Rio+20: The Future We Want
9. juni 2012
Tiden nærmer sig for Rio+20-konferencen, hvor verdenssamfundet 20 år efter vedtagelsen af Rio-konventionen i 1992 – ofte kaldet Agenda 21 – igen samles i Rio de Janeiro i dagene 20.-22. juni for at styrke udviklingen af – eller måske rettere omstillingen til – et globalt ligevægtssamfund.
Når man ser på intentionen i Agenda21, har de mellemliggende 20 år langt fra været nogen entydig succes. Verden er blevet rigere – der er færre fattige og sultne – men vi er blevet langt flere, uligheden er vokset. Det er ikke lykkedes at få hånd om klimaproblemerne, tværtimod stiger CO2-udledningerne år for år, så vejrets voldsomhed er voksende, verdenshavene stiger og klodens ismassiver smelter, mens klimaforandringerne flår i urgamle økosystemers balancer. Miljø- og bæredygtighedsmæssigt slider vi mere på kloden end for 20 år siden, skovene svinder, ørkenområderne vokser, det industrielle landbrug slider hårdt på muldlaget og eskalerer til stadighed sin kemiske krigsførelse med landskaberne, mens oceanerne forsures, koralrevene bleges og fiskebestande mange steder er totalt overfiskede. I de mellemliggende 20 år er det menneskelige aftryk på kloden blevet voldsomt meget større. Så målt på sådanne parametre er stort set alt gået den forkerte vej.
Men set i et andet perspektiv var Agenda 21 en første fælles markering af et globalt fællesskab – en første understregning af nødvendigheden af en form for global bevidsthed, hvor referencen for, hvornår noget var godt måtte flytte sig fra “bare” at være godt for sig selv, familien, firmaet, landsbyen og nationen, til at være hele verden, og vi måtte lære at forvalte vores ressourcer såpas bæredygtigt, at der var livsrum også for klodens planter og dyr, og samme fantastiske muligheder for de kommende generationer.
En sådan ændring kommer ikke fra dag til dag – måske det snarere tager generationer at sadle om og udvikle en egentlig global bevidsthed, hvor vi lærer at agere hensigtsmæssigt i den globale helhed. I mit perspektiv er Agenda 21 en tekst af umådelig skønhed og vigtighed, en tekst som har udfordringer til hele verden for hele det 21. århundrede. Og Agenda 21 sammen med Brundtland-kommissionens forudgående rapport: Vores fælles fremtid (1987) for eftertiden til at stå som symboler på det vendepunkt, hvor menneskeheden endelig tog de nødvendige konsekvenser af de globale virkelighed og de industrialiserede samfunds fundamentale ubæredygtighed.
Der foreligger nu en foreløbig udgave af Rio+20-teksten dateret 2. juni.¹ Når man løber teksten igennem, er der dog stadig foruroligende mange uafklarede passager, faktisk er der kun 70 af de planlagte 329 små nummererede afsnit, som der ikke er en eller anden blok af lande, som har indvendinger imod eller forbedringsforslag til. Nogle af indsigelserne er bagateller, andre bygger på mere fastgroede modsætninger, som også kendes fra tilsvarende positioner i klima-forhandlingerne, og som ikke lige lader sig bagatellisere. Så det er lige nu en reel mulighed, at man slet ikke får vedtaget noget nyt opdateret Rio+20-agenda.
Men måske Agenda 21 slet ikke behøvede at blive fornyet. I hvert fald er det vigtigt, at man ikke laver et Rio+20-dokument, som fortrænger det oprindelige Agenda 21s klarhed med i hundredevis af detaljer.
Se øvrige blog-indlæg om Rio+20.
The Future We Want – draft version 02.06.2012 (pdf).
The Future we Want – oplæg fra 10.01.2012 (pdf).
Agenda 21 – introduktion på Strøtanker om bæredygtighed.
