Strøtanker om bæredygtighed

På selve dagen var der herover et enkelt interface, hvor man via webcam direkte kunne følge forhandlingerne på tredjedagen om Rio+20-konferencens Final Outcome Document, som løber over dagene 20.-22. juni. De er siden gjort tilgængelige i fire blokke med i alt 10½ times forhandlinger, som kan ses herunder. Ligeledes er Helle Thornings EU-oplæg medtaget separat. Og afsluttende har jeg medtaget Ban Ki-moons slutreplik, som han indleder: The speeches are over. Now the work begins. 

Som forudset, blev oplægget fra 19. juni vedtaget, uden ændringer. Der kom således et resultat, hvilket vare et mål i sig selv, men bortset fra arrangørerne er det svært at finde nogen, som synes det var et godt resultat. Og ingen vil kunne sige, at det blev det nødvendige resultat. Herunder kan man følge forhandlingerne på den sidste dag, og i blog-indlægget Rio+20 – reaktioner og konklusioner har jeg samlet reaktioner fra hele verden.

 

Forhandlingernes tredje og afsluttende dag findes tilgængelig på 4 videoer med i alt 10½ times konference, hvoraf de tre første fortsætter landerunden fra de første to dage, mens den sidste rummer vedtagelsen af slutdokumentet og de konkluderende dele. Video 1 er således “General Debate” – indlæg à fem minutter fra alle verdens lande.

 

Video 2 omfatter “General Debate” – indlæg à fem minutter fra alle verdens lande.

 

Video 3 – omfatter således “General Debate” – indlæg à fem minutter fra alle verdens lande.

 

På Video 4 er der først resumeer af de rundbordssamtaler, som har kørt parallelt med de de tre dages forhandlinger i plenum. Dernæst følger vedtagelsen af slutdokumentet, og afsluttende kommer en vedtagelse af den foreløbige afrapportering for konferencen.

   

Fredag i Rio

Dagen igennem har der i plenarsalen været indlæg fra FNs 193 medlemslande. Det skulle være 5-minutters indlæg, men ingen synes at overholde tidsbegrænsningen. De fleste indlæg er nærmere  10-12 minutter, og et enkelt varede 22 minutter.

Det var også i dag, at Helle Thorning på vegne af EU var på talerstolen. Hun fremhævede blandt andet, at der inden for EU var stærke klimamålsætninger (for eksempelTysklands planer om en 95% reduktion i 2050) og hun pegede på styrkelsen af UNEP som et vigtigt resultat.

Repræsentanten fra Palaou måtte understrege, at al bæredygtig udvikling var truet af klimaforandringerne. Palaou er et af mange atol-samfund, som med sin lave landhøjde står overfor fuldstændig udslettelse, hvis ikke klimaudfordringen håndteres konsekvent i allernærmeste fremtid. For Palaou var Healthy Oceans helt central for The Future We Want. Kolralrevens sundhed og frodighed var atolsamfundendes livsgrundlag, og de er truet på livet af en cocktail af stigende temperatuer, stigende surhed og stigende næringsindhold, som hver især er ødelæggende for koralrevene, som på mange måder er verdenshavenes svar på urskovene. Man kan lave marine reservater – og der er i løbet af Rio+20 kommet tilsagn om etableringen af meget store reservater omkring nogen af verdens største og vigtigste revdannelser. Men det beskytter ikke mod øget temperatur, surhedsgrad og næringstilførsel.

Repræsentanter fra Papua New Guniea, Nauru og Tonga fortsatte i samme spor, at én ting var green economy, men for Stillehavets øriger var den blue economy fuldt så vigtig. For i tusindvis af øsamfund er det overlevelsesvitalt, at verdenshavenes opvarming, stigen og forsuring bliver bragt under kontrol.

Med deres typisk meget begrænsede økonomi og klimapåvirkning er disse samfund endda i gang med at omlægge til bæredygtighed og vedvarende energikilder, med typisk mindst lige så store målsætninger som verdens rigeste lande. For eksempel Maldiverne fremlagde planer dels for fuld CO2-neutralitet, dels for hvad der vil blive verdens største marine reservat.

