Pausebillede IX – Dark Side of the Moon
5. januar 2012Billedfrisen herover var der pludselig, på Twitter, hvor jeg for første gang havde vovet mig ind, kun tekstet på japansk, så jeg ved end ikke hvor den stammer fra. Men den kunne meget vel være japansk, for månen har en meget stærk placering i det japanske bevidsthedsunivers.
Det er vidunderlige, ekliptiske billedlege i dén særlige fuldmånestund, hvor Jorden for et øjeblik rammer nøjagtigt ind på linjen mellem sol og måne, før himmellegemerne drives videre i deres stadige, elliptiske mønstre.
Dag og nat, mand og kvinde, sommer og vinter, udvidende og sammentrækkende, skabende og modtagende, initierende og responderende, lys og mørk – de stadigt skiftende konstellationer af ur-polariteten Sol og Måne har til alle tider fascineret og styret menneskenes liv.
Havde først tænkt, at dette skulle være et lydløst pausebillede. Men hvis harddiskens sagte snurren bliver for påtrængende, kan man passende med et klik her åbne for en video med en live-udgave af to sange fra Pink Floyds mesterlige album Dark Side of the Moon, hvoraf den sidste, Eclipse, efter element for element at bringe alle tilværelsens dele i harmonisk samklang lader månen ind over og næsten koan-agtigt kryptisk slutter:
There is no dark side of the moon, really
Matter of fact it’s all dark.
Den fulde tekst til Eclipse kan ses nederst.
Månen har til alle tider været magnetisk dragende – på én gang styrende og frisættende for det kreative, som det kommer til udtryk i dette lille haiku i Hans-Jørgen Nielsens gendigtning:
Er nogen mand mon
Uden pen i hånd
Månen i aften
Til højre har zen-mester Hakuin (1685-1768) skildret en abe, som hængende fra en gren søger at fiske den ultimative sandhed (månen) op fra søens dyb.
Hakuins inskription på billedet lyder:
The monkey is reaching for the
moon in the water,
Until death overtakes him he’ll
never give up.
If he’d let go the branch and
disappear in the deep pool,
The whole world would shine
with dazzling pureness.
Vi drages mod månen, men er vi rede til at slippe?
Er vi i Hakuins zen-perspektiv rede til at slippe de fordomme – det dualistiske forståelsesrum af stort og småt, rigtigt og forkert, A og ikke-A – som fastholder os i en begrænset indsigt.
Månen i aften.
Se alle indlæg i serien af pausebilleder.
.
All that you touch, and
All that you see, and
All that you taste, and
All you feel, and
All that you love, and
All that you hate, and
All you mistrust, and
All you save, and
All that you give, and
All that you deal, and
All that you buy,
Beg, borrow, or steal, and
All you create, and
All you destroy, and
All that you do, and All that you say, and
All that you eat, and
Everyone you meet, and
All that you slight, and
Everyone you fight, and
All that is now, and
All that is gone, and
All that’s to come, and
Everything under the sun is in tune
But the sun is eclipsed by the moon
There is no dark side of the moon, really
Matter of fact it’s all dark
Pink Floyd: Eclipse, Dark Side of the Moon (1973).