Strøtanker om bæredygtighed

Fukushima-katastrofen 11. marts 2011 vendte op og ned på det japanske samfund. Ikke bare lagde den store områder øde og drev mange mennesker fra deres hjem på uvis tid. Nok så meget gjorde den basale ting i dagligdagen usikre – var der stråling i maden, teen, luften, på børnenes legeplads?

Indlullet i en næsten opiat ‘safety myth’ blev Japan i den grad taget på sengen – Fukushima-katastrofen var katastrofen, som ikke kunne ske, og som man derfor både praktisk og mentalt var fuldstændig uforberedt overfor. I tiden efter blev samtlige Japans 54 reaktorer en efter en standset for løbende årlige eftersyn, og 5. maj i år stod Japan, som inden Fukushima-katastrofen havde planer om at udbygge sin A-kraft fra 30% til 50% af energiforsyningen, uden A-kraft for første gang i næsten et halvt århundrede. Kort efter blev to reaktorer dog nødstartet for at sikre elforsyningen i den værste sommervarme. Men de øvrige afventer etableringen af helt nye sikkerheds- og beredskabsforanstaltninger. Og stod det til store dele af befolkningen, blev reaktorerne aldrig startet igen.

Fukushima-katastrofen har fået konsekvenser ud i alle afkroge af det japanske samfund, og det er fundamentalt interessant, hvordan et samfund reagerer overfor en sådan udfordring. Er det begyndelsen til noget radikalt nyt, formår man at tage ved lære, at se den del af katastrofen, som kunne have været undgået, hvis man havde taget risikoen alvorligt? Eller skal man blot hurtigst muligt tilbage til business as usual?

Fukushima-katastrofen har rejst et folkeligt krav om forandring. Man vil bort fra A-kraften og ønsker et Japan i pagt med naturen, på vedvarende energi. Omvendt er der i bureaukratiet og erhvervslivet meget stærke kræfter, som søger at trække Japan tilbage på sin hidtidige kurs. Men med skyggerne fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki stærkt prentet i den nationale psyke er det givet, at ikke alt bare bliver som før (se blog-indlægget Mellem Hiroshima og Fukushima).

Siden begyndelsen af juni har jeg lavet næsten daglige optegnelser omkring re-definitionen af A-kraften og Japans energipolitik. Sådanne optegnelser vil uundgåeligt føre til gentagelser, og der vil blive åbnet temaer, som måske viste sig som blindspor. Men foreløbig er planen at følge udviklingen fra den måned, hvor Japan var uden A-kraft over genstarten af de to reaktorer ved Oi-værket frem til etableringen af en ny energiplan og en ny energipolitik.

Disse optegnelser er holdt månedsvis – se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.

• I løbet af juli blev to reaktorer ved Oi-værket genstartet, og protesterne blev om noget stærkere. Juli barslede også med undersøgelser fra to forskellige kommissioner, som hver især kom frem til, at der var graverende fejl i håndteringen af krisen, og at der lå alvorlige strukturelle svigt bag det at katastrofen havde kunnet udvikle sig som den gjorde. Den ene gjorde et stort nummer ud af at understrege, at katastrofen ikke var en naturkatastrofe, men tværtimod “made in Japan”, skabt af serier af menneskelige svigt. Permierminister Nodas ganske egenrådige gennemtrumfen af genstarten og en i vide kredse upopulær momsforhøjelse får ganske mange politikere til at forlade regeringspartiet DPJ, og der kommer hul på en omfattende offentlig høring, som skal være en del af grundlaget for vedtagelsen af Japans kommende energiplan.

Jeg har sat paper.li-siden Fukushima Blues op, så den opdateres hver morgen kl. 8 dansk tid med nyhedsartikler, videoer mv. om om Fukushima-katastrofen og dens udfoldelse i det japanske samfund. Der dukker indimellem regulære skæverter op, men omvendt kommer Fukushima Blues langt omkring i informationsstrømmen omkring Fukushima Daiichi.

Se samtlige blog-indlæg tagged Fukushima-katastrofen.

Se Fukushima links år 1, Fukushima links år 2, Fukushima links år 3 – første halvår samt Fukushima links år 3 – andet halvår.

 

Optegnelser juli 2012

6. juli – Igen A-kraft i de japanske stikkontakter
7. juli – Undersøgelseskommission: Fukushima-katastrofen er menneskeskabt
8. juli – “No Nukes 2012”
10. juli – Reaktor 3 på fuld kraft
12. juli – Sagsanlæg: TEPCO ude af stand til at drive A-kraftværker forsvarligt

13. juli – Ozawa siger fra overfor Noda med nyt parti
13. juli – Fredag er demo-dag
14. juli – Hatoyama siger fra overfor Noda
15. juli – 3 energiscenarier til høring
15. juli – Sanno: Landsby med 100% vedvarende el-forsyning

16. juli – Japan på gaderne
17. juli – TEPCO ønsker prisstigninger
17. juli – Sommervarmen kommet
18. juli – Første brændselslegeme fjernet fra reaktor 4
19. juli – Flere foldelinjer, flere fortrængninger

20. juli – Hvor mange vil dø efter Fukushima-katastrofen?
21. juli – Japans politiske scene
21. juli – Snyd med dosimetre
22. juli – Energieffektivitet
23. juli – Naoto Kan: Fuld afvikling af A-kraft i 2025

23. juli – Ny rapport om Fukushima-katastrofen
24. juli – Grønt parti på vej i Japan
25. juli – vedvarende energi-ekspert som guvernør i Yamaguchi?
25. juli – Rekordstort handelsunderskud for første halvår 2012
26. juli – KEPCO ønsker flere reaktorer startet / 10% scenario?

27. juli – Energiplan forsinket?
28. juli – NISAs sidste vilje
28. juli – Erhvervslivets organisationer afviser de tre energiscenarier
29. juli – Midori no To – et grønt parti stiftet
29. juli – Det japanske parlament “omringet” af demonstranter

29. juli – Valg i Yamaguchi
30. juli – KEPCO kører med milliardunderskud
31. juli – Tetsunari Iida om overgangen til 100% vedvarende energi

Se: Fukushima links for juli 2012.

 

 

6. juli – Igen A-kraft i de japanske stikkontakter

Efter præcis to måneder uden A-kraft begyndte den første af Japans 50 reaktorer igen i går torsdag at sende strøm ud på det japanske el-net. Det har været under opsejling i adskillige måneder – faktisk har Japans premierminister Yoshihiko Noda siden marts signaleret ganske kraftigt, at det ville komme hertil, og at Japan og ikke mindst den region, Kansai, hvor A-kraften indtil Fukushima-katastrofen dækkede 50% af el-forsyningen, behøvede A-kraften for at komme helskindet gennem sommervarmen.

Men det er gjort i direkte modstrid med den japanske befolknings ønsker. Et markant flertal af befolkningen mener, af man er faret alt for hurtigt frem, og at man i langt højere grad, end man har gjort, skulle have taget konsekvenserne af erfaringerne fra Fukushima-katastrofen inden genstarten.

Man har for eksempel øget sikkerhedsafstandene fra A-kraftværker fra 20 km til 30 km, men de fleste af de bysamfund, som ligger imellem 20 og 30 km fra det nu genstartede Oi-værk har endnu ikke udarbejdet sikkerheds- og evakueringsplaner. Man har indset, at de genstartede reaktorer (endnu en reaktor ved Oi-værket er ved at blive klargjort og vil begynde at producere strøm sidst på måneden) kræver bedre tsunami-beskyttelse og jordskælvssikre nødkontrolcentre samt en øget sikring af muligheden for at fortsætte kølingen ved strømnedbrud som ved Fukushima-værket, men der vil gå 2-3 år, før alle disse forbedringer er på plads.

Samtidig er de kontrolinstanser, som skal tilse den japanske A-kraftindustri, og som har en stort medansvar dels for at katastrofen overhovedet kunne ske, dels for at håndteringen af situationen har været så uforberedt, stadig kun ved at blive nedsat. Og drejebogen for, hvem som gør hvad i en tilsvarende situation, er stadig ikke genskrevet, selvom det efter Fukushima-katastrofen kom frem, at man havde evakueret en ganske stor gruppe mennesker fra et område med kun ringe strålingsfare til et område, hvor radioaktiviteten var langt større, fordi man ikke havde kunnet finde ud af at bruge målinger, som rent faktisk forelå af, hvor strålingen var værst.

Så den ellers tillidsfulde og accepterende japanske befolkning synes at være ved at have fået nok, og der bliver markeret og sagt fra i en grad og på en måde, som er ganske usædvanlig i japansk sammenhæng. Derfor, og fordi denne tid er meget afgørende for, om Japan i den tunge slagskygge efter Fukushima-katastrofen tager konsekvensen og lægger kursen om mod et samfund på vedvarende energi, har jeg fulgt processen omkring genstarten af Oi-reaktorerne tæt. I den seneste måneds tid har jeg lavet næsten daglige notater, som først var tilføjelser til blog-indlægget Japan stadig uden A-kraft, men som nu er rykket ind under dette indlæg.

Japan regains nuclear power as first reactor resumes operations, (Reuters) Asahi Shimbun 05.07.2012.

 

 

7. juli – Undersøgelseskommission: Fukushima-katastrofen er menneskeskabt

Den folkelige vrede og frustration over sine ledere er ikke blevet mindre af, at der samme torsdag, hvor Oi-reaktoren igen begyndte at producere til el-nettet, blev offentliggjort en rapport, som helt entydigt slår fast, at Fukushima-katastrofen er en menneskeskabt katastrofe, som kunne (og burde) være undgået.

Lederen af undersøgelseskomiteen Kiyoshi Kurokawa stiller i sin fremlæggelse af undersøgelsen skarpt på i denne forbindelse særdeles uhensigtsmæssige kulturelle mønstre: “This is a disaster ‘Made in Japan’ in a way, and its root causes stem from ingrained conventions of Japanese culture.” Japanere har en “reflexive obedience, reluctance to question authority, devotion to ‘sticking with the program,’ groupism and insularity” sagde han i dag ved en præsentation i Foreign Correspondents’ Club of Japan (et 88 side resume af rapporten er tilgængeligt på engelsk).¹

Kurokawa taler med et sjældent klarsyn. Han er fuldt indforstået med, at det vil være både svært og smertefuldt for Japan og japanere at goutere hans analyse af miseren, men at japanerne skylder både verden og sig selv en forklaring på, hvordan det kunne ske. “Only by exposing the root causes of this accident, can we ensure that nothing like this will ever happen again,” siger han.¹

Samtidig sætter den 680 sider lange rapport et meget stort spørgsmålstegn ved TEPCOs vedholdende fastholden, at Fukushima-katastrofen var udløst af tsunamien. Meget tyder på, at sammenbruddet af nødkølingssystemerne for reaktor 1 allerede skete inden tsunamien ramte kysten. Men det vil måske aldrig blive afgjort, for strålingen nær de nedsmeltede reaktorer er endnu så stærk, at man ikke kan lave egentlige undersøgelser. Det kan lyde som en ubetydelighed, men hvis nødkølingen brød sammen allerede på grund af jordskælvets mekaniske påvirkning, så vil det dels nødvendiggøre omfattende forbedringer på mere eller mindre samtlige japanske reaktorer, dels gøre ansvarligheden langt mere placerbar.

Det har været stærkt kritiseret fra udlandet, at Kurokawa spiller det kulturelle kort og udpeger den japanske kulturs besynderligheder som problemet frem for at gøre specifikke individer i konkrete positioner personligt ansvarlige. Men jeg synes den kritik rammer grundigt ved siden af. For dels er Japan rent faktisk et land, hvor man frem til 1864 benyttede kollektiv ansvarlighed, dels er det for Kurokawa ikke et forsøg på at bortforklare det skete for omverden, men at drage den fulde konsekvens af situationen for at tydeliggøre i den japanske virkelighed, at man er nødt til at få fat om de underliggende kulturelle faktorer, hvis man fremadrettet vil sikre sig, at noget tilsvarende ikke nogensinde igen kan ske.

12. juli bragte DR P1 bragte “Orientering” en 16 min. samtale med Asger Røjle om rapporten: Atomkatastrofen i Fukushima var menneskeskabt.

Hiroshi Matsubara: Diet commission chairman: Fukushima accident ‘Made in Japan’, Asahi Shimbun 07.07.2012.¹

Kiyoshi Kurokawa et al.: The official report of The Fukushima Nuclear Accident Independent Investigation Commission, Executive Summary, The National Diet of Japan 2012 (pdf).

Kazuaki Nagata: Reactor 1 quake-damaged? Japan Times 07.07.2012.

Kazuaki Nagata: Nuclear crisis man-made: Diet panel, Japan Times 06.07.2012.

Risa Maeda & Linda Sieg: Japan’s atomic disaster caused by “collusion” – panel report, Reuters 05.07.2012.

Diet investigative panel: Fukushima nuclear accident was man-made, Asahi Shimbun 05.07.2012.

Mitsuro Ore & Phred Dvorak: Japan Panel Blames Nuclear Crisis on Regulator, Industry Tie, Wall Street Journal 05.07.2012.

Hiroko Tabuchi: Inquiry Declares Fukushima Crisis a Man-Made Disaster, New York Times 05.07.2012.

Mari Yamaguchi: Probe says Fukushima disaster ‘man-made,’ as nuclear power returns to Japan, Globe and Mail 05.07.2012.

Daisku Nakai: Western media: Don’t blame Fukushima on ‘culture’, Asahi Shimbun 12.07.2012.

Japan’s ‘man-made’ nuclear fiasco, (leder) Japan Times 14.07.2012.

Head of nuclear disaster investigation defends report, Japan Times 17.09.2012.

 

 

8. juli – “No Nukes 2012”

.
I weekenden 7.-8. juli var der stor No Nukes 2012-koncert i Makuhari Messe i Chiba. Overskuddet gik til Sayonara Genpatsu 1000 Man Nin Akushon, den bevægelse, som arbejder på at samle 10 mio. underskrifter for at afvikle A-kraften i Japan. 8.500 overværede koncerten direkte, mens mere end 300.000 fulgte den online.

