Strøtanker om bæredygtighed

Når man tænker på, hvilken ørkenvandring de sidste 10 år har været for miljøet, så er det netop fremlagte regeringsgrundlag for en S-SF-R-regering ren festlæsning: “Regeringen vil omstille Danmark til en grøn økonomi ved at fremme vedvarende energi, bedre kollektiv trafik og grønne vækstvirksomheder”, står der i indledningen.¹ På side 14 nederst kan man læse, at: “[o]mstillingen til en grøn økonomi vil styrke Danmarks energipolitiske uafhængighed, skabe grundlag for nye danske job og give danske virksomheder et forspring på markederne for grøn teknologi. Derfor skal vi gøre os uafhængige af fossile brændsler, have mere vedvarende energi, mindre udslip af drivhusgasser og lavere energiforbrug.”¹ I planen er der lagt op til, at Danmark har reduceret sine CO₂-udledninger med 40% i forhold til 1990 inden 2020 – uden køb af kvoter. Alt i alt en særdeles ambitiøs klimamålsætning.

Connie Hedegaard har da også fra EU-side været fremme med roserne.² Regeringens klimaplan er så tilpas ambitiøs, at det igen kan blive en god forretning at være dem der ved, hvordan de andre skal gøre det. Og hvor vi aldrig har været gode til storproduktion, så har vi en lang tradition for at agere i det felt af organisatoriske og teknologiske nybrydninger, som skal til for at håndtere klima- og bæredygtighedsudfordringen begavet.

En sådan plan kræver igangsætningen af en gennemgribende omstillingsproces, og den vil kræve opbakning og deltagen fra store dele af det danske samfund. Man derfor må ønske den nye regering arbejdsro og flertal til at få processen godt i gang og bragt dertil, at der ikke bare ikke er nogen vej tilbage, men at vi alle kan se, at det er det hele værd at udfase det fossile samfund. For der er ikke nogen vej tilbage.

Den del af regeringsgrundlaget, som omhandler transport, klima og miljø, udgør i alt 7 ud af 77 sider, og jeg har kopieret denne del af teksten ind nedenfor. Men det, at det overhovedet kan lade sig gøre at tage klima- og miljødelen for sig, viser måske grundlagets svaghed. Der står faktisk foruroligende lidt om klima og bæredygtighed på alle de andre sider. Det er stort set ikke integreret i uddannelsespolitikken, forskningspolitikken, kulturpolitikken, forsvarspolitikken, biodiversitetspolitikken, zonelovgivningen, egnsudviklingsindsatsen eller det sociale område. På den led er regeringsgrundlaget et billede af vores forvaltningstraditions ekstremt sektoriserede håndtering af alle problemstillinger, hvor klima og miljø er et specialområde på linje med mange andre. Men klima og miljø skal så at sige indtænkes overalt. Og spørgsmålet er, hvor langt vi kan komme i en sådan omstillingsproces uden at blive langt bedre til systematisk at tænke og handle i et langt stærkere helhedsperspektiv.

Nu er der mange gode takter i grundlaget, en 40% reduktion i 2020 levner ikke megen tid til nølen, og verden har brug for at se, at en kurs som den som er udstukket i regeringsgrundlaget, ikke bare kan lade sig gøre, men giver de ønskede resultater og giver en vej frem, som også økonomisk set har en sammenhængskraft. Afsnittene om natur og landbrug burde kunne danne udgangspunkt for en både klima-, natur- og biodiversitetsmæssigt set langt bedre håndtering af de produktive landskaber end i dag. Og set i lyset af de sidste ti års laden stå til overfor landbrugets skalten og valten med vores naturgrundlag, er det nye regeringsgrundlag ren lystlæsning!

Et Danmark der står sammen, Regeringsgrundlag oktober 2011 (pdf).¹

Jørgen Steen Nielsen: Connie Hedegaard roser regeringens ambitiøse klimamål, Information 04.10.2011.²

.
Herunder er gengivet de kapitler fra regeringsgrundlaget, som omhandler klima- og miljøindsatsen. De udgør side 27-33 i regeringsgrundlaget.
.

