Strøtanker om bæredygtighed

Den japanske bonde Takao Furuno har på sin risfarm på Kyushu dyrket økologisk siden 1978, og igennem 25 år har han eksperimenteret med at holde ænder sammen med risene.

Ænderne rører ikke risplanterne, men deres snadren i de overrislede rismarker holder ukrudt og skadedyr nede, samtidig med at det ilter vandet og mindsker det lys, som når bunden. Så når ællingerne udsættes på det rigtige tidspunkt, kan man klare sig uden at luge, og helt uden pesticider. Ændernes ekskrementer udgør samtidig den perfekte gødning, hvor mængden vokser med planterne, så ved at kombinere risdyrkning med ande-hold kan man op imod fordoble risudbyttet samtidig med at udgifterne til den kemiske bekæmpelse af ukrudt og skadedyr bortfalder.

Mae-wan Ho beretter fra et besøg hos Takao Furuno: “The ducks are not the only inhabitants of the paddy field. The aquatic fern, Azolla, or duckweed, which harbours a blue-green bacterium as symbiont, is also grown on the surface of the water. The azolla is very efficient in fixing nitrogen, attracting insects for the ducks and is also food for the ducks. The plant is very prolific, doubling itself every three days, so it can be harvested for cattle-feed as well. In addition, the plants spread out to cover the surface of the water, providing hiding places for another inhabitant, the roach [skaller], and protecting them from the ducks. In fact, the roach grows so well in the paddy that Mr. Furuno has not bothered to count them. What do the fish feed on? They feed on duck feces, on daphnia and other worms, which in turn feed on the plankton. The fish and ducks provide manure to fertilise the rice plants all through the growing season. The rice plants in turn provides shelter for the ducks.

The paddy field with ducks and all is really a complex, well-balanced, self-maintaining, self-propagating ecosystem. The only external input is the small amount of waste grain for the ducks, and the output? A delicious, nutritious harvest of organic rice, duck and roach. It is amazingly productive.”¹

Læs mere »

Ris, ænder og fisk på samme mark, som beskrevet i det følgende blog-indlæg Aigamo – integreret risdyrkning og andehold, fik mig til at tænke på Europas største dambrug Veta la Palma, som vi forberedte en planche om til udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode, som blev vist i Rundetaarn 21.01.-28.03.2011.

Veta la Palma producerer højkvalitets fisk uden at fodre – i et meget komplekst økosystem, og er samtidig hjem for 30.000 ynglende flamingoer. På grund af deres naturlige føde er Vetas fisk efterspurgt af gourmet-restauranter verden over for deres smag og konsistens, og sundhedstilstanden er så god, at der ikke er behov for antibiotika. Veta er samtidig del af et stort fuglereservat på trækruten mellem Afrika og Den Iberiske Halvø, og man kan i løbet af året møde mere end 250 fuglearter i området.

Rundt omkring i verden findes der sådanne eksempler på, at vi kan høste af vores omgivende landskaber på en helt anderledes bæredygtig måde end det industrielle landbrugs monokulturer – gennem at gøre biodiversiteten til en styrke frem for noget, som må bekæmpes.

I blog-indlægget Forelsket i en fisk kan man opleve den amerikanske kok Dan Barber fortælle på det vidunderligste om hans møde med Vetas fisk.

Plancheteksten er kopieret ind nedenfor.

.

Læs mere »

Ved domstolen i Lyon blev Monsanto i går dømt skyldig i at have kemisk forgiftet en 47-årig kornavler, som i 2004 havde brugt Monsantos Lasso ukrudtsmiddel. Efterfølgende fik manden neurologiske problemer inklusive hukommelsestab, hovedpine og stammen, hvorfor han sagsøgte firmaet for utilstrækkelig mærkning.¹

Den franske socialforvaltning for landbrugere har siden 1996 registret omkring 200 tilfælde årligt, som potentielt kunne stå i forbindelse med påvirkninger fra sprøjtemidler, men kun i 47 tilfælde har man direkte kunnet forbinde symptomerne med omgangen med sprøjtemidler. Og dommen i går er den første af sin slags (i Frankrig) nogensinde.

Lasso har været brugt siden 60erne, men blev forbudt i EU i 2007, og var da allerede udfaset i en række lande. Endda er Monsanto uforstående overfor dommen og overvejer at anke.