Blandt musikerne var den tyske techno-rock-gruppe Kraftwerk, som i anledning af koncerten gav en opdateret udgave af deres klassiker: Radioactivity, med Fukushima indarbejdet i teksten, og – som man kan se af videoen herover – sunget på japansk.

チェルノビイリ　ハリスバーグ　セラフィールド　ヒロシマ

Chernobyl, Harrisburg, Sellafield, Fukushima

チェルノビイリ　ハリスバーグ　セラフィールド　ヒロシマ

Chernobyl, Harrisburg, Sellafield, Fukushima

今でも　放射能

There’s still radioactivity now

今日も　いつまでも

Today and forever

フクシマ　放射能

Fukushima radiation

空気　水　すべて

Air, water, everything

今でも　放射能

There’s still radioactivity now

いますぐ　やめろ

Stop [nuclear power] now

Edan Corkill: Sakamoto gently rallies the troops for No Nukes 2012, Japan Times 05.07.2012.

Noriko Manabe: The No Nukes 2012 Concert and the Role of Musicians in the Anti-Nuclear Movement, Asia-Pacific Journal 16.07.2012.

 

 

10. juli – Reaktor 3 på fuld kraft

I dag nåede den første af de to genstartede Oi-reaktorer op på fuld produktion. Samtidig fremgår det, at befolkningen i Kansai-regionen i den første uge af juli formåede at holde de påbudte besparelser på 15%. Med den anden af de to reaktorer i Oi på fuld kraft inden for 1-2 uger har yderligere 2,4 GW el-produktion til rådighed og har på den baggrund kunnet sænke de påbudte el-besparelser til 10%.

Energiforbruget vil toppe med sommervarmen her fra midten af juli til midten af august, hvor temperaturen på de varmeste dage når op over 35° C. Og der vil givet udbryde en heftig diskussion, om man overhovedet havde behøvet at genstarte reaktorerne. En ting er givet, at en 10% reduktion ikke havde været noget problem, hvis man havde sat målrettet ind på energibesparelser. Men forsyningsselskaberne vil helst have deres reaktorer i gang, så det har i stor udstrækning været op til de enkelte borgere og virksomheder selv at finde løsningerne.

Restarted Oi reactor generating at full capacity, 10.07.2012.

Numerical power saving targets attained in first week of July, Asahi Shimbun 10.07.2012.

Kansai’s energy corset to be loosened a notch after Oi restart, Asahi Shimbun 09.07.2012.

Fukui reactor restarts not enough to let Kepco off power crunch hook, (Jiji) Japan Times 07.07.2012.

 

 

12. juli – Sagsanlæg: TEPCO ude af stand til at drive A-kraftværker forsvarligt

En gruppe evakuerede har nu ved retten i Niigata anlagt sag overfor TEPCO for at få forsyningsselskabet kendt ude af stand til at drive Kashiwazaki-Kariwa-værket, som med 7 reaktorer er ikke bare Japans, men verdens største A-kraftværk.

Som omtalt 28. juni har TEPCO et stærkt ønske om at kunne genåbne Kashiwazaki-Kariwa-værket, omend man foreløbig går stille med dørene derom. Det har lige nu lange udsigter at få de to Fukushima-værker genåbnet – det intakte Fukushima Daini-værk ligger inden for det område, hvor ingen kommer på grund af stråling.

Hvis også Kashiwazaki-Kariwa-værket forbliver nedlukket, vil TEPCO i princippet være bankerot, med enorme erstatningskrav og genopretningsudgifter og intet at skabe indtjening på. Regeringen har da også hældt enorme ressourcer i TEPCO, som i praksis er så godt som nationaliseret.

Nuke disaster evacuees ask court to force shuttering of Kashiwazaki-Kariwa plant, Mainichi 12.07.2012.

Toru Nakagawa: TEPCO to pay 1 trillion yen in decontamination costs, Asahi Shimbun 12.07.2012.

Tepco chief seeks swift rate hike deal, (Kyodo) Japan Times 15.07.2012.

 

 

13. juli – Ozawa siger fra overfor Noda med nyt parti

I de seneste dage er det blevet klart, at en ganske stor gruppe fra regeringspartiet DPJ (Democratic Party Japan) bryder ud under ledelse af Ichiro Ozawa. Anledningen er den forhøjelse af momsen, som premierminister Noda er ved at gennemføre, samt Nodas genstart af reaktorerne i Oi. Det nye parti får navnet “Kokumin no Seikatsu ga Daiichi” – People’s Lives First (i kort omtale LF), og to mærkesager vil være modstanden mod momsforhøjelsen og vedtagelsen af en energiplan, som over en relativt kort årrække afvikler den japanske A-kraft.

Partier er lidt svagere sammentømret i japansk politik, end vi kender det fra det hjemlige folketing, så der er ofte afskalninger og løsgængere. Og med “Kokumin no Seikatsu ga Daiichi” er det fjerde gang siden 1993, at Ozawa stifter et nyt parti.

LF ser lige nu ud til at få 49 sæder og bliver dermed den tredjestørste gruppering i det japanske parlament, men det er stadig uklart, hvor stor gennemslagskraft, LF kommer til af få. Det afhænger i høj grad af, hvilke alliancer, som kan etableres her i de kommende måneder. Der har været spekuleret i, om Ozawa ville indgå strategisk alliance med Osakas borgmester Toru Hashimoto, som tilsvarende har markeret sig stærkt imod genstarten af Oi-reaktorerne, og for en fuld udfasning af A-kraften. Men de to er meget uenige i, om Japan skal indgå i TPP, Trans-Pacific Partnership, et gigantisk EU-agtigt frihandelsområde for Stillehavsregionen, hvilket er endnu en stor beslutning, som Japan står overfor.¹

Før LF overhovedet blev en realitet, nåede DPJ at ekskludere de 49 dissidenter, som stemte mod momsforhøjelsen, og Noda har reageret ved at varsle et manifest, som rummer alle DPJs mærkesager, herunder momsforhøjelsen. Alle som ønsker at stille op for DPJ ved næste valg, må vedkende sig dette manifest.²

 

Den noget til venstre for midten placerede avis Mainichi advarer i dag, at der skal mere end slogans til at overbevise vælgerne³ – i deres øjne er Ozawa blot en letkøbt populist, som lefler for den umiddelbare folkestemning. For da den nu forhenværende premierminister for et års tid siden tog konsekvensen af Fukushima-katastrofen og proklamerede, at Japan måtte lægge sin energipolitik radikalt om og afvikle sin A-kraft, da var Ozawa med til at vælte ham.

Tilsvarende påpegede George Nishisawa i sidste uge i Wall Street Journal det paradoksale i, at Ozawa i sin bestseller: “Blueprint for a New Japan” i 1993 foreslog, at momsen som en del af omlægning af skattestrukturen skulle hæves til 10%.¹¹ Det kunne ligne et mønster.

Til gengæld var det en klar del af det valgprogram, som DPJ i 2009 blev valgt ind på, at DPJ ikke ville forhøje momsen. Så Noda har ved at skifte kurs spillet højt spil og risikeret at sprænge både sit parti og sit parlamentariske grundlag.

Toko Sekiguchi: The Ozawa Verdict and What It Means, Wall Street Journal 26.04.2012.

Ozawa launches ‘People’s Lives First’ party, faces search for political allies, Mainichi 12.07.2012.

Eric Johnston: Hashimoto’s pro-TPP group snubs Ozawa tieup, Japan Times 12.07.2012.¹

Masami Ito: Noda: My way or the highway, Japan Times 13.07.2012.²

Mere slogans won’t help Ozawa convince voters, (leder) Mainichi 12.07.2012.³

Karel van Wolferen: Japan’s Political Upheaval and Massive Public Dissent, Asia Pacific Journal 09.07.2012.

Alternatives by Mr. Ozawa, (leder) Japan Times 15.07.2012.

Masami Ito: Ozawa party takes populist route, Japan Times 27.07.2012.

Masami Ito & Natsuko Fukue: DPJ scrambles to stop Ozawa exit sparking mass defections, Japan Times 28.07.2012.

George Nishiyama: Flashback: Ozawa’s Tax-Hike Twist, Wall Street Journal 04.07.2012.

 

 

13. juli – Fredag er demo-dag

De folkelige manifestationer af modstanden mod A-kraft vokser og vokser, og i dag fredag var 16. fredag i træk, at mennesker samles i protest. I Tokyo var der flere mennesker samlet omkring premierminister Nodas kontor end nogensinde. Arrangørerne selv siger, at der var op imod 150.000, mens politiet, hvis vurderinger tidligere var klart for lave, nu er holdt op med overhovedet at offentliggøre tallene.

Formen er lethjertet og ikke-aggressiv, en betydelig del af de protesterende er seniorer, og man har ligefrem en afdeling for børn og forældre. Så selvom politiet på et tidspunkt ‘af sikkerhedsgrunde’ lukkede undergrundsstationer for at mindske tilstrømningen, så foregår alt endnu fredeligt, med blomster og sang. Og traditionen med at samles til demonstration mod A-kraften (og for en udbygning af den vedvarende energi) om fredagen breder sig nu til større byer over hele Japan.

Elanor Warnock: Barriers Fail to Stop Japan’s Anti-Nuclear Demonstrators, Wall Street Journal 13.07.2012.

Shizuoka group collects 100,000 signatures for nuke plant vote, Asahi Shimbun 13.07.2012.

Anti-nuclear protesters put heat on Noda, Asahi Shimbun 14.07.2012.

Kazuaki Hagi: Anti-nuclear protests show Japan is becoming an ordinary nation, scholar says, Asahi Shimbun 19.07.2012.

 

 

14. juli – Hatoyama siger fra overfor Noda

Nodas regerende parti DPJ står sandsynligvis overfor endnu en afskalning i form af en gruppe på 20-30 parlamentsmedlemmer ledet af den forhenværende premierminister Yukio Hatoyama, som truer med at forlade partiet som konsekvens af Nodas håndtering af momsforhøjelsen.

Foreløbig benægter Hatoyama, men hans bevægelser følges nøje, da det i givet fald sandsynligvis vil tvinge Noda til at udskrive valg.

Med Hatoyamas og Ozawas brud med DPJ er det efterhånden kun ganske få mandater, som afgør, om der er flertal for et mistillidsvotum til Noda.

I de seneste år har Japan skiftet regering mere end én gang om året. Og man kan sige, at den forestående revurdering af Japans energipolitik fortjente, at nye kræfter kom til. For uden at sige ret meget derom har Noda i håndteringen af genstarten af Oi-reaktorerne i den grad vist sig at være industriens mand.

26. august antyder Kyodo at Hatoyama tværtimod satser på at blive i DPJ og overtage posten efter Noda.

Masami Ito & Natsuko Fukue: Hatoyama exit could doom Noda, Japan Times 14.07.2012.

Hatoyama may seek Noda foe, (Jiji) Japan Times 19.07.2012.

DPJ must deal with possibility of self-destruction head-on, (leder) Mainichi 19.07.2012.

Defections weaken Noda’s grip on power, Japan Times 19.07.2012.

Former Prime Minister Hatoyama joins anti-nuclear demo outside his old office, (Reuters) Asahi Shimbun 20.07.2012.

 

 

15. juli – 3 energiscenarier til høring

I går blev de første af elleve offentlige høringer afholdt forud for vedtagelsen af Japans fremtidige energipolitik, og i de kommende uger vil der afholdes yderligere møder i større byer rundt omkring i Japan. Herefter afgøres planen i et ministerielt udvalg.

Ved høringerne diskuteres der ud fra tre fremlagte scenarier for energiforsyningen i 2030, hvor A-kraftens andel er hhv. 20-25%, 15% og 0%. Dette skal ses i forhold til, at Japan før Fukushima-katastrofen havde planer om at øge A-kraftens andel fra 26% til 45% (nogle siger 50%).

Ved mødet i Saitama fremhævede økonomi-, handels- og industriminister Yukio Edano, at regeringens grundlæggende politik var at skifte fra A-kraft til energibesparelser og vedvarende energi. Internt i regeringen er der dog uenighed om, i hor høj grad og hvor hurtigt A-kraften skal og kan udfases.

Ved to af de først afholdte tre møder har det vist sig, at der blandt de få, som havde fået tildelt taletid, var ansatte ved A-kraftværkerne, som – godt nok som privatpersoner – leverede glødende indlæg for fortsættelsen af A-kraften.

17. juli blev der dog sat en stopper for dette med en beslutning om, at ansatte ved forsyningsselskaberne ikke ville kunne komme i betragtning ved høringerne, som jo netop var tænkt som høring af befolkningen og ikke af de store etablerede interessenter.

Høringerne er prisværdigt initiativ, men der har været megen kritik af den lemfældige måde, det foregår på. Der er således ikke tale om nogen egentlig dialog, deltagerantallet er meget begrænset, og hvem som kan deltage og få taletid afgøres forud ved lodtrækning, tre for hver af de tre fremlagte scenarier.

Denne fordeling har der også været rejst stærk kritik af. For ved høringerne i Sendai og Nagoya har 70% af dem som har bedt om at få taletid ved høringerne været fortalere for scenariet med fuld udfasning af A-kraften, mens de øvrige har fordelt sig nogenlunde lige. Yderligere var tre af de udpegede ni ved høringen i Sendai fra Tokyo, selvom Sendai ligger langt nord for Tokyo. Og ved høringen i Nagoya var vire ud af de ni fra andre dele af landet.

