Svigtende strømforsyninger
12. februar 2012
I dag måtte nogle tusinde familier i det centrale København klare sig uden strøm i nogle timer. Situationen er udbedret, men i vores moderne tilværelse kører alt på strøm, og bare tanken om strømsvigt her i vintermørket er skræmmende: opladninger, computer & internet, radio og fjernsyn, madlavning, belysning, alarmsystemer og for nogen også deres varme. Det minder os alt sammen om, hvor sårbare vi er – hvor vitalt det er for den tilværelse, vi har skabt, at der altid er strøm i stikkontakterne.
Efter Fukushima-ulykken i Japan 11. marts 2011 har diskussionen om atomkraften og dens rolle i fremtidens energiforsyning fået ny næring verden rundt. I Tyskland tog man den indlysende konsekvens omgående at lukke otte af de ældste reaktorer – når det kunne ske i Japan, kunne det ske hvor som helst i verden. Og videre har man taget den energipolitiske konsekvens af Fukushima-ulykken, at A-kraften bliver fuldt udfaset i Tyskland, og at landet fremover skal være drevet fuldt ud af vedvarende energi.
Dette har givet anledning til mange pegede fingre: Med 9 GW taget ud af produktionen ville Tyskland så bare blive afhængig af norsk vandkraft. Og Tyskland måtte – endnu mere pinligt-inkonsekvent – regne med at skulle trække på fransk strøm fra A-kraftværker, når situationen virkelig spidsede til. Endda måtte Tyskland med sin nye energipolitik nok indstille sig på oftere at opleve nedbrud i strømforsyningen.
Nu har vi så i den seneste tid haft streng vinter over store dele af Europa. Tyskland har haft nattemperaturer ned til -30ºC, og man har da også i spidsbelastningsperioder været tættere på den maksimale produktionskapacitet end normalt. Men foreløbig har man klaret sig igennem uden problemer, og de tyske solcelleanlæg har med 25 GW (som på en klar vinterdag kan producere omkring 15 GW) givet sit betydende bidrag til forsyningen. I Frankrig derimod, det land i verden, som stærkest har baseret sin strømforsyning på A-kraft, har man været meget tæt på netsammenbrud og har måttet henstille kraftigt om at spare på elforbruget for at undgå kollaps. Og … man har måttet importere strøm fra Tyskland.
I Japan har ingen lokale myndigheder siden 11. marts 2011 haft lyst til at lægge navn til at genstarte reaktorer, når først de har været standset for løbende sikkerhedstilsyn – med det resultat, det i dag kun er 2 ud af 54 reaktorer, som kører. Omkring 30% af den normale strømforsyning er således sat ud af kraft. Endda har man klaret sig igennem, men kun på takket være en stor kollektiv indsats, hvor virksomheder fordeler deres produktion over hele ugen, hvor man accepterer en mindre grad af opvarmning og køling end ellers, og alle er opmærksomme på, hvad de bruger af strøm og hvornår.
Hvis der så overhovedet er noget godt at sige om Fukushima-ulykken, må det være, at de efterfølgende reaktioner har vist, at vi kan lægge A-kraften bagude. Ikke mindst er det interessant, hvordan Japan uden forvarsel har kunnet spare 30% af spidsbelastningsforbruget.
Nogle få klimatænkere har set reaktionerne på Fukushima-ulykken som helt ude af proportion og har gjort meget ud af, at man ikke skulle reagere så følelsesladet på situationen, men at A-kraften stadig ville have en vigtig rolle i en fossilfri energiforsyning. Men det en ganske kynisk betragtning, hvis man gør sig klart, dels i hvor stor udstrækning en A-kraft-ulykke forplanter sig til alle afkroge af et moderne samfund og forstyrrer både naturen og menneskenaturen, dels at de fleste dødsofre for Fukushima-ulykken endnu ikke er født. Samtidig vil man for de samme penge kunne få langt mere CO2-reduktion ved frem for udbygningen af A-kraften at investere i energieffektiviseringer, energi-besparelser og vedvarende energi.
Som Amory Lovins fra The Rocky Mountain Insitute skriver: “Each dollar spent on a new reactor buys about two to ten times less carbon savings and is 20 to 40 times slower, than spending that dollar on the cheaper, faster, safer solutions that make nuclear power unnecessary and uneconomic: efficient use of electricity, making heat and power together in factories or buildings, and renewable energy.”¹
Klimaargumentet for at udbygge A-kraften holder således ikke en meter.
Karolin Schaps: Germany powers France in cold despite nuclear u-turn, Reuters 14.02.2012.
Line Pratz: Uheldigt sammenfald tog strømmen i København, Politiken 12.08.2012.
Michael Reiter: Ulven kom ikke: Tysklands elnet trodser vinterkulden, Ingeniøren 08.02.2012.
Michael Reiter: Analyse: Tysk energiskifte er kommet dårligt fra start, Ingeniøren 29.10.2011.
Michael Reiter: Danmark til kamp mod a-værker i Europa, Ingeniøren 25.05.2011.
Michael Reiter: Tysk regerings ekspertpanel anbefaler atom-exit i 2021, Ingeniøren 11.05.2011.
Daniel Bergsagel: Halvdelen af verdens planlagte a-kraftværker skrottes, Ingeniøren 19.04.2011.
Amory Lovins: Nuclear Power Makes Climate Change Worse, (med Lovins-videoer) climatecrocks.com 20.03.2011.¹
Amory B. Lovins: Learning From Japan’s Nuclear Disaster, Rocky Mountain Institute 18.03.2011.¹
