Prey Lang – One Forest One Future | Strøtanker om bæredygtighed

Prey Lang – One Forest One Future

2. juni 2012

Tidligere var store dele af Indokina dækket af stedsegrønne “tørre” skove, men gradvist er størstedelen fældet og erstattet af marker og moderne skovbrug. Men i dag findes der kun ét større samlet område med denne oprindelig skovtype tilbage, Prey Lang i det nordlige Cambodia. Derfor har Prey Langs omkring 3.600 km² oprindelige skovlandskab stor biodiversitesmæssig betydning som en sidste bastion for en lang række planter, træer og dyr, samtidig med at Prey Lang udgør eksistensgrundlaget for Kyu-folket.

Men i de seneste årtier er rydningen af Cambodias oprindelige skove gået meget hurtigt. Plovene, motorsavene og den moderne udvikling rykker frem over alt, og hvis ikke der i allernærmeste fremtid etableres en effektiv beskyttelse overfor Prey Lang, er det blot et spørgsmål om tid, før en oprindelig livsform og endnu et oprindeligt landskab fragmenteres. Det bliver ikke umiddelbart den cambodianske regering, som sætter en stopper for denne udvikling. Tværtimod er den i fuld gang med at sælge koncessioner til at udnytte området og har sat militær og politi ind overfor forsøg på at standse udviklingen.

Denne lille dokumentar: Prey Lang – One Forest One Future, giver en fornemmelse af desperationen:

.
Vores fremtidige levevilkår afhænger af, at vi ikke blot fælder alle skovarealer i det tropiske og det subtropiske bælte for at skaffe mere mad og tømmer, og set fra et velreguleret land som Danmark er det let at fordømme sådanne skovrydninger.

Men set i øjenhøjde kan det være svært at se betydningen af, at lige præcis den håndfuld træer bliver stående. Og hvis man for et øjeblik vender blikket mod de hjemlige græsgange, så har Danmark gennemlevet samme proces, blot lidt længere tilbage i tiden. I vikingetiden var størstedelen af Danmark dækket af en sammenhængende dansk urskov, med blot små rydninger omkring hver bosættelse. Men gradvist kom stadig større og større arealer under plov og blev drænet, eller skovene blev ryddet blot for at skaffe brændsel. Så i dag har vi kun meget små enklaver af oprindelig skov tilbage – og stort set kun de steder, hvor det ikke kunne betale sig at skove eller dyrke.

Kan vi som verdenssamfund med stadig flere munde at mætte og stadig større materielle fordringer til tilværelsen vende denne udvikling?

Kan vi med klimafondsmidler og REDD-insatser og en spirende global forståelse af nødvendigheden af at bevare klodens lunger og biodiversitet skabe en win-win-situation, hvor et område som Prey Lang bevares – og vi dermed opretholder et helle ikke bare for et dyre-plantesamfund, som har udviklet sig gennem årtusinder, men også et livsgrundlag for Kuy-folket, som igennem talløse generationer har lært sig at leve i, med og af Prey Lang?

Frem for at ødelægge også deres eksistensgrundlag var der mere perspektiv i at tage ved lære af den sameksistens med de naturgivne omgivelser, som oprindelige folkeslag har lært sig gennem tiderne. De har mestret at leve og skaffe til livets opretholdelse – mad, tøj, byggematerialer, medicin mm. – uden at ødelægge. De har lært sig at agte, ære og værne om deres omgivelser. Vi er blevet så mange og de tilbageværende skove så små, at det vi ikke bare alle kan vende tilbage til skovene og starte forfra. Men vi må indse, at der er ikke nogen vej uden om at komme overens med vores naturgrundlag – og at vi har meget at lære af de oprindelige folkeslag, som stadig bærer en stærkt tavs viden i sig om, hvordan vi igen kommer overens med vores naturgrundlag.