Japanske vandlege

9. august 2012

Faldt lige over denne artikel i Japan Times om en lille overrislingskanal i Kurohime, som er anlagt en gang i Edo-perioden (1603-1867) for at trække vandet fra en bjergbæk, så det kan overrisle dalens rismarker.¹ Dette vandløb passerer forfatteren Old Nic’s skov, og når det overhovedet giver anledning til en artikel, er det fordi han i foråret fik besøg af en lille delegation af lokale embedsmænd og risbønder, som gerne ville “sikre” det sidste stykke af vandløbet med betonelementer, og derfor ville bede om lov til at komme ind over hans grund med entreprenørmaskiner.

Man ser det over alt i det japanske landskab: Det strømmende vand er cementeret, indrammet, holdt i ave af beton. Det skal siges, at det regner meget i Japan, som man så for nyligt på Kyushu, faldt der på det sted, hvor nedbøren var størst, mere en 1.000 mm regn inden for få døgn. Det er mere end nedbøren i Danmark på et helt år. Så særlige steder, hvor man ellers ville kunne risikere jordskred eller at bebyggelse ville blive undergravet, er det umiddelbart forståeligt, og i lavlandets rismarker vinder man måske 10-20 cm ved, at kanterne til de mange overrislingskanaler står støbt i beton. Men i Nagano er regnmængderne mere moderate. Rigtig mange steder er betonforingerne ikke bare skæmmende men helt overflødige – og står som monumenter over en kontrolkultur, som udrustet med moderne teknologi endnu ikke helt har lært at sætte sine grænser.

Nu er Old Nic ikke hvemsomhelst og hans skov ikke en hvilkensomhelst skov. Han er leder af den stiftelse, C.W. Nicol Afan Woodland Trust, etableret omkring den skov, vandløbet passerer, som søger at styrke stedets naturkvaliteter. Så han spørger delegationen, om de ikke har hørt om biodiversitetskonventionen og foreslår, at de laver eventuelle udbedringsarbejder med natursten samtidig med, at han gør det klart, at de ikke skal regne med at kunne passere hans land for “udbedringsarbejdet”.

Grundlæggende er der ikke noget i vejen med vandløbet som de er. Old Nic fortæller, at i de 28 år han har boet på stedet, er det eneste sted, hvor der har været problemer med den lille overvandingskanal, et stræk, hvor det er blevet snævret ind for at give plads til en vej. Her har han fundet dyr, som er faldet i og ikke kan komme op ved egen hjælp. Ellers er den gamle vandingskanal, som er bygget i ler og forstærket med sten på de steder, hvor sliddet er størst, rammen om et særdeles frodigt dyre- og planteliv.

Hvis vandløbet bliver lagt i beton, vil padderne ikke kunne trives, ørrederne ikke kunne passere, og det vil blive et farligt sted at lege for børnene (stiftelsen inviterer løbende forældreløse børn til stedet), og vilkårene for en stor del af den frodighed og biologiske mangfoldighed, som nu hersker omkring vandløbet, vil forsvinde.

C.W. Nicol Afan Woodland Trust blev etableret i 2002 for at bevare og genskabe Afan-skoven i Kurohima (i Nagano Amt) som et sted, hvor mennesker, dyr og planter kan eksistere sammen. Under ledelse af C. W. Nicol – Old Nic – driver fonden økologisk forskning og bevaringsaktiviteter. Ved overtagelsen var de 10 hektar misligeholdt, men genopretningsarbejdet har gjort, at biodiversiteten er i bedring. I en nylig opgørelse havde Afan-skovene 93 fuglearter, 490 plantearter og omkring 1.000 insektarter, og den sorte bjørn var vendt tilbage til skove.

Afan-skoven ligger i Nagano Amt hvor hele 80% skovareal. Japan har i dag har et skovdække på 67%, hvoraf det meste er monokulturer eller misligeholdt genvækst, så landet på trods af sine udstrakte skove importerer 80% af sit forbrug af træ. For Old Nic og fonden er det derfor en vigtig del at vise, hvordan man med nye indsigter kan regenerere skovene, så de på én gang leverer kvalitetstræ, plughugst taget ud med hestespand, og sikrer opretholdelsen af en stor biodiversitet og af store oplevelseskvaliteter. 

Samtidig har fonden til formål at give japanske børn mulighed for at komme i direkte kontakt med naturen – han taler direkte om at overcome børnenes Nature Decifit Disorder. Og Afan-skovene ligner en fantastisk mulighed for at opleve naturen som natur.²

Noget andet, som ser ud til at være værd at dykke ned i, er firmaet Ricohs sponsorat af Afan-skovene. Firmaet som laver højkvalitets fotoudstyr har på sit hovedkvarter i Tokyo store skærme, som viser billeder af livet i Afan-skovene real time.³

Old Nic, alias C.W. Nicol, skriver løbende en klumme i Japan Times – jeg har nedenfor medtaget et par af de artikler, hvor han direkte skriver om arbejdet med genopretningen af Afan-skovene.

indlæg oprettet af Jens Hvass

C.W. Nicol: Easy-money stream scheme risks a torrent of wrath, Japan Times 05.08.2012.¹

Uncle Nic’s English Corner.

C.W. Nicol: A lesson in respecting river life, Japan Times 01.07.2012.

C.W. Nicol: Lessons in biodiversity from a woodland in Japan, Japan Times 12.10.2011.

Biodiversity: Forest Ecosystem Conservation – Forest Ecosystem Conservation Projects, Ricoh.³

C.W. Nicol: Working horses make for even happier woodlands, Working horses make for even happier woodlands, Japan Times 02.10.2011.

C.W. Nicol: Children – and their children – must be saved from Nature Deficit Disorder, Japan Times 04.09.2011.²

C.W. Nicol: A window on our woods, Japan Times 06.02.2011.

Alex Martin: UNESCO selects Nicol woodland, Japan Times 02.12.2010.

The Wild Forester: Interview with C.W. Nicol, eco+waza 08.06.2010.

C.W. Nicol. A Gentle Celtic-Japanese, Who Loves Japan’s Narture and Culture, Dispatches from Japan 2008.

 

Share