Begrænset klimagevinst ved biobrændstof fra raps
20. august 2012Som en del af sin klimaindsats har EU gradvist indfaset en vis procentdel biobrændstof i benzinen for ad den vej at spare på de fossile brændstoffer – og dermed mindske CO2-udledningerne.
Men programmet har været udsat for massiv kritik for ikke i praksis at levere de ønskede klimaeffekter, samtidig med at det øger verdens fødevarepriser og hungersnød samt øger presset på fældningen af verdens regnskove.
Senest har tyske forskere fra Friedrich Schiller-universitetet i Jena kigget nærmere på biobrændstof fremstillet fra raps. Vi kender alle de knaldgule rapsmarker, som på bestemte årstider totalt løber med billedet i det produktive landskab. og det viser sig, at otte ud af de ti rapsmarker, som de lavede klimaberegninger på, ikke gav den besparelse på mindst 35%, som EU kræver. I de fleste tilfælde lå besparelsen på under 30%, samtidig med, at EUs krav til biobrændstofs “effektivitet” inden for 5 år vil stige til 50%.¹
EU har i sin energipolitik sigtet på, at biobrændstofferne udgør halvdelen af målsætningen for vedvarende energikilder i 2020. Det er der ikke i sig selv noget forkert i, men i en tid med lurende fødevaremangel og pres på verdens skovarealer, burde ikke indregne såkaldt 1.-generations biobrændstof af afgrøder dyrket på arealer, som fuldt ud kunne bruges til primær madproduktion, men kun 2.-generations biobrændstof som for eksempel algeproduktion i solrige ørkenlandskaber. Eller det kunne være råvarer, som er restprodukter fra en primær produktion, eller som er produceret på arealer, hvor de ikke fortrænger madproduktionen.
Se tidligere indlæg: Flyver på alger, Biobrændstof hovedårsag til fødevarekrise, Sultne motorer, Diesel-træer? og Biobrændstof en økologisk katastrofe.
Terry McAllister: Biofuel fails EU sustainability test, German researchers claim, The Guardian 19.08.2012.¹
Lars Attrup: Bilister tvunget til at forurene og betale mere, epn.dk 13.09.2012.
Charlie Dunmore: Exclusive: EU to limit use of crop-based biofuels – draft law, (Reuters) Planet Ark 11.09.2012.
22. august 2012 kl. 15:33
Hej,
Prøv også at læse Searchingers (2008) paper i Science, hvor han forsøger at indregne effekten af indirekte skovrydning som følge af øget forespørgsel på afgrøder der bruges til biobrændsel. Tages disse afledte effekter også i betragtning ser CO2-regnskabet for biobrændsel endnu værre ud.
11. september 2012 kl. 13:43
Ser ud til at EU endelig åbner op for at se på biobrændstoffernes rolle: Ifølge Reuters er der et lovforslag under forberedelse, men først fra 2020:
“‘The (European) Commission is of the view that in the period after 2020, biofuels should only be subsidized if they lead to substantial greenhouse gas savings… and are not produced from crops used for food and feed,’ the draft said.”
Charlie Dunmore: EU to limit use of crop-based biofuels – draft law, (Reuters) Planet Ark 11.09.2012.
Sanne Vittrup: EU dømmer biobrændstoffer af fødevarer ude fra 2020, Ingeniøren 14.09.2012.
21. september 2012 kl. 21:21
Ifølge The Guardian har Connie Hedegaard nu fremlagt forslag i EU om, at der kommer et loft på max 5% biodiesel fra madafgrøder. Dermed er der lagt op til, at den udvidelse til 10% iblanding i bilernes brændstof, som EU har en målsætning om at nå inden 2020, først og fremmest findes via 2. og 3. generations biobrændstof – og dermed, at produktionen ikke på samme måde som nu lægger beslag på egentlig landbrugsjord, men snarere er et resultat af algeproduktion i ørkener, enzymatisk viderebearbejdbning af affaldsprodukter osv.
Om det bliver vedtaget, eller om biodiesel-lobbyen får held med deres klagesange, får vi at se i de kommende dage. Men det er yderst positivt, at EU endelig har vist vilje til at se nøgternt på det problematiske i 1.-generations biobrændstofferne ikke bare når det gælder klima-perspektivet, men fuldt så meget som den kæmpe faktor i verdens fødevareforsyning, det er, når man slipper millioner af sultne motorer løs.
Damian Carrington: Campaigners welcome EU plan to limit crop-based biofuels for transport, (Reuters) The Guardian 20.09.2012.
Damian Carrington: Biodiesel industry dealt a blow by EU policy changes, The Guardian 21.09.2012.