Strøtanker om bæredygtighed

.
Ofte forbindes denne del af Afrika med endeløse problemer, hastigt fremadskridende klimaforandringer, vandmangel og voksende ørkener, hungersnød og evindelige strammeopgør og borgerkrige, som igen og igen sætter situationen tilbage til start. Men denne lille solstrålevideo, som i går blev lagt ud på Rio+20s officielle hjemmeside uncsd2012.org, giver et helt andet billede af udviklingen i Ethiopien.

I en tid hvor væksten i verdens gamle økonomier er ved at ebbe ud (hvilket om man så må sige er på høje tid), har et land som Ethiopien i de seneste 20 år gennemgået en rivende udvikling. Med en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 11,4% er Ethiopien i dag blandt verdens hurtigst voksende økonomier, og landet har en målsætning om inden 2025 at have vokset sig ind blandt verdens middelindkomstlande – gennem en bæredygtig udvikling.

Mod slutningen omtales i videoen et gigantisk dæmningsprojekt, The Grand Ethiopian Renaissance Dam,¹ som med en effekt på 6.000 MW skal levere en stor del af strømmen til Ethiopiens store spring fremad. Men fyldningen af reservoiret vil kræve vandmængder svarende til et års vandgennemstrømning af Den Blå Nil, og selvom det strækkes over adskillige år, vil det give en mærkbar reduktion af vandmængderne nedstrøms. Samtidig vil den årtusindgamle dyrkningsform, hvor man dyrker på årligt oversvømmede marker, forsvinde og skulle erstattes af et landbrug, som til stadighed kan overrisles – igen med øget vandforbrug til følge, men uden den løbende næringstilførsel fra de årlige oversvømmelser. Så egypterne kan med rette frygte, hvor meget vand der bliver til dem.

Store dæmningsanlæg vender ofte voldsomt op og ned på mange ting – ved den store dæmning over Yangze-floden måtte 1,35 mio. mennesker relokaliseres og den opstemmede sø bag dæmningen har oversvømmet et areal på mere end 1.000 km². Men hvis man omregner den energi, som generatorerne skaber, til reducerede CO₂-udledninger i forhold til hvis den tilsvarende energimængde var frembragt ved afbrænding af kul, så fortrænger Yangtze-dæmningen på årsbasis omkring 100 mio. ton CO₂,² hvilket omtrent svarende til to gange de samlede officielle danske udledninger.

Sådanne dæmningsprojekter er derfor svære at lade være med at lave, når først man har fået øje for deres mulighed for dag ud og dag ind at generere enorme energimængder. Men hvad man sjældent gør sig klart, er, at vandkraftværker ifølge det brasilianske rumforskningsinstitut INPE står for 23% af den menneskeskabte metan og mindst 4% af verdens samlede udledninger af drivhusgasser, som frigives fra bunden af de opstemmede damme. Ikke mindst under varmere himmelstrøg er vandkraften derfor slet ikke så entydigt klimavenlig, som den umiddelbart tager sig ud – se tidligere blog-indlæg: Stor klimapåvirkning fra tropisk vandkraft.

Se øvrige blog-indlæg om Rio+20.

Grand Ethiopian Renaissance Dam, wikipedia.¹

Three Gorges Dam, wikipedia.²