energiforsyning. Der er således planer om, at 50% af vores elektricitet skal komme fra vind allerede i 2020. Det svarer omtrent til en fordobling i forhold til i dag. Så der vil blive markant flere møller i det danske landskab i de kommende år – eller måske vil vi snarere se, at møllerne vil blive større. Hvor Lynettens vindmøller er 0,75 MW, er Middelgrundens vindmøller 2 MW og Hvidovres vindmøller er 3 MW, for nu at tage dem nærmest København. Og på havet sætter man i dag typisk møller op med en effekt på 3-4 MW. Man har lige rejst en 6 MW forsøgsmølle i Østerild, og af høringsmaterialet fremgår det, at vi frem til 2020 måske vil se møller op til 7-8 MW med en navhøjde på 90-120 m. Men de er også voldsomt store, 3-4 gange Rundetårn blot til navet.

Energistyrelsens forslag til udlægningen af 16 områder til placering af kystnære havmøller.

Længe satte vi møllerne på land. Det er stadig både det det billigste og det enkleste, og på gode landplaceringer kan vindmøller give masser af energi. Men som man kan se af kortet herover, som stammer fra høringsmaterialet, så kan samme 3 MW vindmølle producere op til 50% mere energi, hvis den kommer ud på havet, samtidig med at man undgår problemer med støjgener på land. Omkostningerne ved opstilling og vedligehold er også markant større, så ud over deciderede havplaceringer taler man om kystnære placeringer, hvor opstilling og drift er billigere.

Det har været et gigantisk puslespil at afklare placeringerne. Ud over gode vindforhold er der hensyn at tage til kabelføringer, havne og lufthavne, færgeruter, sejlruter, trækruter, fiskebanker og råstofudvindingsbanker, særligt følsomme udsigter, særlige forsvarsmæssige og fredningsmæssige hensyn osv. Og selvom der er masser af vind omkring Bornholm, vil man skulle udbygge kapaciteten i de eksisterende el-kabler, hvis man udvider med mere end 35 MW (eller man må udvikle en egnet lagringsteknologi).

Ikke mindst naturhensynene kan være vanskelige at håndtere, og Danmarks Naturfredningsforening har i sit høringssvar markeret stor modstand overfor placeringer ved Halsnæs nord for Sjælland, hvor man arbejder på at lave en stor samlet naturpark. Yderligere foreslår man, at “Bulbjerg i Jammerbugt, området i Nyrup Bugt på Sjællands nordkyst, området i Sejerø Bugten, og den nordlige del af det område, som går under navnet Vesterhavet syd … friholdes for kystnære vindmølleparker.”²

Der er i alt udpeget 2.400 km². Hvis man regner med 6 MW pr. km² giver det fuldt udnyttet plads til 14.400 MW møllekapacitet. Udbygningen frem mod 2020 forudsætter kun en udbygning med 500 MW havmøller, så der er rigeligt med plads, selvom man af forskellige grunde ender med at fravælge flere af de 16 områder. Samtidig synes der at være en vis fordel i stordrift, så frem for at sætte først én mølle hvert sted, så to og så tre, vil man nok vælge at udbygge nogle få af felterne. Dette giver samtidig mulighed for at efterkomme indsigelser som dem fra Danmarks Naturfredningsforening.

De danske farvandes trafikmønstre – kort fra Energiministeriets høringsmateriale.

På kortet herover kan man se mønsteret af sejlruter i danske farvande. Hvis man sammenligner med placeringsforslagene på det øverste kort, er det tydeligt, at man i høj grad har søgt at undgå de mest trafikerede ruter og for eksempel langs Jyllands nordvestlige kyster lagt møllerne ind i Jammerbugten.

To eksempler på visualisering af kystnære placeringer, som indgår i høringsmaterialet.

Som en del af høringsmaterialet har man haft et firma til at lave visualiseringer af forskellige møllestørrelser placeret i forskellig afstand fra kysten og set fra forskellig øjenhøjde. Billedet herover til venstre viser en stor mølle med en vingespidshøjde på 180 m på 12 km afstand, mens billedet til højre viser samme møllestørrelse placeret blot 2 km fra land.

På baggrund af visualiseringerne må man sige, at de største møller står bedst på stor afstand – også større end de 3-4 km, som der er lagt op til er mindsteafstanden. Men det skal der nok komme reaktioner på.

Udsigten fra Langelinje mod Flakfortet, Middelgrundens og Lynettens vindmøller.

Når man her i København går nordud langs havnen, og havnefladen gradvist åbner sig mod verdenshavene, så står Middelgrundens møllebue decideret flot med sin beskyttende gestus omkring København. Tilsvarende virker det umiddelbart naturligt at markere vores fiskeri- og erhvervshavne med møller, som man har gjort det i Frederikshavn. Selv i mere følsomme naturområder virker det ikke på nogen måde umuligt at få møllerne godt placeret.

Hvor møllerne tidligere kunne have en lidt hysterisk rytme – som små piskeris på horisonten, da har møllerne efterhånden som de er blevet større fået et så lavt omdrejningstal, at de står langt mere roligt og statuarisk i landskabet. Og for eksempel udsigten fra Samsøs nordspids er ikke på nogen måde spoleret, selvom der står en stribe med 10 møller. Så man skal nok tænke i sådanne grupper, skulpturelt placeret i landskabet.

Det kan synes omstændeligt med alle disse forundersøgelser. Men det er nok det, som gør, at vi ender med at blive glade for vores vindmøller, der hvor vi ender med at sætte dem op – det plus at vi forhåbentligt gør mange af møllerne laugsejede. For der ligger i det, at man dér ude over horisonten ser på ens egne møller, som laver strøm til ens lys og computer og alle mulige andre fornødenheder, en omfavnende, inkluderende formildende omstændighed. Det er ikke et eller andet multinationalt overgreb mod min udsigt. Det er mine møller, vores lys og fremtid.

Den danske beslutningskultur omkring vores vindmøller – og i det hele taget – bliver da også fremhævet i en nylig og ganske læseværdig artikelserie i Der Spiegel – som intet mindre end et miracle of modern politics.³