Strøtanker om bæredygtighed

I dag er det præcist ét år siden, at Københavns Miljøpunkter blev slagtet som del af budgetforliget for 2011. Helt slagtet blev de nu ikke, men et i forvejen lavt driftstilskud blev halveret samtidig med, at Miljøpunkterne blev lagt ind under Lokaludvalgene. Hermed blev det lokale miljøarbejde overflyttet fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Økonomiforvaltningen. Der var efterfølgende en bred erkendelse af, at det var en problematisk beslutning, men endda turde man ikke åbne op for budgetforliget.

I den efterfølgende udredningsfase blev der blødt lidt op på vilkårene, så det er lykkedes videreføre fire af de oprindelige Miljøpunkter, mens andre fire blev nedlagt her inden skæringsdatoen for den nye ordning 1. juli 2011. Men det kolossale udredningsarbejde efter den ganske uklare beslutning har medført, at der vil gå adskillige år, før den forventede økonomiske gevinst kan høstes, og endnu længere før sårene er læget i det lokale miljøarbejde.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn er et af de Miljøpunkter, hvor det er lykkedes at finde en måde at videreføre den oprindelige fondskonstruktion og bevare Miljøpunktet som en selvstændig enhed. Men vilkårene for arbejdet er blevet så uklare, miljøperspektivet og forståelsen af miljøarbejdets natur så indskrænket, og den kommunale respekt for den enestående frivillige arbejdsindsats, som er lagt i etableringen af Miljøpunkterne, så ikke-tilstedeværende, at jeg har måttet indse, at jeg ikke fremover skal være centerleder.

Nedenstående tekst om Miljøpunkternes særkende blev til i de hektiske dage efter budgetforliget sidste år, da der stadig var et håb om, at politikerne ville besinde sig. Den prøver at trække konturerne op af to meget forskellige kulturer og er ret interessant at genlæse på baggrund af udviklingen i det mellemliggende år. Set i bakspejlet skulle vi i overlevelseskamen have fokuseret fuldt så meget på videreførelsen af arbejdsrummet og bevidsthedsrummet som på de økonomiske vilkår.

Jeg tror for så vidt, at man kunne have fundet en god form for samarbejde, hvis det var sket i forlængelse af en omfattende, åben og lige dialog om, hvordan det lokalpolitiske arbejde og det lokale miljøarbejde bedst muligt understøtter hinanden. I min optik kunne man med stor fordel have defineret det lokalpolitiske arbejde i Agenda 21-perspektiv og herigennem have opnået ikke bare en fælles platform for arbejdet, men også en styrkelse af sammenhængskraften i den lokalpolitiske indsats. Men i det nuværende hastværk er idealerne og perspektiverne helt fortrængt af et administrativt grundperspektiv, som vil få særdeles vanskeligt ved at videreføre det lokale miljøarbejde.

…

Miljøpunkternes særkende

Da de første Miljøpunkter blev oprettet tilbage i 2003, skete det i en form som selvejende fonde, som ved første øjekast kan undre. Men der ligger i denne konstruktion megen fremsynethed og indsigt i det lokale miljøarbejdes natur og afhængighed af mødet med og deltagelsen fra de frivillige kræfter. Fondskonstruktionen har muliggjort etableringen af en række Miljøpunkter, som gennem deres levetid har vist sig særdeles fleksible, tilpasningsdygtige og kreative i deres håndtering af de lokale kræfter og opgaver. Og merinvesteringen i forhold til den forudgående Grøn Guide-ordning er kommet mangefold igen i form af et fremadrettet lokalt forankret miljø-arbejde, som på én gang er konkret-anskuelige og rummer stor præcision i bevidstheds- og holdningsdimensionen.

Miljøpunkternes forskellighed afspejler meget nøje de forskelligheder, som karakteriserer de forskellige bydele og deres forskellige frivillige kræfter. Der ligger således også i valget af denne konstruktion et politisk mod og klarsyn, som man må tage hatten af for. Man har etableret enheder, som så at sige havde det ene ben inden for den kommunale cirkel, og det andet ben placeret mellem borgerne.