Brugen af Lasso er i dag typisk erstattet af Monsantos Roundup, som man også har voksende formodninger om er alt andet end harmløst for miljøet.² Samtidig står franske bønder med det problem, at visse typer ukrudt synes at udvikle resistens overfor et sprøjtemiddel som Roundup.¹ Det moderne landbrugs kemiske krigsførelse for at opretholde fundamentalt ubæredygtige monokulturer ligner således skruen uden ende – med et indbygget behov for stadig nye miljøgifte.

I Frankrig har man vedtaget en målsætning om at halvere brugen af pesticider i perioden 2008-18 og har foreløbig i de første to år nået en 4% reduktion. Det er noget bedre end de danske bønder, som trods målsætninger om at mindske antallet af sprøjtninger år for år ender med stigende anvendelser – se tidligere blog-indlæg: Landbruget på sprøjten.

Den franske socialforvaltning for landbrugere (social security’s farming branch) forventes i år at føje Parkinson’s disease til listen over lidelser forbundet med brug af pesticider og har allerede på listen tilfælde af blodkræft, blære- og åndedrætslidelser. Så der er tale om voldsomme sager.

Hvilken udfrielse for mennesker og landskaber det vil være en dag at kunne træde helt ud af denne kroniske forgiftningstilstand.

Catherine Lagrange & Marion Douet: Monsanto Guilty Of Chemical Poisoning In France, Planet Ark (Reuters) 14.02.2012.¹

Rady Ananda: More problems with glyphosate: Rice growers sound alarm, Food Freedom 16.05.2011.²

Lucia Graves: Roundup: Birth Defects Caused By World’s Top-Selling Weedkiller, Scientists Say, Huffington Post 26.04.2011.²

Betalingsringens veje er uransalige. Efter valget så det en tid ud som om det var givet, at vi fik en betalingsring, for det blev skrevet ind i regeringsgrundlaget. Så nu tilbagestod kun spørgsmålet, hvordan man udformede den bedst muligt, så man med de mindst mulige gener fik størst mulig trafikal omlægning til bæredygtige trafikformer som cykel og gang, samt fik stimuleret den kollektive trafik, så ikke bare flere brugte den, men flere var tilfredse med den.

Men så gik der særinteresser i sagen. I blogindlægget Betalingsring 2.0 var jeg inde på, at en problemstilling som en betalingsring har det meget svært i en moderne medievirkelighed – eller rettere i den demokratiske beslutningsproces’ påvirkelighed fra den moderne medievirkelighed. Og de seneste uger har det vrimlet med forbitrede indlæg over, hvor ødelæggende en betalingsring vil være, hvor dyrt, hvor uretfærdigt osv. Selv miljøgevinsterne har været søgt draget i tvivl. Og den næsten mantraagtigt vedholdende insinueren, at der bare er tale om en ekstra skatteudskrivning, har stået både mellem og på linjerne i langt de fleste indlæg.

I ét perspektiv er bilen den perfekte løsning. Man kan komme hurtigt fra sted til sted, uden at være afhængig af andre, og uden at skulle vente på andre. Dette perspektiv holder blot ikke i virkeligheden – ikke bare af abstrakte miljøgrunde, fordi det gennem luftforureningen er med til at slå mennesker ihjel og ødelægge livsvilkårene for kommende generationer. Men fordi vi simpelthen ikke bare kan blive ved med at forsøge skabe plads til, at alle slæber deres egen bil med hvor som helst i verden, de har lyst. Det kan gå på landet og på villavejene, men en by som København har nået en størrelse, hvor fastholdelsen af den frie bilisme er en illusion, en absurditet, en gigantisk selvmodsigelse.

En by som Brasília står som sindbillede på den ideale bilby, med motorvejsudfletninger over alt, så man fik afskaffet venstresvinget. Mange kan tage elevatoren fra deres lejlighed direkte ned i parkeringskælderen og køre herfra direkte til beskyttet parkering på arbejdet eller på shopping-centerets tag. Men Brasília blev bygget forfra på bar mark i 1960erne. Der var ingen historisk bykerne at respektere, og alle er enige om, at det ikke er nogen ønskeby at bo og leve i. Selvom byplanen er flot set fra luften og byen vrimler med arkitektoniske manifester, er Brasília frem for at blive kopieret andre steder i verden blevet sindbillede på den sjælsløse by.

