Strøtanker om bæredygtighed

I det forudgående indlæg, Tyrkiske vandlege, var der tale om store dæmningsanlæg i det sydøstligste Tyrkiet, som dels truer med at vende alvorligt op og ned på levevilkårene hele vejen langs de to floder Eufrat og Tigris, som på mange måder er den vestlige civilisations vugge og stadig i dag er Iraks livsnerve. Dels vil det ødelægge store kulturværdier på steder, hvor civilisation har afløst civilisation igennem 10-12.000 år.

Som det blev eksponeret under Rio+20, så er Brasílien på ondt og godt en anden af verdens store vandkraftværk-byggere. Rundt omkring i Amazon-bækkenet har man et meget stort antal inddæmningsanlæg planlagt eller under opførelse, og ved Xingu-floden i staten Pará har man med Belo Monte-dæmningen gang i, hvad der vil blive verdens tredjestørste vandkraftanlæg, hvis projektet gennemføres.

Det vil give strøm – masser af strøm. Men skalaen er kolossal. Der er planlagt en hel serie af opstemninger af Xingu-floden, hvoraf Belo Monte-dæmningen vil være 3,5 km lang og 90 m høj og medføre oversvømmelser af i alt 668 km² regnskov. Samlet vil der være tale om at oversvømme 6.240 km² regnskov langs Xingu-floden eller et areal mere end dobbelt så stort som Fyn. Hermed vil ikke bare endnu et regnskovsareal gå tabt. Der er tale om et særdeles voldsomt indgreb i et helt flodsystems økolog – Xingu-floden har alene omkring 600 fiskearter. Og titusindvis af indianske stammefolks livsgrundlag og hovedtransportvej gennem tiderne vil med et slag være ødelagt. Men forundersøgelser af disse projekters miljømæssige konsekvenser er pinagtigt dårligt gennemført.

I situationer som disse står man ikke bare med en truet biodiversitet, som ikke har noget at skulle have sagt, men fuldt så meget med oprindelige folkeslag, hvis rettigheder forbigås, fordi de ikke på samme måde som den vestlige tankegang har kendt til en ejendomsret til naturen.

På trods af, at vandkraft ofte regnes som en klimavenlig og CO₂-fri energikilde, vil inddæmningen af tropiske floder typisk udvikle så store mængder metan, at den udvundne strøms klimapåvirkning kan være større, end hvis den var genereret fra afbrænding af kul. For Belo Monte-Babaquara-dæmningerne har det været beregnet, at de skal køre optimalt i 41 år, før de har indhentet klimabelastningen fra deres etablering.¹ (Se også blog-indlægget: Stor klimapåvirkning fra tropisk vandkraft).

Billeder fra en nylig aktion, hvor den begyndende Belo Monte-dæmning igennem tre uger var besat og besætterne gravede en rende, så Xingu-floden for en stund fik lov igen at strømme.

Lederen af Environmental Parlament, Pano Kroko, rapporterede i juni fra Belo Monte på sin blog, Bleeding Edge:

“Antonia Melo, the coordinator of Xingu Vivo Movement said: ‘This battle is far from being over. This is our cry: we want this river to stay alive. This dam will not be built. We, the people who live along the banks of the Xingu, who subsist from the river, who drink from the river, and who are already suffering from of the most irresponsible projects in the history of Brazil are demanding: Stop Belo Monte.’

Sheyla Juruna, a leader from the Juruna indigenous community affected by the dam said: “The time is now! The Brazilian government is killing the Xingu River and destroying the lives of indigenous peoples. We need to send a message that we have not been silenced and that this is our territory. We vow to take action in our own way to stop the Belo Monte dam. We will defend our river until the end!'”²

.
Denne video giver et godt indblik i konflikten, som den lige nu udspiller sig omkring opførelsen af Belo Monte-dæmningen.

Fra 22. juni har lokale indianersamfund holdt dæmningen besat i tre uger for at tvinge myndigheder og Norte Energia, det firma, som står for opførelsen, til forhandlingsbordet. For indtil nu har ingen af de indgåede aftaler været overholdt.

Af en meddelelse fra Amazon Watch 25. juli fremgår det, at man har tilbageholdt en række af projektets teknikere indtil afgivne løfter er blevet opfyldt, og at der er indledt en retssag mod Norte Energia med krav om, at virksomhedens tilladelse til at gennemføre projektet bliver inddraget.³

Selvom Norte Energia er gået i gang med de indledende skovrydninger, har man stadig ikke finansieringen på plads. Der er således stadig en chance for, at projektet ikke gennemføres – eller ikke gennemføres i sin helhed. Men kravet om mere energi til et hastigt ekspanderende moderne Brasílien er kolossalt.

Og Brasílien er de store håndbevægelsers land. Alt er stort, frodigt og rigeligt. Så selvom en rapport på et tidspunkt pegede på, at et godt alternativ til de mange planlagte dæmningsanlæg i Amazonas ville være energibesparelser, så kræver det en mentalitets-ændring at løse noget ved at spare og undlade, som ikke lige kommer fra dag til dag.

Vandkraft-planerne for Xingu-floden er på ingen måde enestående. Tværtimod er der i alt 70 lignende projekter på tegnebrættet for Amazon-området. Så det er på høje tid at gentænke vandkraftens rolle.

Awaaz har en underskriftsindsamling kørende, og via Amazon Watch kan man sende en protestskrivelse til FUNAI (som har til opgave at varetage oprindelige folkeslags vilkår) og IBAMA (det brasilianske miljøagentur). Og Amazon Watch sender løbende nyhedsbreve om situationen.

Wikpedia: Belo Monte Dam / 5.3 – Greenhouse gas budget.¹

Philip M. Fearnside: Dams in the Amazon: Belo Monte and Brazil’s Hydroelectric Development of the Xingu River Basin, Environmental Management nr. 38 2006, pp. 16-27 (Google docs).

Pano Kroko: Environmental Parliament: Three Views from Rio Earth Summit, Bleeding Edge Blog 20.06.2012.²

Amidst Broken Promises, Indigenous Authorities Detain Belo Monte Dam Engineers, Amazon Watch 25.07.2012.³

John Perkins: Occupy the Dam: Brazil’s Indigenous Uprising, Yes Magazine 23.07.2012.

Human canvas on Rio beach protests Brazil’s dam-building spree in the Amazon, Mongobay 20.06.2012.

Bianca Jagger: The Belo Monte Dam: An Environmental Crime, Huffington Post 21.06.2012.

The Future Idigenious Peoples Want, unscd2012.org 27.01.2012. (med forslag om kultur som fjerde ben).