Risikoen ved denne frie position for, at Miljøpunkterne qua fondskonstruktionen går deres egne veje, er elimineret via de tilhørende støttevilkår, som udstikker de generelle retningslinjer, og årsplanerne, som for ét år ad gangen fastlægger det konkrete arbejde. Gevinsten er en enhed, som er tæt på borgerne, tæt på den lokale virkelighed, attraktiv for frivillige at slutte op om og tage del i, og som har vist sig i stand til at tilknytte et stort fagligt netværk.

De tre første Miljøpunkter (dengang Agenda 21 centre) blev evalueret i 2005. Der var en gennemgående tilfredshed med opstarten, og på den baggrund besluttede man sig for at udbygge med i første omgang yderligere to centre. Forud for den nu forestående nedlæggelse af Miljøpunkterne er der ikke foretaget nogen evaluering – det er en særdeles utilfredsstillende situation for Miljøpunkterne og deres bestyrelser, og det er en af grundene til, at det ikke har stået klart under budgetforhandlingerne, hvad man er i fare for at miste.

Den økonomiske dimension

Fondskonstruktionen har dels givet en god udgangsposition, hvor Miljøpunkterne er placeret præcist der hvor de skal være, i en fleksibel struktur tæt på borgerne, uden for skyggen fra en offentlig autoritet. Dels har Miljøpunkternes fremtræden som selvejende fond været med til at muliggøre en omfattende ekstern finansiering. Et spørgsmål, som har trængt sig på ved de forestående sammenlægningsplaner mellem Miljøpunkter og Lokaludvalg, er, om denne supplerende finansiering juridisk set kan fortsætte fra inden for den kommunale cirkel – det ville man sandsynligvis hen ad vejen kunne bøje reglerne til. Men det er yderst tvivlsomt, om der fra fondes og sponsorers side vil være samme vilje til at støtte en af landets største arbejdspladser som til at støtte en lille enhed, som gennem et stort ihærdigt arbejde gjorde det umulige muligt.

Den supplerende finansiering er forskellig fra Miljøpunkt til Miljøpunkt – igen afspejlende forskellige aktiviteter og bydele. Men med udgangspunkt i grundbevillingen har det været muligt at supplere indtægterne markant. I en række tilfælde er der tale om en mangedobling af grundbevillingen, således at Miljøpunkterne tilsammen fundraiser mere end de modtager.

Den faglige dimension

Gennem Miljøpunkternes bestyrelser har fondskonstruktionen formået at tiltrække en stor fond af viden, som på én gang er lokalt rodfæstet og repræsenterer en faglige viden, som i høj grad har været med til at kvalificere Miljøpunkternes arbejde, og som hvis den skulle have været købt som konsulenttimer, ville have forudsat en helt anden økonomi. Hele dette lag af højt kvalificerede bestyrelser er man med de nuværende sammenlægningsplaner i fare for at miste.

Denne fagligt funderede ledelse er med til, at Miljøpunkterne kan tiltrække yderligere faglig bistand i sit løbende arbejde: planteeksperter, trafikeksperter, planlæggere, kunstnere og innovatører. Alene i 2009 havde for eksempel Miljøpunkt Indre By-Christianshavn besøg af lederen af NASAs klimaforskning, lederen af verdens pt. mest succesfulde klimaaktivist-bevægelse og ledende klima- og bæredygtighedsskikkelser fra alle verdensdele – gratis.

To forskellige kulturer

Miljøpunkterne har qua deres åbne organisering kunnet udvikle en form, som nøje modsvarer behovet i det lokale borgerrettede miljøarbejde. Med de forestående planer om sammenlægningen af Miljøpunkter og Lokaludvalg er det vigtigt at gøre sig klart, at der er tale om to meget forskellige arbejdskulturer. Med fare for overgeneraliseringer kan man sige, at Miljøpunkterne har udviklet en opsøgende, fleksibel og inddragende kultur, hvor Lokaludvalgene mere tegner en administrativt-bureaukratisk kultur. Miljøpunkternes arbejdsmåde er aktiv/proaktiv og fagligt funderet, med kreativitet, inspiration og motivation som vigtige nøgleord og inddragelsen af frivillige højt prioriteret, mens Lokaludvalgene qua deres kommissorium i højere grad arbejder reaktivt og politisk funderet i håndteringen af en lang række bundne opgaver med at afkode og sammendrage borgerens stemme høringer og høringssvar. Dette mønster går igen i styrelsen. Hvor man i Lokaludvalgene med største naturlighed stemmer om alt, så bygger Miljøpunkterne i meget høj grad på en konsensus-kultur, hvor afstemninger er stort set ikke-forekommende som beslutningsgrundlag.