I en leder i Japan Times 21. juli bliver der ikke lagt fingre imellem. Høringerne bliver kaldt skam-høringer. Bortset fra byen Fukushima har man i valget af byer omhyggeligt valgt byer, som har hovedkvarterer for forsyningsselskaber og undgået byer, som ligger tæt på A-kraft-værkerne. Og lederen påpeger, at det af scenarierne, som rummer mest A-kraft (20-25%), vil kræve opførelse af nye værker, selvom opgaven var at afklare i hvilket tempo, Japan skulle gøre sig uafhængig af A-kraften.¹

Eric Johnston beretter 23. juli i Japan Times fra høringen i Osaka. Her har man ændret fordelingen af indlæggene, så det svarer mere til fordelingen blandt dem, som havde bedt om at få ordet. Af dem, som talte ved mødet, var 6 således fortaler for scenariet med fuld udfasning, mens 3 talte for 15%-scenariet og 2 for 20-25%-scenariet. Scenarierne blev kritiseret for at fremskrive en vækst i behovet for energi i en situation, hvor Japan tværtimod stod overfor en svindende og aldrende befolkning, som naturligt ville medføre et mindre energiforbrug.²

Toru Nakagawa & Mari Fujisaki: Only 9 allowed to speak at public hearing on nuclear power, Asahi Shimbun 15.07.2012.

Nuclear energy hearing disrupted by presence of power company employee, (Kyodo) Poten & Partners 15.07.2012.

Nuclear issue puts increasing pressure on Japanese government, (Reuters) Asahi Shimbun 17.07.2012.

Gov’t should be fair in listening to public opinion on nuclear power, (leder) Mainichi 18.07.2012.

Chugoku Electric intended to dispatch worker to public hearing to support nuclear power, Mainichi 21.07.2012.

Sham hearings on nuclear power, (leder) Japan Times 21.07.2012.¹

Eric Johnston: Zero option draws favor as government reactor meetings shift to west Japan, Japan Times 23.07.2012.²

Majority at public hearings want nuclear-free Japan, Asahi Shimbun 30.07.2012.

 

 

15. juli – Sanno: Landsby med 100% vedvarende el-forsyning

Japan Times beretter i dag fra den lille landsby Sanno, som ligger i Tamba-området, 80 km fra Oi-reaktoren. Her har man som det første bysamfund i Japan har fået sit elforbrug 100% dækket af vedvarende energi.

Baggrunden var ikke, at man ville lave et energipolitisk manifest. Tværtimod var problemet i det skrumpende landsbysamfund med efterhånden kun 18 husholdninger, 42 indbyggere og en gennemsnitsalder på over 60, at det lille samfunds fællesudgifter efterhånden var blevet en tung byrde i landsbyens mange pensionistøkonomier.

Man havde fra tidligere en sum penge stående “til det rette formål”, og det blev en solcellefarm med 216 solpaneler opstillet langs den lokale flod. Den blev indviet 31. marts, og bidraget til fællesudgifterne er allerede for i år halveret til 30.000 yen pr. måned og vil fra næste år helt bortfalde.

Samtidig er det lille samfund blevet det første i Japan med sit el-forbrug fuldt dækket af vedvarende energikilder. I praksis foregår det ved, at man sælger al strømmen til forsyningsselskabet Kepco, og derefter forbruger og afregner som sædvanligt.

Det har taget under et år at realisere projektet. Hvor vindmølleparker for ikke at tale om A-kraftværker typisk tager mange år at realisere, er solcelleprojekter meget enkle at gå til. I løbet af ganske få år ville Japan kunne lukke hullet fra sine nu standsede A-kraftværker ved aktivt at stimulere solceller over alt i landet. For jo mere spredt ud på jo flere enheder, jo mindre ekstrabelastning af e-lnettet. Og det “heldige” er, at når el-forbruget på de varmeste sommerdage er størst, så er solcellernes produktion på det maksimale.

Med 70% af befolkningen imod genstart af A-kraftværkerne vil der være en meget stærk motivation for at få de mange solceller sat op. Så man kan håbe, at Japan som planlagt får vedtaget en ny energiplan i løbet af august, og at man ender med at vælge at sigte mod det scenario, som sigter mod fuld udfasning af A-kraften i 2030. For det ville kunne udløse en kolossal dynamik.

Til forskel fra nye A-kraftværker, som kun kan laves med meget store støttebeløb, så kan solcelleanlæg i alle størrelser laves som private, rentable investeringer, når blot man som det netop er sket, har lavet en aftale om feed-in-tariffer, så man kan sende overskydende strøm ud på el-nettet til en forud aftalt pris.

Dette er ikke helt uvæsentligt i en situation, hvor oprydningen efter Fukushima-katastrofen og tsunamiens hærgen kræver kolossale ressourcer og der vil være bundet rigtig mange midler i videreførelsen af hver eneste af Japans 54 reaktorer, lige meget om de skal sikkerhedsopgraderes for at få endnu en række år at producere i, eller om det vil være så bekosteligt og/eller usikkert at fortsætte driften, at man vælger at afvikle dem.

Derfor er det et kærkomment eksempel, at et aldrende landsbysamfund om Sanno på blot et år kunne omlægge til vedvarende energi. Når de kan, så kan alle.

Michael Hoffmann: Aging Village shows the way with switch to solar, Japan Times 15.07.2012.

 

 

16. juli – Japan på gaderne

I dag er det Marine Day i Japan, en af de ganske mange National Holidays, som er bredt ud over den japanske kalender. Og i den anledning var der indkaldt til anti-atomkraft-demonstration under overskriften “100,000 People’s Assembly to say Good bye to Nuclear Power Plants.” Men arrangørerne anslår, at der på en svedigvarm dag, hvor man ellers ville holde sig i skyggen, mødte 170-200.000 mennesker op.

Arrangementet er del af en større på at samle 10 mio. underskrifter på, at Japan skal opgive sin A-kraft. Med 7,85 mio. underskrifter (som ikke blot er digitale, men er skrevet med blæk på papir) er man godt på vej.

Musikeren Ryuichi Sakamoto, som er med til at arrangere disse demonstrationer, sagde det meget klart fra scenen: “Keeping silent after Fukushima is barbaric.”

Massive Tokyo rally decries atomic power, (AFP/Jiji/Kyodo) Japan Times 16.07.2012.

Koasku Narioka: Tokyo Protesters Stage Largest Anti-Nuclear Rally So Far, Wall Street Journal 16.07.2012.

Antinuclear rally draws 170,000 people at central Tokyo park, (Kyodo) Mainichi 16.07.2012.

Hiroshi Matsubara: Nuclear-free movement attracts new breed to massive Tokyo rally, Asahi Shimbun 16.07.2012.

Politicians should heed the anti-nuclear voices, Asahi Shimbun 17.07.2012.

Sayonara atomic energy: Biggest anti-nuclear rally hits Tokyo, RT.com 16.07.2012.

Kontaro Kondo: Huge changes occurring in protest techniques in Japan, Asahi Shimbun 18.07.2012.

 

 

17. juli – TEPCO ønsker prisstigninger

I lyset af de voldsomme ekstraudgifter til brændsel til erstatning af de 50 standsede A-kraftværker samt de kolossale oprydningsudgifter efter Fukushima-katastrofen har Tokyo-områdets energiforsyningsselskab TEPCO indleveret en ansøgning til handels-, økonomi- og industriministeriet om at måtte lade forbrugerpriserne stige med 10,28%. Dette har dog vakt stor modstand, afgørelsen har været trukket ud, og TEPCO får sandsynligvis maksimalt lov til at lade priserne stige med 8% – resten skal findes ved effektiviseringer og deciderede lønnedgange. Der tales om besparelser på op til 30% i TEPCOs lønudgifter – hvilket umiddelbart kan lyde voldsomt. Men det vil bringe lønniveauet for TEPCOs ansatte ned på noget, som minder om andre større firmaers.

Et andet ganske tankevækkende forhold, som er kommet frem i hele denne kulegravningsproces, er, at mens de private forbrugere betaler omkring 90% af TEPCOs indtægter, så bruger de kun 40% af den energi, som TEPCO producerer. Der ligger heri en gigantisk, og ikke specielt rimelig erhvervsstøtte, og det kan bliver meget vanskeligt at vinde gehør for, at prisstigningen skal ramme de private kunder og ikke industrien, som i årevis har fået billig energi.

El-priserne har traditionelt ligget ganske højt i Japan. Hvis NISA ender med at godkende prisstigningen, bliver det første gang i 32 år, at el-priserne for private stiger.

20.07. stod det klart, at TEPCO fik godkendt en prisstigning på 8,47%.

Kazuaki Nagata: Should Tepco customers foot bill for nuclear fiasco? Japan Times 17.07.2012.

Kepco again fires up Oi plant’s reactor 4, (Kyodo) Japan Times 18.07.2012.

Gov’t to order TEPCO to keep electricity rate hike below 9%, Kyodo 18.07.2012.

Oi’s reactor 4 achieves criticality, (Kyodo) Japan Times 20.07.2012.

Tepco is ordered to cut rate hike, (Kyodo) Japan Times 20.07.2012.

Tepco hikes household rates to cover thermal fuel costs, (Kyodo) Japan Times 01.90.2012.

 

 

17. juli – Sommervarmen kommet

Efter det voldsomme regnvejr over Kyushu i de seneste dage, hvor det visse steder har regnet mere end 500 mm på et enkelt døgn og flere steder mere end 800 mm i alt (svarer stort set til hvad der falder på et år i Danmark), så er regntiden ved at være ovre. Herefter breder sommervarmen sig, og temperaturerne nåede i dag over alt i Japan over 35ºC – vel at mærke en fugtig varme, hvor kroppen ikke kan slippe af med varme gennem at svede. Det er her, at tilskyndelsen til at skrue op for airconditioningen er størst og den delikate energibalance med mere end 50 reaktorer ude af drift står sin helt store prøve.

Illustrationen til højre er fra NHKs nyhedsudsendelse, i indlandsområder bag Tokyo nåede temperaturen op på 39,2ºC. Disse temperaturer måles typisk uden for bymæssig bebyggelse. I tæt bebyggelse kan temperaturen qua varmeø-fænomenet ligge adskillige grader højere. NHKs nyhedsoplæser kunne fortælle, at energiforbruget enkelte steder var nået over 90% af den maksimale kapacitet. Så borgere og virksomheder er tydeligvis gode til at spare. Man regner med at kunne gå op til 98% af den maksimale kapacitet, før man må udstede varsler om rolling blackouts, hvor der simpelthen på skift slukkes for hele områder.

Samtidig er den anden af de to reaktorer ved Oi-værket så langt i klargøringsprocessen, at man regner med, at den bliver tilsluttet i morgen. Så Kansai-regionen får i løbet af de få døgn endnu 1,2 GW at gøre godt med. Den samlede maksimale produktion i Kansai er omkring 48 GW, så de to genstartede reaktorer svarer til godt 5% af kapaciteten. Uden at kende de præcise tal synes en dag som i dag at kunne have været klaret uden rolling blackouts også uden at de to reaktorer var blevet genstartet. Men det regnestykke vil blive diskuteret igen og igen i de kommende uger.

At sommervarmen i år er bastant, fremgår af tal fra en uge senere, hvor mere end 5.000 mennesker er indlagt på grund af hedeslag på en uge med årets første hedebølge i Japan i år.

Minoru Tatstani: Agencies issue heatstroke warnings, Japan Times 19.07.2012.

Nearly 5,500 taken to hospital due to heatstroke last week, 13 die, (Kyodo) Mainichi 24.07.2012.

 

 

18. juli – Første brændselslegeme fjernet fra reaktor 4

I dag gennemførte TEPCO på forsøgsbasis den første fjernelse af et ubrugt brændselslegeme fra reaktor 4 ved det havarerede Fukushima Daiichi-værk. Denne reaktor var standset for rutinemæssigt sikkerhedseftersyn da jordskælv og tsunami sidste år satte værket ud af kraft, og fire dage efter blev bygningen ramt af en brinteksplosion som følge af den svigtende køling fik vandet i det åbne system til at koge væk.

I det kolossale kølebassin er der lagret i alt 1.535 brændselslegemer hvoraf de 204 er ubrugte. Kølebassinets understøtning blev beskadiget under jordskælvet, så der har været udtrykt stor frygt for, at situationen her kunne blive kritisk ved et nyt jordskælv, og at en blotlægning af de mange brændselslegemer ville kunne iværksætte en proces med uoverskuelige følger.

Fjernelsen af brændselselementet har været direkte transmitteret på TV filmet fra helikoptere over værket, selvom TEPCO havde frabedt sig det. Strålingen fra de endnu ubrugte brændselslegemer er markant lavere end fra de brugte, så TEPCOs oprydningsteam kunne under operationen opholde sig i nærheden blot med beskyttelsesdragter på.

Alligevel har man ikke gjort noget ved situationen før nu. Og arbejdssituationen på stedet er meget vanskelig på grund af de totalt hærgede bygninger og de høje strålingsniveauer. Så man regner ført med at nå til den egentlige fjernelse af brændselslegemerne ved reaktor 4 i december af 2013. Indtil da må vi håbe på, at der ikke kommer flere store jordskælv. For Fukushima Daiichi-værket er uhyre sårbart i den nuværende tilstand.

Normalt opbevares brændselslegemerne 18 måneder i dette bassin, hvor de køler af, før de bringes til mere varig deponering. Men også her blev TEPCO taget med bukserne nede. Der er i disse kølebassiner brændselselementer fra langt længere tid.

Og i bakspejlet står hele den afstandsminimering som har været et styrende designparameter, til at blive revideret. Man havde ikke behøvet at stå i den situation, som man gør nu, at lageret for brugte brændselslegemer ligger klos klods op ad nedsmeltede reaktorer. Og havde man ikke før anlæggelsen gravet et stort bakkedrag bort for at komme nærmere vandet (og få mindre energibehov til pumpning af kølevand fra havet), havde den nuværende katastrofe slet ikke kunne udfolde sig.

TEPCO removing fuel from Fukushima No. 4 reactor on trial basis, Asahi Shimbun 18.07.2012.

Fuel rod removed from Fukushima plant pool, (Jiji/AFP) Japan Times 19.07.2012.

TEPCO takes out 2 Fukushima nuke fuel rods, (AP) Asahi Shimbun 19.07.2012.

