Strøtanker om bæredygtighed

Rio+20 er ovre. Arrangørerne er tilfredse med resultatet – det skal de jo være, selvom Ban Ki-moon på sin stilfærdige måde igen og igen har markeret, at dette her overhovedet ikke er godt nok. Men ellers er alle enige om, at det har været et skuffende resultat, og at politikerne har skuffet fælt. De havde hverken penge eller mandat eller mandsmod til at lave en aftale med klare direktiver for det forestående omstillingsarbejde, og er endt med at vedtage et dokument, som er fyldt til randen med uforpligtende intentioner, men stort set blottet for bindende beslutninger. Så alle kan gå hjem og fortsætte som hidtil.

Visionerne, målsætningerne, den videnskabelige understegning af nødvendigheden af en hurtig indsats og de omstillingsparate virksomheder var der, men de brasilianske værter tvang med hård hånd et dokument igennem, hvor alle konkrete mål og forpligtelser var fjernet eller modificeret til uforpligtende hensigtserklæringer. Med erfaringerne fra klimaforhandlingerne i København og Durban plus det forhold, at man efter mange lange forhandlingsrunder siden januar kun var kommet til fuld enighed om lige godt en fjerdedel af af aftalen, gjorde, at de brasilianske værter i ellevte time producerede et mindste fællesnævners dokument.

Selvom slutdokumentet således set med planetare briller er en katastrofe, så er der sket gode ting på topmødet. En efter en tager byer, virksomheder og NGOer konsekvente skridt videre. Og når man hører sig omkring på Rio+20, så sker der ganske meget i de enkelte lande. Men når det kommer til det internationale niveau, som må skabe rammevilkårene og den nødvendige finansiering og teknologioverførsel, som gør, at alle verdens byer og virksomheder lægger ind på en ny kurs, så er tingene uendeligt modstræbende. For ja, det er fantastisk at Microsoft nu vil være CO₂-neutral, men ja vi behøver rammevilkår, som løfter alle virksomhed ud af deres fossile afhængighed, og som gør det selvindlysende at være CO₂-neutral og at skabe bæredygtige produkter.

Her er Per Marquard Otzens tegning fra Politiken forstemmende præcis: Med al den viden vi har om hvor galt det er fat og hvor hurtigt der skal handlse, formår politikerne at komme til det resultat, at de intet behøver at foretage sig.

Hvor der ikke synes at skulle mange overvejelser til at finde 100 mia. euro frem til endnu en EU euro-redningspakke, så er der lige nu simpelthen ikke den tilstrækkelige vilje til at investere mere systematisk i den globale omlægning, som skal til. Man fristes til at sige, at de 100 mia. euro er smidt ud af vinduet – på linje med de andre redningspakker vi har set de seneste år. Og at søge at klemme endnu en håndfuld lande i Sydeuropa op i højere økonomisk gear med mere produktion, mere omsætning og forbrug, er i modstrid med den planetare situation. Både diagnose og behandling er underligt ude af trit med det forhold, at vi er kommet i grundlæggende konflikt med vores naturgrundlag. Det er på den led nærmest et sundhedstegn, at det går dårligt for de rige lande – lykkeligt, at ikke også de formår at holde 5-7-10% vækstrater. Efter års overforbrug burde de være i minusvækst, og vi burde være glade for at skrumpe. Eller – hvis det lyder for dystopisk – så må vi skabe en immateriel økonomi, hvor vores stadig flere penge ikke som nu forudsætter og modsvarer endeløse ressourcestrømme.

Hvorfor bliver disse gigantiske hjælpepakker ikke bundet sammen med klima- og bæredygtighedsindsatsen og givet i et stærkt klima- og  bæredygtighedsperspektiv?

Det er, som om vi stadig 20 år efter Rio tror, at det er nok, at det er klima- og miljøministeren, som interesserer sig for klimaet og miljøet. Men det er mindst lige så vigtigt, at trafikministeren, landbrugsministeren, undervisningsministeren, kulturministeren, socialministeren og finansministeren tænker klima og bæredygtighed.