Der findes konkrete erfaringer med sammensmeltningen af disse kulturer. For eksempel i Indre By har Miljøpunkt og Lokaludvalgssekretariat i dag fælles faciliteter, selvom det ikke fremgår af budgetnotatet. Man har så at sige allerede høstet frugterne af sammenlægningen, med fælles udrustning og mødefaciliteter, styrket synergi fra flere medarbejdere osv. Miljøpunkt-arbejdet har måske været mere politisk velartikuleret og Lokaludvalgsarbejdet stærkere miljømæssigt profileret, end hvis der ikke havde været dette lokalefællesskab – så man kan generelt sige, at samarbejdet mellem Lokaludvalg og miljøpunkt som ligeværdige organisationer har en række fordele. Alligevel tog man for nogle måneder siden i Indre By konsekvensen af de meget forskellige arbejdskulturer og lavede en rokade inden for de samlede lokaler, således at man i dag ikke sidder i samme lokale. Miljøpunkt-arbejdets meget kreative arbejdsform og mange frivillige ud og ind af døren blev betragtet som forstyrrende, mens Lokaludvalgssekretariatets meget kontoragtige arbejdsform virkede ganske uinspirerende.

Der er ikke noget forkert i nogen af delene. Tværtimod afspejler de to arbejdskulturer og organisationsformer nøje de to opgavers natur. Hvis denne sammenlægning skal fungere optimalt, er det derfor vigtigt, at der ikke kun tales om bevillingsstørrelser, men fuldt så meget om, hvordan man fortsat sikrer de optimale arbejdsvilkår for det lokale miljøarbejde. Med enkelt-ansatte i de nuværende Lokaludvalgssekretariater til at varetage miljøarbejdet, vil der være rigtig meget, som potentielt vil blive tabt på gulvet, og som ikke vil fungere optimalt. Hvis den nuværende ledelse og administration fjernes fra Miljøpunkt-arbejdet og det bliver reduceret til en ren projektløsningsenhed, så ligger der en meget stor risiko for, at det miljø- og bæredygtighedsmæssige perspektiv fortaber sig i mere kortfristede målsætninger og succes-kriterier.

Miljøpunkterne har i dag mulighed for – og bruger i stor udstrækning – at gå til presse og politikere. Det skal stadig i den nye situation være muligt at udtale sig til pressen også i sager, hvor vi taler mod holdninger på rådhuset.

Fortsættelsen af det lokale miljøarbejde vil have de bedste betingelser, hvis Miljøpunkterne ikke hele tiden skal ansøge lokaludvalgene om midler til projekter, men selv oppebærer støttemidler. Det vil sikre fastholdelsen af et langsigtet miljøperspektiv og muliggøre, at Miljøpunkterne fortsat relativt selvstændigt kan iværksætte projekter, idet de som hidtil samtidig kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre lokale foreninger.

Selvfølgelig skal der også være fokus på samarbejdet med Lokaludvalgene, men det må ikke komme til at begrænse ildsjælenes initiativ og de nogle gange lidt mere visionære og flyvske idéer, der fødes i Miljøpunkterne. Dette er en reel risiko, hvis Miljøpunkterne skal have forhåndsgodkendt og bevilget støttemidler til projekterne fra Lokaludvalgene. Derimod vil det sandsynligvis for begge parter få en positiv effekt og styrke det samlede lokale miljøarbejde, hvis Miljøpunkterne fortsat kan bevare den selvstændige rolle, hvor de fungerer som samarbejds- og sparringspartnere for lokaludvalgene og andre lokale foreninger.