 

 

19. juli – Flere foldelinjer, flere fortrængninger

NISA er den instans, som gennem årene har godkendt placeringerne af japanske A-kraftværker. Men nu trækker man i land og har beordret nye undersøgelser ved foreløbig to værker, dels ved Oi-værket, hvor man netop har genstartet 2 reaktorer, dels ved Shika-værket, lidt længere nord på ad vestkysten. Begge steder er der sandsynligvis tale om, at man har placeret værkerne umiddelbart over aktive foldelinjer, hvilket er forbudt ifølge japansk lov.

I det hele taget er der ved genlæsningen af materialet til grund for godkendelserne i lyset af Fukushima-katastrofen masser af røde ører over, hvor lemfældigt disse godkendelser er blevet givet. I mange tilfælde synes værkernes egen forsikring af, at der ikke var tale om aktive foldelinjer, at have endt med at være det afgørende ord.

Ud over Oi-værket og Shika-værket vil der sandsynligvis blive givet ordre om at genundersøge undergrunden under tre værker på Tsuruga-halvøen, hvor store foldelinjer løber tæt forbi Mihama-værket, Monju-værket (et oparbejdningsanlæg, som aldrig rigtig er kommet til at fungere) og Tsuruga-værket. Og Hamaoka-værket på den modsatte kyst blev beordret standset kort efter Fukushima-katastrofen sidste år, da man måtte indse, at det var placeret nærmest så tåbeligt, som man overhovedet kunne det, umiddelbart over en hovedfoldelinje mellem to tektoniske plader.

Så efter at en rapport for nylig pegede på, at en stor del af problemerne ved Fukushima-katastrofen opstod allerede på grund af jordskælvet og ikke som TEPCO gerne har villet fremstille det ved tsunamien, så risikerer man at stå med en situation, hvor alene fornyede sikkerhedsevalueringer på baggrund af fornyede jordskælvsrisikovurderinger gør en ganske stor del af de 50 reaktorer umulige at genstarte.

Den sammenspisthed, som har muliggjort at se bort fra disse forhold – på trods af, at der har hele vejen igennem været uafhængige universitetsforskere, som har påpeget disse forhold – er en del af det som der skal ryddes alvorligt op i.

Det er en vigtig del af grunden til, at så mange finder det helt uforsvarligt at starte reaktorer op, før man er kommet helt til bunds i ikke bare i de umiddelbare årsager til Fukushima-katastrofen, men nok så meget har fået ryddet op i hele det strukturelle morads og har fået nye, reelt uafhængige kontrolinstanser på plads.

I lyset af den lemfældige omgang med sandheden og sikkerheden, som forsyningsselskaberne indtil nu har demonstreret, virker det blot fuldstændig forkert, at det er dem, som bliver bedt om at forestå de fornyede undersøgelser. For hvordan kan nogen have tillid til, hvad de finder ud af? Hvordan kan man forestille sig, at forsyningsselskaberne siger: Det er dybt beklageligt, men det værk skulle aldrig være bygget her, og vi skulle aldrig have manipuleret situationen, så vi fik tilladelse til at bygge på dette sted – så vi lukker vores guldæg ned fra i dag.

25. august skriver Asahi Shimbun, at NISA nu har beordret Mihama- og Monju-værkerne til at gennemføre yderligere undersøgelser. NISA siger yderligere, at det nok også på et tidspunkt vil blive nødvendigt med yderligere undersøgelser for blandt andet Kashiwazaki-Kariwa-værket. TEPCO har derfor på eget initiativ iværksat geologiske undersøgelser for Kashiwazaki-Kariwa-værket. Med både Fukushima Daiichi og Fukushima Daini definitivt ude af drift har TEPCO allerede mistet 11 reaktorer, og selskabets økonomi vil være totalt i ruin, hvis ikke Kashiwazaki-Kariwa-værket kommer i gang i nær fremtid.¹

På den baggrund er det næsten utænkeligt, at en undersøgelse bestilt af TEPCO vil kunne komme til det resultat, at det ikke er forsvarligt at genåbne Kashiwazaki-Kariwa-værket.

Her nærmer vi os roden til, at Japan kunne være så uforberedt, og at Fukushima-katastrofen kunne erklæres “Made in Japan”.

NISA warns of active fault beneath Shika nuke plant, Asahi Shimbun 17.07.2012.

Shika nuclear plant may sit on active fault, (Kyodo) Japan Times 18.07.2012.

Ryuta Koike et al.: NISA orders re-examination of faults near reactors; previous checks criticized as sloppy, Asahi Shimbun 18.07.2012.

Heedless attitude to fault lines by gov’t, electric companies risks disaster, Mainichi 19.07.2012.

Fault probes at nuclear plants overdue in quake-prone Japan, (leder) Mainichi 20.07.2012.

Ryota Koike: Utilities to start fault surveys at nuclear plants in August, Asahi Shimbun 26.07.2012.

Tunnel eyed to probe fault at nuke plant, (Jiji) Japan Times 27.07.2012.

NISA to order fault surveys at Mihama plant, Monju reactor, Asahi Shimbun 25.08.2012.¹

Utilities say 2 nuke plants can withstand quakes triggered by multiple active faults, Mainichi 29.08.2012.

 

 

20. juli – Hvor mange vil dø efter Fukushima-katastrofen?

Model for udbredelsen af den luftbårne stråling fra Fukushima-værket 1,5, 5, 13,5 og 19,5 døgn efter katastrofen (fig. 5 i artiklen “Worldwide health effects of the Fukushima Daiichi nuclear accident”.

Det er ofte fremhævet fra tilhængere af A-kraftens side, at Fukushima-katastrofen endnu ikke har medført et eneste dødsfald. Men det er langt fra korrekt. Alene 600 mennesker, først og fremmest ældre, er døde som følge af evakueringen.

Men to forskere fra Stanford har i en artikel i Energy & Environment Science søgt at sætte tal på og er kommet frem til, at indtag af strålingsforurenet mad og drikke over en 30-årig periode ville medføre yderligere 130 (15–1100) kræftrelaterede dødsfald og yderligere 180 (24–1800) kræftrelaterede sygdomme, heraf langt de fleste i Japan. Indregnes en øget følsomhed kan de øvre værdier vise sig at være hhv. 1.300 og 2.500. Yderligere forventes 2-12 dødsfald blandt dem, som arbejder med at rydde op omkring de havarerede reaktorer.

Det er således markant færre end efter Chernobyl og bomberne over Hiroshima og Nagasaki, dels fordi den radioaktive mængde (stadig) er mindre, dels fordi man har været ganske effektive i at træde beskyttende ind med evakueringer og kontrol af fødevarer, og så har man været heldig i og med at kun 20% af strålingen faldt over land, mens størstedelen drev ud over havet.

Langt den overvejende del af de beregnede dødsfald vil ske i Japan – og heraf igen langt den største del blandt de mennesker, som blev stærkest eksponeret i dagene umiddelbart efter 11. marts, hvor tre reaktorer på stribe havde eksplosioner og kernenedsmeltninger. Men som man ser det på korte herover, nåede radioaktiviteten i løbet af nogle dage kloden rundt.

Beregningen af, hvor mange ekstra sygdomstilfælde og dødsfald, en sådan katastrofe medfører, er meget vanskelig, dels fordi den vigtigste dødsårsag, kræft, i forvejen er det, som omkring hver tredje japaner dør af. Dels fordi strålingsbeskadigelserne kan komme til udtryk mange generationer frem. Listen over døde efter Hiroshima-bomben bliver således hvert år adskillige tusinde mennesker længere. Men vi kommer aldrig til fuldt ud at vide, hvordan strålingen efter Fukushima-katastrofen, som stadig ikke er standset (der siver stadig store mængde radioaktivitet ud under de nedsmeltede reaktorer), vil komme til udtryk i de kommende generationer.

En japansk fysiker fra University of Tokyo, Ryugo Hayano, som har været med til at tilvejebringe de data, som ligger til grund for undersøgelsen, siger til Science, at han mener at den valgte LNT-model ikke kan bruges i den givne situation. Den er udviklet til at vurdere effekten af kortvarige arbejdsrelaterede eksponeringer og bør ikke bruges til at “calculate the hypothetical number of cases of cancer or heritable disease that might be associated with very small radiation doses received by large numbers of people over very long periods of time.”¹

Samtidig er den ene af artiklens forfattere, Mark Z. Jacobsen, i Wall Street Journal citeret for, at der er tale om et meget forsigtigt skøn. Han fremhæver samtidig, at konsekvenserne af en tilsvarende ulykke ville være langt mere omfattende, hvis den skete på et af de mange værker langs vestkysten, da størstedelen af strålingen så ville drive ind over land, hvor nu 80% drev ud over havet.²

At virkeligheden kan være meget anderledes end hvad modellerne forudsiger, synes bekræftet af direkte observationer i Fukushima-området, hvor 36% af børnene har fået konstateret forstørrede skjoldbruskkirtler. Det særligt foruroligende ved disse tal er, at størstedelen af konsekvenserne af strålingen må forventes at komme til udtryk i et langt længere tidsperspektiv.³

John E. Ten Hoeve & Mark Z. Jacobson: Worldwide health effects of the Fukushima Daiichi nuclear accident, Energy & Environmental Science 26.06.2012 (pdf).

Dennis Normile: Is Nuclear Power Good for You? Science 18.07.2012.¹

Susanne Rust: Stanford researchers estimate more deaths from Fukushima fallout, California Watch 19.07.2012.

Yoree Koh: Study Suggests up to 1,300 Could Die From Radiation Effects, Wall Street Journal 20.07.2012.²

Matthew L. Wald: Trying to Tally Fukushima, New York Times 19.07.2012.²

Michael Kelley: 36 Percent Of Fukushima Children Have Abnormal Growths From Radiation Exposure, Business Insider 16.07.2012.³

Michael Kelley: 36 Percent Of Fukushima Kids Have Abnormal Thyroid Growths And Doctors Are In The Dark, Business Insider 19.07.2012.³

 

 

21. juli – Japans politiske scene

I dagens Japan Times finder man dette diagram over afskalninger og nybrud på den partipolitiske scene i Japan i løbet af de seneste 20 år. Hvor man før den tid havde en stort set fast topartistruktur, med LDP som regeringsbærende parti (siddende på flertallet af de små landkredses mange mandater), så er situationen i de senere år blevet stadig mere splintret.

Det kommer også til udtryk i, at gennemsnitslevealderen for en japansk regering i de seneste år har været nede på under 1 år. Det japanske folkestyre har stadig til gode at finde en stabil måde at håndtere koalitions- og mindretalsregeringer på.

Og med de seneste ugers nye afskalninger ser det ud til, at den nuværende premierminister Nodas videre vej frem er ved at være helt blokeret – og at statistikken med en levetid for en regering på under et år fortsætter.

Japan et tokammersystem, så billedet er endnu mere uoverskueligt end diagrammet giver udtryk for. Et af problemerne er, at de fleste af grupperingerne ikke har nogen stærk ideologisk tyngde, så man ser politikere drive fra gruppering til gruppering dikteret af enkeltsager.

Når det overhovedet kan lade sig gøre, hænger det sammen med, at de japanske vælgere kun i meget lille udstrækning identificerer sig med de eksisterende partier. En nylig opinionsundersøgelse foretaget af nyhedsbureauet Jiji viste, at 6,7 % af vælgerne støttede op om Nodas regeringsparti JPD, mens 12,5% støttede op om det ledende oppositionsparti LPD mens hele 71,4 % sagde, at de ikke støttede noget bestemt politisk parti.¹

Det gør fristelsen til at starte noget nyt – og stemme på noget nyt – ganske stor.

Jun Hongo: Constant splintering keeps politics in a rut, Japan Times 21.07.2012.¹

Michael Hoffmann: Who can we vote for to avoid the worst-case scenario? Japan Times 29.07.2012.

 

 

21. juli – Snyd med dosimetre

Dagens gys fra den japanske A-kraft-scene kommer fra en underentreprenør, Build-Up, som har været aktiv i oprydningsarbejdet på det forliste Fukushima Daiichi-værk. Arbejderne på A-kraftværker har såkaldte dosimetre, som til stadighed måler den stråling, de udsættes for, og der er nøje regler for, hvor høje doser de må udsætte sig for, både pr. gang og på årsbasis.

Samtidig er oprydningsarbejdet så omfattende, at det er svært at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til oprydningen i de kraftige strålingsfelter, da man dér hurtigt kommer op på de 50 millisievert på et år (og 100 millisievert på 5 år), som er den maksimalt tilladte dosis.

Det problem har man så søgt at “løse” ved at lave blykapper som “beskyttede” ens dosimeter, sådan at man kunne udsætte sig for langt mere stråling uden at nå op i nærheden af den maksimale tilladte dosis.

Jeg skal ikke her genfortælle, hvor hårdt, entreprenøren har presset sine ansatte til at snyde med dosimetrene. Det er meget vel beskrevet i Asahi Shimbuns artikel. Men det er et tragisk billede af, hvor lille individets plads er i Japan, og samtidig et malende billede af, hvor omfattende oprydningsarbejdet ved de fire forliste reaktorer er. Med de tilladte strålingsdoser er det simpelthen svært at have mandtimer nok til rådighed til oprydningsarbejdet.

Men en sådan omgang med reglerne er blot endnu et af mange små søm til den japanske A-krafts ligkiste. De næsten daglige beretninger om, hvor lemfældigt sikkerheden omkring A-kraften bliver omgået – og har været omgået – er blot med til at nære den stadig større folkelige modstand.

23.07. er den underentreprenør, som ansatte Build-Up, da også ude at lave damage control, og forsikrer om, at der kun var tale om en enkelt gang, og kun for fem medarbejdere (selvom det vides, at der blev udarbejdet 13 blykapper), og at det ikke forandrede aflæsningerne markant. Men det står i skingrende kontrast til den argumentation, Build-Up har brugt overfor de ansatte om, at det var en nødvendig del af arbejdet.¹

23.07. rejser Obe & Dvorak i Wall Street Journal det mere principielle problem, at man med de havarerede reaktorer står overfor et kolossalt afviklingsarbejde over de næste 40 år, som vil kræve voldsomt mange mandtimer.²

Nær de tre nedsmeltede reaktorer er strålingen stadig så intens, at man ikke har kunnet nærme sig og klargøre, hvad der overhovedet er sket, og mange år frem vil en væsentlig del af oprydningsarbejdet skulle foregå i miljøer med stærk stråling. Hvis ikke man vælger at snyde med dosimetrene og sætte de ansattes liv yderligere i fare, vil det kræve rigtig mange mennesker at kunne fordele arbejdet på. Og hvis Japan, som det lige nu ser ud til, ender med at beslutte sig for at afvikle samtlige reaktorer inden for få år, så bliver der brug for et kolossalt rotationssystem for at få mandtimer nok til at rydde op efter atom-eventyret uden at overskride de tilladte doser.

Ifølge TEPCO er strålingen ved reaktor 1 omkring 10 gange højere end ved de to øvrige nedsmeltede reaktorer, og inden under selve reaktorkernen når strålingen over 10.300 millisievert pr. time, hvilket svarer til at man når den maksimalt tilladelige strålingsdosis på blot 20 sekunder.³

5. august bringer AP en artikel om, at TEPCOs arbejdere, samtidig med at det har et lidet misundelsesværdigt job med at få styr på tre nedsmeltede reaktorer, bliver ganske alvorligt moppet af befolkningen, og at det bygger op til alvorlige psykologiske problemer. Et alt andet end misundelsesværdigt job.

6. august har Asahi Shimbun en artikel, hvoraf det fremgår, at der er tale om en langt mere omfattende snyd med dosimetrene for ikke at løbe ud for arbejdstid. Og det er ikke noget, som er kommet til efter Fukushima-katastrofen. Tværtimod har det stået på i årevis.

TEPCO sub-subcontractor urged employees to cover up their exposure to radiation, Mainichi 21.07.2012.

Jun Sato et al.: TEPCO subcontractor used lead to fake dosimeter readings at Fukushima plant, Asahi Shimbun 21.07.2012.

Jun Sato & Miki Aoki: Ministry to search for dosimeter shields at Fukushima plant, Asahi Shimbun 22.07.2012.

Mari Yamaguchi: Japan investigates alleged cover-up at nuclear plant, (AP) Christian Science Monitor 22.07.2012.

Official of TEPCO subcontractor: Dosimeter ruse was one-time act, Asahi Shimbun 23.07.2012.¹

Mitsuru Obe & Phred Dvorak: Doctoring Dosimeters — How Far Did It Go? Wall Street Journal 23.07.2012.²

Ethan A. Huff: Dangerous levels of Fukushima radiation headed for West Coast, say scientists, newstarget.com 24.07.2012.

Probe targets ploy to shield dosimeters, (Jiji, Kyodo) Japan Times 25.07.2012.

Miki Aoki & Jun Sato: Worker at Fukushima plant ‘forgot’ to wear dosimeter, Asahi Shimbun 04.08.2012.

Miki Aoki, Toshio Tada & Tamiyuki Kihara: Nuclear power plants: A hidden world of untruths, unethical behavior, Asahi Shimbun 06.08.2012.³

Malcolm Foster: Doctors: Japan nuclear plant workers face stigma, (AP) USA Today 05.08.2012.

Lead shields masked radiation readings up to 30%, Asahi Shimbun 09.08.2012.

Another worker ‘forgets’ to wear dosimeter at Fukushima nuclear plant, Asahi Shimbun 11.08.2012.

40% of workers had no dosimeter at nuke plant soon after disaster, Asahi Shimbun 04.09.2012.

 

 

22. juli – Energieffektivitet

Japan Times har i dag en leder, Japan as number four, som med udgangspunkt i årets udgave af ACEEEs International Energy Efficiency Scorecard, ser på Japans energisituation. Dette scorecard, er lavet ud fra en nøgle, hvor der i alt kan uddeles 100 point. Japan kommer her ind på en samlet fjerdeplads ud af verdens tolv største energiforbrugere, hvilket ifølge lederen slet ikke er godt nok.

Hvis man ser lidt nærmere på, hvad som ligger bag fjerdepladsen, så scorer Japan relativt højt på områderne national indsats og industriens energeffektivitet, som begge får en andenplads, mens transport og bygningsområdet står til henholdsvis en ottendeplads og en niendeplads. Set i forhold til Japans nuværende energidebat peger det meget stærkt på, at energieffektiviseringer i byggeriet (og på lidt længere sigt elektrificering af transporten) er vejen frem.

Hvis man går længere ned i scorecard-nøglen, så scorer Japan for eksempel 0 point (ud af 5 mulige) for energiforbrug i commercial buildings. Der ligger en kolossalt masse megawatts og venter på at blive høstet.

Man kan misunde japanske arkitekter for deres muligheder for at lave rene former støbt i massiv beton, uden hulrum af nogen slags – en arkitekt som Tadao Ando er verdensberømt for det. Men disse bygninger er iskolde om vinteren og bagende varme om sommeren, den slags småproblemer har man indtil nu løst med airconditioning og rigelige mængder af energi.

Måske det hænger sammen med, at man traditionelt har haft en bygningskultur, hvor man ikke opvarmede bygningen, men menneskene i bygningen – et mønster, som hænger tæt sammen med, at man i jordskælvsplagede egne ikke kan bygge skorstene, eller i hvert fald ikke regne med, at de bliver stående. Og hvis man ser nærmere på den traditionelle byggeskik, så er de lokale byggetraditioner i størstedelen af det langstrakte rige i langt højere grad udviklet efter at holde sommervarmen på afstand end at holde varmen om vinteren.

Papirskodder har været en acceptabel – og smuk – løsning. Det japanske hus havde en naturnærhed, og lagde op til en tilpasning til årstidernes skiftende vilkår, som det ville være sundt at reintroducere, frem for næsten tvangsneurotisk at sørge for 23 C året rundt. Men med introduktionen af det moderne betonhus har man aldrig rigtig fundet den optimale byggeskik, som sikrede et behageligt indendørsklima med et lille behov for energitilførsel. Den forskning, og de institutioner, som skulle understøtte en sådan udvikling, har op igennem det 20. århundrede stået svagt i landet.

Lederen i Japan Times konkluderer da også, at man efter Fukushima-katastrofen har set, at der er et stort potentiale i energibesparelser, og at man femover må tage et langt bredere og mere integrativ tilgang, og at energieffektiviseringer i langt højere grad end nu må integreres i byggeforskrifterne.

Men Japan står her med samme problem som vi gør herhjemme, at man ikke mere bare bygger nyt hvert andet årti, men har en stor masse af bygninger, som har en elendig energi-performance, men er for gode til blot at rive ned og meget tunge at energirenovere.

På diagrammet herover er de tolv landes score inden for de fire hovedområder sat op overfor hinanden (se bort fra det inkonsekvente i, at fem af landene også indgår i EU). Det vigtigste heri er måske ikke rækkefølgen, men det forhold, at selv de bedste lande ikke scorer mere end 6 ud af 10 point, så kort sagt er der verden rundt masser af rum for forbedringer.

Lederen runder af med denne betragtning: “Improving energy efficiency is just as important to the economy as banking or financial policies. In one sense, energy is where the economy meets the reality of the material world.”

Japan as number four, (leder) Japan Times 22.07.2012.

The ACEEE 2012 International Energy Efficiency Scorecard, American Council for an Energy Efficient Economy 12.07.2012 (pdf).

 

 

23. juli – Naoto Kan: Fuld afvikling af A-kraft i 2025

I NHKs nyhedsudsendelse her til aften (1 AM Japansk tid) kunne man se forhenværende premierminister Naoto Kan fremsætte et forslag til, at Japan udfaser sin A-kraft fuldt ud inden 2025. Kan vedgik, at han havde været med til at fremme A-kraften i Japan for ad den vej at klare Japans klimaforpligtigelser, men i lyset af Fukushima-katastrofen var det eneste rigtige at afvikle A-kraften og satse målrettet på udviklingen af en vifte af vedvarende energikilder som sol, vind og termisk varme.

For godt tre uger siden var Kan sammen med en gruppe parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet DPJ fremme med, at 12 reaktorer sikkerhedsmæssigt set var så problematiske, at man øjeblikkeligt skulle starte afviklingen af dem.

Umiddelbart efter fremlagde Genpatsu Zero no Kai, en tværpolitisk gruppe med det mål at afvikle A-kraften som har parlamentsmedlemmer fra 7 politiske partier, tilsvarende en sikkerhedsmæssig rangordning af Japans reaktorer med det budskab, at 24 af reaktorerne af sikkerhedsmæssige årsager aldrig skulle genstartes, og at der for de øvrige skulle laves en udfasningsplan tilsvarende den, man havde vedtaget i Tyskland (se optegnelser fra 28. juni).

Uden på noget tidspunkt at have markeret det det skarpt, synes premierminister Noda at arbejde for vedtagelsen af scenario 2, hvor Japan stadig i 2030 har en andel af A-kraft på 15%, og der med lidt “held” er plads til ikke bare at opføre et par nye A-kraftværker, men også at kunne fortsætte udviklingen af oparbejdnings-teknologien, som endnu ikke rigtigt er lykkedes, men som skulle muliggøre at producere energi fra radioaktivt affald fra de øvrige værker. Hvis Japan vælger den fulde udfasning og der ikke fremover skal opføres flere A-kraftværker i Japan, så må japanske firmaer som Hitachi, som er involveret i A-kraftanlæg mange steder i verden, gradvist opgive deres aktiviteter på A-kraftområdet. Til gengæld vil en beslutning om fuld udfasning frisætte enorme forskningsmidler, som nu er bundet i A-kraft-programmet, til den nødvendige udvikling af vedvarende energi.

Noda har i de seneste dage dels måtte se mange fra hans parti bryde ud på grund af hans håndtering af A-kraft-spørgsmålet (og momsspørgsmålet), og flere står på spring (se optegnelser for 13. juli og 14. juli). Dels må han nu se Kan fra egne rækker gå ud med forslag om en langt hurtigere udfasning af A-kraften end der lige nu er på tale i de tre fremlagte energi-scenarier.

Hvis Noda fastholder sin nuværende kurs, kan energipolitikken derfor meget vel blive hans fald.

 

 

23. juli – Ny rapport om Fukushima-katastrofen

I forlængelse af Fukushima-katastrofen har der været iværksat i alt fire store undersøgelser for at søge fuld klarhed over hændelsesforløbet før, under og umiddelbart efter at jordskælv og tsunami 11. marts sidste år udløste en katastrofe ved Fukushima Daiichi-værket. I December aflagde et ekspertudvalg nedsat af regeringen sin foreløbige rapport – og dette panel har netop i dag afleveret sin endelige rapport.

Op til årsdagen for katastrofen 11. marts fremlagde Rebuild Japan Initiative Foundation, en privatfinansieret uafhængig instans, sin rapport (se pdf), mens TEPCO – forsyningsselskabet som ejer det Fukushima-værket – i midten af juni fremlagde sin rapport (kun på japansk).

TEPCOs rapport kom ikke overraskende frem til, at det var den uforudsigeligt store tsunami, som var hovedårsagen, og kritiserede ellers den daværende premierminister Naoto Kan for at have blandet sig upassende i krisehåndteringen – hvilket der sidenhen har været kastet meget mudder frem og tilbage omkring. Kan måtte siden fortælle, at han greb ind ud fra en forståelse af, at TEPCO havde planer om, hvis situationen udviklede sig til det værre, at rømme værket fuldstændigt – og dermed risikere en endnu større katastrofe end den nu udfoldede, som kunne true levevilkårene i hele Tokyo-området og kræve evakueringen af millioner af mennesker.

I starten af juli blev en rapport fremlagt af en undersøgelseskommission, som var nedsat af det japanske parlament. Denne rapport (som er omtalt øverst i dette indlæg, se pdf) placerede ansvaret helt anderledes entydigt hos forsyningsselskab og kontrolinstanser, og komiteens leder, Kiyoshi Kurokawa, gjorde meget ud af at påpege, at det var en systemfejl – at det var en menneskeskabt katastrofe, som kunne være undgået, hvis alle ansvarlige havde taget deres ansvar alvorligt.

Dagens rapport – som er bestilt af regeringen – er forestået af Yotaro Hatamura, professor emeritus fra University of Tokyo. Den lægger sig tæt op ad Kurokawas rapport i sine konklusioner, at katastrofen kunne være undgået. Den siger ikke så direkte som Kurokawas rapport, at katastrofen var menneskeskabt (jinsai, manmade, Made in Japan), og er måske ikke så gennemgribende i sin kritik, men påpeger på baggrund af mere end 700 interviews det dybt problematiske i manglen på en velfungerende sikkerhedskultur:

“Because the government and the power utilities, including Tepco, were biased by the safety myth, thinking they would never ever face such a serious accident, they were unable to realize that such a crisis could occur in reality. This appears to be the fundamental problem,” står der i undersøgelsens konklusion.

Man har ikke bare bildt befolkningen ind, at A-kraften var sikker og fejlfri, men har også selv troet på dertil, at man ikke har haft den nødvendige opmærksomhed på eventuelle risici og deres forebyggelse. Når problemer som dem som udløste katastrofen tidligere har været påpeget, har man derfor blot vendt det døve øre til – og har kunnet slippe af sted med det, fordi kontrolinstanserne ikke har været uvildige, men tværtimod (ud over at være stærkt industristyrede) selv været lullet ind i forestillingen om, at intet kunne gå galt.

Derfor var både regering, TEPCO og den samlede beredskabsindsats meget dårligt forberedt på situationen, som den udspillede sig. Dels havde man simpelthen ikke ekspertisen til at håndtere situationen. Men grundlæggende måtte man både i håndteringen af værket og i håndteringen af evakueringen agere langt udenfor, hvad noget krisemanual havde dækket – eller havde forsøgt at dække. Så godt som alle ansvarlige instanser var taget med bukserne nede. TEPCO får alvorlig kritik for at have svigtet i den forebyggende indsats, for at gå for meget op i små detaljer i stedet for at levere samlede planer for håndteringen af de løbskkørte reaktorer, og for efterfølgende ikke at vise den tilstrækkelige vilje til at komme ind til benet i undersøgelsen af, hvad der gik galt. Regeringen får massiv kritik for ikke at have fulgt normale krisehåndteringsprocedurer og for systematisk at misinformere befolkningen, herunder aktivt at nægte muligheden for reaktor-nedsmeltninger længe efter, at de havde fundet sted. Samtidig havde man data til rådighed over udbredelsen af strålingen i de første dage efter katastrofen, som hvis de havde været frigivet – og rigtigt anvendt – kunne have givet en bedre evakuering. Nu var der faktisk eksempler på, at mennesker blev evakueret til steder med mere stråling end der, hvor de var evakueret fra.

Ved overdragelsen af rapporten til premierminister Noda i dag sagde Hatamura, at undersøgelsen ikke hermed var afsluttet, men nødvendigvis måtte fortsætte, fordi krisen på ingen måde var ovre. Tværtimod står man med fire reaktorer, hvis kriser endnu ikke er bragt under kontrol, med en katastrofal situation.

Tilsammen tegner de to seneste rapporter et pauvert billede af de japanske samfundsinsitutioners evne til at håndtere en sådan krise. Det burde give vægtige argumenter for ikke bare at falde tilbage til business as usual, såvel som stærke argumenter i den sag, som en gruppe evakuerede har anlagt for at få TEPCO kendt ude af stand til at drive Kashiwazaki-Kariwa-værket med dets 7 reaktorer (se optegnelser for 12. juli).

Kazuaki Nagata: Government, Tepco again hit for nuke crisis, Japan Times 24.07.2012.

Fukushima disaster caused by human error that could have been prevented: gov’t panel, Mainichi 23.07.2012.

Risa Maeda: Japan Fukushima probe says reactors unready for natural disaster, (Reuters) Planet Ark 23.07.2012.

Government panel blasts lack of ‘safety culture’ in nuclear accident, Asahi Shimbun 23.07.202.

TEPCO mishandled nuclear crisis, ‘overly confident’ of safety: gov’t panel, (Kyodo) Mainichi 23.07.2012.

Nuclear accident report calls for better administrative system after patients’ deaths, Mainichi 23.07.2012.

Fukushima report casts doubt on other nuclear plants’ disaster preparations, (Reuters) The Guardian 23.07.2012.

Paying heed to disaster warnings, Mainichi 24.07.2012.

Government Probe: Nuclear accident panel urges shift in disaster preparedness, Asahi Shimbun 24.07.2012.

New nuke disaster report cue for Japanese people to join energy debate, (leder) Mainichi 24.07.2012.

Naoya Kon et al.: Reactor cooling botched at Fukushima No. 1, but not No. 2 plant, Asahi Shimbun 24.07.2012.

Nuclear disaster minister defended then PM Kan for handling of Fukushima crisis: panel, Mainichi 26.07.2012.

Ministry tries to justify withholding SPEEDI fallout forecast data from public, (Kyodo) Japan Times 28.07.2012.

 

 

24. juli – Grønt parti på vej i Japan

Kyoto Journal meddeler i dag via Facebook, at et grønt parti er lige på trapperne:

“The Green Party 「緑の党」will be officially established this Saturday, July 28th in Tokyo. Then on Sunday, July 29th, there will be a Kick-Off Event with various speakers.”

Hermed vil der være endnu et parti på den spraglede japanske politiske scene. Japan har i flere år haft ansatser til en grøn bevægelse, men indtil nu har der ikke været tale om et egentligt parti. Med mere end 70% af vælgerne imod genstart af A-kraften i den nuværende situation og en markant opbakning til et skifte vedvarende energi kan man sige, at tiden er moden.

Tyskland er måske det bedste eksempel på, at et grønt parti har fundet sin plads i det system, og har formået at forvalte en indflydelse. Mange andre steder i verden har grønne partier haft det svært, og hvis de endelig nåede over spærregrænsen, havde de endeløse problemer med partidisciplin og det basale forhold, at man som politiker skal forholde sig til alle mulige andre aspekter af samfundslivet end lige det defineret grønne. Ønsket om en grøn politik kan udspringe af en endog meget bred vifte af grundanskuelser.

I Danmark var der tilbage i sidste årtusinde ansatser til et grønt parti, men der kom aldrig en seriøs politisk struktur ud af anstrengelserne. Til gengæld så man, at miljøområdet på ondt og godt blev et område, som alle vedkendte sig – omend med en lidt forskellig ordlyd. For det var i udgangspunktet svært at blive uenige om, at vi skulle passe på miljøet, have renere luft, mindre forurening.

I de senere år, hvor nødvendigheden af omlægning ud fra både klima- og bæredygtigheds-mæssige grunde fremstår meget mere påtrængende, er modsætningerne på miljøområdet begyndt igen at træde frem. Man har så at sige gjort det, der var konsensus om, og har gjort det uden at tage mere fundamentale konsekvenser. Men enigheden ophører, når der stilles spørgsmålstegn ved privatbilismen, bøffen, væksten, retten til mange og lange flyrejser.

 

 

25. juli – Vedvarende energi-ekspert som guvernør i Yamaguchi?

.

.
29. juli er der valg til guvernørposten i Yamaguchi, et amt i det vestligste Japan. Valget følges denne gang med en vis spænding, fordi Tetsunari Iida, som er vedvarende energi-ekspert denne gang stiller op til guvernørposten. Normalt er Yamaguchi en konservativ højborg, hvor en skikkelse som Iida ikke ville have en chance. Men i disse tider er der en gennemgribende utilfredshed med regeringens politik på energiområdet, så forhåbningerne om, at Iida kan få et godt valg og måske ligefrem blive valgt, er store. I givet fald vil det være et alvorligt varsel for Noda.

Men frem for at fortabe sig i lokalvalget – japanske valgprocesser er lydmæssigt noget af det mere vanvittige, jeg har oplevet, med små ladbiler som cirkler rundt i alle kvarterer time efter time med volumenknappen skruet helt op for politikernes næsten tryglende henstillinger om at stemme på dem – var det værd at give ordet til Iida selv i denne 10 min. præsentation ved en TED-konferencen i Tokyo 21. maj sidste år. Vi er her stadig kun godt to måneder efter Fukushima-katastrofen, som sidder som et chok i rygmarven. Og på det tidspunkt havde TEPCO og regering stadig ikke vedgået, at der rent faktisk havde været tale om tre kernenedsmeltninger.

Iida starter sin TED-præsentation med at påpege det paradoksale i, at Japan som det første (og hidtil eneste) land, som har været udsat for A-bomber efterfølgende bygger 55 A-kraft-reaktorer. Det, som skete ved Fukushima Daiichi-værket, var så at sige en menneskeskabt A-bombe.

Iida er uddannet som kernefysiker og fortæller, at han som studerende stadig troede på, at A-kraften kunne være noget godt for samfundet. I 80erne arbejdede han i A-kraft-industrien, men den manglende vilje til at tage sikkerheden alvorligt og tage konsekvenserne af ulykkerne ved Chernobyl og Three Mile Island gjorde, at han i 1992 opgav sin nukleare karriere og flyttede til Sverige for at studere energi- og miljøpolitik. Særligt i de skandinaviske lande var man da ved at indlede en energirevolution med støtteprogrammer til udviklingen af vedvarende energi, CO₂-afgifter osv. For Iida var det meget spændende at se, hvordan samfundet forandrer sig gennem sin energipolitik. Så han vendte tilbage til Japan med ønsket om at lave en tilsvarende energirevolution. Efter 1998 var han med til at lave en alternativ energiplan, men det blev modarbejdet af bureaukratiet og det eksisterende energimonopol. Så mens andre lande var i fuld gang med at udbygge solenergi og vindkraft, fortsatte Japan med at udbygge sin A-kraft. Investeringerne i vedvarende energi er tyvedoblet over en tiårig periode, kun ikke i Japan – “because of the nuclear dilutions”.

Samme 11. marts, som tsunamien hærgede Tohukus kyst, havde Japan en lov om vedvarende energi til afstemning, som dog ikke blev vedtaget. Men Japan bør gentænke sin energiforsyning, siger Iida og runder af med at opfordre tilhørerne til at skabe det nødvendige pres fra befolkningen for at bryde forsyningsselskabernes og A-kraft-industriens monopol og få Japan ind på en kurs imod fuld vedvarende energiforsyning. Det er nu, chancen er der.

Grafen herover er fra slutningen af Iidas TED-præsentation. Han slår her til lyd for, at A-kraften udfases 100% på 10 år og at Japan kommer 100% på vedvarende energi inden 2050. Interessant nok er halvdelen heraf energibesparelser. Japan har et kolossalt potentiale i nega-watts.

Iida fremfører, at der i omlægningen til vedvarende energi ligger et økonomisk boom for yderområderne. Og som vi har set det af amerikanske undersøgelser, så er der væsentlig mere jobskabelse i vedvarende energi end i A-kraft-anlæg samtidig med, at det kan iværksættes langt hurtigere og forestås af langt mindre enheder.

Om Iida bliver valgt, og om han herefter kan formå at omsætte en guvernørpost til en kickstart af en vedvarende energi-revolution, kan kun tiden vise. Indtil for nylig var LDPs kandidat Shigetaru Yamamoto betragtet som urørlig på posten. Men med de seneste måneders stadigt stigende protester og utilfredshed kan alt ske. Og valget i Yamaguchi vil blive fulgt med stor interesse for at se, hvor meget den nuværende modvilje i befolkningen overfor genstarten af A-kraftværkerne slår ud i stemmeafgivningen.

Yamaguchi har sin egen lokale A-kraft-konflikt omkring etableringen af et A-kraftværk med to reaktorer ved Kaminoseki, på en ø i Seto Indlandshavet (og midt i en nationalpark), hvor byggearbejdet under store protester blev igangsat efter mere end 30 års indædte protester fra de omkringliggende fiskesamfund og naturbevarelsesorgansiationer. Man var dog kun lige kommet i gang med de indledende øvelser med at forberede grunden til værket, da byggeriet blev standset få dage efter Fukushima-katastrofen og har ligget stille siden. Og som situationen ser ud lige nu, er det usandsynligt, at der bliver opført nye A-kraftværker i Japan i de nærmeste år. Hvis det alligevel sker, er det usandsynligt, at man vælger at genoptage lige præcis planerne om at bygge de to reaktorer midt i Indlandshavet.

Selv hvis Iida ikke vinder på søndag, har han måske endda vundet derhen, at hans modkandidat også har gjort sig til talsmand for ikke at fortsætte etableringen af A-kraftværket ved Kaminoseki. Men hvis man alligevel ikke vil fortsætte med A-kraften, så var det bedre for Yamaguchi at få “Mr. Green Energy Japan” ved roret og give plads til, at en systematisk satsning på vedvarende energi kan revitalisere en udkantsprovins som Yamaguchi.

Det har indtil nu været antaget, at premierminister Noda ville pege på det midterste af de tre energi-scenarier, som har været fremlagt og i disse dage er til høring. Dette scenario sigter mod en 15% andel af A-kraft i Japan i 2030 mod nu omkring 30%. Og dermed er det en løsning, hvor i princippet alle reaktorer på nær de seks ved det havarerede Fukushima Daiichi-værk blev genstartet og herefter gradvist sendt på pension.

Men Hiroshi Takahashi, en forsker fra Fujitsu Research Institute, påpeger i dag i Asahi Shimbun, at premierminister Noda på baggrund af det store folkelige pres – og særligt hvis Iida får et godt valg i Yamaguchi – meget vel kan blive nødsaget til at pege på et scenario, hvor A-kraftens andel i 2030 er nede på 10%.

Mari Iwata: Nuclear Debate Turns to Yamaguchi Prefecture, Wall Street Journal 12.06.2012.

Noda’s atomic energy stance on trial in local poll, (Reuters) Asahi Shimbun 25.07.2012.

Kazuaki Nagata: New push should be for renewables, 06.05.2012.

Tomomi Yamaguchi: The Kaminoseki Nuclear Power Plant: Community Conflicts and the Future of Japan’s Rural Periphery, The Asia-Pacific Journal, 10.10.2011.

Martin Dusinberre: DIMBY: Kaminoseki and the making/breaking of modern Japan, The Asia-Pacific Journal, 06.08.2012.

Eriko Arita: Renewable’s time is now, expert says, Japan Times 14.05.2011.

Yuka Hayashi & Toko Sekiguchi: Political Clout of Japan’s Anti-Nuke Movement Tested, Wall Street Journal 27.07.2012.

 

 

25. juli – Rekordstort handelsunderskud for første halvår 2012

Nye tal for den japanske handelsbalance viser et underskud på næsten 3 trillioner yen for første halvår 2012, det største halvårsunderskud siden man begyndte at opgøre det i 1979.

Den japanske økonomi har været stagnerende i snart ganske mange år, dog typisk med et mindre handelsunderskud overfor udlandet. Som man kan se af kurven til højre, har de seneste tre halvår givet røde tal på handelsbalancen. Men forskellen på import- og eksport-kurven snævrer sig ind, og juni havde rent faktisk igen et lille overskud på handelsbalancen.

En meget stor del af underskuddet kan tilskrives Fukushima-katastrofen. Mange produktioner blev umuliggjort, forsinket eller besværliggjort, fødevareeksporten blev i mange tilfælde indstillet på grund af strålingsfaren, og turismen, som i Japan er et stort erhverv, oplevede et markant tilbageslag, er kun gradvist ved at rette sig. Eksporten til USA er i fremgang, hvorimod den er vigende både på det kinesiske og det europæiske marked. En meget stor post i importen i det seneste halvandet år har været brændstof til at kompensere for de efterhånden 54 standsede A-kraft-reaktorer – først og fremmest flydende gas.

En helt anden ting er, at den japanske regering igennem en årrække har kørt med meget store budgetunderskud – hvilket er baggrunden for Nodas ønske om gennem momsforhøjelsen at øge statens indtægter. Man står med strukturelle problemer, som på en række måde minder om de gældsplagede sydeuropæiske lande, blot med den forskel, at den japanske regering primært låner sine midler indenlands.