Repræsentanten fra Nauru insisterede på nødvendigheden af at genskabe tilliden i de mulitlaterale forhandlinger – i dag udspandt de sig i en tilstand af mistillid. Mest fortvivlende var det at se, at de lande, som havde opnået så store rigdomme ved at at gå ud i verden, var så utilbøjelige til at give tilbage.

Efter de sidste indlæg fra de enkelte lande var der korte afrapporteringer fra de fire rundbordssamtaler, som havde kørt parallelt med hovedkonferencen. Og herefter kunne man gå til vedtagelsen af The Outcome Document, med titlen The Future We Want, som blev vedtaget omkring 00.15 dansk tid.

Herefter var det tid for de enkelt lande og landegrupper at kommentere resultatet:

Algeriet (på vegne af G77 og Kina): Erklærede sig tilfreds med resultatet.

Bolivia: Fremførte reservation overfor begrebet Green Economy som ny model. Det indebar en  commodification of cycles of nature, hvor der var brug for en integral development in harmony with Mother Earth. Bolivia tog derefter afstand til en række energipolitiske udsagn og betragtninger om food security. På ingen måde uinteressant, men hvis alle lande tilsvarende udfoldede deres uenighed, ville Rio+20-konferencen tage adskillige dage mere.

EU: Tak til Brasilien og Dilma. Støtter The Outcome Document. Som alle ved, havde EU ønsket en mere ambitiøs aftale, men det var et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vigtigt at komme videre fra GDP, arbejde for at definere og operationalisere konkrete tidsfæstede målsætninger fr bæreddygtig udvikling. Styrkelsen af UNEP vigtig. Udfordringen er nu den fulde implementerong.

Ecuador: Istemmer The Future We Want på linje med G77 + Kina. Havde reservationer overfor (225) rationalization of fossil fuel subidies (som for Bolivia i strid med nationale policies). Fremførte behovet for en Universal declaration of the rights of Nature samt change in system and values.

Venezuela: Istemmer the outcome document, men har afleveret indvendinger, som strider mod landets konstitution.

Island og Norge: Vedgår the outcome document, selvom det mangler referencer til reproductive rights. – kvinders ret til at styre, hvor mange (og få) børn, de ønsker.

Peru: OK til the outcome document. Det vigtigste er reaffirmation of Rio principles. Man er kommet videre herfra, har aftalt mekanismer og insitutioner for at komme videre med den bæredygtige udvikling. Peru havde gerne set en mere ambitiøs aftale, men går ind for det foreliggende. Essentielt at styrke den miljømæssige dimension i bæredygtighedsarbejdet.

Canada: Fuld støtte, Brasilien gjort et godt arbejde for at lave en blanced forwardoriented aftale.

USA: Enig the outcome document, et klartskridt fremad for sustainable development. Pleased sexual and  … reproductive right ??.

Kenya: Istemmer the outcome document.

Schweiz: Vedgår the outcome document. Siger noget i retning af: Yes we made progress, but we missed the historical opportunity. Fremgrang på afgrænsede områder, ingen ambition, håber på handlinger, som der rækker ud over the outcome document.

The Holy Sea (Vatikanet): The human person is at the center of the concerns of  the right to life, the right to … familien indispensable. Mand og kvinde samfundets byggesten. Imod abort og adgang til abort. Family planning ikke acceptabel. HVis ikke nogen har forstået det, så har Vatikanet gjort sit for, at prævention ikke bliver en del af at verdens befolkningstilvækst bringes til standsning. Det er her, hvor konsensus

Congo: The outcome document er et skridt frem mo true sustainable development. Vigtigt at styrke UNEP og at fortsætte diskussionere om bæredygtighed.

Chile: The outcome document er betydende dokument. Chile er fuldt committed til sustainable development.

Nicaragua: Rio92-udfordringerne står stadig ved magt, vigtigt ikke at svække Agenda 21.