GRØN OMSTILLING

Verden står overfor to alvorlige kriser. Den økonomiske krise og klima/miljøkrisen. Begge kriser skal løses i en verden præget af store forandringer på vej mod en ny verdensorden.

Kloden kan ikke bære presset på ressourcer og klima, hvis den nuværende retning fastholdes. Derfor står bæredygtighed, grøn økonomi og konkret indsats overfor stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer meget højt på regeringens dagsorden.

Det kræver en større dansk indsats i internationale forhandlinger og i EU for at sikre en mere bæredygtig udvikling.

Danmark har chancen for udvikle sig til et grønt demonstrationsland for nye teknologier og nye metode. På den måde vil vi skabe grundlaget for at bevare og udvikle nye produktions – og videns arbejdspladser i den private sektor til erstatning for de tusindvis af job som Danmark mistede i de seneste år.

Derved forenes fordelene ved et bedre miljø og en stigende beskæftigelse i form af grøn vækst.

Regeringen vil af disse grunde i højere grad end det tidligere har været tilfældet medtage miljø, klima og energi i regeringens beslutningsprocesser.

GRØN ØKONOMI OG ERHVERVSUDVIKLING

Vores tilgang er, at det er ved at gå forrest med ambitiøse mål og en ambitiøs plan, at vi sikrer en grøn økonomi og erhvervsudvikling i Danmark, og gør Danmark klar til en fremtid, hvor al energi er vedvarende.

De kommende år vil vi på globalt plan se stadig stigende efterspørgsel efter energi. Samtidig vil reserverne af særligt olie og gas blive koncentreret på stadig færre lande. Det giver risiko for stigende og ustabile priser på energi.

En omlægning af skatter og afgifter skal sikre, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det skal kunne betale sig at spare på energien og reducere anvendelsen af pesticider.

En grøn omstilling vil også bidrage til at reducere vores udledning af drivhusgasser. Og vi vil understøtte de grønne styrkepositioner, som Danmark i forvejen er kendt for. Grøn teknologi giver grønne arbejdspladser.

Med klare mål og intelligent regulering vil danske virksomheder kunne afprøve ny grøn teknologi på det danske hjemmemarked. Det vil give dem et forspring i konkurrencen på de nye grønne eksportmarkeder. Hvad enten det gælder vandteknologi, bioteknologi, landbrugsrelateret miljøteknologi eller energiteknologi.

Virksomheder uden for de grønne brancher vil på kort sigt kunne få stigende energiomkostninger, men regeringen lægger vægt på, at virksomhederne i de konkurrenceudsatte erhverv får tid til at tilpasse sig. Det vil gøre alle Danmarks virksomheder mindre sårbare over for stigende og svingende energipriser.

Grøn omstilling kræver teknologi. Mange af de teknologiske løsninger anvender vi allerede i dag. Andre er udviklet, men endnu ikke udbredt. Og der vil også være behov for at udvikle helt ny teknologi.

Den grønne omstilling skal ske gennem et tæt offentligt-privat-samarbejde. Ved at opstille konkrete, ambitiøse og langsigtede mål bl.a. for vedvarende energi og gennemføre intelligent grøn regulering, vil regeringen tilskynde virksomheder til at udvikle, teste og udbrede de teknologiske løsninger, som den grønne omstilling kræver.

KLIMA OG ENERGI

Klimaudfordringen skal tages alvorligt og samtidig bruges som løftestang for innovation, jobskabelse, øget eksport af grønne teknologier, opkvalificering af arbejdsstyrken og involvering af kommuner og borgere i omstillingen.

En nedbringelse af udslip af drivhusgasser vil samtidig reducere andre former for luftforurening markant, da en meget stor del af forureningen med bl.a. NOx og partiklerskyldes afbrænding af fossile brændstoffer.

Det indebærer, at der skal fastsættes ambitiøse målsætninger for dansk klima- og energipolitik:

• Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2035. Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i 2030. Disse mål skal nås gennem en offensiv indsats fra dag et.

• Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40% i forhold til niveauet i 1990. Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren.

• Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i 2020.

• Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark.

•  Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier.

• I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi – også efter 2020 – og at EU’s målsætning for reduktion af CO₂-udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct.

• Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering.

Målene skrives ind i en klimalov – inspireret af den britiske og den skotske klimalov. Samtidig søges eksisterende lovgivning forenklet. Loven skal på et bredt politisk grundlag gøre det muligt at foretage årlige vurderinger af, hvorvidt klimaindsatsen er på rette spor. Til dette arbejde udvides det miljøøkonomiske råds opgaver, så de løbende evaluerer igangsatte tiltag og rådgiver regeringen i klimaspørgsmål.

For at leve op til målene kræves en bred indsats på især energi, transport og landbrug. Regeringen vil tage initiativer til en sådan bred indsats, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi.

Regeringen vil undersøge og udarbejde konkrete forslag til finansieringen af de tiltag, der skal realisere målsætningen om 40 pct. reduktion af drivhusgasser. Regeringen vil bl.a. lægge vægt på, at forventede afgiftstab som følge af udfasningen af kul, olie og gas, reduceret energiforbrug mv. finansieres ved en omlægning af afgifterne som også foreslået i VK-regeringens Energistrategi 2050. Udbygningen af vedvarende energi finansieres som i dag ved PSO- og lignende ordninger.

EN AMBITIØS, LANGSIGTET OG BRED ENERGIAFTALE

• Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag til en energiaftale baseret på en kombination af flere energibesparelser, fortsat udbygning af den vedvarende energi bl.a. med stigende brug af vindkraft i den danske elforsyning.

• På dette grundlag vil regeringen optage forhandlinger med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale, så de berørte danske virksomheder f.eks. i vindmølleindustrien får et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked.

TRAFIK

Bedre fremkommelighed og mindre luftforurening

Danmark har brug for en ny trafikpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde og for virksomhederne at transportere deres varer. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øget vækst.

Regeringen har endvidere som målsætning at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor skal en ny transportpolitik sammentænke Danmarks infrastrukturelle og miljømæssige udfordringer.

Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet, hvor det er nødvendigt at tage fat på en ny måde:

• Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst.

• Der er en lang række vej- og baneprojekter som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af disse projekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.

• Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO₂-udledning og en væsentlig del af den CO₂-udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NO_x’er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO₂-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.

Regeringen vil føre en ny transportpolitik med klare målsætninger. Det skal være attraktivt for flere danskere at bruge den kollektive transport, det skal være billigere at købe en energirigtig bil og vi skal investere i nye veje og jernbaner, der giver vækst.

Et centralt virkemiddel består i at sikre, at der købes biler, der forurener mindre. Der er i særlig grad brug for at begrænse forureningen i byerne, hvor sundhedsskaderne fra forurening er størst.

Der er også brug for at begrænse stigningen i biltrafikken ved at få flere til at vælge den kollektive trafik, som er blevet voldsomt fordyret og busdriften er mange steder, også i yderområderne, blevet forringet. Der er ligeledes brug for at få mere gods over på bane og skib.

Regeringen vil derfor:

• Fremsætte forslag til en provenuneutral reform af afgifterne på personbiler, der understøtter ovennævnte. Fritagelsen af elbiler for registreringsafgift forlænges til 2015

• Fremlægge en strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, el-biler mm. som omfatter infrastruktur mm.

• Fremsætte forslag om en kilometerbaseret afgift på lastbiler, hvis provenu bruges på at gøre den kollektive trafik billigere og på investeringer i den kollektive trafik.

• Regeringen vil videreføre og udvide brugen af halvoffentlige selskaber til finansiering af større infrastrukturprojekter. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige infrastrukturprojekter, og i hvilket omfang det kan skabe råderum til andre investeringer.

• I det omfang der frigøres midler i eller til Infrastrukturfonden, vil regeringen arbejde for, at 2/3 af disse bruges til kollektiv trafik, herunder letbaner, og cykling og 1/3 til veje mv. Det svarer til fordeling af midlerne ved den oprindelige grønne transportaftale fra 2009. Regeringen ønsker at elektrificere større dele af jernbanenettet og arbejde for togforbindelser med væsentlig lavere rejsetid både indenlandsk og til og fra udlandet.