Det var tydeligt at se med regeringsgrundlaget for vores nuværende R-S-SF-Ø-regering. Det blev udråbt til at være det grønneste regeringsgrundlag nogensinde. Men det er slående, at der stort set intet står om klima og bæredygtighed uden for det lille afsnit ved klima- mv.-ministeren. Klima og bæredygtighed er stadig en sektor. Vi er stadig ikke nået dertil, at klima og bæredygtighed er konsekvent indtænkt i alt, hvad vi foretager os.

Rio+20-konferencens generalsekretær, Sha Zukang, opsummerede resultatet således: “This is an outcome that makes nobody happy. My job was to make everyone equally unhappy.”

Jeg synes overhovedet ikke Sha har ret – hans opgave var at hjælpe verdens lande til at enes om en fælles kurs for omstillingen til bæredygtige ligevægtssamfund, som alle var glade for, og som man fulgte. I Rio i 1992 var der gejst, og man vedtog faktisk tre store flotte konventioner.

Nej, det er ikke let, og vi mangler både lederskab, mod og visionskraft – og for de rigere landes vedkommende en klædelig portion tilbageholdenhed. Når nu – for at gribe i egen barm – vi ved, at vi i Danmark forbruger, som havde vi fem kloder til rådighed, hvorfor skal vi fortsætte med at tale om mere vækst, omend grøn vækst? Hvorfor lader vi vores planlæggere tage for givet, at vi på blot 20 år næsten fordobler vores transportforbrug? Hvordan kan vi være så naive at forestille os, at det kan lade sig gøre i den grad at være på kollisionskurs med vores naturgrundlag? Ingen tør i dag stille sig det spørgsmål, hvordan vores samfund så ud, hvis vi kun forbrugte vores del af kloden – eller måske som overgangssituation kun brugte, som havde vi to kloder? I det perspektiv er det skatteforlig, som nu er ved at flænse regeringen, et pseudo-problem. I det forestående knaphedssamfund kommer vi til at skulle håndtere langt vanskeligere fordelingsspørgsmål.

I den nu vedtagne tekst er begrebet “sustanied growth” brugt 16 gange. Hvis overhovedet vækst kan komme på tale, burde der have stået “sustainable growth”, men jeg er bange for, at der ikke er tale om en skrivefejl, men en kollektiv fortrængning i vores globale lederskab. På den led er vi med Rio+20 på visse områder erkendelesmæssigt rykket et kvart århundrede tilbage – før klarsynet i “grænser for vækst” og den første Rio-konferences Agenda 21 i 1992.

Når det har været så svært at få en god Rio-aftale igennem, så er det også fordi vi i de fleste lande stadig prøver at forfølge gammelkendte målsætninger ud for gamle velprøvede vækst- og ekspansionsstrategier og rationaliseringsrationaler. Men hvorfor bore efter skifergas i Nordjylland, når vi allerede har lukket for meget CO₂ ud i atmosfæren? Hvorfor overhovedet indlede olieudvinding i Arktis? Hvorfor ikke stoppe Canadas landskabsødelæggelser i Alberta i tide – kan verdenssamfundet se stiltiende på, at Canada totalraserer et område større end Frankrig for at grave en svinsk bitumen-olie frem, som alle ville være bedst tjent med blev liggende i jorden, hvor den er? Det var sådanne spørgsmål, man kunne ønske sig, at statslederne tog hånd om, når de mødtes.

Ved åbningen af sidste runde i forhandlingerne spurgte den 17-årige pige Brittany Trilford statslederne, om de var kommet for at redde planeten eller blot for at redde ansigt? Ved afslutningen har flere konkluderet, at de hverken lykkedes med det ene eller der andet.

Statslederne har end ikke prøvet, men godtaget et dokument, som var lukket for yderligere justeringer, før de ankom. Men hvad der næsten er værre er, at man havde sat civilsamfund, NGOer og eksperter op i en stor flot flertrins proces, Sustainable Development Dialogues, som i den indledende online-fase har involveret mere end 1 mio. mennesker. Processen har været meget spændende, og anbefalingerne skulle symbolsk have været et folkets – eller verdens – stemme i slutforhandlingerne. Men slutdokumentet blev lukket for videre forhandlinger umiddelbart før anbefalingerne nåede frem.

Indtil den dag, vores politikere bliver deres ansvar voksent, må vi regne med at måtte se verden forøde sit naturgrundlag og destabilisere sit klima med stadig større fart. Og så glæde os over de små fremskridt, som sker over alt på kloden.

Hvad skal der til, for at vi sadler om? Mere global bevidsthed, eller endnu større katastrofer? Havstigninger, som lægger København, London og Holland under vand, eller opvågnen til forbrugerismens eksistentielle tomhed? IUCN fremlagde på Rio+20 nye opgørelser, som viser, at 31% af alle arter i verden er truet med udryddelse. Det er som om vi ikke hører naturens smertensskrig. Det er som om ikke evner at tage biologernes og klimatologernes fremskrivninger ind.

Problemet med The Future We Want er, at dokumentet med dets 283 små artikler ikke giver os den fremtid vi ønsker – eller som titlen lover os. Verden havde fortjent fra Rio+20 at få en handlingsplan, som kunne styre os videre fra det nuværende uføre til et globalt ligevægtssamfund. Nu endte man med at vedtage en tekst, hvor alt det svære, som endnu ikke var forhandlet på plads, blot var hevet ud.

Med fare for at gentage mig selv, så må man set med tømmermændene efter COP15, COP17 og Rio+20 genoverveje det politiske systems egnethed til at træffe sådanne afgørelser. Der bliver talt om bæredygtighed og at sikre livsgrundlaget for fremtiden og signaleret den rigtige forståelse – forståelsen er på plads. Vi ved, at der skal forandringer til, at vi ikke kan fortsætte som hidtil. Klimaet, biodiversiteten og fremtidens levevilkår står så at sige ikke til forhandling, det er de grundvilkår, politkerne må navigere indenfor. Men mod slutningen af processen trænges disse grundvilkår mere og mere bort, og processen bliver mere og mere en rent politisk afgørelse.

Ligesom ved pavevalgene skulle statslederne have været spærret inde i Rio indtil de i fællesskab havde skabt det rette Rio+20, som de ikke bare var enige om at hjælpe hinanden med, men som fuldt den klima, biodiversitets- og bæredygtighedsmæssige nødvendighed. Det kan godt være, at det havde taget både 2, 3 og 4 uger – det må gerne tage tid. Men de kunne have rejst hjem med en fælles forståelse og en fælles arbejdsplan, som virkede. Nu kan de alle rejse fra Rio med en dårlig smag i munden af ikke at have grebet chancen i tide.

Michael Northrop er i sin opsummering af Rio+20 inde på, at dt er de forkerte mennekser, som er sat til at træffe beslutningerne: “Former President of Costa Rica, José María Figueres, made one of the most interesting recommendations of all at Rio; he said at one of the final official press conferences that if governments would replace negotiators over 45 years of age and make sure that half were women with children, an agreement on climate change could be hammered out in a year.”

Se den vedtagne tekst: The Future We Want, Rio+20, Rio de Janeiro 22.06.2012 (pdf).

Herunder har jeg samlet links til artikler med de seneste dages reaktioner på resultatet af Rio+20-konferencen – de tegner et stort set enigt billede af det helt utilstrækkelige og utilstedelige i slutdokumentet. I et blog-indlægget Rio+20 – link-side er der tilsvarende samlet links om tiden op til Rio+20.¹

Al frustrationen med det utilstrækkelige slutdokument lagt til side, så er der meget godt at sige om Rio+20. Jeg har lagt en del videoer op fra den seneste uges aktiviteter i Rio+20 – ikke bare fra slutforhandlingerne, men også fra en række pressekonferencer og serien af 10 Sustainable Development Dialogues, som er med til at definere og videreudvikle den fælles global forståelse af hvad bæredygtighed er og indebærer. Mange af disse indlæg er stadig foreløbige, men jeg har vurderet, at det aktualitetsmæssigt var bedre at lægge dem op. Jeg vil så prøve i de kommende uger at få strammet lidt op på introduktionerne og illustrationerne.

Se øvrige blog-indlæg om Rio+20.

Tom Brigg: Five things we’ve learnt from Rio+20, IIED 03.07.2012.

Anna Ritz: Rio+20: business should help young people to build a positive future, The Guardian 02.07.2012.

Robert Blasiak & Robert Kipp: Defending Rio+20: A historical perspective, Our World 2.0, 02.07.2012. 

Michael Nortrop: To Understand Rio+20, Put on Your 3D Glasses, Huffington Post 27.06.2012.¹

John Vidal: Rio+20: Reasons to be cheerful, The Guardian 27.06.2012.

Greg Hanscom: Rio hangover: 50,000 people rallied for the Earth Summit. Did it do any good? Grist 27.06.2012.

Jo Confino: Rio+20: Reflections on the way forward for sustainable business, The Guardian 27.06.2012.

Abba Dabo: Nigeria: Jonathan, RIO 20 and the Environment, All Africa 26.06.2012.

Vananda Shiva: Rio+20: An undesirable U-turn, The Asian Age 25.06.2012.

Andrew C. Revkin: Beyond Rio: Pursuing ‘Ecological Citizenship’, New York Times 25.06.2012.

Bo Kjellén: Rio+20: 2012 summit just one step on long walk to a greener future, RTCC 25.06.2012.

Pano Kroko: RIO+20 Earth Summit stark warning…, Bleeding Edge Blog 25.06.2012.

George Monbiot: After Rio, we know. Governments have given up on the planet, The Guardian 25.06.2012.

Fiona Harvey: Rio +20 makes no fresh, green breast of the new world, The Guardian 25.06.2012.

Jo Confino: Rio+20: Tim Jackson on how fear led world leaders to betray green economy, The Guardian 25.06.2012.

Fred Pearce: Corporate money men fill the political void at Rio+20, New Scientist 25.06.2012.

Marc McDonald: U.N. Report from Rio on Environment a ‘Suicide Note’, New York Times 24.06.2012.

Rio+20, the unhappy environmental summit, (AP) Asahi Shimbun 24.06.2012.

Lan Lan & Chen Weihua: Rio+20 outcome ‘substantive’, China Daily 24.06.2012.

Tina Gerhardt: Rio+20: A Crisis is a Terrible Thing to Waste, The Indypendent 23.06.2012.

Hans Peter Dejgaard: Brasilien skuffede ved topmøde – de tænker mere på fodbold end miljø, Ingeniøren 23.06.2012.

Richard Black: Rio summit ends with warning on corporate power, BBC News 23.06.2012.

Sir Ronald Sanders: Rio+20: No closer to a safer global environment, Jamaica Observer 23.06.2012.

Jonathan Watts and Liz Ford: Rio+20 Earth Summit: campaigners decry final document, The Guardian 23.06.2012.

What happens next after Rio+20? (Reuters) Asahi Shimbun 23.06.2012.

Rio+20 ending with weak text, emboldened observers, (Reuters) Asahi Shimbun 23.06.2012.

Bradley Brooks: Rio+20, the unhappy environmental summit, AP 23.06.2012.

Elwyn Grainger-Jones: Reflections on Rio +20, so far, IFAD blog 23.06.2012.

George Monbiot: Rio+20 draft text is 283 paragraphs of fluff, The Guardian 23.06.2012.

20 years on, civil society leads in Rio, IUCN 22.06.2012.

Hanna Thomas: Why I walked out of Rio+20, Adopt Aa Negotiator Project 22.06.2012.

Adam James, Andrew Light, & Gwynne Taraska: How The Rio+20 Text Could Have Been Stronger, ClimateProgress 22.06.2012.

