Strøtanker om bæredygtighed

Dette billede af et hvidt næsehorn, som forbløder efter at have fået fjernet sine horn, har jeg haft liggende længe på min computer. Det sammenfatter på mange måder den absurditet, hvormed vi behandler vores omgivelser. Og nu hvor jeg har sat mig for at lave en række små biodiversitetstekster, satte jeg en lille afsøgning i gang.

Hvad får mennesker til at maltraktere næsehornene, så de verden rundt er alvorligt udryddelsestruede?

En af de afrikanske savanners store flotte dyr er næsehornet. Som mange af de andre store dyr har det været stærkt eftertragtet. Det var efterhånden lykkedes at få skabt reservater, hvor de store dyr kunne overleve, det værste krybskytteri var ved at være kommet til livs, og en bestand, som havde været nær udryddelse var igen i fremgang.

Men i den senere år har hornene været voldsomt eftertragtede i Sydøstasien – i lande som Malaysia, Thailand, Vietnam og Kina bliver hornene solgt til astronomiske summer. Hornene har fået ry som detox-middel, hvis man har drukket og spist og svælget i fede sager, vil et udtræk af pulveriseret horn være en god kur mod tømmermænd og generelt være styrkende for helbredet. Hornene har været kendt fra den traditionelle kinesiske medicin og har her i nyere tid fået ry for at kunne helbrede terminalt syge kræftpatienter. Sådanne myter omkring hornene har dels skabt en guldrandet forretning, dels en voldsom stigning i antallet af næsehorn, som forbløder efter at have fået hornene skåret af ved roden.

I et land som Zimbabwe regner man med, at der i 1970 var omkring 65.000 sorte næsehorn. I dag er der kun 440. Det er ikke kun krybskytteri og indskrænkede levevilkår, men i høj grad på grund af illegal afhorning til det sydøstasiatiske marked. Med kilopriser på op til 35-50.000 £ for de afskårne horn er de genstand for en kynisk organiseret kriminalitet, som man formoder, er drevet af den vietnamesiske mafia.

Der er tale om velorganiseret kriminalitet, som bruger helikoptere, bedøvelsesmidler og avanceret moderne teknologi som infrarødt lys. Alene i Kruger Nationalpark i Sydafrika var der i første halvdel af 2011 så mange træfninger mellem vagtpatruljer og indtrængende næsehornsjægere, at 17 næsehornsjægere er dræbt. Så der er tale om en veritabel næsehornskrig.

Alene i første halvdel af 2012 er der i Sydafrika arresteret 176 mennesker i forbindelse med forsøg på at skaffe disse horn til det østasiatiske marked – ganske mange heraf fra Østasien. Der er givet fængselsstraffe på op til 17 år for illegal afhorning af blot et enkelt næsehorn, men end ikke dette synes at være nok til at give de store dyr fred. Efterspørgslen i den anden ende er tilsyneladende umættelig, samtidig med at der i Sydøstasien intet bliver gjort for at dæmme op for importen. Så det er en ulige kamp.

Det hvide næsehorn er det største af næsehornene og de største hanner bliver op til 4 m lange med en skulderhøjde på op til 1,85 m og en vægt op til 3,5 ton. Det forreste af de to horn er typisk 1 m, men kan på ældre dyr blive op til 1,5 m, så et næsehorn kan gå rundt med en formue i horn. Derfor har man efterhånden mange steder taget den konsekvens løbende at operere hornene af for at sikre dem mod at dø ved den illegale afhorning.

Det er ikke kun i Afrika, man i de senere år har måttet forhøje alarmberedskabet. Horn-jægerne er så ihærdige, at man i zoologiske haver verden rundt har installeret avancerede sikkerhedssystemer for at undgå, at dyrene bliver afhornede. Det blev iværksat efter at der i første halvår 2011 blev stjålet 20 næsehorn fra europæiske museer.

