Strøtanker om bæredygtighed

George Monbiot skriver i dag på The Guardian om fremtidens bæredygtige by, at den må være “compact and high-density”.¹

Dette er rigtigt, når man ser på det endeløse “urban sprawl”, som i store dele af verden breder sig som en tyktflydende grød omkring bycentrene. Det giver byer med store afstande, afhængighed af privatbilisme og et kolossalt spild af arealer, det giver store afstande til butikker, institutioner og det meste af det, som gør livet værd at leve, og set med klimabriller, så fører det typisk til livsstile med langt støre klimabelastning, end hvis vi boede tæt stablet i bycentrene, hvor vi kan cykle, gå eller tage metroen til det meste.

Men det er vigtigt ikke at bruge fortætningstanken ukritisk. For eksempel i København er der allerede et massivt pres for mere, større og højere i de centrale bydele. Hvis man giver efter for det, vil der være flere biler, mere trafikstøj, flere højhuse og mindre plads til grønt og til livet mellem husene. Hvis man i stedet flyttede fortætningsbestræbelserne blot nogle få kilometer udenfor, lad os sige i et bælge uden for brokvartererne, så ville man få en langt sundere byudvikling. Frem for yderligere centralisering må målet være en fortætning af forstæderne.

Byerne vokser over hele verden, mange steder i stor udstrækning i uorganiserede slumkvarterer. Så det er godt at gøre sig klart, hvordan byerne i de kommende årtier mest hensigtsmæssigt kan skabe plads til et par milliarder nye byboer. Man kan også spørge, om det var mere bæredygtigt, om flere blev boende på landet – om vi kunne finde en meningsfuld måde at blive boende på landet på, som ikke var nødvendiggjort af arbejdet i landbruget? Hvorfor flytter vi til byerne?

Monbiot citerer i den forbindelse en etnograf, som har arbejdet blandt bondesamfund i Amazon-området, hvor han fandt, at “many of the people he met were obsessed by the idea of moving to the cities. In view of the hellish nature of many Brazilian favelas – especially in the booming Amazonian towns – he wanted to know why. ‘You have a wonderful life here: the rivers are teeming with fish, your gardens are crammed with food, you work an hour or two a day to meet your needs. You can’t read or write: if you move to the city, you’ll have to beg or steal or sell your body to survive,’ he pointed out. ‘What you say is probably true,’ they answered, ‘but in the city you can dream.'”¹

Man kender mulighederne på landet, de er til at overskue og alt for lette at vælge fra. Byen derimod funkler af rigdom og muligheder. Byen er en drømmegenerator, bylivet en drøm.

Kan vi etablere nye livsformer på landet, som giver mening, som giver udviklingsmuligheder, som giver afløb for ambitioner, som giver næring for drømme, og som giver landområderne nyt liv som andet end sommerhusområde og slagmark for de sidste industrielle landbrug?

Kan vi etablere en anden by-land-akse?

George Monbiot: Sustainable cities must be compact and high-density, The Guardian 30.06.2011.¹

Først på måneden tog grundlæggeren af 350-bevægelsen Bill McKibben bladet fra munden i en frontal kritik af Barack Obamas klimaindsats.¹

Da Obama kom til magten, stod det for mange som det store håb for klodens fremtid. Han forstod, at noget måtte gøres, han havde begavelsen til at vende det fossile amerikanske samfund, han talte om “a planet in peril”, han ansatte folk omkring sig som John Holdren, som forstod klimavidenskaben og nødvendigheden at en hurtig radikal indsats, han lovede at råde bod på forgængernes fornægtelse af klimaproblematikken og gøre en indsats for at tæmme de stigende verdenshave. Han talte om håb og om forandring.

I stedet har han åbnet for nye tikkende miljøkatastrofer med øget dybhavs olieeftersøgninger, han har stimuleret yderligere amerikansk kuludvinding og er i gang med at lægge forsyningsrør til den nok mest beskidte olie-forekomst, de store tar sand-reserver fra Alberta-regionen i Canada. Alt sammen et resultat af den lobbyist-befængte situation i Washington, som han ville rense ud i. Nu nåede han kun at støtte atomkraft-industrien med store lånepakker, før han måtte opgive yderligere klima-lovgivning. Kul- og olieindustriens massive lobbyisme og misinformationskampagner har effektivt blokeret for enhver begavet udvikling i USA. Og den “New Green Deal”, som en overgang var lige ved at tegne sig,

I dag har Al Gore så taget bladet fra munden med en stor artikel i Rolling Stone, Climate of Denial,² som samtidig er sendt ud over AP³ og tilgængelig i hundredvis af medier kloden over. Hvor mange har mon ikke læst artiklen, når den udkommer på tryk 7. juli?

“Obama has never presented to the American people the magnitude of the climate crisis,” skriver Al Gore: “He has not defended the science against the ongoing withering and dishonest attacks. Nor has he provided a presidential venue for the scientific community … to bring the reality of the science before the public.”³

Gore slutter sin artikel sådanher: “The climate crisis, in reality, is a struggle for the soul of America. It is about whether or not we are still capable – given the ill health of our democracy and the current dominance of wealth over reason – of perceiving important and complex realities clearly enough to promote and protect the sustainable well-being of the many. What hangs in the balance is the future of civilization as we know it.”²

Læs mere »

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil plante træer sammen med borgerne på offentlige steder.

Træer er små fortættede oplevelser af natur og gode oaser i byen, derfor vil Miljøpunkt Indre By-Christianshavn gerne plante træer som grønne mødesteder i byen. I den forbindelse opfordres bydelens borgere til at skrive og fortælle, hvor der mangler træer og hvem der vil passe og pleje træerne.

Opfordringen henvender sig både til boligejendomme, skoler, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der har et ønske om at give byen et grønt løft og mindske luftens indhold af CO_2.

Til en start bliver der placeret et ”mobilt træ” i en beholder med tilhørende siddefaciliteter på to udvalgte steder. På længere sigt er målet at plante træerne permanent, og de to træer skulle gerne blive til mange.

– Vi vil gerne lave en database over mulige placeringer og når de første to er sat op, vil vi arbejde på at få flere træer i bybilledet. Til at realisere dette, er det planen at søge flere midler, fortæller Gazelle Buchholtz, projektleder for træprojektet. Den første del af projektet, der går ud på at få placeret to mobile træer i bydelen, er støttet af Indre By Lokaludvalg.

Hun vil meget gerne modtage e-mails eller breve med gode placeringer, men også tilbud fra træ-passere, som vil sørge for at vande træerne. Kontakt Gazelle Buchholtz på mail: gazelle.buchholtz@a21.dk.

Træmøde

Tirsdag den 7. juni kl. 19.00 er der mulighed for at høre mere om projektet og komme med gode ideer på et møde hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Adressen er Rådhuspladsen 77, stuen tv. Tilmelding til mødet skal ske senest den 6. juni til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Indlæg ved Lene Vind.