En gruppe studerende ved CBS har i år lavet en opgave: Creating opportunity for change in the public space through leadership and creative processes,¹ om det organisatoriske setup omkring miljøpunkterne som selvejende fonde, herunder særlig opstarten af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Man nåede her frem til, at Miljøpunkerne qua deres konstruktion var fornemme repræsentanter for ’social entrepreneurship’ og leadership, som promoverer kreative forandringsprocesser, og i konklusionen fremhæves, at videre undersøgelser af Miljøpunkterne som helhed: ”could lead to new insights and understandings. Currently this provides a unique opportunity to explore an entrepreneurial start-up ‘in the making’, devoted to create space for change in a Scandinavian public context. As such, further studies in the MP organisation could lead to an understanding of entrepreneurial processes, not only through organisational structures and work practises, but as part of broader societal cultural context. Apart from contributing to the body of entrepreneurial knowledge, this could provide valuable insights for various companies and industries. They could learn from the unique structure and organisation of the smaller, external, independent MP units, working towards specific objectives outlined by the larger, more rigid KK.” (discussion, p. 33-35).

Københavns globale forpligtigelser

To år efter vedtagelsen af Agenda 21 i Rio de Janeiro, var København medunderskriver af et Lokalt Agenda 21-chartertekst: ’Sustainable Cities and Towns’, populært kaldet ’Aalborg-charteret’. Dette charter bygger fornemt på den helhedstænkning, som ligger til grund for Agenda 21, og som er uomgængeligt nødvendig, hvis København skal lykkes med at blive Verdens Miljømetropol og CO₂-neutral i 2025. Det er hele dette perspektiv, som ligger til grund for dannelsen af Miljøpunkterne, som trods det nylige navneskifte stadig i sine støttevilkår er defineret som Lokale Agenda 21-centre.

Siden er København gået ind i Green Cities-samarbejdet (tidligere Dogme-samarbejdet), og man har senest indskrevet sig i ’Covenant of Mayors’, hvor man forpligter sig til et lokalt forankret miljøarbejde. Dette har været defineret som Miljøpunkt-arbejdet, og vi har i den forbindelse i årsplanen skullet redegøre for, hvilke af vores aktiviteter, som havde et direkte klimaaspekt og på den måde medvirker til kommunens bidrag til EU’s klima- og energimålsætninger.

Der har i de senere år været fokuseret meget på klima-aspektet af miljøarbejdet, også som konsekvens af Københavns Kommunes prisværdige vedtagelse af en plan for CO₂-neutralitet i 2025. Men forholdet mellem klima- og bæredygtighedsindsatsen er stadig ikke fuldt afklaret. Hvor man kan sige, at der findes klimaindsatser, som ikke er bæredygtige, så er det svært at forestille sig bæredygtighedsindsatser, som ikke er klimavenlige.

Her har miljøpunkterne med deres udspring i Agenda 21-visionen en vigtig rolle i at forbinde det lokale og det globale – og at fastholde det store perspektiv i den enkelte konkrete aktivitet. Vi har ofte oplevet den rolle at skulle – og kunne – pege på sammenhænge og løsningsmuligheder uden for de enkelte forvaltninger. En stor del af de nødvendige løsninger vil være at finde imellem de enkelte forvaltninger. En byadministration som Københavns står således overfor den udfordring, at håndteringen af klima- og bæredygtighedsudfordringen så at sige stiller krav tilbage til forvaltningen og dens nuværende stærkt sektoriserede struktur – at der skal indtænkes klima, miljø og bæredygtighed over alt, hvis visionerne om at være Verdens Miljømetropol og blive CO₂-neutral i 2025 skal lykkes.

Det er vigtigt, at Miljøpunkterne også fremover kan bevare deres særkende. Man kunne af en sammenlægning af Lokaludvalg og Miljøpunkter ønske sig, at det frem for at svække den samlede perspektivering af miljøarbejdet formåede at indskrive også lokaludvalgsarbejdet i en større ramme, som del af arbejdet med en social bæredygtighed. Og samtidig var det måske mere på sin plads at lægge den samlede konstruktion under Teknik- og miljøforvaltningen.

Centerlederne for de otte Miljøpunkter 30.09.2010.
.

Adele Vicaire, Ingrid Nord Østernsjø & Ingunn Aukland: Creating opportunity for change in the public space through leadership and creative processes, (speciale) CBS 31.05.2010.¹