Verdens bestand af næsehorn er gået tilbage med 90% i de seneste 30 år. De fleste af verdens næsehorn findes i dag i Afrika. Tallene angives lidt forskelligt, men man regner med, at der stadig er omkring 17-18.000 tilbage af det hvide næsehorn, Ceratotherium simum og omkring 4.000 af det sorte næsehorn, Diceros bicornis, men en række underarter af begge er forsvundet eller meget tæt på at forsvinde. Der er skabt omfattende naturreservater til at beskytte næsehornene, det traditionelle krybskytteri var gradvist ved at mindskes, og man har flere steder kunne se voksende bestande i begyndelsen af dette årtusinde.

Men med de senere års østasiatiske rovdrift på hornene er det ikke nok at skabe naturreservater. På et enkelt år fik Krüger nationalpark i Sydafrika halveret sin bestand af næsehorn på grund af den organiserede illegale afhorning. Så man har måttet udstyre dyrene med avanceret sporingsudstyr og bruger store ressourcer på at holde dyrene under opsyn i en absurd krig med afhorningsbanderne, som kun vil blive sværere med tiden. For jo færre næsehorn, der er tilbage, jo mere vil priserne stige.

I Asien regner man med, at der i alt er lige godt 3.000 næsehorn tilbage. Heraf er langt de fleste indiske næsehorn, Rhinoceros unicornis. Der er kun omkring 200 tilbage af Sumatra-næsehornet, Dicerorhinus sumatrensis, som lever i spredte forekomster i Malaysia og på Sumatra-halvøen (se kortet til højre). Og af Java-næsehornet, Rhinoceros sondaicus, som tidligere var almindeligt i Sydøstasien, men i dag er fortrængt fra de fleste steder, er der blot omkring 40-50 tilbage.

Java-næsehornet er således blandt de mest truede dyrearter i verden. Det blev sidste år erklæret for udryddet i Vietnam. Man havde her skabt reservater omkring den sidste bestand for at sikre dem gode overlevelsesvilkår, men de blev taget af kriminelle og afhornet.

Fra historisk at have levet i det meste af Sydøstasien findes Java-næsehornet i dag kun i en lille overlevelseslomme på Javas vestligste spids (se kortet til højre). Bestanden i området var i 1967 helt nede på 25 dyr, og selvom der i dag er flere, er det er ikke givet, at den genetiske variation er stor nok til at undgå indavl.

Det er aldrig lykkedes at formere Java-næsehornet i fangenskab, og kun i meget lille udstrækning med Sumatra-næsehornet, så de er begge i overhængende fare for udryddelse.

Og i takt med, at næsehornene forsvinder i Østasien, har den mafiaagtigt organiserede kriminalitet i de senere år rakt ud efter det sydlige Afrikas sidste næsehorn.

Både næsehornenes overlevelse og udryddelse er således i hænderne på mennesker.

Det bliver indimellem sagt, at vi er nødt til at værdisætte naturen – opgøre vores naturkapital – for at kunne bevare den. Men næsehornene havde nok været bedre tjent med, hvis de var regnet for “værdiløse” – at nyrige i Sydøstasien ikke havde fået den absurde idé, at næsehornenes horn er styrkende, rensende, regenererende, endsige noget middel mod kræft.

Og selv hvis det var tilfældet, må vi indse, at det ikke er nogen grund til brutalt at skære hornene af og lade de tonstunge kroppe ligge tilbage. Vi må tilbage til at høste varsomt af naturens overskud, så der også er i tusindvis af næsehorn på de afrikanske savanner i næste århundrede og det derefter følgende århundrede.

Med det verdensherredømme vi har tiltaget os, har vi påtaget os en ganske krævende forvaltningsopgave, at sikre biodiversitetens videreførelse.

Men kan 7 mia. mennesker være enige om at der også skal være plads til alle de andre dyr? Vi har en biodiversitetskonvention, som siger ja. Og verdens lande har forpligtet sig til at standse tabet af biodiversitet. Men i virkelighedens verden går det langt hen ad vejen som med næsehornene. Der er masser af gode viljer og indsatser, men også hele tiden noget, som kommer på tværs. Og Afrikas mafiøse næsehornspushere er meget tæt på at være uden for pædagogisk rækkevidde.

