Strøtanker om bæredygtighed

Habitats står med projektet Vild med Vilje bag opblomstringen af vilde planter på et par grønne områder ved den trafikerede Nørre allé. Her får vegetation lov til at gro med minimal menneskelig indgriben, for andet år i træk. Og det kommer der mange forskellige planter ud af. På områder der almindeligvis ikke huser meget andet end en velfriseret græsplæne, vokser der nu mindst 60 plantearter i et sindigt lag-på-lag system.

Den naturlige planteverden slår på mangfoldighed i mange ’etager’. Det tætte bunddække består blandt mange arter af brunelle, krybende potentil og typiske vejkantsplanter som græsser, kløver, tusindfryd og vejbred. I næste lag ses højere planter, hvor blandt andet snerler kravler op langs medvoksende plantearter for at strække sig mod de livgivende solstråler. I en gradueret bølge, rejser sig bynke, kamille, gåsefod og hulsvøb. De rå skræpper og tidsler står i kontrast til de sarte hjerteformere hyrdetasker, hvoriblandt også svampe pibler frem i planternes fugtige skyggeland. Brændenælder blander sig med farverige smørblomster, ager-sennep, pileurt og tråd-ærenpris, som med duft og farve trækker insekter til sig.

Læs mere »

.
Denne lille video fra Bhutan – et af de få steder, hvor det endnu ikke er lykkedes den moderne civilisations forbrugerisme at udbrede sit mycelium – blev lagt op på Rio+20s hjemmeside umiddelbart inden topmødets start.

Bruttonationalproduktet BNP har længe været den definitive målestok, når vi skulle sammenligne velstanden i verdens lande, men i de senere år har der stadig oftere været stillet spørgsmålstegn ved det rimelige heri. Selv når man korrigerer for indbyggertal og real-købekraft, er BNP i sidste ende en kvantitet, som kun rudimentært beskriver de fleste af de kvaliteter, som gør livet værd at leve: sundhed, kærlighed, tryghed, livsglæde. Der findes da også et utal af talemåder, som uden at afvise, at penge er rare at have, understreger, at man ikke kan købe sig til lykke.

Frem for økonomisk vækst som mål har man i Bhutan systematisk igennem fire årtier søgt at udvikle landet i forhold til at bibringe sin befolkning den størst mulige lykke. Og man har gradvist udviklet et lykke-indeks med 72 parametre inden for 9 forskellige hovedområder for at kunne “måle” samfundets niveau af lykke i både kvantificerbare og mere uhåndgribelige aspekter.

Læs mere »

Rio+20 er ovre. Arrangørerne er tilfredse med resultatet – det skal de jo være, selvom Ban Ki-moon på sin stilfærdige måde igen og igen har markeret, at dette her overhovedet ikke er godt nok. Men ellers er alle enige om, at det har været et skuffende resultat, og at politikerne har skuffet fælt. De havde hverken penge eller mandat eller mandsmod til at lave en aftale med klare direktiver for det forestående omstillingsarbejde, og er endt med at vedtage et dokument, som er fyldt til randen med uforpligtende intentioner, men stort set blottet for bindende beslutninger. Så alle kan gå hjem og fortsætte som hidtil.

Visionerne, målsætningerne, den videnskabelige understegning af nødvendigheden af en hurtig indsats og de omstillingsparate virksomheder var der, men de brasilianske værter tvang med hård hånd et dokument igennem, hvor alle konkrete mål og forpligtelser var fjernet eller modificeret til uforpligtende hensigtserklæringer. Med erfaringerne fra klimaforhandlingerne i København og Durban plus det forhold, at man efter mange lange forhandlingsrunder siden januar kun var kommet til fuld enighed om lige godt en fjerdedel af af aftalen, gjorde, at de brasilianske værter i ellevte time producerede et mindste fællesnævners dokument.

Selvom slutdokumentet således set med planetare briller er en katastrofe, så er der sket gode ting på topmødet. En efter en tager byer, virksomheder og NGOer konsekvente skridt videre. Og når man hører sig omkring på Rio+20, så sker der ganske meget i de enkelte lande. Men når det kommer til det internationale niveau, som må skabe rammevilkårene og den nødvendige finansiering og teknologioverførsel, som gør, at alle verdens byer og virksomheder lægger ind på en ny kurs, så er tingene uendeligt modstræbende. For ja, det er fantastisk at Microsoft nu vil være CO₂-neutral, men ja vi behøver rammevilkår, som løfter alle virksomhed ud af deres fossile afhængighed, og som gør det selvindlysende at være CO₂-neutral og at skabe bæredygtige produkter.

