Strøtanker om bæredygtighed

I Durban, hvor disse dages klimaforhandlinger synes fastlåst af manglende vilje og mandat fra flertallet af de centrale spillere til at kunne skabe den nødvendige klimaaftale, er et af de få glædelige tegn kommet fra Kina. Fredag forlød det, at Kina under visse omstændigheder ville kunne indgå bindende reduktionsaftaler fra 2020. Og søndag blev dette uddybet ved to møder.¹

“China has always said that they’re open to a legally binding treaty,” sagde Connie Hedegaard i går ved en reception Durban: “The interesting part is will there be an agreement that would also legally bind China?”²

Et af de kinesiske krav er, at Kyoto-protokollen, som fastholder de gamle rige I-lande i en målrettet klimaindsats, fortsættes, indtil den nye aftale er på plads. Derudover markante bidrag til en klimafond for de fattigste lande, en række støtteordninger, så udviklingslandene kan imødegå klimaforandringer og igangsætte CO₂-reduktioner, samt at man i 2015 videnskabeligt skal revurdere, om klimamålsætningerne er de rette i forhold til den etablerede viden (om de nuværende 450 ppm / 2°C er tilstrækkelige). Og Kina understreger, at der i 2020 udtrykkeligt må være tale om en pagt, hvor landene også reduktionsmæssigt skal yde efter evne.

Så i en situation, hvor klimasituationen kalder på en vidtgående aftale i allernærmeste fremtid, kan man indvende, at det er for let på denne måde at kræve, at de andre går først. Men selvom en række af de hastigt voksende udviklingsøkonomier som Brasilien, Indien og Kina efterhånden udgør mere end halvdelen af verdens klimabelastning (også fordi en stor del af de rigeste landes produktion er henlagt hertil), så er det fra udviklingslandenes side vanskeligt blot at acceptere, at man skal binde sig på lige fod med de store gamle CO₂-forurenere, hvis klimabelastning historisk set stadig er langt den største.

Forhandlerne har stadig frem til på fredag til at forløse situationen. Men i en situation, hvor lande som USA og Canada fuldstændigt svigter deres del af opgaven, er det meget vanskeligt at forestille sig vedtagelsen af en aftale i Durban, som bare nærmer sig det nødvendige.

Og det er tydeligt, at der er meget lang vej dertil, at vi har udviklet en egentlig global bevidsthed, som gør os i stand til at handle til fælles og fremtidens bedste.

Både Kina og Indien fastholder deres ret til at vokse sig rige på fossile brændstoffer – så at sige at blive de sidste fossile velfærdssamfund – og samtidig med at Kina har åbnet for bindende reduktioner på sigt hvis og hvis, har Indien under COP17 meldt klokkeklart ud, at de ikke på nogen måde vil lade deres udvikling sinke af reduktionsmål.

Men for verdens fremtid burde man omdefinere udviklingsplanerne for disse lande, så de blev de første, som opbyggede deres rigdom på vedvarende energikilder. Dels har vi teknologien til det, hvis vi ville give den fri. Dels ville man ikke umiddelbart efter skulle i gang med samme smertelige proces som de gamle I-lande, at komme ud af et alvorligt afhængighedsforhold til fossile strukturer og drivmidler.

Overraskende alliance presser Kina og USA, (Ritzau) Politiken 08.12.2011.

Grace Chua: Big emerging nations call for Kyoto extension, The Straits Times 08.12.2011.

Mike de Souza: Europe tells U.S., China to stop “Ping-Pong”‘ game with climate, canada.com 07.12.2011.

John M. Broder: At Climate Talks, a Familiar Standoff Between U.S. and China, New York Times 07.12.2011.

China urges developed countries to take serious actions at Durban climate conference, Xinhua 07.12.2011.

John Vidal and Fiona Harvey: China favours EU plans for Kyoto replacement – but with conditions, The Guardian 05.12.2011.

Allan Woods: China’s climate compromise won’t woo Canada back into Kyoto: Kent, The Star 05.12.2011.

Mike de Souza: Americans and Canadians skeptical about Chinese climate offer, canada.com 05.12.2011.

Geoffrey York: China emerges as rock star at Durban climate summit, Globe and Mail 05.12.2011.

Søren Astrup og Ellen Ø. Andersen: Klimamøde: Kina vil ikke flytte sig, Politiken 05.12.2011.

Kim Chipman & Ewa Krukowska: China, EU Seek to Avoid Blame for Expiring Kyoto Pact, Blomberg 05.12.2011.²

China pushes for post 2020 legally-binding climate deal, AFP 05.12.2011.

Juliet Eilperin: Chinese climate negotiators raise possibility of global warming pact by 2020, Washington Post 04.12.2011.¹

John Herskovitz: U.S. sees little new in China greenhouse gas cut pledge, Reuters 04.12.2011.

Marlowe Hood: China lays out conditions for legally binding climate deal, AFP 04.12.2011.

Li Jing & Lan Lan: China may adopt emission limit, China Daily 02.12.2011.

Kina er måske klar til bindende CO2-mål, (Reuters) Politiken 02.12.2011.

Arthur Max: China signals coming shift in measuring CO2 limits, (AP) Seattle Pi, 02.12.2011.