Man kan sige, at biodiversiteten indebærer så utroligt mange andre arter end lige de meget synlige næsehorn (eller pandaer, kongeørne osv.). Men de er så at sige signatur-arter. Og hvis vi kan fastholde gode livsbetingelser for dem, er der tale om, at hele økosystemer trives

Se tidligere indlæg om biodiversitet.

Wikipedia: White rhinoceros, Black rhinoceros, Indian rhinoceros, Sumatran rhinoceros, og Javan rhinoceros.

Adam Welz: The Dirty War Against Africa’s Remaining Rhinos, environment 360 28.11.2012.

Oliver Milman: Javan rhino clings to survival in last forest stronghold, The Guardian 07.09.2012.

“Loose horns”, surging demand and easy money create “perfect storm” for rhino poaching, Traffic 21.08.2012.

Adam Vaughan: Affluent Vietnamese driving rhino horn poaching in South Africa, report warns, The Guardian 23.07.2012.

Tom Milliken & Jo Shaw: The South Africa-Viet Nam Rhino Horn Trade Nexus: A deadly combination of institutional lapses, corrupt wildlife industry professionals and Asian crime syndicates, Traffic 2012 (pdf).

Rhett Butler: Fighting A Last-Ditch Battle To Save the Rare Javan Rhino, environment 360 26.04.2012.

Lizzy Davies: Zoos tighten security as threat of animal poaching grows, The Guardian 03.02.2012.

David Smith: Illegal South African rhino killings hit record high, 12.01.2012.

Naturstyrelsen forbyder salg af gamle næsehorn, (Ritzau) Politiken 23.12.2011.

Hanna Gersman: Javan rhino driven to extinction in Vietnam, conservationists say, The Guardian 25.11.2011.

Line Pratz: Sjældent næsehorn er nu udryddet i Vietnam, Politiken 25.11.2011.

Tor Rabøl Andersen: Sort næsehorn er udryddet i Vestafrika, Politiken 10.11.2011.

Donna Bryson: South Africans, Vietnamese meet on rhino poaching, (AP) The Guardian 28.09.2011.

David Smith: Rhinos threatened with extinction to meet demand for bogus cancer cure, The Guardian 20.08.2011.

Esther Addley: Epidemic of UK rhino horn thefts linked to one criminal gang, The Guardian 11.08.2011.

Christina M. Russo: Against the Odds: Saving Rhinos in a Troubled Land, environment 360 13.04.2011.

Fred Pearce: Why Africa’s National Parks Are Failing to Save Wildlife, environment 360 19.01.2010.

Rhishja Cota-Larson: Zimbabwe Rhino Poacher Sentenced to 17 Years: Turning Point At Last? EcoLocalizer 15.01.2010.

Rhishja Cota-Larson: Rhinos: 11 Incredible Facts, Plus Photo Gallery, EcoLocalizer 20.11.2009.

Demand for rhino horn drives poaching to 15-year high, (EcoWorldly) The Guardian 10.07.2009.

Status, conservation and trade in African and Asian rhinoceroses, CITES juli 2009 (pdf).

Vietnam Embassy was Caught Red-Handed in illegal Rhino Horn Transaction, 4:27 min. YouTube video 20.11.2008.

Steffen Boesen: Krybskytter har halveret bestand af næsehorn, Politiken 06.08.2004.

Andrew C. Revkin: Myths, More than Traditional Medicine, Driving Rhino Slaughter, New York Times 15.10.2012.

Elaine Hardcastle: African rhino poaching hits record on cancer claim, (Reuters) Planet Ark 18.10.2012.

Elanor Pritt: Rhino poacher jailed for 40 years in South Africa, The Guardian 09.11.2012.

Tetsuo Kogure: Smugglers exploit loophole for coveted African rhino horns, Asahi Shimbun 15.01.2013.