Læs mere »

Midt i januar fremlagde Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet en undersøgelse,¹ som viste, at man, afhængig af hvor man lagde betalingsringen, ville kunne opnå mindskelser af trafikkens luftforurening på mellem 5% og 24%. Den højeste effekt på luftforureningen i centrum, hvor den i forvejen er højest, opnås ifølge undersøgelsen ved en placering af betalingsringen ved Ring 2, mens den mindste reduktion fås ved at lægge betalingsringen ud ved motorring 3.

Ifølge rapporten vil en placering ved kommunegrænsen for Københavns Kommune plus Amager og Frederiksberg nedsætte emissionerne med 10-15% i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens emissionerne set over Hovedstadsområdet samlet reduceres med 4-6%. Dette gør ifølge rapporten, at en betalingsring uanset valg af placering ikke i sig selv er tilstrækkelig til at bringe luftforureningen ned under EUs grænseværdier, som Københavns Kommune netop har fået afslag på yderligere dispensationer fra. Men hvor der i dag er tale om overtrædelser på 12 vejstrækninger, vil man med betalingsringen nå ned på overskridelser på 5-7 vejstrækninger.

Rapporten påpeger da også, at betalingsringen ikke er det bedste redskab til at mindske trafikkens luftforurening – her vil en skærpelse af miljøzonens vilkår for at færdes i det centrale København være langt mere effektiv – samt at den primære begrundelse for en betalingsring ikke er at mindske luftforureningen, men at mindske trængslen. Det står således mere og mere klart, at der (bortset fra at lukke for benzinen) ikke blot findes noget enkelt indgreb, som løser trafikproblemerne, herunder problemer med trafikkens omfattende luftforurening – men at de kun kan løses gennem en bred samlet vifte af tiltag, som ud over grænseværdier og afgiftsmæssige tiltag også indebærer faktorer, som ligger ud over det snævert trafikale, som hvordan vi indretter vores byer og vores arbejdsliv, og en justering af vores forventninger til, hvad man kan gøre med eget køretøj i og omkring en storby.

Tilbage til rapporten, så vil en betalingsring med placering langs Københavns Kommunegrænse plus Amager, som det nu ser ud til bliver resultatet, give en samlet reduktion af trafikken på 15% (20% for Københavns Kommune), hvilket må betragtes som en markant reduktion, da betalingsringen må formodes samtidig at have en udglattende effekt, så reduktionen er størst i de nuværende myldretider, hvor også afgiften vil blive højest.

Læs mere »

I dag måtte nogle tusinde familier i det centrale København klare sig uden strøm i nogle timer. Situationen er udbedret, men i vores moderne tilværelse kører alt på strøm, og bare tanken om strømsvigt her i vintermørket er skræmmende: opladninger, computer & internet, radio og fjernsyn, madlavning, belysning, alarmsystemer og for nogen også deres varme. Det minder os alt sammen om, hvor sårbare vi er – hvor vitalt det er for den tilværelse, vi har skabt, at der altid er strøm i stikkontakterne.

Efter Fukushima-ulykken i Japan 11. marts 2011 har diskussionen om atomkraften og dens rolle i fremtidens energiforsyning fået ny næring verden rundt. I Tyskland tog man den indlysende konsekvens omgående at lukke otte af de ældste reaktorer – når det kunne ske i Japan, kunne det ske hvor som helst i verden. Og videre har man taget den energipolitiske konsekvens af Fukushima-ulykken, at A-kraften bliver fuldt udfaset i Tyskland, og at landet fremover skal være drevet fuldt ud af vedvarende energi.

Dette har givet anledning til mange pegede fingre: Med 9 GW taget ud af produktionen ville Tyskland så bare blive afhængig af norsk vandkraft. Og Tyskland måtte – endnu mere pinligt-inkonsekvent – regne med at skulle trække på fransk strøm fra A-kraftværker, når situationen virkelig spidsede til. Endda måtte Tyskland med sin nye energipolitik nok indstille sig på oftere at opleve nedbrud i strømforsyningen.

Nu har vi så i den seneste tid haft streng vinter over store dele af Europa. Tyskland har haft nattemperaturer ned til -30ºC, og man har da også i spidsbelastningsperioder været tættere på den maksimale produktionskapacitet end normalt. Men foreløbig har man klaret sig igennem uden problemer, og de tyske solcelleanlæg har med 25 GW (som på en klar vinterdag kan producere omkring 15 GW) givet sit betydende bidrag til forsyningen. I Frankrig derimod, det land i verden, som stærkest har baseret sin strømforsyning på A-kraft, har man været meget tæt på netsammenbrud og har måttet henstille kraftigt om at spare på elforbruget for at undgå kollaps. Og … man har måttet importere strøm fra Tyskland.