• Regeringen vil fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet. Regeringen vil sikre en høringsfase og inddragelse af alle relevante interessenter. Betalingsringen indføres for at nedbringe trængslen i og omkring Hovedstadsområdet. Indtægterne, som forventes at udgøre ca. 2 mia. kr., anvendes til bedre og billigere kollektiv trafik i og omkring Hovedstadsområdet. Betalingsringen vil reducere biltrafikken, sikre bedre fremkommelighed på vejene og dermed spare borgere og virksomheder for kostbar tid, som i dag spildes i køer. Desuden vil en betalingsring reducere luftforureningen og vejtrafikkens negative virkninger på sundheden.

Cykling er et billigt, sundt og forureningsfrit transportmiddel. Det er en vigtig prioritering for regeringen at fremme cyklismen.

• Regeringen vil sikre, at der fortsat vil være cykelpuljer, som kommunerne kan søge til cykelprojekter, herunder nye cykelbyprojekter.

• Regeringen vil undersøge, om der kan gennemføres ændringer af færdselsloven til gavn for cyklismen.

Antallet af trafikulykker med dødelig udgang har glædeligvis været faldende set over en årrække, men der er stadig mange, der dør eller kommer til skade i trafikken.

• For at styrke trafiksikkerheden vil regeringen styrke bekæmpelsen af ”sorte pletter” og øge omfanget af den automatiske fartkontrol.

TRAFIK I ØVRIGT

• Regeringen vil fortsætte arbejdet med udviklingen af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark, herunder fortsætte undersøgelserne af en Kattegatforbindelse.

• Regeringen vil evaluere om der i forlængelse af strukturreformen kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark.

• Regeringen ønsker at bevare Kastrup Lufthavn som et centralt knudepunkt for lufttrafikken og vil analysere muligheden for at tage initiativer der fremmer dette mål mest muligt.

NATUREN – GRØN VELFÆRD FOR ALLE

Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både hverdag og ferier, er og bør være en central del af Danmarks værdi- og velfærdspolitik.

Alene af den grund vil regeringen give en ambitiøs naturpolitik høj prioritet.

Arter som agerhøne og hare der er tidligere var karakteristiske for det danske agerland er i dag på listen over udsatte arter. Storken kan ikke finde tilstrækkelig med føde til at yngle i Danmark. Det er håndgribelige tegn på at den intensive landbrugspraksis fylder alt for meget i det danske landskab.

Undersøgelser viser, at Danmarks natur generelt mangler plads og er for lidt sammenhængende. Der er brug for at gøre naturen og den biologiske mangfoldighed mere robust over for blandt andet klimaændringer. Det vil samtidig gøre naturen mere attraktiv for friluftsliv, turisme og daglig rekreation.

På trods af enkelte positive tendenser udvikler Danmarks natur sig samlet set desværre klart negativt.

Regeringen vil derfor fremlægge en Naturplan Danmark, der vil have til hensigt:

• at sikre, at naturens mangfoldighed, variation og skønhed bevares og udvikles på en måde, der er bæredygtig og til gavn for velfærden og menneskers trivsel i Danmark,

• at der skabes mere natur og etableres mere skov -også bynært

• at sikre Danmark som et varieret, spændende og attraktivt land med en rig natur med sammenhængende naturområder og et rent miljø, også til havs

• at medvirke til at gøre Danmarks natur mere robust over for følgerne af de klimaændringer, der synes uundgåelige,

• at bidrage til at reducere Danmarks klimaforurening og

• og som tager udgangspunkt i EU og FN beslutninger og love om havmiljø, vandmiljø, naturbeskyttelse og biodiversitet.

Regeringen vil udnytte mulighederne for at bruge en del af landbrugsstøtten fra EU til naturformål, herunder også økologi.

VANDMILJØET

Danmark har ikke gennemført EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiver.

• Regeringen vil derfor vedtage vand- og naturplanerne, med udgangspunkt i de foreliggende udkast, men med de tilpasninger, der er åbenlyst nødvendige og hensigtsmæssige efter den allerede foretagne offentlige høring.