Bob Baugh: Rio+20: There Are No Jobs on a Dead Planet, AFL-CIO 22.06.2012.

Steen Gade: Rio+20: Et lærestykke i konsekvenserne af en tabt verdensorden, Ingeniøren 22.06.2012.

Jørgen Steen Nielsen: Græsrødder i oprør, Information 22.06.2012.

Juliet Eilperin: Rio+20 Earth Summit results in nonbinding declaration with moderate goals, Washington Post 22.06.2012.

Mario Osava: Climate Change: Waiting for a Catastrophic Wake-Up Call, Tierramérica 22.06.2012.

Colin Sullivan: Side agreements pitched as the real meat behind Earth Summit, E&E News 22.06.2012.

Jo Confino: Rio+20: Jeffrey Sachs on how business destroyed democracy and virtuous life, The Guardian 22.06.2012.

Thomas Walkom: At Rio 20, Canada furiously backpedals on environment, The Star 22.06.2012.

Stanley Johnson: Palm trees and controversy: the world’s top judges and lawyers at Rio+20, The Guardian 22.02.2012.

Jørgen Steen Nielsen: Thorning efter Rio: Nu begynder det, Information 22.06.2012.

Frances G. Beinecke & Trip Van Noppen: We Have Met the Solution and It Is Us, New York Times 22.06.2012.

Richard Black: Rio summit: Little progress, 20 years on, BBC News 22.06.2012.

Charles Hawley: ‘Rio+20 Has Become the Summit of Futility’, Der Spiegel 22.06.2012.

Clark Howard: Ocean Advocates Find Silver Linings After Rio+20 Disappointment, National Geographic 22.06.6202.

Paula Alvaredo: Rio+20 Ending: Saying Goodbye to All That, Treehugger 22.06.2012.

Jo Confino: Rio+20: WBCSD president says the future of the planet rests on business, The Guardian 22.06.2012.

Paulo Prada & Valerie Volcovici: Rio+20 ends with weak text, emboldened observers, Reuters 22.06.2012.

DN: Rio+20 gik næsten minus, Danmarks Naturfredningsforening.

Jonathan Watts: Rio+20 protesters perform ‘ritual rip-up’ of negotiated text, The Guarsdian 21.06.2012.

Ian Morrison: Rio+20 closing statement, WWF 21.06.2012.

Paula Alvaredo: The Walkout from Rio+20 Could Actually Mean We’re Ready to Stop Caring About an Obsolete Process, Treehugger 21.06.2012.

Mat McDermott: Reproductive Rights Scrubbed From Rio+20 Text – Why That’s Bad News for the Planet, Treehugger 21.06.2012.

Bill McKibben: Lame it on Rio: Youth stage Earth Summit walkout, Grist 21.06.2012.

Liz Ford: Rio+20 politicians deliver ‘new definition of hypocrisy’ claim NGOs, The Guardian 21.06.2012.

Louise Gray: Rio+20: Nick Clegg blames China for ‘disappointing text’, Telegraph 21.06.2012.

Jo Confino: Rio+20: Unilever CEO on the need to battle on to save the world, The Guardian 21.06.2012.

Bo Lidegaard: Riotopmødet bliver pænt – næsten for pænt, (leder) Politiken 21.06.2012.

Jørgen Steen Nielsen: Mens de snakker i Rio, eksploderer støtten til den sorte økonomi, Information 21.06.2012.

Jo Confino: Rio+20: the Earth Summit diaries, Thursday 21 June, The Guardian 21.06.2012.

Timothy Bancroft-Hinchey: Rio +20: Give us more than words, please, 21.06.2012.

Valerie Davis: Dispatches from Rio+20: Bringing sustainable development dialogues to the PNW, Sustainable Business 20.06.2012.

Fred Pearce: Rio+20 declaration talks fail almost before they begin, New Scientist 20.06.2012.

Jamie Henn: Update on #EndFossilFuelSubsidies Proposals at Rio+20, 350.org 20.06.2012.