Læs mere »

Nedenstående tekst er skrevet af Marika Yoshida, som bor i Fukushima-området, på 10-månedersdagen for det jordskælv, som 11. marts 2011 udløste en gigantisk tsunami, som ud over store ødelæggelser langs Tohukus kyster satte en stribe atomreaktorer ud af kraft i det, som efterhånden står som verdens mest omfattende A-kraft-ulykke. Marika-sans tekst giver et meget præcist indblik i livet i Fukushima-værkets skygge, og jeg har tilladt mig at hente den ind fra bloggen Senrinomichi.

Ud over jordskælv og reaktor-nedsmeltninger er området denne vinter ramt af særligt store snefald. Sine steder fik det nordlige Japan midt i januar 2 meter sne blot fra et enkelt uvejr. Og oven i alle de andre bekymringer kommer således, at en del af den radioaktivitet, som nu ligger spredt i bjergene, samles med smeltevandet og øger problemerne for vandmiljøet.

Her 11 måneder efter er situationen omkring Fukushima-reaktorerne er stadig yderst labil. Nok blev de i december erklæret i en tilstand af permanent “cold shutdown”, og temperaturen i reaktorerne har siden holdt sig under 100ºC. Men man ved ikke, hvor meget af brændslet, som er tilbage, og hvor meget, som er nedsmeltet, og stadig må man løbende gribe ind med ændringer i kølingen. Det nærmeste en tidsplan for oprydningen efter de tre nedsmeltede reaktorer er, at selve brændslet kan være fjernet på 10 år, mens der vil gå op imod 40 år, før hele anlægget er fjernet.

A-kraftulykken har sat sig dybt i den japanske psyke, og efter Fukushima-ulykken har ingen indtil nu været villige til at genstarte reaktorer, efter at de blev standset for løbende sikkerhedstilsyn. Så  en tid, hvor energibehovet for at holde kulden fra døren er højt, er kun 2 af Japans 54 kommercielle reaktorer i dag i drift. Disse tre står til at skulle til eftersyn sidst i april, og Japan kan da meget vel stå i den situation, at alle 54 reaktorer er standset.

Men tilbage til Marika-sans tekst – lad hendes ord trænge ind.

.
I wrote the note below on Jan. 12, the 10 month anniversary of the nuclear plant disaster. I originally shared it only with limited circles of people. But since quite a number of people want to share it, I decided to edit it into a form of note and make it available more widely.  I decided to preserve it as a note because this feeling is what I could feel only at this moment and I myself felt hesitant to simply let it flow by in the timeline of my social network pages.  On archiving it as a note, I’d like to add a few things.

Læs mere »

I går blev verdens største havvindmøllepark indviet ved Walney, ud for den kumbriske kyst. Den er interessant af flere grunde – dels står danske DONG bag projektet med en andel på 50,1% af Walney Offshore Windfarms Ltd. og viser dermed, at man er i fuld gang med at tage konsekvensen af sin målsætning om fremover primært at arbejde med vedvarende energi efter historisk at have været en olie- og naturgas-virksomhed. DONG Energy står således som den ledende part i opførelsen og driften af Walney Offshore Windfarms. De to øvrige parter er energiselskabet SSE, (Scottish and Southern Energy, 25,1%) samt OPW (24,8%), et selskab ejet i fællesskab af den hollandske pensionskasse PGGM og den hollandsk kapitalfond Ampère Equity Fund. Walney er således et godt eksempel på, at pensionsmidler og pensionskasser på mere end én måde kan være med til at sikre fremtiden, som man kunne håbe vinder langt større udbredelse fremover.

