Mens vi venter på den store klimaaftale

13. januar 2012

Den nyligt afsluttede klimakonference i Durban gav verden en køreplan for en fælles klimaindsats, som efterlader et svimlende op imod ti års hul i verdens klimaindsats, når det gælder kerneproblemet, at få mindsket CO₂-udledningerne og få vendt den stadig stigende CO₂-kurve. Dette ovenpå, at IEA i måneden op til COP17 i Durban havde fremlagt tal, som viste, at det var ved at være allersidste udkald, hvis vi skulle have en chance for at knække CO₂-kurven under 450 ppm (se blog-indlægget IEA: Fem år til at vende udviklingen). I de mellemliggende 9-10 år, indtil verden i sin helhed kommer i gang med bindende reduktionsstrategier, er vi derfor i høj grad nødt til at tænke og handle “out of the box”: Hvad kan gøres for at vinde tid? Hvilke muligheder findes der, som kan iværksættes, mens vi venter på Durban-aftalen.

I dag bringer i Science Magazine en artikel skrevet af forskere fra en lang række ledende forskningsinstitutioner,¹ som opregner 14 indsatsområder for at mindske udledning af metan og sodpartikler, som ud over på kort at have en markant positiv indvirkning overfor den globale opvarmning, har væsentlige positive konsekvenser for vores sundhed og fødevaresikkerhed. I en kommentar skriver Richard A. Kerr, at den foreslåede vifte af indsatser ud over sin klimavirkning har en virkning på vores sundhed og øgede fødevareproduktion, som mere end opvejer udgifterne ved indsatsen.² Desværre er hverken artikel eller kommentar frit tilgængelige i fuld udstrækning, men der er uddybende informationer at finde i et podcast, hvor artiklens hovedforfatter, Drew Shindell fra NASAs klimaforskningsafdeling, bliver interviewet af to Science-medarbejdere.³

Abstract’et lyder sådan her i sin fulde udstrækning:

Tropospheric ozone and black carbon (BC) contribute to both degraded air quality and global warming. We considered ~400 emission control measures to reduce these pollutants by using current technology and experience. We identified 14 measures targeting methane and BC emissions that reduce projected global mean warming ~0.5°C by 2050. This strategy avoids 0.7 to 4.7 million annual premature deaths from outdoor air pollution and increases annual crop yields by 30 to 135 million metric tons due to ozone reductions in 2030 and beyond. Benefits of methane emissions reductions are valued at $700 to $5000 per metric ton, which is well above typical marginal abatement costs (less than $250). The selected controls target different sources and influence climate on shorter time scales than those of carbon dioxide–reduction measures. Implementing both substantially reduces the risks of crossing the 2°C threshold.¹

Der er tale om en stor vifte af indsatser, som på én gang omfatter diesel-udledninger, afgasninger fra oversvømmede rismarker, rutiner i vores håndtering af affald og husdyr, I-landenes kulkraftværker og U-landenes madlavning over ofte meget primitive ildsteder. Hver af dem med sine komplikationer af implementere. Men det interessante er, at de alle hver i sær er koblet til sundhedsfordele og ikke blot refererer til indgriben i et diffust varmende klima.

David Biello opregner de 14 indsatsområder i Scientific American³, som af NASAs forskere er udvalgt som de mest effektive blandt 400 undersøgte indsatser – og som samtidig er indsatser, der ikke kræver nyudvikling af viden, men som vi umiddelbart vil kunne gå i gang med at implementere.

• Eliminate methane releases from coal mines – particularly in China – by capturing it and burning it.

• Eliminate the venting or accidental release of methane co-produced by oil drilling (and, of course, gas drilling itself), particularly in Africa, the Middle East and Russia.

• Capture gas from landfills in the U.S. and China as well as promote recycling and composting of biodegradable trash.

• Occasionally aerate flooded rice paddies to prevent the growth of methane-producing microbes.

• Stop leaks from natural gas pipelines, particularly in Russia.

• Use bio-digesters-vessels in which microbes break down manure into gas – to cut methane from livestock globally.

• Update wastewater treatment plants to capture methane.

• Filter the soot produced by incomplete combustion of diesel fuel in vehicles, and attempt to eliminate inefficient internal combustion engine vehicles entirely.

• Replace indoor cooking and heating fires with clean-burning cookstoves fired either by wood, manure or other biomass or, even better, methane.

• Replace traditional brick kilns with more advanced firing methods.

• Replace traditional ovens for turning coal to coke with modern technologies.

• Ban the open burning of crop stubble and other agricultural waste.

0,5ºC i mindsket opvarmning i 2050 lyder måske ikke af meget, men ved Nordpolen vil det være omkring 1ºC. Og set i forhold til at den samlede globale temperaturstigning siden industrialiseringens begyndelse er på omkring 0,7ºC, er det måske den marginal, som gør det muligt for verden endda at holde sig under 2ºC, selv hvis man som det ser ud efter Durban i bedste fald kommer i gang med store samlede reduktionsplaner for CO₂-udledningerne i 2020.

Artiklens konklusioner ligger fint i tråd med det, som Worldwatch Institute fremlagde op til klimatopmødet i København i 2009, at der på metan-området ligger et kolossal klima-potentiale og venter på at blive udnyttet. Hvor NASA-forskerne går ind i, hvordan vi kan finde bedre rutiner omkring vores husdyrhold, da påpegede de to tidligere miljøøkonomer fra Verdensbanken, Goodland og Anhang, at verdens kødproduktion på grund af metanudledningerne stod for en endog meget stor andel af den samlede øjeblikkelige klimapåvirkning. Worldwatch Institute anbefalede på den baggrund som klimaindsats at reducere landbrugets animalske produktion med 25% på verdensplan. Det ville give en 12,5% reduktion af de samlede globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser – eller en reduktion i samme størrelsesorden som den, man forgæves søgte at forhandle sig frem til i ved klimatopmødet i København (se blog-indlægget: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion).

Gjorde man begge dele – bedrede produktionsrutiner og mindskede den animalske produktion – ville man sandsynligvis kunne finde endnu nogle tiendedele af en grad mindsket global opvarmning.

Se tidligere blog-indlæg om den nylige klimakonference i Durban.