Sandra Meinecke: Klimaekspert: Rio-aftalen er »gamle løfter på nye flasker«, Politiken 20.06.2012.

Jørgen Steen Nielsen: Erhvervslivet må drive den grønne omstilling, Information 20.06.2012.

Klimaminister om Rio-aftale: Slet ikke godt nok, (Ritzau) Politiken 20.06.2012.

Jeremy Hance: Cowards at Rio?: organizations decry ‘pathetic’ agreement, Mongobay 20.06.2012.

Jørgen Steen Nielsen: ’Rio-aftalen er matchfixing’, Information 20.06.2012.

Pano Kroko: Environmental Parliament: Three Views from Rio Earth Summit, Bleeding Edge Blog 20.06.2012.

Kåre Pedersen: Vand bliver Danmarks nye guld, Politiken 20.06.2012.

Jørgen Steen Nielsen: 23.940 ord, Information 20.06.2012.

Connie Hedegaard er skuffet over Rio-aftale, (Ritzau) Politiken 20.06.2012.

Jonathan Watts & Adam Vaughan: Rio+20 Earth summit talks turn into rubber-stamp job, The Guardian

Nina Chestney & Valerie Volcovici: Diplomats agree on ‘weak’ text for Rio+20 green summit, (Reuters) Planet Ark 20.06.2012.

Kevin Watkins: Forget Rio+20, the right steps can bring instant and lasting development gains, The Guardian 20.06.2012.

Richardd Black: Rio+20: Progress on Earth issues ‘too slow’ – UN chief, BBC News 20.06.2012.

Paul Alvareda: A Cold Launch for the Official Rio+20 Conference on Sustainable Development, Treehugger 20.06.2012.

Chris Tackett: 17 Year-Old Brittany Trilford Addresses World Leaders at the UN Earth Summit, Treehugger 20.06.2012.

Mat McDermott: Rio+20 Final Draft Text Recognizes Our Problem, Proposes Scant Few Concrete Solutions, Treehugger 19.06.2012.

Steen Gade: Bæredygtighed for alvor, nu? Ingeniøren 19.06.2012.

Mat McDermott: We’re Utterly Failing Our Environmental Pledges Made 20 Years Ago in Rio, Scientists Report, Treehungger 19.06.2012.

Jo Confino: Furious Greenpeace moves to ‘war footing’ at Rio+20, The Guardian 19.06.2012.

Danske NGO’er: Dybt skuffende aftale på Rio+20 – Helle Thorning må følge op, (pressemeddelelse) 19.06.2012 (pdf).

Kåre Pedersen: Politiken.dk i Rio: Stor grøn aftale er på plads, Politiken 19.06.2012.

John Vidal: Rio+20: Earth summit dawns with stormier clouds than in 1992, The Guardian 19.06.2012.

Geoffrei Lean: The Rio Earth Summit: is it destined to fail the world? The Telegraph 19.09.2012.

Rio+20: mañana, mañana, (leder) The Guardian 19.06.2012.

Heather Scoffield: Rio earth talks produce draft deal; Canada blamed for weak words on oceans, Winnipeg Free Press 19.06.2012.

Rio+20 ‘Future we Want’ draft text – exclusive copy of the document, The Guardian 19.06.2012.

Kåre Pedersen: Politiken.dk i Rio: Verden tæt på Rio-aftale om grøn økonomi, Politiken 19.06.2012.

Jørgen Steen Nielsen: Friis Bach: ’Det bliver ikke her, vi redder verden’, Information 19.06.2012.

Kåre Pedersen: NGO’er er stærkt kritiske over for Rio-aftale, Politiken 19.06.2012.

Jeff Tollefson: Negotiators achieve early agreement at Rio summit, Nature 19.06.2012.

Gro Harlem Brundtland: Earth Agonistes, New York Times 18.06.2012.

Christian Azar, Thomas Sterner & Gernot Wagner: Rio Isn’t All Lost, New York Times 18.06.2012.

John Beddington & Jane Lubchenco: Acid Test for Marine Life, New York Times 18.06.2012.