Herefter forestod Sha Zukang punkt 11, vedtagelse af konferencerapporten (i foreløbig form).

 – OD enduring lexy og The Future We Want. Renewed commintment for SD. Framework for action that will drive us forward. Civil Society helped. Næste kapitel: nødvendigt at tage OD til os og udmønte det i handlinger. Aspirational goals must guide us.

Sha ridser op, hvad verdens 193 lande er blevet enige om – mange områder + 692 voluntary commitments  – hvis vi gør det, bliver det The Future We Want. Takke for arbejdet igennem to års forberedelser. Må the Rio spirit be with you forever.

Brasíliens præsident Dilma: understregede, at der ikke var tale om nogen svækkelse i forhold til 1992 eller Johannsburg i 2002, men tværtimod var et stort skridt videre. De to tekster er markant forskellige. Men hvor Agenda 21 formåede at skabe begejstring og igangsætte lokale Agenda 21-processer kloden rundt, da har den nu foreliggende tekst slet ikke visionære kraft.

Læst som det handlingsprogram, som skulle styrke og samordne verdens indsats for bæredygtig udvikling – og det må siges at være det man kunne ønske og forvente sig af en fornyelse af Rio-aftalen – da vil den mere blive husket for sine mangler på ambition og konkrete tilsagn.

Ban Ki-moon sluttede af med ordene:

“The speeches are over. Now the work begins. It has been a successful conference. The Member States – the leaders of the world – have renewed your commitment to sustainable development. I welcome the adoption of the outcome document.

I thank the Brazilian Government, in particular President Rousseff for her personal leadership and dedication to Rio+20 – to the future we want.

The outcome document which was adopted by consensus provides a firm foundation for social, economic and environmental well-being. It will guide us – all of us – towards a sustainable path. It is now our responsibility to build on it.

Rio+20 has affirmed fundamental principles – renewed essential commitments – and given us new direction. Here in Rio you have agreed to establish universal sustainable development goals – SDGs – to create a stronger international architecture to support sustainable development.

You have affirmed the importance of gender empowerment – the right to water and food – and the need to address poverty. You have adopted a 10-year framework on sustainable consumption and production and acknowledged the potential for greening economies. You have reached out to civil society to partner with you. And they have responded.

Nearly 700 commitments worth hundreds of billions of dollars have been publicly announced here in Rio by governments, multilateral development banks, the private sector and civil society. These huge numbers give a sense of the scale and growth of investment going into sustainable development. They are part of a growing global movement for change.

Our job now is to create a critical mass. An irresistible momentum. Because the road ahead is long and hard.

Too many people remain poor, hungry and vulnerable to easily preventable disease. And the environmental base that will improve their opportunities for prosperity is under unprecedented threat.

No longer can we afford to recklessly consume scarce resources. No longer can we carelessly pollute fragile ecosystems. No longer can we mortgage our future for our short-term needs.

Earlier this week a youth representative, Ms. Brittany Trilford, reminded us that the clock is ticking, and the future lies in your hands. Here in Rio you have recognized the challenges. And you have renewed your commitment to meet them – for the benefit of all humanity – now and in the future. I commend you and I thank you. But now the work really begins.

Rio+20 has given us a solid platform to build on. And it has given us the tools to build with.

The work starts now. I count on your leadership and strong commitment.

Thank you. Muito obrigado. Thank you very much.”

Se: The Future We Want (den vedtagne tekst) Rio de Janeiro 22.06.2012 (pdf).

Se øvrige blog-indlæg om Rio+20.

Adam Vaughan: Rio+20 summit: the final day as it happened, The Guardian 22.06.2012.

Financial resources, technology and capacity-building – High-level round table, Rio+20, (3 tim. video) UN WebCast 22.06.2012.

George Monbiot: Rio+20 draft text is 283 paragraphs of fluff, The Guardian 22.06.2012.

Paula Alvaredo: Rio+20 Ending: Saying Goodbye to All That, Treehugger 22.06.2012.