I en meddelelse fra DONG Energy siger DONGs leder Anders Eldrup: “Vi er meget tilfredse med at have udviklet og opført Walney havvindmøllepark på rekordtid. Dette er ikke alene den største havmøllepark i verden, men også den hurtigst opførte havmøllepark i verden. Den markerer en ny æra i forhold til finansiering som det første projekt i Storbritannien, der har tiltrukket institutionelle investorer. Walney er en milepæl inden for offshore vindkraft og DONG Energys mål om yderligere industrialisering af offshore vindkraft og reducering af omkostninger.”¹

Læs mere »

Nedenstående hilsen tikkede lige ind fra Bill McKibben, lederen af 350-bevægelsen, som lige nu synes bedre informeret end den danske presse. Billedet er i dag stadig uklart, men selvom både Nasheeds vicepræsident, som nu er indsat som præsident, og den tidligere diktator Maumoon Abdul Gayoom nægter at have noget med det at gøre – og benægter at der er tale om et kup – så ligner det lige nu en sammensværgelse for at stoppe Nasheeds forsøg på at modernisere Maldiverne og skabe transparens i ørigets økonomiske transaktioner.

Jeg opdaterer løbende listen over links til information om udviklingen på Maldiverne på gårsdagens blog-indlæg: Maldivernes præsident truet til at trække sig.

.

Dear friends,

We’ve spent the last 36 hours talking with many of our 350.org friends in the Maldives. The situation changes frequently, but its basic outlines are clear: our ally President Nasheed was forced at gunpoint to resign in what seems to be a coup carried out by police forces. Several of his aides and associates have been hospitalized after beatings, and an arrest warrant has been issued for Nasheed — with one official for the new government promising that he will spend the rest of his life in prison.

At a moment like this, we need to show the kind of solidarity we’d all hope for from our friends and allies. Please spread this action to get more people to sign onto our statement of support. You can share it on Facebook here, spread it on Twitter here, or just pass along this link: www.350.org/nasheed.

We’re communicating urgently the US State Department and other key diplomats in the UK, EU and India to press for a peaceful and democratic resolution of the struggles in the Maldives. The surge of democracy that swept the Arab world last year really began a few years before in the Maldives, an entirely Muslim nation – and Nasheed’s op-ed in the New York Times explains just how difficult this kind of transition can be. A new video provides a chilling glimpse of the challenges that face this threatened, fragile country:

Se Jon Shenks video-portræt: The Island President Desposed.

We also received this touching note from Ayesha, a friend of ours from the Maldives:

“To the 350 family: thank you for your support and for insisting on the safety of President Nasheed and all Maldivians…I plea for my friends who fight for climate justice to help us bring peace to our nation. By helping us bring peace and justice to this nation, you will help strengthen our resilience to climate change which is crucial for our very existence.”

When people are free to speak there minds, crucial issues like climate change rise to the fore. We need to make sure that people in the Maldives and elsewhere can be a full part of the global debate on the most important issues the world has ever faced.

Onwards,
Bill

Det er stadig lidt uklart, hvad der præcist er sket, men på Maldiverne har der i de seneste uger hersket en stadig mere anspændt situation med daglige demonstrationer. Og situationen kulminerede i går, da folk fra militæret tvang præsident Mohamed Nasheed til at gå af. Vicepræsidenten, som i dag er tiltrådt som ny præsident, nægter at der er tale om noget planlagt, eller noget kup. Men militærfolk gav Nasheed valget mellem at fratræde eller at se Maldivernes hovedstad Male flyde i blod.

Nasheed vandt i 2008 det første demokratiske valg på Maldiverne efter 30 års militærdiktatur – efter at han i to årtier havde været en ledende skikkelse i modstandskampen. Maldiverne var det første forvarsel om det arabiske forår – et lovende eksempel på, at et militærregime i et muslimsk land kunne transformeres fredeligt ind i en demokratisk struktur. Men tilsyneladende er det den manglende oprydning i magtstrukturer fra diktatur-årene, som har tilspidset tingene dertil, at Nasheed for få uger siden lod den ledende dommer arrestere på ikke særlig demokratisk vis.

Nasheed har været en af de store politiske klima-profiler, som har været med til at skærpe forståelsen af, at noget radikalt måtte ske meget snart, hvis ikke verdens atol-lande skulle forsvinde i havet, inden vi fik os taget sammen til at gøre noget. Ikke mindst hans undervands kabinetmøde i 2009 var med til at sætte fokus på klimaforandringer som noget ikke i en måske fjern fremtid kommende, men en håndgribelig, eksistenstruende realitet.

Det er uklart, hvor Nasheed lige nu befinder sig, men det forlyder, at han er “i sikkerhed” og “under militær beskyttelse”. Nasheed er i god træning, når det kommer dertil. Under militærdiktatur-årene var han fængslet i i alt 6 år og tilbragte andre 1½ år i husarrest. Så selvom han lige nu er ude af politik – og klimapolitik – er det svært at forestille sig, at han ikke er tilbage i sin kamp for Maldiverne.