Japan trade deficit swells to $37B in first half, AP 25.07.2012.

Japan exports post first fall in 4 months as Europe, China slow, (Reuters) Asahi Shimbun 25.07.2012.

Fuel imports put trade deficit near ¥3 trillion, (Kyodo) Japan Times 26.07.2012.

 

 

26. juli – KEPCO ønsker flere reaktorer startet / 10% scenario?

Ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo var lederen af Kansais forsyningsselskab KEPCO, Makoto Yagi, i går fremme med et ønske om, at nu hvor man havde fået de to reaktorer i gang ved Oi-værket, var det på tide at prioritere genstarten af to reaktorer ved Takahama. Blot få timer senere svarede økonomi-, handels- og industriminister Yukio Edano, som har A-kraftværkerne under sit resort, at Yagis bemærkninger var både ubehagelige og upassende.

Takahama-værket har i alt fire reaktorer, hvoraf de to ældste er fra 1974 og 1975 (hver 0,83 GW), mens de to nyeste – som er de to, som man har fremsat ønske om skulle være de næste, man fik genstartet – er fra 1985, hver med en kapacitet på 0,87 GW. Takahama-værket ligger ikke langt fra Oi-værket, og det er et af de få værker i Kansai-området, hvor der ikke efter Fukushima-katastrofen har været stillet spørgsmålstegn ved, om placeringen nu også jordskælvsmæssigt set var i orden.

Men hvor KEPCO kan drømme om at få flere reaktorer i gang for at sikre sin økonomi, som er hårdt prøvet af at have haft alle sine 10 reaktorer standset, så er det lige nu meget usikkert, om de får lov til det fra politisk side.

For med de to Oi-reaktorers genåbning – hvor den anden netop denne weekend kom op på fuld kraft – har man kunnet sænke den obligatoriske spareindsats i Kansai-området til 10% og helt fjernet sparepåbuddene i de tilstødende forsyningsområder. Det nødvendigheds-argument som har været brugt til at retfærdiggøre genstarten, er således ikke på samme måde gyldigt med de to næste reaktorer. Og det har kostet så megen politisk goodwill at genstarte de to Oi-reaktorer, at det ikke er usandsynligt, at der ikke bliver genstartet flere reaktorer før efter næste valg.

I givet fald vil det blive en ny uvildig instans, som endnu ikke er udpeget, som skal forestå godkendelsen af genstarten.

Asahi Shimbun langer i en leder 27. juli ud efter KEPCOs præsident Makoto Yagi og siger, at det er dybt arrogant i den nuværende situation at kræve flere reaktorer genstartet. Selv Oi-reaktoren var en forhastet politik, og selvom højsommeren indtil nu har været lidt varmere end normalt i Kansai-området, så har det maksimale forbrug kun ligget på 80-90% af den maksimale kapacitet. Så befolkningen har demonstreret, at de kunne have klaret sig uden – og kan klare sig uden A-kraft.

Lederen slutter med en regulær opsang til Japans forsyningsselskaber:

“An electric company that relies on nuclear power as in the old days can no longer survive. The environment surrounding utilities has completely changed. With that in mind, it is the duty of the top management to do everything it can to secure sources of electricity other than nuclear power to win the understanding of consumers.

We cannot go back to the way we were before March 11, 2011.”

Kepco pushes Takahama restart, (Kyodo) Japan Times 26.07.2012.

KEPCO’s arrogance on display in comments about restarting reactors, (leder) Asahi Shimbun 27.07.2012.

 

 

27. juli – Energiplan forsinket?

Det har længe ligget fast, at Japan inden udgangen af august skulle have en ny energiplan, som fastlagde A-kraftens fremtidige rolle i Japan. Men samtidig har det været kritiseret, at man hastede en sådan beslutning igennem. Så det kan ikke undre, at der nu er forlydender om overvejelser om at udskyde beslutningen. Udskydelsen vil i givet fald blive meddelt efter at runden med offentlige høringer afsluttes 4. august.

Hvis det indebærer, at Japan når at afholde valg til parlamentets to kamre inden energiplanen bliver endeligt formuleret og vedtaget, så vil det på den ene side give mulighed for, at den brede modstand mod A-kraften i befolkningen sætter sig stærkere igennem i de folkevalgte.

Omvendt har strategien for A-kraft-industrien og dem, som ønsker at fortsætte med en stærk A-kraft-sektor i Japan, siden Fukushima-katastrofen mest været at dukke sig og håbe på bedre tider. Og den emotionelle komponent i afvisningen af A-kraften vil givet blive mindre med tiden.

Premierminister Noda står med energiplanen med en for ham meget vanskelig sag forude. Så rent holden sig på taburetterne-mæssigt giver udsættelsen god mening. Men det vil være meget vanskeligt ikke at se det som et svigt fra Nodas side i en situation, hvor alle har brug for at få Japans energimæssige fremtid lagt i langt klarere linjer.

Noda skrev i 2009 i sin bog, “Minshu no teki”, Demokratiets fjende, at enhver regering, som ikke er støttet af den offentlige mening, var en demokratiets fjende.¹ Ordene var møntet på oppositionens regering, som blev dannet uden forudgående valg. Men hvis han skulle være konsekvent overfor sine ord, skulle han derfor for længst have trukket sig – eller undladt at genstarte reaktorerne i Oi – frem for at gennemtrumfe momsforhøjelser og reaktor-igangsættelser, som der har været stærk folkelig modstand mod, og som med foreløbig to store afskalninger er tæt på at have kostet enheden i hans eget parti.

Gov’t eyes postponing decision on new energy policy from Aug., Kyodo 27.07.2012.

Akira Mimami: Prime Minister Noda determined to make the big decisions, Asahi Shimbun 27.07.2012.¹

 

 

28. juli – NISAs sidste vilje

Noget af det, som ligger helt klart efter Fukushima-katastrofen, er, at NISA, The Nuclear and Industrial Safety Agency, skal nedlægges. NISAs uheldige forbindelser til industrien og ikke mindst A-kraft-industrien har gjort, at man ikke har kunnet varetage sikkerhedsopgaven med den tilstrækkelige nøgternhed og distance. Så det at Fukushima-katastrofen overhovedet kunne ske må i høj grad tilskrives, at en instans som NISA ikke har fungeret efter hensigten.

I disse dage arbejder man således på højtryk for at finde egnede medlemmer til den nye instans, som skulle være på plads senest til september, og som fremover skal overvåge sikkerheden ved landets A-kraftværker. Men rekrutteringen er lettere sagt end gjort, da de fleste, som ved noget på området, på et eller andet tidspunkt har arbejdet i eller for energiselskaberne. Og der er i disse uger næsten dagligt nye spekulationer fremme om, hvem det bliver, og hvor egnede/uegnede de er.

NISA har været stærkt kritiseret for at være i lommen på industrien, og her på sidste vers synes NISAs sande ansigt at tone frem. Hvor der havde været lagt op til en generel regel om, at A-kraftværker skulle på pension efter 40 år, men denne beslutning i sidste øjeblik blev videregivet til det nye udvalg, så gav NISA i går grønt lys for, at en Reaktor 1 ved Genkai-værket på Kyushu, får tilladelse til at operere yderligere 15 år, og dermed en levetid på hele 58 år.

Præcist med denne reaktor har der været udtrykt bekymring for holdbarheden, da en række prøver har vist en større nedbrydning af indersiden af reaktorbeholderen end forventet. Men NISA har skåret igennem al tvivl og har med forlængelsen af tilladelsen på 15 år givet værkets ejer, Kyushu Electric Power Co., ret i en antagelse om, at den indre reaktorbeholder ville kunne holde til værket var 60 år. Og det på trods af, at hverken NISA eller Kyushu Electric Power Co. har kunnet forklare de uventede høje temperaturer på reaktorens inderside.

Denne beslutning er i direkte modstrid med det ekspertpanel, som NISA har haft nedsat til at behandle situationen. En af dets medlemmer, Hiromitsu Ino, som er professor emeritus i metallers egenskaber ved University of Tokyo, afviser i Asahi Shimbun NISAs konklusion: “I just don’t understand yet why the transition temperature is so high,” siger Ino: “I have doubts about the (pressure vessel’s) safety. The No. 1 reactor should not be put back in operation.”¹

På den baggrund er det er faktisk meget lidt betryggende, at en sådan beslutning kan klemmes igennem. For blot en måned siden var NISA ude på tilsvarende måde at genoptage konstruktionen af et MOX oparbejdningsanlæg ved Rokkasho. I en tid, hvor det åbent diskuteres, om Japan overhovedet skal fortsætte sin satsning på A-kraft, virker en sådan beslutning næsten febrilsk. Det er milliardbeløb, som er på spil, og står et sådant værk først færdigt, er det vanskeligt at forestille sig, at det ikke får lov at køre i hvert fald 30 år.

Man må derfor håbe, at NISAs efterfølger får mulighed for ikke bare fremadrettet at lægge en klarere kurs, men også får til opgave at rydde op i en række af NISAs fejldispositioner.

Men Mizuho Fukushima, forkvinden for det socialdemokratiske parti i Japan, SDP, sagde om nomineringerne til NISAs efterfølger: “They are all from the ‘nuclear village.’ ” “It is nothing but a declaration of war against the public, with the government effectively announcing its promotion of nuclear power.”

NISA dismisses fears over failing Genkai reactor strength, Asahi Shimbun 28.07.2012.¹

Nuclear agency deems aging No. 1 reactor at Genkai plant safe until 2033, Mainichi 28.07.2012.

SDP leader takes anti-nuke campaign to bar in Tokyo, Asahi Shimbun 28.07.2012.

Satoshi Otani: Candidates for nuclear regulatory commission paid by power utilities, Asahi Shimbun 27.07.2012.

Government names radiation physicist as new atomic regulator head, (Reuters) Asahi Shimbun 26.07.2012.

Go Yamashita: New regulatory commission to exclude those with close ties to nuclear industry, 03.07.2012.

Mitsuro Obe: Tokyo Hurries to Seal Nuclear Appointments, Wall Street Journal 27.07.2012.

Final Report (1): TEPCO, NISA’s dilly-dallying caused ‘man-made disaster’, Asahi Shimbun 07.07.2012.

Outgoing NISA OKs construction of nuke reprocessing plant, Asahi Shimbun 27.06.2012.

Mitsuro Obe: Back-Pedaling on Reactor Age Limits? Wall Street Journal 20.06.2012.

NISA admits it was negligent, apologizes for shoddy management, Asahi Shimbun 19.06.2012.

NISA, Tepco knew in ’06 of Fukushima tsunami threat, (Kyodo) Japan Times 16.05.2012.

Tatsuyuki Kobori: NISA was aware of nuke plant weaknesses, but failed to revise regulatory laws, Asahi Shimbun 24.03.2012.

NISA obstructed adoption of IAEA guidelines for nuclear accidents, Asahi Shimbun 15.03.2012.

 

 

28. juli – Erhvervslivets organisationer afviser de tre energiscenarier

I disse dage diskuterer Japan sin energimæssige fremtid i forhold til tre scenarier for 2030, som er fremlagt, hvor A-kraften udgør hhv. 0% 15% og 20-25% (se optegnelser for 15. juli). I den forbindelse har forhenværende premierminister Naoto Kan været fremme med forslag om, at den fulde udfasning skulle være gennemført allerede i 2025 (se optegnelser for 23. juli), og Tetsunari Iida, som måske i morgen bliver valgt som guvernør i Yamaguchi, har tilsvarende fremlagt planer for, hvordan Japan på blot 10 år (se optegnelser for 25. juli) ville kunne afvikle sin A-kraft fuldstændigt og på yderligere 10 år ville kunne udfase de fossile brændstoffer.

Men nu er erhvervslivet fremme med et tunge skyts, af de tre fremlagte scenarier er det kun det med 20-25% A-kraft, som giver plads til en udbygning af A-kraften og dermed muligheder for fortsat vækst. Scenariernes udbygningstakt med vedvarende energi er urealistisk, hedder det i tilsyneladende afstemte meddelelser fra tre af det japanske erhvervslivs store organisationer Keidanren, JCCI og Doyukai.

Jeg skal ikke her referere de tre organisationers udsagn i detaljer, men det som ikke kan lade sig gøre, er i store træk det, som er i fuld gang med at ske i EU og de skandinaviske lande.

Hvis man vedtager en plan for energiomlægning i tråd med det, Kan og Iida taler for, så er det jo ikke nogen katastrofe, hvis tidslinjen ender med at strækker sig lidt, så der stadig er brug for 10% fossile brændstoffer i 2030. Det vigtige er, at man bliver enige om nogle klare, langsigtede mål, og så forsknings- og uddannelses- og produktionsmæssigt osv. igangsætter den nødvendige proces.

Hvis man derimod blot prøver at køre videre som indtil nu – hvilket i store træk er det, Keidanren, JCCI og Doyukai lægger op til – så vil Japan blive definitivt hægtet af omlægningen til den post-fossile æra. Det vil ikke bare være et problem for Japan. Vi vil også savne den evne til minimering, optimering og perfektion af detaljen i udviklingen af den alternative energi, som Japan så fornemt har bidraget til i den senindustrielle æra.

Med A-kraften er Japans vulkanske undergrund et stadigt risikomoment. Ved at satse på vedvarende energi ville Japan om få årtier have rigelige mængder af sikker, ren, billig og stabil energi til rådighed, fordi man har lært sig at høste den ikke bare af solen og vinden, men af den undergrund, som over alt i det langstrakte ørige koger, syder og bobler lige under overfladen.

Japan Times bringer 29.07. en leder, Japan as No. 25, som har udgangspunkt i, at Japan på årets Global Innovation Index er faldet fem pladser tilbage til nr. 25 (Danmark ligger her nr. 7). Dette er paradoksalt lavt, for Japan har infrastrukturen, økonomien, teknologien og uddannelsesstrukturen til at ligge helt i top, men tingene bliver ikke rigtigt forbundet. Måske sigende, at Japan for creative output ligger nr. 61.

