Grønne gårdvandringer

2. maj 2011

Herover fortæller Peder Clement om sjældne træer, som findes i bymiljøet.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn inviterer på guidede ture bag byens porte

Inspirerende, fascinerende og paradisisk var blot nogle af de superlativer, deltagerne brugte om de grønne gårde på Miljøpunkt Indre By-Christianshavns gårdvandringer i efteråret 2010. Og de mange, som måtte tinge forgæves, måtte vi love at lave flere i 2011.

På sine gårdvandringer fører Peder Clement dig ind bag byens mure og porte til grønne rum med en overraskende frodighed – fra den fine barokinspirerede parterrehave, som er anlagt af C. Th. Sørensen med inspiration fra mønstret i et persisk tæppe, til de rummelige anlæg, som blev muliggjort gennem omfattende gårdsaneringer for omkring 30 år siden. Her kan man gå på opdagelse og finde private kroge med pergolaer, krukker og potter og store plæner med blomstrende bede og en rig variation af træer.

– Indre By og på Christianshavn gemmer en enestående skat af hemmelige grønne haver og grønne oaser. Vi vil gerne inspirere flere borgere til at plante træer og begrønne gårdrum og facader omkring sig, siger Jens Hvass, der er leder af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

24. maj kl. 17.00 – 19.00 går turen til Latinerkvarteret – mødested foran Rundetaarn.

7. juni kl. 17.00 – 19.00 går turen til Christianshavn – mødested Strandgade 22.

Turene starter præcist.

Pris for deltagelse: 80 kr.

Tilmelding og yderligere information: 33 93 21 21 eller på mail til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Se billeder fra Grønne gårdvandringer i 2010.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

 

Share