Her er Per Marquard Otzens tegning fra Politiken forstemmende præcis: Med al den viden vi har om hvor galt det er fat og hvor hurtigt der skal handlse, formår politikerne at komme til det resultat, at de intet behøver at foretage sig.

Hvor der ikke synes at skulle mange overvejelser til at finde 100 mia. euro frem til endnu en EU euro-redningspakke, så er der lige nu simpelthen ikke den tilstrækkelige vilje til at investere mere systematisk i den globale omlægning, som skal til. Man fristes til at sige, at de 100 mia. euro er smidt ud af vinduet – på linje med de andre redningspakker vi har set de seneste år. Og at søge at klemme endnu en håndfuld lande i Sydeuropa op i højere økonomisk gear med mere produktion, mere omsætning og forbrug, er i modstrid med den planetare situation. Både diagnose og behandling er underligt ude af trit med det forhold, at vi er kommet i grundlæggende konflikt med vores naturgrundlag. Det er på den led nærmest et sundhedstegn, at det går dårligt for de rige lande – lykkeligt, at ikke også de formår at holde 5-7-10% vækstrater. Efter års overforbrug burde de være i minusvækst, og vi burde være glade for at skrumpe. Eller – hvis det lyder for dystopisk – så må vi skabe en immateriel økonomi, hvor vores stadig flere penge ikke som nu forudsætter og modsvarer endeløse ressourcestrømme.

Hvorfor bliver disse gigantiske hjælpepakker ikke bundet sammen med klima- og bæredygtighedsindsatsen og givet i et stærkt klima- og  bæredygtighedsperspektiv?

Læs mere »

På denne side har jeg samlet en række pressekonferencer, i alt syv, som på hver sin måde opsummerer interessante side-events i den meget omfattende Rio+20-konference. De er endnu ikke ordentligt introducerede, men er hvad jeg under vejs har hæftet mig ved som interessante at vende tilbage til.

Læs mere »

UNEP, United Nations Environmental Programme, er en af de institutioner, som er kommet styrket ud af Rio+20. Selvom det er vege formuleringer, kan man forvente, at UNEP i de kommende år får udvidet sine arbejdsmuligheder. UNEP står centralt i en lang række processer i forhold til en global omstilling til bæredygtighed.

Jeg har her samlet seks UNEP pressekonferencer fra Rio+20. De giver tilsammen et godt billede af organisationens perspektiv og indsatsområder. 

Læs mere »

Samtidig med vedtagelsen af Agenda 21 lagde man i 1992 i Rio også grundstenen til et arbejde for at bevare klodens biodiversitet. I de mellemliggende år har vi fået en langt større indsigt i problemernes omfang, men det er på ingen måde lykkedes at mindste tabet af  biodiversitet, vel knapt nok at mindske hastigheden, hvormed det foregår.

Så vi står i dag med regnskovsområder, som fældes for at give plads for  foderafgrøder for vores stadig flere husdyr og biobrændstof-afgrøder for vores stadig flere biler – det er ikke kun mennesker, der bliver flere af. Og vi står med verdenshave, som stiger, som bliver varmere og mere sure dertil, at koralrevene, som er havenes tropiske regnskove, er truet, samtidig med at industrfiskeriet efterhånden har nedfisket de fleste af klodens fiskebestande.

På denne side har jeg samlet seks pressekonferencer fra Rio+20 om verdens biodiversitet, oceaner og skove. De fortjener alle en lille intro, men her er de i første omgang lagt op.

Læs mere »

Parallelt med plenumforhandlingerne om slutdokumentet i Rio+20 blev der i dagene 20.-22. juni afholdt fire rundbordssamtaler med deltagelse af mange af de tilrejsende statsledere, hvor man med fire forskellige indfaldsvinkler drøftede, hvordan man bedst kunne implementere det forventede resultat af konferencen på.

Hver især har rundbordssamtalerne meget spændende temaer, som jeg blot endnu ikke har nået at gennemse. Men at dømme efter de korte resumeer ved hovedkonferencens afslutning, har man også her talt i særdeles overordnede vendinger.

Jeg har her kopieret den engelske udgave af webcast’ene fra de fire rundbordssamtaler ind, da de kan være vanskelige at finde i FNs webcast-system.

Læs mere »

På selve dagen var der herover et enkelt interface, hvor man via webcam direkte kunne følge forhandlingerne på tredjedagen om Rio+20-konferencens Final Outcome Document, som løber over dagene 20.-22. juni. De er siden gjort tilgængelige i fire blokke med i alt 10½ times forhandlinger, som kan ses herunder. Ligeledes er Helle Thornings EU-oplæg medtaget separat. Og afsluttende har jeg medtaget Ban Ki-moons slutreplik, som han indleder: The speeches are over. Now the work begins. 

Som forudset, blev oplægget fra 19. juni vedtaget, uden ændringer. Der kom således et resultat, hvilket vare et mål i sig selv, men bortset fra arrangørerne er det svært at finde nogen, som synes det var et godt resultat. Og ingen vil kunne sige, at det blev det nødvendige resultat. Herunder kan man følge forhandlingerne på den sidste dag, og i blog-indlægget Rio+20 – reaktioner og konklusioner har jeg samlet reaktioner fra hele verden.

Læs mere »

På selve dagen var der herover et enkelt interface, hvor man via webcam direkte kunne følge forhandlingerne i Rio om Rio+20-konferencens Final Outcome Document, som løber over dagene 20.-22. juni. De er siden gjort tilgængelige i seks blokke med i alt 17½ times forhandlinger.

Ofte forhandles der til sidste minut, men det er denne gang en udbredt fonemmelse, at det oplæg til Rio+20-konferencens slutdokument, (The) Final Outcome Document, som blev forhandlet på plads i går, ikke vil blive ændret.

Dette på trods af, at der stort set bliver markeret utilfredshed med slutdokumentet hele vejen rundt. Der har givet også været kompromisser og udeladelser forud for vedtagelsen af Agenda 21 i 1992, men der var endda et fælles bevidsthedssus, at man alle småfejl og udeladelser til trods havde lavet noget vigtigt, noget gennembrudsagtigt. Nu står vi med det modsatte, at vi ved meget mere om, hvor nødvendigt det er med hurtige radikale omlægninger end for 20 år siden, men helt uden den gejst og fælles visionsskabelse, som skal til, for at udviklingen katapulteres videre fra Rio+20. Smølerne og de små perspektiver har fået overtaget.

Selvom forventningerne op til Rio+20 i bedste fald var lunknem er skuffelsen, vreden og fortvivlelsen stor blandt de mange deltagere uden for den store plenarsal, og ved en NGO pressekonference i morges blev der taget meget stærkt negative udtryk i brug. Men også i de officielle 5 min. præsentationer er der til stadighed markeringer af det mangelfulde og det utilfredsstillende i resultatet.

Oplægget kan ses i blog-indlægget: The Future We Want – draft pr. 19.06.

Læs mere »

På selve dagen var der herover et enkelt interface, hvor man via webcam direkte kunne følge forhandlingerne i Rio om Rio+20-konferencens Final Outcome Document, som løber over dagene 20.-22. juni. De er siden gjort tilgængelige i fire blokke med i alt 8½ times forhandlinger, som kan ses herunder.

Ofte forhandles der til sidste minut, men det er denne gang en udbredt fornemmelse, at det oplæg til Rio+20-konferencens slutdokument, (The) Final Outcome Document, som blev forhandlet på plads i går, ikke vil blive ændret.

Oplægget kan ses i blog-indlægget: The Future We Want – draft pr. 19.06.

Connie Hedegaard skrev i går over Twitter, at der var alt for meget ‘take note’ og ‘reaffirm’, og alt for lidt ‘decide’ og ‘commit’ i oplægget. I et samtidigt tweet skrev hun, at oplægget var så svagt, at ingen af dem, som havde været med til at rette det til, var tilfredse. Ida Auken istemte på Twitter, at: “EU havde større ambitioner og det er ikke verdens bedste tekst, men den kan være med til at gøre verden til et bedre sted.”

Johnatan Watts og Adam Vaughan fra The Guardian har talt op, at ordet “encourage” optræder 50 gange, mens “we will” kun findes fem gange, ligesom ordet “support” er brugt 99 gange, mens “must” kun optræder tre gange.

Efter sigende har det ikke mindst været USA, Canada, Rusland og Venezuela, som har trukket ambitionsniveauet ned og modsat sig, at subsidier til den fossile industri skulle udfases. Og den store aftale om oceanerne, som der var lagt op til, er slet ikke faldet på plads. Selvom der endnu er tre forhandlingsdage, er der meget lidt som tyder på, at teksten bliver substantielt ændret her i den sidste runde, hvor statslederne deltager i forhandlingerne. Reaktionerne fra de mange interessenter og NGO-miljøet har da også været præget af stor skuffelse, selvom forventningerne på forhånd var lave.

Læs mere »