Alle kan se, at energien og dynamikken er gået af det nuværende Japan – hvilket jeg ikke i sig selv ser som noget negativt; verdens rige lande bliver nødt til ikke bare at fortsætte deres ureflekterede vækst. Men Japan er gået i stå et ubæredygtigt sted, et uharmonisk sted, et uholdbart sted, et utilfredsstillende sted.

Hvis Japan tør vælge den omlægning til vedvarende energi, som Fukushima-katastrofen i den grad inviterer til, så kunne det ende med at være den repolarisering – det spark – som fik de mange nu alt for velkonsoliderede dele af det japanske samfund til at spille langt mere sprudlende innovativt sammen end i dag.

Minoru Nagata: Keidanren pans government’s three nuclear energy proposals, Asahi Shimbun 28.07.2012.

Japan as No. 25, (leder) Japan Times 29.07.2012.

 

 

29. juli – Midori no To – et grønt parti stiftet

I Tokyo var der i går lørdag stiftende møde for Midori no To, en japansk version af Die Grünen. Der har været ansatser, og ved stiftelsen nedlagde man Midori no Midai (Green Future), men indtil nu har den japanske miljøbevægelse ikke haft nogen egentlig partipolitisk manifestation. I forlængelse af Fukushima-katastrofen er der dog en klar fornemmelse af, at tiden er moden til det, og at det vil være opbakning blandt vælgerne til et egentligt grønt parti. Så Midori no To har i første omgang planer om at stille op ved valget til underhuset.

Midori no To går i høj grad ind i politik for at sikre, at Japan rent faktisk får gjort op med landets afhængighed af A-kraften og får omlagt energiforsyningen til vedvarende energi. Yderligere vil man sikre sig, at Japan ikke bare afvikler sin hjemlige A-kraft, men også afvikler sit engagement i opførelsen af reaktorer andre steder i verden.

Ud over den fulde afvikling af A-kraften vil Midori no To arbejde for en økonomi, som bygger på lokal produktion og forbrug, og en styrkelse af landets sociale sikkerhed gennem en retfærdig fordeling af skattebyrden og en øget deltagelse i de demokratiske processer. Midori no To er også imod, at Japan indgår i Trans-Pacific Partnership, som er en slags frihandelsaftale for Stillehavsområdet.

Senest i løbet af 2013 skal der udskrives valg til både overhus og underhus. Men den nuværende situation kan meget vel resultere i et hurtigt valg. I givet fald vil Midori no To have svært ved at kunne nå at blive klar som landsdækkende parti og vil da i første omgang koncentrere sig om at opstille en enkelt kandidat i Tokyo-området.

Natsuko Fukue: New Green party launched to contest Upper House election, Japan Times 29.07. 2012.

Marco: Die japanischen Grünen. Im Interview Nao Suguro, Schnell Interkulturell 29.07.2012.

Koji Sonoda: Japanese Green Party forms with an eye on national politics, Asahi Shimbun, 30.07.2012.

Justin McCurry: Anti-nuclear campaigners launch Japan’s first green party, The Guardian 30.07.2012.

 

 

29. juli – Det japanske parlament “omringet” af demonstranter

.

.
Hvor fredagsdemonstrationerne mod A-kraft de eneste mange uger har været holdt foran premierminister Nodas kontor, så var der i denne uge i stedet et indkaldt til ringdemonstration omkring det japanske parlament søndag. Der var deltagende fra alle dele af Japan, men i den stærke sommervarme – termometeret har her i weekenden mange steder i Japan nået over 35 graders fugtig varme – synes demonstrationen i dag at have samlet lidt færre mennesker end man har set de seneste fredage.

Videoen herover giver en fornemmelse af stemningen i dag. Der udbryder på et sent tidspunkt 10 minutters panik foran parlamentsbygningen, fordi der er langt flere mennesker, end der er plads til på den smalle strimmel fortov, som politiet har tildelt demonstrationen, og der er billeder af en ældre dame, som en civilklædt politimand får rykket lidt ublidt i. Men de demonstrerende opfører sig eksemplarisk ikke-agressivt. Og i alle de demonstrationer, der har været afholdt siden årsdagen for Fukushima-katastrofen 11. marts i år, er der endnu ikke blevet tilbageholdt en eneste.

.

Og denne video, som er lavet af Shingetsu News Agency, giver et endnu mere fredeligt og folkefest-agtigt billede af søndagens ringdemonstration.

Mainichi har 28.07. en fin opsamling af reaktioner fra politikere, som synes ganske berørte af den stærke folkelige protest, som manifesterer et stærkt fæles ønske ikke på tværs af, men uden om alle etablerede strukturer. Som ministeren for A-kraft-katastrofen Goshi Hosono siger: “It is hard to figure out how to face up to the demonstrations. I don’t have an answer myself.”¹

Jake Adelstein & Nathalie Stucky har en fin reportage fra demonstrationen på Japan Subculture Research Centers hjemmeside.²

★7.29 Human Chain Action against the Diet Building for a Nuclear Free World, Metropolitan Coalition Against Nukes.

Political parties perplexed over anti-nuclear protests, Mainichi 28.07.2012.¹

Anti-nuclear ‘human chain’ to surround Diet building, (AFP) Japan Today 29.07.2012.

Antinuclear rally to encircle Diet with candlelight, (Kyodo) Mainichi 29.07.2012.

Setsuko Kamiya & Mizuho Aoki: Antinuke demonstrators form human chain around Diet building, (med 36 billeder) Japan Times 30.07.2012.

Jake Adelstein & Nathalie Stucky: Japanese Government Literally Surrounded By Anti-Nuclear Protestors, Japan Subculture Research Center 30.07.2012.²

Elanor Warnock: Crowds Brave Tokyo Heat for Another Anti-Nuclear Protest, Wall Street Journal 30.07.2012.

Anti-nuke protests offer an opportunity to move democracy forward, (leder) Asahi Shimbun 31.07.2012.

Japan’s democracy at a crossroads, (leder) Asahi Shimbun 02.08.2012.

 

 

29. juli – Valg i Yamaguchi

I dag har der været amtsvalg i Yamaguchi. I skrivende stund er der endnu ikke offentliggjort noget endeligt valgresultat fra Yamaguchi-amtet, men det fremgår af meddelelser fra nyhedsbureauet Kyodo, at exit polls har LDPs kandidat Shigetaru Yamamoto som sikker vinder over Tetsunari Iida, Japans måske mest kendte ekspert i vedvarende energi.

Men hvis Iida skulle involvere sig i politik, så kunne man måske også ønske sig, at det ikke blive på amtsniveau, men som energiminister i en ny regering, som havde til opgave at føre Japan ud af sin afhængighed af A-kraft og fossil energi.

Asahi Shimbun (Reuters) skriver mandag morgen om valget i Yamaguchi: “Still, Iida’s support from volunteers in the conservative stronghold bodes ill for the Democrats and the LDP, support for which has failed to benefit greatly from Noda’s woes, Kyodo said in an analysis of the local vote.

‘The brave battle by Iida, who sought a change in energy policy, can be said to be proof the popular call to exit nuclear power has spread even to Yamaguchi,’ the news agency said.”¹

Ifølge Mainichi (Kyodo) vandt Yamamoto med 252.461 stemmer, foran Tetsunari Iida, som fik 185.654. De to øvrige kandidater, Shigeyuki Miwa og Tsutomu Takamura fik hhv. 55.418 og 37.150 stemmer.²

Selvom Iida ikke blev valgt, fik han således 35% af stemmerne, hvilket må siges at være et ganske markant resultat i en konservativ højborg. Iida kommenterede da også valgresultatet med, at “I hope this election will be the starting point for a new era, not the end.”²

Når Iida ikke fik flere stemmer, hænger det ifølge analytikere også sammen med, at han først meddelte sit kandidatur 20 dage før valgdagen.

22.08. meddeler Yamamoto ved sin indsættelse som guvernør i Yamaguchi, at “Unless a new energy policy is put forward by the central government, the freezing of the plan to construct the Kaminoseki nuclear power plant will continue.”³ Så opbremsningen af udbygningen af den japanske A-kraft synes i fuld gang.

Voting starts in Yamaguchi governor’s race, focus on nuclear plant, (Kyodo) Mainichi 29.07.2012.

Japan anti-nuclear groups protest at parliament, (Reuters) Asahi Shimbun 30.07.2012.¹

Ex-bureaucrat Yamamoto wins Yamaguchi gubernatorial race, (Kyodo) Mainichi 30.07.2012.²

Despite loss, anti-nuke candidate gains strong support, Asahi Shimbun 30.07.2012.

Justin McCurry: Anti-nuclear campaigners launch Japan’s first green party, The Guardian 30.07.2012.

Major parties shaken by independent gubernatorial candidate’s strong showing, Mainichi 30.07.2012.

Surprising poll result shows signs that public is turning against nuclear power, Mainichi 07.08.2012.

New Yamaguchi governor to freeze plan to build nuclear plant, (Kyodo) Japan Times 22.08.2012.³

 

 

30. juli – KEPCO kører med milliardunderskud

I dagens nyhedsudseldelse over NHK kunne KEPCOs præsident Makoto Yagi fremlægge tal for 2. kvartal 2012, som viste et underskud på 1,27 mia. $ eller omkring 30 mia. kr. på årsbasis.

Kansai har en befolkning på 22,7 mio., så på årsbasis er der tale om et underskud på mere end 1.300 kr. pr. indbygger. Kansais er den region, som havde den største andel af A-kraft i energiforsyningen, og frem til Fukushima-katastrofen kom halvdelen af el-produktionen fra A-kraft.

Det store underskud opstår på grund af de stærkt forøgede brændselsudgifter til fossile brændstoffer, samtidig med at der er store driftsudgifter ved atomkraftværkerene, selv når de er sat på standby. Samme kvartal sidste år havde KEPCO et komfortabelt overskud.

Ingen virksomhed kan i længden holde til at køre med så stort et underskud. Og der vil med stor sandsynlighed her i allernærmeste fremtid komme en ansøgning om at kunne lade energipriserne i Kansai-området stige. Men som det kom frem tidligere på måneden, så kommer omkring 90% af TEPCOs indtægter fra de private forbrugere, mens de kun forbruger omkring 40% af den energi, som TEPCO producerer. Så selvom det vil være upopulært, så var det yderst rimeligt i situationen at lægge broderparten af de øgede udgifter over på industrien.

Rent forretningsmæssigt ville genstarten af de nu standsede reaktorer løse problemerne nærmest fra dag til dag. På en nyhedskonference i går fremhævede Yagi da også, at: “We would like to achieve the resumption of nuclear plants with the cooperation of the people and local governments and trigger an earnings recovery.”

Men i lyset af Fukushima-katastrofen er der endnu mange spørgsmål, som fortjente at blive fuldt afdækket, og konsekvenser deraf, som må tages, før det japanske samfund vil finde det forsvarligt at genstarte reaktorerne.

Og nogle reaktorer, som for eksempel dem i Hamaoka, er jordskælvsmæssigt decideret fejlplacerede. På dette sted er der mere end 80% risiko for et jordskælv over styrke 6 inden for de næste 30 år. Så det virker lidt bagvendt, at man her allerede er langt med at bygge højere mure mod havet som tsunami-beskyttelse. Det er som om det først nu er ved at dæmre, at det slet ikke er givet, at ikke alle reaktorerne bliver genstartet, og at Japan måske fremover bruger sine penge på at etablere en vedvarende energiforsyning.

Kepco logs ¥99.5 billion net loss in first quarter, (Kyodo) Japan Times 31.07.2012.

Construction delays push back restart of Hamaoka nuclear plant to 2014, Asahi Shimbun 31.07.2012.

 

 

31. juli – Tetsunari Iida om overgangen til 100% vedvarende energi

.
I dette 10:31 min. video-intierview kan man høre Tesunari Iida, en af Japans ledende specialister inden for vedvarende energi, fortælle om udfordringerne med at skaffe energi nok i en situation, hvor så godt som alle Japans reaktorer er standset. Han siger i videoen, at hvis man kan klare sig igennem sommeren i den nuværende situation, så er der ikke brug for at bygge yderligere fossile anlæg, ikke brug for at starte usikre reaktorer, og ikke nogen mening i at genoptage Japans genoparbejdningsprogram.

Udviklingen frem mod et Japan på 100% vedvarende energi er dels en målrettet satsning på “negawatts” – systematiske energibesparelser – gennem en bred vifte af indsatser, dels en udbygning af solenergi og vindenergi, og i mindre skala biomasse og termisk varme.

Adspurgt, hvorfor Japan indtil nu ikke har prioriteret vedvarende energi, svarer Iida, at det er et politisk spørgsmål. Man har simpelthen ikke etableret det nødvendige system til at understøtte udbygningen fordi man systematisk har prioriteret A-kraften. Samtidig har forsyningsselskaberne, som i Japan fungerer som monopoler, indtil nu haft held med at holde den vedvarende energi ude.

Men hvor det før Fukushima-katastrofen var tabu overhovedet at stille spørgsmålstegn ved det rimelige i A-kraften, så er der i dage en mere åben debat, om hvilken rolle A-kraften skal have, og om der findes bedre alternativer. Iida slutter med at ønske, at man lader TEPCO gå konkurs og adskiller nettet fra de store forsyningsselskaber, så der bliver plads til en helt ny energistruktur, hvor mange mindre enheder kan deltage i forsyningen af vedvarende energi.

Iida stillede tidligere på måneden op til valget som guvernør for Yamaguchi Amt, uden dog at vinde. I den forbindelse bragte jeg hans præsentation ved TEDxTokyo – se optegnelser for 25. juli.

Brendan Barrett: Tetsunari Iida on the renewable future of Japan, OurWorld 2.0, 09.05.2012.

 

 

Se tilsvarende optegnelser for juni, juli, august, september, oktober, november og december 2012, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og december 2013 samt januar, februar og marts 2014.