• Regeringen vil fremlægge en køreplan for fuld gennemførelse af EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne, således at Danmark kommer tættere på rettidig gennemførelse af vand- og naturplanerne, jf. forslaget om en natur- og landbrugskommission.

Dette er også en forudsætning for at Danmark kan føre en aktiv indsats for at gennemføre den europæiske vand- og naturlovgivning i hele EU, ikke mindst under Danmarks formandskab.

LANDBRUGET

Regeringen ønsker at Danmark fortsat skal være et landbrugsland. Mange afledte erhverv og arbejdspladser i den danske fødevareklynge forudsætter en primærproduktion. Regeringen ønsker endvidere at sikre en bæredygtig udvikling af landbruget i Danmark, der reducerer klimapåvirkningen og fremmer natur og biodiversitet.

Regeringen vil opstille tydelige og langsigtede målsætninger for landbruget, som i god tid udstikker klare linjer for, hvordan kravene til landbruget skal opfyldes. Regeringen ser to udviklingslinjer for landbruget: Et økologispor og et konventionelt industrilandbrugsspor. Regeringens sigtelinje er, at industrilandbrug skal reguleres på linje med anden industri. Kun derved skabes der mulighed for at videreudvikle et bæredygtigt landbrug.

Samtidig giver det nye muligheder for et landbrug, der kan bidrage til energiforsyningen og nye muligheder for de produktionsvirksomheder, der producerer landbrugs-miljøteknologi.

Danmark skal være det sted, hvor de kommende års miljøteknologi inden for fødevareproduktion og landbrug udvikles. Biogasteknologi, anden generations biobrændstoffer såsom bioethanol samt teknologi til fjernelse af ammoniak burde for længst have været et vigtigt dansk eksportområde. Andre lande – kke mindst de europæiske -står overfor samme udfordring med at mindske landbrugets naturbelastning, og det er en fordel, hvis Danmark kommer først med den nødvendige teknologi og viden frem for at købe den af andre.

Det vil være nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift blandt andet gennem en højere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omkring vandboringer. Giftfrit drikkevand er højt prioriteret.

• Målsætningen om at fordoble det økologisk dyrkede areal fra 2007 til 2020 er nødlidende. Omlægningen til økologi foregår betydelig langsommere end forudsat. Regeringen vil tage initiativer, der gør det muligt mindst at opfylde målsætningen.

Den grønne omstilling af landbruget er helt nødvendig. Udgangspunktet er en situation, hvor landbruget har opbygget en stor gæld.

• Regeringen vil derfor nedsætte en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage i klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen.

MILJØOMRÅDET I ØVRIGT

Danskerne skal sikres mod gift i vandet, luften og jorden, såvel som i maden og kroppen. Reduceret brug af fossile brændstoffer vil som en vigtig sidegevinst bidrage til at nedbringe især luftforureningen. Men der er brug for en yderligere indsats:

• Regeringen vil give de største byer større frihed til at etablere effektive ren-luftzoner – som en forbedring af de nuværende miljøzoner – g vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den.

• Regeringen vil iværksætte et arbejde med bæredygtig byudvikling.

• Danmark skal igen helt i front på kemikaliedagsordenen, både politisk og som udvikler af grønne løsninger.

     o Regeringen vil etablere et program for udvikling af renere teknologi til fremme af
……….substitution af farlige stoffer i produkter.

     o Kemikaliekontrollen og Danmarks position som førende indenfor studier af kemikaliers
……….cocktaileffekt skal styrkes.

     o I EU vil regeringen særligt arbejde for udfasning af hormonforstyrrende produkter
……….bl.a. gennem en restriktiv regulering under REACH. Derudover skal ses på muligheden
……….for forbud.

KLIMATILPASNING – FOREBYGGELSE I STEDET FOR OVERSVØMMELSE

Danskerne har i sommeren 2011 for alvor oplevet adskillige tilfælde med usædvanlige voldsomme skybrud. Det understreger behovet for klimatilpasning, som alt for længe har

været forsømt. Regeringen vil

• Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning samt sikre hurtig implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv.

• Sikre at alle kommuner laver en handlingsplan for klimatilpasning indenfor max 2 år.

• Modernisere vandløbs- og vandforsyningslovene

• Undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt.