Strøtanker om bæredygtighed

I en spritny rapport, Climate Risks and Carbon Prices: Revising the Social Cost of Carbon,¹ har amerikanske miljøøkonomer beregnet, at hvert ton udledt CO₂ medfører omkring 900 $ i såkaldte SCC-udgifter, [The] Social Cost of Carbon. Eller sagt på en anden måde, så har samfundet miljøudgifter for rundt regnet 5.000 kr. for hvert ton CO₂, som udledes.

“The SCC is an estimate of the monetized damages associated with an incremental increase in greenhouse gas emissions in a given year. Another way of saying this is that the SCC is a measure of the benefit of reducing greenhouse gas emissions now and thereby avoiding costs in the future,” hedder det indledende i More than Meets the Eye. The Social Cost of Carbon in U.S. Climate Policy.²

Nogle af disse udgifter er umiddelbart håndgribelige, som ødelagte huse og afgrøder. Men de fleste giver blot forringelser af vores fælles levevilkår eller sendes videre til næste generation i form af nedslidning af vores fælles naturgrundlag.

Disse udgifter burde indregnes i prisen for at udlede CO₂ – så ville for eksempel den offentlige trafik med et slag blive konkurrencedygtig overfor privatbilismen, vindmøller ville skyde frem over alt uden at behøve nogen form for tilskud, genbrug og lokale produkter ville genvinde konkurrenceevnen overfor det globale markeds frenetiske materialestrøm, som hastigt slider kloden sønder og sammen, mens flyvning (som er en af de mest koncentrerede CO₂-udlednings”muligheder”) alene på grund af prisen ville blive en sjælden transportform. Med den viden vi har i dag, kan det ikke fortsat være gratis at forurene. Dette er da også baggrunden for, at verdenssamfundet gennem klimaforhandlingerne har søgt at opbygge et globalt kvotemarked.

Læs mere »

Hvor det måske er forståeligt, at man stadig kan finde nye dyrearter på Madagascar eller er fjern Stillehavsø, så er det måske mere overraskende, at der stadig dukker nye dyrearter op i Nordeuropa, denne gang i Nordirland, hvor man forud for den store årlige sommerfugleoptællingskampagne, som strækker sig over to uger i juli, med god sans for timing har fundet en særlig variant af hvidvingerne, Leptidea juvernica, med særligt store gentialier.

Samtidig er den nyopdagede hvidvinge, på engelsk kaldet cryptic wood white, genetisk set markant ældre end sine nærmeste slægtninge, skovhvidvingen og enghvidvingen. Den er således ikke opdaget i naturen, men udskilt som selvstændig art i laboratoriet på baggrund af et højere kromosomtal.

Både skovhvidvinge, Leptidea sinapis, og enghvidvinge, Leptidea reali, er på den danske rødliste over truede arter – enghvidvingen kendes kun fra to lokaliteter på Bornholm, mens skovhvidvingen i dag betragtes som uddød i Danmark.

Patrick Barkham: New species of butterfly flying in Northern Ireland, The Guardian 13.07.2011.

Discovery of New Wood White Species, Butterfly Conservation Ireland.