Og han har fået en kommentar igennem til New York Times. Han skriver heri afsluttende:

“Choosing to stand up to the judge was a controversial decision, but I feel I had no choice but to do what I did – to have taken no action, and passively watched the country’s democracy strangled, would have been the greatest injustice of all.

The problems we are facing in the Maldives are a warning for other Muslim nations undergoing democratic reform. At times, dealing with the corrupt system of patronage the former regime left behind can feel like wrestling with a Hydra: when you remove one head, two more grow back. With patience and determination, the beast can be slain. But let the Maldives be a lesson for aspiring democrats everywhere: the dictator can be removed in a day, but it can take years to stamp out the lingering remnants of his dictatorship.”¹

På 350.org er der en underskriftsindsamling: Help President Nasheed of the Maldives. Jeg kan kun opfordre til at istemme.

Se også det foregående blog-indlæg: Mohamed Nasheeds tale ved Klimaforum 2009.

Mark Seddon: The Maldives have been failed by Nasheed’s ‘great friend’ David Cameron, The Guardian 13.02.2012.

Vikas Bajaj: Behind Maldives’ Glamor, a Struggling Democracy, New York Times 12.02.2012.

Vikas Bajaj: Party in Maldives Rejects Offer of a Unity Coalition, New York Times 11.02.2012.

Mark Seddon: Commonwealth must act on Maldives, The Guardian 10.02.2012.

Ousted Maldives President Championed Environment, NPR 10.02.2012.

Vikas Bajaj & Kevin Drew: Maldives’ Former Leader Calls for Early Elections, New York Times 10.02.2012.

Jason Burke: Maldives court issues arrest warrant for former president, The Guardian 09.02.2012.

Jim Yardley: Ex-Leader of Maldives Faces Criminal Charges 2 Days After Stepping Down, New York Times 09.02.2012.

Jason Burke & Meikle: Mohamed Nasheed: Maldives leader who has been in tighter spots, The Guardian 09.02.2012.

Cass Jones: Maldives president: I was forced to resign at gunpoint, The Guardian 09.02.2012.

Unease grows over Maldives power struggle,- BBC News 09.02.2012.

USA anerkender Maldivernes nye styre, (Ritzau/AFP) Information 09.02.2012.

Børen Berggreen Toft: Korruptionsopgør bag Nasheeds fald, Information 09.02.2012.

Jim Yardley: Clashes Continue in Maldives as the Former President Takes Part in a March, New York Times 08.02.2012.

Jon Shenk: ‘The Island President Deposed’, New York Times 08.02.2012.

Mohamed Nasheed: The Dregs of Dictatorship, New York Times 08.02.2012.¹

Sammenstød i Maldiverne efter magtskifte, (Ritzau) Information 08.02.2012.

Olivia Lang: Fall from grace for Maldives’ democratic crusader, BBC news 08.02.2012.

Krishan Francis & Hussain Sinan: Mohamed Nasheed, Maldives President, Quits After Weeks Of Protest, Huffington Post 08.02.2012.

Jason Burke: Maldives president says he was forced to resign at gunpoint, The Guardian 08.02.2012.

Maryam Omidi: The Maldives’ nascent democracy faces an uncertain future, The Guardian 08.02.2012.

New Maldives president denies plot to oust Mohamed Nasheed, (AP) The Guardian 08.02.2012.

Maldives’ environment-friendly president announces resignation in face of political hostility, Al Jazeera 07.02.2012.

Jessica Phelan: Former Maldives president Mohamed Nasheed ‘resigned at gunpoint’, AFP 07.02.2012.

Maldives president resigns: Your views, BBC news 07.02.2012.

Mohamed Visham: Mohamed Nasheed quits Maldives presidency, AFP 07.02.2012.

Mark Lynas: Mohamed Nasheed’s overthrow is a blow to the Maldives and democracy, The Guardian 07.02.2012.

Climate-Crusading Maldives President Resigns, The World 07.02.2012 (med video-sekvens fra undervands-mødet).

Ben Doerthy: Climate change castaways consider move to Australia, Sydney Morning Herald 07.01.2012.

Ben Doerthy: That sinking feeling, Sydney Morning Herald 07.01.2012.